Advertise on podcast: DUS-Podcast

Europa skal kunne stille omkring halvanden million mand med tungt grej langs NATO-områdets grænser mod Rusland i tilfælde af en russisk aggression. Vladimir Putin forbereder Rusland til storskala manøvre – eller bevægelseskrig på landjorden, når krigen mod Ukraine er forbi. En militær aggression mod NATO-området kan ske lynhurtigt, og derfor må NATO også kunne svare lynhurtigt. Styrkerne skal være klar til krig ”i aften”, som amerikanerne siger. Computerbaseret højteknologi, droneteknologi, it-baseret kommunikation, viden-indsamling, styring og overvågning, bliver helt afgørende. Det kræver de færdigheder, som Generation Z har med fra barndommen. Så GenZ skal overtales til at lade sig indkalde og gøre klar til krig ”i aften”. Sådan lød det på dettes års Prague Defence Summit, den årlige europæiske forsvarskonference, som Det Internationale Institut for Strategiske Studier holdt for tredje gang fra 16. til 18. september. Tage Baumann lyttede med online og fortæller om noget af det, der blev drøftet i Prag.

Præsident Volodomyr Zelensky forbereder ukrainerne på endnu en umenneskelig hård krigsvinter, trods USA’s fredsforsøg. Putins pres ved fronten øges igen en smule, og  Zelensky er klar med et nyt mandskab, der skal klare opgaven politisk og militært, efter trekvart års politisk krise og turbulenser. Ikke mindst udfordringen fra den uhyre populære, nu fyrede forsvarsminister Fedorov var kritisk. Zelensky har foreløbig fået lagt låg på og står med ny regering, ny militær ledelse med opbakning fra parlamentet og med en ny, stærk stabschef i præsidentkontoret. Men holder den ro, han har fået skabt omkring sig, eller er den skrøbelig? Det spørgsmål bekymrer ikke kun ukrainerne, men også den omverden, der finansierer Ukraines forsvarskrig. Det taler Tage Baumann i denne udgave af Baumanns Univers om med forsvarsakademiets Claus Mathiesen, som også har læst en usædvanlig programerklæring fra Zelenskys nye forsvarschef.

Siden Vladimir Putin i 2014 overfaldt Ukraine, tog Krim halvøen og startede den væbnede konflikt i de østlige ukrainske provinser har den måde, vi taler sikkerhedspolitik på, forandret sig, grundlæggende. Samtidig er NATO-diskussionen helt ændret af Donald Trumps måde at fare frem på som amerikansk præsident. Og en række globale kriser – finanskrisen i 2008, flygtningekrisen i 2015, Covid-krisen 2020, for eksempel – har ændret opfattelsen, af hvad der er sikkerhedspolitik og hvad den udenrigs- og forsvarspolitiske dagsorden derfor er. Alt det har også udfordret Det Udenrigspolitiske Selskabs måder at arbejde på. Det taler jeg i denne udgave af Baumanns Univers med Charlotte Flindt Pedersen om, for i de seneste 11 år har hun som selskabets direktør stået i spidsen for det arbejde. 1. juli slutter hendes direktørtid. Forude venter en ny udfordring som generalsekretær i Civilsamfund i Udvikling, Cisu.

I det fjerde afsnit af Bilateral taler vi med Gunnar Holm-Jacobsen, chef for Færøernes repræsentation i Danmark.  Hvordan ser verden ud fra Tórshavn – og verden på Tórshavn? Kan Færøerne vedtage udenrigspolitiske strategier? Hvorfor er det en prioritet for Færøerne at få medlemskab af Nordisk Råd på lige fod med Danmark?  Alt det og meget mere taler vi om i en episode fyldt med sikkerhedspolitik i GIUK-gabet, succesfuldt laksefiskeri og amerikanske ubåde i Tórshavn.  Bilateral er U35's podcast, der gennem samtaler med ambassadører og diplomater styrker din analyse af udenrigspolitik med espressoindkog af Danmarks diplomatiske relationer verden over. Med fokus på alt fra handel til politik og kultur giver Bilateral dig det overblik du skal bruge i din analyse af omverdenen.  Vært: Felipe Branner Tilrettelæggelse, lyd og redigering: Felipe Branner   Grafik: Felipe Branner

Donald Trumps tid i Det hvide Hus er begrænset. Når den er slut, skal vi ikke bilde os ind, at alt bliver som det var. Det er en af de illusioner, der er faldet undervejs. Sammen med så mange andre om, hvordan den verden virker, som blev skabt efter anden verdenskrig. De geopolitiske betingelser ændrer sig – ikke kun på grund af Trump og Putin - og det gør magtens spilleregler også. Dem må vi lære at leve med, siger professor i statskundskab Mikkel Vedby Rasmussen i denne udgave af Baumanns Univers. Han underviser studerende på Københavns Universitet i, hvad geopolitik er. Og så har han lige udgivet bogen Illusionerne fald om hvordan vi overlever den nye verdensorden.

