Advertise on podcast: Det du leder efter
Rating
4from
This podcast has
108 episodes
Language
DanishPublisher
broExplicit
No
Date created
2015/09/30
Latest episode
2026/06/17
Average duration
31 min.
Release period
30 days
Description
En ledelsespodcast om alt fra store beslutninger til hverdagsbenspænd. Vi taler ærligt og nysgerrigt med gæster, der gør dig klogere på ledelse i praksis.
Unlock Det du leder efter podcast Email contact info,
Listeners & Audience details
Email contact information
Direct podcast contact details

Listeners
Audience numbers & engagement insights

Audience details
Podcast Insights

Podcast episodes
Check latest episodes from Det du leder efter podcast
Ken Bonefeld Nielsen: om cybersikkerhed, kultur og fælles ansvar
2026/06/17
Et cyberangreb begynder sjældent med selve angrebet. Ofte begynder sårbarheden langt tidligere – i de små vaner, det uklare ansvar og en kultur, hvor sikkerhed bliver set som noget teknisk.
I denne episode taler Helle Bro med Ken Bonefeld Nielsen om, hvordan ledere kan skabe organisationer, hvor cybersikkerhed er forankret i prioriteringer, kultur og medarbejderadfærd. For robusthed handler ikke kun om systemer og beredskabsplaner. Det handler også om mennesker – og om det fælles ansvar for at reagere, før en lille hændelse vokser sig større.
Lisbeth Dau: om hackerangreb, ledelsesdilemmaer og mod
2026/06/10
Da ransomware ramte Rosendahl Design Group midt i julehandlen, lukkede systemerne ned, og ledelsen måtte træffe kritiske beslutninger, mens krisens fulde omfang stadig var uklart.
I denne episode fortæller CEO Lisbeth Dau om de første døgn under pres, om forhandlingerne med hackerne og om de ledelsesdilemmaer, der opstår, når en teknisk krise rammer både drift, data og mennesker. En samtale om kriseledelse, ansvar – og om at stå fast, når kontrollen forsvinder.
Louise Sletting: om branden på Børsen, kriseledelse og kultur
2026/06/03
En tirsdag morgen lød brandalarmen på Børsen. Kort efter stod Dansk Erhverv midt i en krise, som hele landet fulgte med i.
I denne episode taler Helle Bro med Louise Sletting, vicedirektør med ansvar for presse og kommunikation i Dansk Erhverv, om timerne, hvor branden stadig rasede, pressetelefonen kimede, og kommunikationen skulle koordineres fra fortovet ved siden af brandbilerne.
Louise fortæller om at skabe ro og retning i en organisation, der var dybt berørt. Om talsmandstruktur, intern kommunikation og ansvar. Og om den kultur, der gjorde det muligt at handle klart, mens krisen stadig var i gang.
Pernille Rosendahl: om personlig krise, selvledelse og arbejdsmiljø
2026/05/27
Hvad lærer Pernille Rosendahls erfaring os om ledelse – når krisen ikke rammer organisationen, men mennesket selv?
I denne episode taler Helle Bro med sanger, sangskriver og forfatter Pernille Rosendahl om den personlige krise. Den, der ikke nødvendigvis har en tydelig begyndelse og afslutning, men sætter sig i kroppen, i arbejdslivet og i måden, man leder sig selv videre på.
Samtalen handler om en hård branche, usynlige magtstrukturer, offentligt pres, trusler og ensomhed – men også om mod, ansvar og arbejdsmiljø. Om forskellen på skyld og ansvar. Og om hvorfor selvledelse ikke handler om at stå alene, men også om at forstå, hvornår man har brug for andre.
Camilla Lercke Odgaard: om kriseberedskab, kommunikation og kultur
2026/05/20
Når krisen rammer, er det ikke nok at have en plan liggende i skuffen.
I denne episode af 'Det du leder efter' taler Helle Bro med Camilla Lercke Odgaard, Senior Vice President for marketing og kommunikation i Tryg, om, hvad der skal til for at skabe ro, retning og handlekraft, når presset stiger, og overblikket mangler.
Samtalen handler om kriseberedskab, kommunikation og ledelse under pres – men også om kultur, tillid og træning. For et stærkt beredskab bliver ikke bygget i selve krisen. Det bliver bygget længe før.
Lyt med, hvis du vil forstå, hvad ledere kan lære af professionel krisehåndtering – og hvorfor kriser afslører, hvad en organisation i virkeligheden er bygget af.
Michael Sjøberg: om cyberangreb, kontrol og kriseledelse
2026/05/06
Hvad gør man som leder, når et cyberangreb rammer – og kontrollen forsvinder på få minutter?
I denne episode taler Helle Bro med cyberforhandler Michael Sjøberg om kriseledelse, hackerangreb og de afgørende beslutninger, der skal træffes, når en teknisk hændelse bliver til en krise for hele organisationen.
