Advertise on podcast: Nationalt Videncenter for Læsnings podcast

Hvad sker der med børns skrivelyst, når voksne selv skriver med? Forskning i fritidsskrivning i forfatterskoler for børn viser, at skrivelyst her udvikles i særlige skrivefællesskaber. Voksne forfattere deler skriveprocesser, håndværk, tvivl og valg med børn og unge i forfatterskolerne, og dermed opbygges inkluderende, aktive og tillidsfulde skrivefællesskaber. Med afsæt i empiriske eksempler giver artiklen indblik i forfatterskolerne som kontekst, leverer en karakteristik af skrivefællesskabet og viser, hvordan den voksne forfatters egen skrivning er helt afgørende. På den baggrund argumenterer artiklen for, at lignende skrivefællesskaber kan etableres i skolen – og at lærerens egen skrivepraksis kan spille en central rolle for elevers skrivelyst. Artiklen er skrevet af Stine Heger og findes i sin oprindelige skriftlige form i tidsskriftet Viden om Literacy nr. 40. Lytteartiklen er bearbejdet og oplæst af Anne-Laura Hedegaard.

Artiklen handler om, hvordan man kan arbejde med skrivestrategier i skolens f*g ud fra SOUL-modellen. Den bygger på evidensbaseret forskning i, hvordan man tilrettelægger effektive skriveprocesser, som styrker elevens skriftlige fremstilling, og den er udviklet og afprøvet i projektet Lolland skriver. Sammen med lærere og elever har vi afprøvet den som både planlægningsværktøj, til monitorering af skrivning undervejs, til udarbejdelse af mundtlige præsentationer og som rettesnor for feedback. Artiklen er skrevet af Peter Heller Lützen, Pernille Hargbøl Madsen, Lise Overgaard Nielsen & Bonnie Vittrup. Artiklen findes i sin oprindelige skriftlige form i tidsskriftet Viden om Literacy nr. 40. Lytteartiklen er bearbejdet og oplæst af Anne-Laura Hedegaard.

Denne lytteartikel handler om, hvordan et direkte fokus på sprogets formside i fremmedsprogsundervisningen kan tilgodese elever med ordblindhed. Artiklen giver både baggrundsviden og konkrete idéer til greb i undervisningen. Find artiklen på skrift og flere materialer til fremmedsprogsunderviseren på videncenterets temaside: https://nvol.dk/vidensomraader/ordblindhed/temaside-ordblindhed-i-fremmedsprog/  Artiklens forfatter Martin Hauerberg Olsen, som er lektor på Københavns Professionshøjskole. Oplæst af: Anne-Laura Hedegaard

I Norddjurs Kommune har man på baggrund af resultaterne fra forskningsprojektet “Tidlig opsporing og indsats mod ordblindhed” taget en stor beslutning: Alle børn i fonologiske vanskeligheder skal have en tidlig, intensiv målrettet læseindsats.   Denne lille podcastserie består af to dele, hvor du først kan høre en læseforsker fortælle om baggrunden for indsatsen, dens rammer og indhold, samt de meget overbevisende resultater. Lyt derefter med når en læsekonsulent og en læsevejleder fortæller om deres første og meget positive erfaringer med den store kommunale satsning. Det hele krydres med lydklip fra læseundervisningen.  Podcastserie  Del 1: Hør læseforskeren gå i dybden med den målrettede indsats: Hvad er de aktive ingredienser og de vigtige didaktiske greb, når vi skal løfte elever i risiko for ordblindhed? Og hvad kan vi lære af projektets erfaringer?  Del 2: Hør læsekonsulenten og en læsevejleder fra Norddjurs fortælle om baggrunden for den kommunale indsats. Hvad satte det hele i gang? Hvordan gør de og hvem betaler hvad? Og hvordan finder de ud af om det virker?