Har politikerne tilstrækkeligt gode muligheder for at holde snor i, hvordan forsvarspolitiske beslutninger bliver til, om de føres ud i livet og om det sker, som det var tænkt? Svaret er nærmest nej må man forstå af en ny rapport fra Center for Militære Studier på Københavns Universitet. Noget er godt, men meget kan gøres bedre. De tre forskere bag rapporten har en række anbefalinger til hvad der kan gøres. Tage Baumann taler med af af dem, Niels Byrjalsen i denne udgave af Baumanns Univers.

I det tredje afsnit af Bilateral taler vi med H.E. Tone Allers, Norges ambassadør til Danmark. Vi runder både Danmarks og Norges historisk tætte diplomatiske bånd, samt de vigtigste samarbejdspunkter samarbejdspunkter og udfordringer for landende i deres samarbejde. Kan man være en global klima-aktør som olie-stat? Hvordan har krigen i Ukraine påvirket Norges verdenssyn? Hvilken betydning har stormagtskapløbet i Arktis for Norge? Alt det, og meget mere, runder vi i episoden.  Bilateral er U35's podcast, der gennem samtaler med ambassadører og diplomater styrker din analyse af udenrigspolitik med espressoindkog af Danmarks diplomatiske relationer verden over. Med fokus på alt fra handel til politik og kultur giver Bilateral dig det overblik du skal bruge i din analyse af omverdenen.  Vært: Felipe Branner Tilrettelæggelse, lyd og redigering: Felipe Branner   Grafik: Felipe Branner

I det tredje afsnit af Retning, taler vi med Emil Sondaj Hansen, forfatter til bogen, "Angreb på Harvard".  En varm fortaler for vigtigheden af akademisk frihed, tager Emil os her med på en rejse i USA's nutid – og måske – Europas fremtid? Det er en fortælling, både humoristisk og ildevarslende, om ekstrem polarisering, belgiske kronprinsesser, kidnapninger i dagslys og ICE agenter på campus. For når magten, i dette tilfælde Præsident Trump, Minister for Indenrigssikkerhed, Kristi Noem og Krigsminister, Pete Hegseth, går til angreb på verdens mægtigste universitet, hvordan lykkedes det at stå imod? Og hvordan står det egentligt til på vores side af Atlanten med den akademiske frihed? Dét og meget mere taler vært, Felipe Branner og Emil Sondaj Hansen om i denne episode af U35's podcast, Retning.    Om Retning Retning er Det Udenrigspolitiske Selskab U35s podcast, hvor vi tager en verden i opbrud ved hornene og taler med de mennesker, der har ideer til hvordan vi kan navigere igennem en usikker tid. For det at tænke på retning, dele ideer, huske optimismen og de dybdegående samtaler har aldrig været vigtigere.    Reading list Køb Emils bog, Angreb på Harvard  - En rejse i USA's nutid. Og Europas fremtid? på Saxo her.    Holdet bag Retning Vært: Felipe Branner Tilrettelæggelse, lyd og redigering: Felipe Branner Musik: Carl Emil Elling Grafik: Felipe Branner

Hvorfor genvandt Taleban magten i Afghanistan? Det spørgsmål – og flere dertil – besvarer Taleban-ekspert og seniorforsker ved DIIS, Mona Kanwal Sheikh, som i 2024 afleverede en udredning til Folketinget med samme titel. I samtale med U35-bestyrelsesmedlem og journalist Birk Sebastian Kotkas – der for nylig har besøgt Afghanistan – udfolder hun baggrunden for Talebans magtovertagelse og tegner et billede af situationen efter de første knap 5 år, herunder konsekvenserne for de afghanske kvinder. Samtalen er optaget live i rådhussalen på KØN - Gender Museum Denmark i Aarhus i december 2025.

