1368069861
Spiller til Spiller

Advertise on podcast: Spiller til Spiller

Rating
★★★★☆
4
from
1 reviews
Categories
Country
United States
This podcast has
149 episodes
Language
Danish
Explicit
No
Date created
2018/04/04
Latest episode
2026/09/28
Average duration
33 min.
Release period
19 days

Description

’Spiller til Spiller’ er din fodboldpodcast, hvor du kommer tæt på en af landets bedste fodboldspillere.

Unlock Spiller til Spiller podcast Email contact info,
Listeners & Audience details

Email contact information

Direct podcast contact details

Listeners

Audience numbers & engagement insights

Audience details

Podcast Insights

Podcast episodes

Check latest episodes from Spiller til Spiller podcast


147: Vanvidsår formede landsholdsspiller: »Et splitsekund ændrede alt«
2026/09/28
Mens Sofie Bredgaard bragede ind på den internationale fodboldscene, væltede hendes verden uden for banen. 2022 var på alle måder et vanvidsår, der har formet landsholdsspilleren. Nu deler hun sine erfaringer til gavn for andre spillere. Vi har besøgt Sofie i Firenze. Du kan høre samtalen her. Landsholdsspilleren fortæller blandt andet om: - Hendes arbejde med mentaltrænere - Hvordan hun oplevede at få sit store gennembrud, mens hendes far var alvorligt syg - Hvordan hun stræber efter at være mere end Sofie, der spiller fodbold - Og hvordan Amalie Vangsgaard og Simone Boye blandt andre var der for hende på svære tidspunkter Vært: Michael Hehr
146: Karrierestop som 23-årig: Sådan skabte Oscar sin nye drøm
2026/08/31
»Jeg kommer hjem til min nuværende kone, hvor jeg bare bryder sammen. Fordi det havde bare stået på i så lang tid.« Oscar Fuglsang var stort set forskånet for skader i ungdomstiden. Som seniorspiller var det lige omvendt. Skaderne, der endte med at koste ham karrieren. En seniorkarriere, der aldrig rigtig kom i gang. Hør Oscars historie. Om ungdomstiden, det tidlige karrierestop, og hvordan han har fundet en ny passion. Vært: Michael Hehr
145: Hvad gør du, hvis fodbolddrømmen brister?
2026/08/18
Du gør alt for at lykkes. Men hvad nu, hvis du ikke er en af de få, der bliver valgt til, men derimod er en af de mange, der bliver valgt fra? At tænke i flere karriereveje kan styrke dig – både nu og i fremtiden. I denne udgave af Spiller til Spiller forklarer Martin Treumer Gregersen hvorfor og hvordan. »Det er ikke enten eller. Vi taler ikke om at fratage nogen mulighed for at være sportsligt ambitiøse. Vi taler om, at engagementet skal være stort og indstillingen den rette. Og når de spiller fodbold, skal spillerne selvfølgelig være topengagerede og velforberedte. Men det er den tid, de bruger uden for klubben, hvor de kan overveje, hvad der også skal ske i deres liv,« siger Martin, der har er Ph.d og har forsket i ungdomselitefodbold og idealet om at fremme det hele menneske. Vært: Michael Hehr
144: Spinchy Talks: Mathias 'Zanka' Jørgensen
2026/07/01
Mathias ’Zanka’ Jørgensen har altid haft andet i sit liv end fodbold. Og han har altid været opmærksom på værdien af at brande sig som andet end fodboldspiller. Og igennem sin karriere har han høstet frugterne af de valg. Det har åbnet døre, skabt relationer og ikke mindst gjort ham til en bedre fodboldspiller at træde ud af fodboldboblen, når han ikke behøvede at være i den. Det er også givende for ham nu, hvor han kan tilføje virksomhedsejer og iværksætter til den lange liste af prædikater, der kan sættes på den 36-årige københavner. Det er omdrejningspunktet for denne udgave af Spinchy Talks. Hør Zanka fortælle, hvordan tøjbrandet Bobben’s Department gik fra idé til virkelighed, og hvordan han og hustruen driver virksomheden. Vært: Dan Sørensen
143: Spillets nye regler kort fortalt
2026/06/03
Flere nye regler træder i kraft ved sommerens VM-slutrunde i Mexico, Canada og USA. Vores direktør, Michael Sahl Hansen, forklarer, nogle af de nye regler i denne udgave af 'Spiller til Spiller'. Vært: Michael Hehr
142: Derfor bliver græstæppet fjernet på landets bedste baner
2026/05/30
De står knivskarpt. Så hvorfor bliver græstæppet på landets bedste baner fjernet? Lige nu bliver mange af landets bedste baner høvlet af. Det øverste lag bliver simpelthen fjernet, og de ellers så flotte græstæpper bliver forvandlet til sandkasser. Det kan synes mærkeligt. Men der er faglighed bag. Og hvis vi vil have gode baner i efteråret, skal det gøres. Der er ingen vej udenom. Karsten Paaske, der er Head Groundsman på MCH Arena og formand for Groundsman Association Denmark, forklarer hvorfor. Vært: Michael Hehr