Maria Anker Andersen: om at forme den næste generation af ledere
2025/12/17
I denne episode taler Helle Bro med Maria Anker Andersen, stifter af ledernetværket FLA Leadership, om arbejdet med at forme den næste generation af ledere. Om fællesskaber og relationer, der giver kommende ledere rum til at arbejde med ansvar og ledelse.
Hør bl.a. hvorfor ens første leder har afgørende betydning for egne ambitioner – og hvorfor mennesker ofte binder sig til mennesker før organisationer.
Christian Qvick: om generationsledelsesmyten
2025/12/10
Generationsledelse fylder meget i ledelsesdebatten. Men hvad nu, hvis forskellene mellem generationer i virkeligheden er langt mindre, end vi tror?
I denne episode gør Christian Qvick op med de udbredte generationsmyter og viser, hvad forskningen faktisk peger på: At årstal forklarer overraskende lidt om vores arbejdsliv – og at alder, livsfaser og individuelle præferencer betyder langt mere.
Vi taler om, hvordan stereotype fortællinger kan blive selvopfyldende profetier, og hvad der sker, når ledere begynder at lede kategorier i stedet for mennesker.
Og så undersøger vi, hvad der skal til for at tage det individuelle lederskab alvorligt i en travl hverdag.
En episode om evidens, nysgerrighed – og om at møde mennesker dér, hvor de er i livet.
Marlene Holmgaard Fris: om mod, transparens og følgeskab
2025/12/03
Marlene Holmgaard Fris, CEO for Andel Energi, har i 25 år stået i spidsen for nogle af Danmarks mest samfundsbærende sektorer. I samtalen med Helle Bro deler hun sine perspektiver på ledelse i et krydsfelt af politik, marked og grøn omstilling – og på mod, transparens og de værdier, der bærer et moderne lederskab.
Fie Hørby: om relationel ledelse og betydningen af kontakt
2025/11/26
I en hverdag med højt tempo og mange krav er det relationerne, der giver os retning som ledere.
I denne episode taler Helle Bro med familieterapeut og uddannelsesdirektør Fie Hørby om, hvordan kontakt, nærvær og tydelige grænser styrker ledelse i en kompleks verden.
Samtalen udfolder, hvordan vores tilknytningsmønstre præger samarbejde og kommunikation, hvorfor pres og fart får os til at miste kontakten, og hvordan ledere kan skabe relationelle rum, hvor medarbejdere tør bringe både tvivl og idéer i spil – til glæde for fællesskabet og samarbejdet.
Karsten Lauritzen: om ledelse, tempo og selvindsigt
2025/11/19
Kan man være en god leder, hvis man egentlig ikke bryder sig om ledelse? Og hvad sker der, når tempoet i arbejdslivet ikke længere hænger sammen med det menneske, man gerne vil være?
I denne episode møder du Karsten Lauritzen, tidligere skatteminister og mangeårigt medlem af Folketinget – i dag administrerende direktør i Danske Advokater. Han fortæller om skiftet væk fra Christiansborg, om et råd der ændrede alt, og om erkendelsen af, at ambition og balance ikke er hinandens modsætninger.
Det er en samtale om mod, tempo og selvindsigt. Om at være ærlig omkring sine begrænsninger – og om hvorfor refleksion kan være en af de stærkeste kompetencer i moderne ledelse.
Gorm Rasmussen: om at lede en familieejet virksomhed
2025/11/13
Gorm Rasmussen er tredje generation i Carl Ras og leder virksomheden med et sjældent mix af ordentlighed, nærvær og vækstambition. I episoden fortæller han om at finde sin egen vej som ejerleder, om balancen mellem tradition og udvikling – og om hvorfor relationer stadig er en virksomheds stærkeste konkurrencekraft.
Fra intern uenighed til offentligt opgør med Christian Stendevad
2025/05/21
Interne uenigheder i topledelsen er en udfordring for enhver leder. Men hvad gør man, når uenighederne ikke længere kan håndteres internt – og i stedet bliver til et offentligt opgør? Når medierne skriver med store typer, og hele organisationen holder vejret?
I denne episode af bro fm taler jeg med Christian Stendevad om ledelse, konflikter og kriser – og om de erfaringer, han gjorde sig som CEO i Penneo, da interne uenigheder blev en offentlig sag.
Christian havde prøvet det før. Bygget en virksomhed op fra startup til international succes. Så da han trådte ind i Penneo, var det med erfaring, ambitioner og mod på at gøre det hele én gang til. Men intet gik helt som forventet.