Ekspertrapporten om dansk sikkerhed og forsvar fra 2022 er blevet opdateret, fordi der er sket så meget i mellemtiden. Med afsæt i den opdaterede rapport kommer vi langt omkring i denne samtale  med ambassadør Michael Zilmer-Johns, som har stået i spidsen for både den oprindelige og den opdaterede rapport, der netop er udgivet af Det udenrigspolitiske Selskab. I denne udgave af Baumanns Univers handler det  om nye samarbejdsrelationer, om atomvåben og NATOs atomplanlægningsgruppe og  om, hvordan politikerne kan blive klædt på til at tackle de hurtigt skiftende sikkerhedspolitiks rammebetingelser for Danmarks sikkerhed og forsvar. Om eksperters uafhængighed og om viljen til høje forsvarsudgifter også efter at de nuværende krige og konflikter en dag er ophørt.

Et øjeblik af lykkelig selvagtelse kaldte den tyske kansler Friedrich Merz den tyske og europæiske stemning, da EU besluttede, om nødvendigt at starte en stor handelskrig med USA, efter Donald Trumps trusler mod Danmark og Grønland, hans håndtering af Ukraine og hans brug af toldvåbnet.   Men det var mere end et øjeblik, hvor europæerne og tyskerne rankede ryggen og talte Washington midt imod. Europa må lære at tale magtens sprog, sagde Merz  i Forbundsdagen den 29. januar. Det er en dybtgående nyorientering i tysk udenrigs- og sikkerhedspolitik, der er i gang. fortæller Amelie Theussen, tysk politolog og lektor på Forsvarsakademiet i København i denne udgave af Baumanns Univers.

De store gør som de vil, og de små må finde sig i det, lade sig presse og indordne sig. Er det virkeligheden i en Trump-verden? Trumps udenrigsminister Marco Rubio sagde på sikkerhedskonferencen i München for nylig, at internationale regler kan være meget gode, men ”de må aldrig stå i vejen for vitale nationale interesser”,  Overfor den opfattelse står så den canadiske premierminister Mark Carneys  bud på, hvordan små og mellemstore stater kan hævde sig og fastholde de værdier, de finder fundamentalt vigtige. Den fortalte han om i en opsigtsvækkende tale på det verdensøkonomiske topmøde i Davos kort før Münchenkonferencen. Hør hvad Anders Wivel, professor i statskundskab og ekspert i små staters manøvremuligheder i det internationale samfund, mener om Carneys tanker i denne udgave af Baumanns Univers.

Medlemskab af EU bliver noget helt andet i fremtiden, siger professor Sara Hagemann fra Københavns Universitet i denne samtale med Tage Baumann. Det handler om det nye EU, der er ved at ”tone frem”, som kommissionsformand Ursula von der Leyen sagde på det verdensøkonomiske topmøde i Davos for nylig. Drevet af finans-, covid og flygtningekrise, Ruslandskrig mod Ukraine og Donald Trumps provokationer har Europa taget sig samen, som von der Leyen også sagde, og bygger ivrigt på fremtidens EU. Baggrunden er de store geopolitiske forskydninger – men der er også et tungt element af magtkamp mellem EU's institutioner.

På få år har Kina fordoblet sit arsenal af atomsprænghoveder, landet bygger både atombærende mellemdistanceraketter og så små kernevåbenladninger, at hvert missil kan have flere sprænghoveder, for at øge chancerne for at trænge igennem en modstanders missilskjold: MIRV-teknikken, som kendes fra langtrækkende, interkontinentale missiler, ICBM’s. Er Kina under Xi Jinping ved at forlade den traditionelle kernevåben-logik, der gjaldt både under det kommunistiske Kinas grundlægger Mao Zedong og hans efterfølgere: at atomvåben er politiske våben og kun beregnet på afskrækkelse? To kinesiske hvidbøger fra 2025 giver ikke noget entydigt svar. Center for Militære Studier på Københavns Universitet har et særligt Kina-projekt, der ledes af professor emeritus Bertel Heurlin, og i denne udgave af Baumanns Univers giver han sin udlægning af den kinesiske kernevåbenfilosofi. Podcasten er optaget før Kinas forsvarschef, general Zhang Youxia blev fjernet fra sin post og anklaget for at lække atomhemmeligheder til USA.

Mens verdens øjne er rettet mod Grønland, retter Tage Baumann i denne samtale med militæranalytiker og orlogskaptajn Alexander With fra Forsvarsakademiet blikket mod Ukraine, Putins krig og Putins mulige planer for fremtiden. Og jo, de kommer også omkring Ruslands aktiviteter i Det høje Nord. For Putin har arktiske ambitioner. De har bare ikke ret meget med Grønland at gøre, mener Alexander With i denne udgave af Baumanns Univers.