141: Sygemeldt i måneder: Sådan kom Rasmus tilbage fra »dyb depression«
2026/05/05
Rasmus Henriksen var sygemeldt fra sin sport i knap et år. Men han kom tilbage på i balance og tilbage på banen. Nu fortæller målvogteren hele sin historie. »Jeg bebrejdede mig selv sindssygt meget. »Tag dig nu sammen«, tænker man jo. Det er jo mest basale ting, man ikke kan. Så det var noget, jeg tænkte over, og det var noget, der fyldte for mig. Jeg syntes, det var lidt uværdigt at være et sted, hvor jeg ikke engang kunne magte at få lidt luft.« »Jeg oplevede det både fysisk og mentalt. Jeg tabte ti kilo bare sådan. Og jeg havde ingen appetit. De der daglige gøremål, som man ikke tænker over, når man har det godt, kunne jeg ikke magte.« Den både fysiske og mentale tilstand står i skærende kontrast til alt, omverdenen og Rasmus selv forbinder med en topprofessionel elitesportsudøver. I Spillerforeningens podcast fortæller Rasmus sin historie. Vigtigst af alt, fortæller målvogteren, hvordan han kom tilbage på banen og tilbage i balance. John Mikkelsen, direktør i TTH Holstebro, medvirker også i udsendelsen sammen med psykolog Andreas Vendelbo Olesen fra psykologhuset Encounter. Vært: Michael Hehr
140: Luca om turbulent, lærerigt og vildt år
2026/04/24
»Til at starte med var det lidt et chok for mig, og jeg skulle lige ind i det. Der var flere kampe, hvor det var lidt op og ned i forhold til, om jeg var klar oppe i hovedet.« Sådan siger Watford F.C.-spilleren Luca Kjerrumgaard. Da vi optog interviewet med Luca onsdag den 15. april, havde han »allerede spillet 12 kampe mere«, end han gjorde hele sidste sæson. Et tal, der i skrivende stund er steget til 14. Og som sikkert stiger yderligere. »Det fysiske pres er noget helt andet her,« som han konstaterer. Større fysisk og mental belastning. Flere kampe og øget pres har udfordret og udviklet Luca Kjerrumgaard. Den 23-årige fynbo sætter her ord på sit første år i Watford. Vært: Michael Hehr
139: Fodboldlandsskabet kort fortalt
2026/04/20
Hvem er hvem? Og hvilke interesser har de? FIFA, UEFA, FIFPRO, Divisionsforeningen, Ligaforbundet. Der er nok af organisationer at holde styr på. Vi kortlægger fodboldlandskabet for dig i kort fortalt. For fodboldverdenen er kompleks. Den består af en lang række organisationer med mere eller mindre mundrette navne, der hver har sin rolle at spille. Når du har hørt udsendelsen, ved du, hvilke roller de forskellige organisationer spiller, og hvordan de er forbundet eller står i opposition til hinanden. Det styrker dine muligheder for at navigere mere trygt og sikkert i vores verden. Vært: Michael Hehr
138: Transfersystemet og træningskompensation kort fortalt
2026/04/15
Hvordan fungerer transfermarkedet? Hvad er træningskompensation? Og hvordan kan det påvirke dine fremtidige muligheder? FIFAs transfersystemet påvirker alle professionelle fodboldspillere. Mens man på ’det almindelige’ arbejdsmarked nemt og med kort varsel kan komme ud af sin ansættelse, er virkeligheden en anden, når man er professionel fodboldspiller. Et led i transfersystemet er træningskompensation. Træningskompensation er en økonomisk kompensation til klubber for investering i træning og uddannelse af unge spillere. Kompensationen betales, når der underskrives en professionel kontrakt. Netop træningskompensation kan få stor betydning for dine fremtidige muligheder. Vores vicedirektør, Allan Reese, forklarer hvorfor i udsendelsen. Vært: Michael Hehr
137: Spillerforeningen kort fortalt
2026/04/13
Hvad er Spillerforeningen? Hvorfor har professionelle fodboldspillere brug for en fagforening? Og hvordan påvirker vi dansk fodbold og spillernes individuelle hverdag? De spørgsmål besvarer vi i denne udsendelse, der er første skud på stammen i vores nye format, ’Kort fortalt’. Formålet med formatet er at give både spillere og forældre til unge spillere viden og værktøjer til at kunne navigere mere trygt i fodboldens komplekse verden. »Når man har en viden om fodboldbranchen, er det med til at sikre, at man får optimale muligheder,« fortæller Allan Reese, vicedirektør i Spillerforeningen, om motivationen bag formatet. For fodboldbranchen kan være en jungle at komme ind i. Fodboldbranchen er kompliceret. Særligt, når man første gang stifter bekendtskab med den. »Især, når vi taler om forældre til de helt unge spillere, er det afgørende, at man kender til de mekanismer, som fungerer i den professionelle fodboldverden,« siger vicedirektøren. Vært: Michael Hehr
136: Spinchy Talks: Sanne Troelsgaard
2026/03/23