I Norddjurs Kommune har man på baggrund af resultaterne fra forskningsprojektet “Tidlig opsporing og indsats mod ordblindhed” taget en stor beslutning: Alle børn i fonologiske vanskeligheder skal have en tidlig, intensiv målrettet læseindsats.   Denne lille podcastserie består af to dele, hvor du først kan høre en læseforsker fortælle om baggrunden for indsatsen, dens rammer og indhold, samt de meget overbevisende resultater. Lyt derefter med når en læsekonsulent og en læsevejleder fortæller om deres første og meget positive erfaringer med den store kommunale satsning. Det hele krydres med lydklip fra læseundervisningen.  Podcastserie  Del 1: Hør læseforskeren gå i dybden med den målrettede indsats: Hvad er de aktive ingredienser og de vigtige didaktiske greb, når vi skal løfte elever i risiko for ordblindhed? Og hvad kan vi lære af projektets erfaringer?  Del 2: Hør læsekonsulenten og en læsevejleder fra Norddjurs fortælle om baggrunden for den kommunale indsats. Hvad satte det hele i gang? Hvordan gør de og hvem betaler hvad? Og hvordan finder de ud af om det virker?

Hvordan får vi flere elever med i skriveundervisningen – også dem, der kæmper med stavning og læsning? I denne artikel giver lektor Louise Rønberg et praksisnært indblik i strategibaseret skriveundervisning i en dansk kontekst.  Du bliver introduceret til konkrete værktøjer som SOSLER-modellen, OPAL-skabelonen og tænkekort, der hjælper elever med at strukturere deres tekster, styre deres skriveproces og styrke deres tro på egne evner. Artiklen viser, hvordan faglige skrivestrategier, generelle læringsstrategier og LST-strategier kan spille sammen – og skabe bedre deltagelse og mere meningsfuld skrivning for alle elever.  En inspirerende guide til lærere, der vil arbejde mere systematisk og inkluderende med skrivning i undervisningen.  Artiklen er skrevet af Louise Rønberg, lektor på Københavns Professionshøjskole. Lytteartiklen er bearbejdet og oplæst af Anne-Laura Hedegaard.

I dette essay skriver jeg om danskfaget og de didaktiske strømninger, jeg ser bevæge sig omkring faget i disse år. Der ligger pædagogisk tænkning bag enhver didaktik, og jeg reflekterer over det stof, de grundforståelser og den opgave, som ligger i faget, med en hilsen  til to betydningsfulde tænkere: Biesta og Grundtvig. Med inspiration fra Exeter University  og med baggrund i forskellige projekter, som er udført i Nationalt Videncenter for Læsning i samarbejder med andre, tager jeg en diskussion op, som professor ved SDU Nikolaj Elf rejste for et par år siden, nemlig om det er godt for faget, at vi arbejder med ”bindestregs-didaktikker”, eller om der er andre veje at gå i danskfaget. En diskussion, der også nu pågår i forbindelse med udvikling af de nye fagplaner for danskfaget. Artiklen er skrevet af Lene Cicilie Storgaard, docent i danskfagets didaktik på Københavns Professionshøjskole, og findes i sin oprindelige skriftlige form i tidsskriftet Viden om Literacy nr. 39. Lytteartiklen er bearbejdet og oplæst af Anne-Laura Hedegaard.