Undervejs blev det tydeligt, at selv den bedste strategi ikke kan stå alene, hvis relationerne skrider. At det kræver mere end væksttal at skabe en organisation, der kan holde til modvind. Og at kriser ikke altid kommer udefra – nogle gange starter de i det stille og vokser frem mellem mennesker, der vil det samme, men ser verden forskelligt.
Det er en samtale om de svære beslutninger. Om det usynlige arbejde bag vækst. Og om det ledelsesmod, det kræver at blive stående, når der opstår uro i organisationen – og blikkene rettes mod dig.
Lyt med, og bliv klogere på:
Hvad det kræver at skalere en virksomhed – ikke kun forretningsmæssigt, men menneskeligtHvordan du som leder håndterer konflikter og skaber tillid midt i en offentlig kriseHvilke spørgsmål du skal turde stille – og hvilke beslutninger du ikke kan uddelegereHvornår det er tid til at give stafetten videre – og hvordan du gør det med værdighed.
At lede med håb i håbløse tider med Susanne Dahl
2025/05/07
I denne episode af bro fm møder Helle Bro Susanne Dahl, generalsekretær for UNICEF Danmark – og én af de stemmer, der insisterer på, at håb er en forpligtelse, ikke en flugt.
Siden hun tiltrådte som generalsekretær i 2022, har Susanne professionaliseret UNICEF Danmark og styrket de partnerskaber, der under covid-19 løftede omsætningen fra 200 til 800 millioner kroner. Med en baggrund fra den private sektor har hun arbejdet målrettet på at udvikle en organisation, der tænker og agerer som en professionel samarbejdspartner – og ikke som en klassisk NGO.
Men hun har også stået med fødderne i mudderet. I teltlejre i Pakistan. I beskyttelsesrum under skoler i Ukraine. Hos børn, der både er sårbare og stærke – og som minder hende om, hvorfor det er værd at holde fast i ledelsens største ansvar: at blive ved med at være modig.
Lyt med og bliv klog på:
Hvordan man skaber en professionel organisation med afsæt i både strategi og medfølelseHvordan man leder i krydsfeltet mellem det indre og det ydre, det nære og det globaleHvad det kræver at træffe modige beslutninger – og stå ved de fejl, der følger medHvordan personlig disciplin og vinterbadning kan være et billede på organisatorisk modHvorfor håb og taknemmelighed ikke er floskler, men helt konkrete ledelsesredskaber
Døgnrytmeledelse med Camilla Kring
2025/04/23
Dræber 8-16 effektiviteten og trivslen på arbejdspladsen?
Dagens bro fm-gæst, ph.d. i Work-Life Balance, forfatter og stifter af B-Society, Camilla Kring, mener, at det er på høje tid vi genovervejer vores tidskultur i arbejdslivet. Menneskers biologiske døgnrytmer er nemlig vidt forskellige, og når virksomheder ignorerer den kronodiversitet med ’one-size-fits-all-løsninger’, risikerer både trivsel, produktivitet og kultur at lide.
For at sætte fokus på kronobiologi og ledelse har Camilla Kring i sin karriere arbejdet for mere fleksible arbejdsrammer. Hun har blandt andet stiftet B-Society – en international bevægelse for B-mennesker – og driver konsulenthuset Super Navigators. I mere end 15 år har hun rådgivet virksomheder i at skabe en tidskultur, hvor medarbejdere får autonomi til at arbejde i takt med deres eget indre ur.
Hendes budskab er klart: Fremtidens arbejdsplads skal anerkende kronotyper og give plads til både A- og B-mennesker. For når medarbejdere kan følge deres kronobiologiske rytme, øges både deres trivsel og effektivitet. Det handler ikke bare om fleksibilitet, men om at lade kronobiologi og ledelse gå hånd i hånd.
Lyt med, og hør:
hvad kronodiversitet er, og hvorfor det er vigtigt, at du arbejder med det på arbejdspladsen
hvorfor en fast 8-16 kultur kan skade både dine medarbejderes sundhed, produktivitet og arbejdskultur
hvordan du som leder skaber fleksible rammer, der respekterer medarbejdernes døgnrytmer.
Podcast sponsorship advertising
Start advertising on Det du leder efter relevant audience podcasts
You may also like to advertise on these Podcasts

4.73397774
The Ancients
History Hit

4.89077308
The Why Files: Operation Podcast
The Why Files: Operation Podcast

51088171
Middle Children
Jessie Jolles and Chris Burns

4.9264952000
Morning Wire
The Daily Wire

4.518765369
American Scandal
Audible

4.689281204
Get Sleepy: Sleep meditation and stories
Slumber Studios

4.79026375
Life is Short with Justin Long
Audible

4.714097347
Bad Friends
Bobby Lee & Andrew Santino

4.7125369
10 to Life
Annie Elise

4.76750461
Criminology
Emash Digital & Mike Ferguson, Mike Morford