»Hvorfor skal jeg sige nej til fodbold, når jeg føler mig som en på 20? Så jeg havde en konflikt med mig selv: Skal jeg blive ved, eller skal jeg ikke? Men jeg tror også, det kom udefra. ”Nu er du ved at være oppe i alderen, nu skal du overveje, hvad du vil efter fodbold.”« I sommer var 37-årige Sanne Troelsgaard klar til at lægge støvlerne på hylden. Men så kom FC Midtjylland på banen. Det har givet Sanne mulighed for – på egen krop – at mærke, hvordan dansk kvindefodbold har udviklet sig. En udvikling, hun som foregangskvinde har præget som få. For når hun engang lægger støvlerne på hylden, efterlader hun sig et permanent aftryk – på Kvindelandsholdet og dansk fodbold generelt. Med sine 197 kampe for det danske landshold er hun den spiller, der har spillet næstflest kampe. Derudover har hun bl.a. repræsenteret Brøndby IF, FC Rosengård, Reading, AS Roma og spiller nu i FC Midtjylland. I Spinchy Talks sætter Sanne ord på: - Den surrealistiske hyldest i Parken - Hvordan hendes nu afdøde far skubbede hende ud i udlandskarrieren - Hvorfor hun selv har uddannet sig under karrieren, og hvorfor hun opfordrer andre spillere til at gøre det - Og hvordan hun overlevede i Rom uden hverken at drikke kaffe eller spise ost Udsendelsen er bragt i samarbejde med Spinchy. Vært: Dan Sørensen
135: 19 minutter med Pierre-Emile Højbjerg om ledelse, kultur og pres
2026/02/06
Han er ikke en hvilken som helst fodboldspiller. Men Marseille er heller ikke en hvilken som helst hverken by eller fodboldklub. »Byen lever jo fodbold. Her er fodbold religion, og det passer mig helt fantastisk. Ja, der er et stort pres. Det er et tungt sted at være. Men hvis du kan håndtere det, og du kan se glæden i det, så er det rigtig sjovt,« siger Pierre-Emile. I udsendelsen sætter Pierre-Emile ord på: - Hvordan skiftet til Marseille var et sats - Sammenhængen mellem adfærd, attitude og resultater - Hvordan anførerbindet i både klub- og på landsholdet har påvirket hans adfærd - Og hvad nøglen til succes er for landsholdet Udsendelsen er baseret på et videointerview med Pierre-Emile i forbindelse med nomineringen til Årets Fodboldspiller 2025, der optaget i november 2025. Interview: Celina Lindqvist Tilrettelægger: Michael Hehr
134: Frederiks atypiske vej mod toppen – og hvad du kan lære af den
2026/01/29
Fra børnehaven til Superligaen. Det er virkeligheden for Frederik Rieper, der for få år siden arbejdede i en børnehave, mens han spillede 2. division i Aarhus Fremad. I dag er han anfører i Superligaen. I den her udsendelse fortæller han om sin vej til toppen af dansk fodbold, og hvad det har givet ham af oplevelser, som mange professionelle fodboldspillere går glip af. Interviewet er optaget den 13. januar på MCH Arena, hvor Frederik var blandt oplægsholderne på vores Entranceseminar. Lyddesign: Magnus Mattsson Vært og tilrettelægger: Michael Hehr
133: Ingen forventer mere af Victor Froholdt end Victor selv
2026/01/09
»Det pres, jeg lægger på mig selv, er lige en tak større, end hvad der kommer fra alle andre.« Ordene kommer ud af munden på den vel mest hypede danske fodboldspiller lige nu. Det skal ikke forveksles med arrogance eller hovmod. Nej, det er i stedet et vidnesbyrd om Victor Froholdts ambitioner. Og han har noget at have dem i. For the hype is real. Den 19-årige dansker har haft et imponerende fodboldår. Han fik sit gennembrud i F.C. København, hvor han vandt det danske mesterskab og pokalturneringen. Sideløbende etablerede han sig på det danske landshold og skiftede i sommer til FC Porto, hvor han har gjort det, han har gjort alle andre steder: Nemlig taget klubben med storm. Kulminationen på fodboldåret 2025 for Victor var den historiske bedrift at blive kåret som Årets Talent og Årets Fodboldspiller i ét og samme år. En bedrift, kun Simon Kjær har opnået før ham. Men trods kometkarrieren har han bevaret jordforbindelsen. »Det er med stor, stor ydmyghed, jeg kan modtage den her pris. Vi har en nation og et land med utrolig dygtige fodboldspillere, som jeg nyder at være en del af, så det er en kæmpe ære,« siger Victor, da vi møder ham i Porto for at overrække ham prisen som Årets Fodboldspiller 2025. I interviewet fortæller Victor om presset, ambitionerne og priserne. Det er optaget den 19. december 2025. Lyddesign: Magnus Mattsson Tilrettelægger: Michael Hehr Vært: Dan Sørensen

Podcast reviews

Read Spiller til Spiller podcast reviews


4 out of 5
1 reviews

Podcast sponsorship advertising

Start advertising on Spiller til Spiller relevant audience podcasts


What do you want to promote?