Denne artikel handler om en indsats for faglig læsning på en skole i Aarhus, hvor lærerne  på mellemtrinnet havde behov for at kunne differentiere og give sproglig støtte til elever  på en årgang med en klassisk bred vifte af inklusionsopgaver. Indsatsen blev udviklet i et  samarbejde mellem skolens faglærere og to kommunale læsekonsulenter på baggrund af  forskningsprojektet Få forståelsen med. Gennem interview med nogle af skolens elever og  faglærere får vi indblik i, hvordan forskningsresultater kan omsættes til bæredygtig lokal  praksis og sætte sig spor hos eleverne i form af læseforståelses- og ordforrådsstrategier.  I artiklen møder vi først Eskild og Alfred fra 6. årgang og to af årgangens faglærere, som  fortæller om, hvad de fik ud af forløbet. Herefter følger et afsnit, som viser, hvordan lærere  og elever har arbejdet med fagteksterne i et konkret forløb i natur og teknologi. Sidste del  af artiklen tolker de to elevers opmærksomhed på faglige læseforståelsesstrategier med  læsefaglige briller. Artiklen er skrevet af Katja Sørensen Vilien, der interviewer eleverne Eskild og Alfred og faglærerne Lærke Lenbroch og Kasper Lovring Petersen på Katrinebjergskolen i Aarhus. Artiklen findes i sin oprindelige skriftlige form i tidsskriftet Viden om Literacy nr. 39. Lytteartiklen er bearbejdet og oplæst af Anne-Laura Hedegaard.

I denne podcast kan du høre læsevejleder Mie Ilkjær Jespersen og skoleleder Mette Malmros fra Gedved Skole fortælle om, hvordan skolen har arbejdet med at udvikle læsedidaktik, der imødekommer et behov for at støtte elevernes læsning af digitale tekster i fagene på mellemtrinnet. Gedved Skole har deltaget i projekt Laboratorium for digital læsedidaktik. Erfaringerne herfra taler Mie og Mette med Dorthe Carlsen om. Samtalen kommer rundt om bl.a. læsedidaktiske fokuspunkter og hvad man som læsevejleder og leder kan gøre for at rammesætte et udviklingsprojekt, så erfaringer og ny viden lever videre.

Læsevejledere og lærere har brug for hinanden i opsporingen af elever i vanskeligheder med skriftsproget. Men er det altid klart, hvad man som lærer skal holde øje med og gøre læsevejleder opmærksom på vedrørende elevernes skriftsproglige udvikling? Denne lytteartikel giver nogle bud og lægger op til at starte samtalen på skoler om, hvad relevant data kan være i opsporingen af elever i vanskeligheder med skriftsproget. Artiklens første del handler om, hvorfor læreren er en vigtig medspiller i opsporingen af elever i vanskeligheder – i forbindelse med arbejdet med testning, men også med de daglige observationer i klassen. Anden del af artiklen giver bud på, hvad man som lærer kan være opmærksom på i sine elevers læsning, når det gælder hhv. afkodning og sprogforståelse i læsning.   Artiklen er skrevet af Pia Mortensen, lektor ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, og findes i sin oprindelige skriftlige form i tidsskriftet Viden om Literacy nr. 38. Lytteartiklen er bearbejdet og oplæst af Anne-Laura Hedegaard.

I Hedensted Kommune har man over en årrække udviklet, afprøvet og tilpasset en samarbejdsmodel mellem skole og PPR, hvor man arbejder systematisk med at skabe tilpassede sprogmiljøer i kommunens børnehaveklasser.  I denne podcast (i to dele) samtaler vi med en logopæd, en børnehaveklasseleder og en læsekonsulent, som gør os klogere på værktøjerne, der sikrer et tæt samarbejde mellem skole og PPR, og hører om de vigtigste erfaringer fra projektet.  Lyt med i Del 2, når vi sætter fokus på samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse: Hvordan kommer man fra ide til forandret praksis i et kommunalt udviklingsprojekt?

I Hedensted Kommune har man over en årrække udviklet, afprøvet og tilpasset en samarbejdsmodel mellem skole og PPR, hvor man arbejder systematisk med at skabe tilpassede sprogmiljøer i kommunens børnehaveklasser.  I denne podcast (i to dele) samtaler vi med en logopæd, en børnehaveklasseleder og en læsekonsulent, som gør os klogere på værktøjerne, der sikrer et tæt samarbejde mellem skole og PPR, og hører om de vigtigste erfaringer fra projektet.  Lyt med i Del 1, når vi sætter fokus det tætte samarbejde mellem logopæd og børnehaveklasseleder: Hvordan skaber de i fællesskab et tilpasset sprogmiljø?