1440725801
Sex & Samfund podcast

Advertise on podcast: Sex & Samfund podcast

This podcast has
26 episodes
Language
Danish
Publisher
Sex & Samfund
Explicit
No
Date created
2018/10/31
Latest episode
2026/01/16
Average duration
30 min.
Release period
152 days

Description

Sex & Samfund Podcast samler podcasts udgivet af Sex & Samfund. Herunder forældrepodcasten 'START SNAKKEN', historiepodcasten 'Kampen for fri abort' og løbende særudgivelser om relevante temaer.

Unlock Sex & Samfund podcast podcast Email contact info,
Listeners & Audience details

Email contact information

Direct podcast contact details

Listeners

Audience numbers & engagement insights

Audience details

Podcast Insights

Podcast episodes

Check latest episodes from Sex & Samfund podcast podcast


Krop og pubertet 3/3 – Når puberteten rammer tidligt, sent og i forskellige former
2026/01/16
Puberteten kommer ikke på samme tidspunkt, ikke i samme tempo og i mange forskellige former. I dette tredje afsnit af Start Snakkens trilogi om krop og pubertet taler vi om forskellighed, tempo og de følelser og sociale dynamikker, der kan opstå, når børn udvikler sig forskelligt.   Sammen med Gunnvør, mor til tre på 8, 12 og 15, og Freja Mannov fra Sex & Samfund taler vi om sammenligning, forventninger og om, hvordan åbenhed, humor og snak kan skabe tryghed – uanset hvor ens barn er i sin udvikling.   Afsnittet er til dig, der gerne vil høre om hvordan humor og nysgerrighed kan være måder at skabe kontakt mellem dig og dit barn, når du gerne vil have indblik i hvor dit barn er i sin udvikling.   Medvirkende: Vært: Julia Kadin Funge, Sex & Samfund Ekspert: Freja Mannov, Sex & Samfund Erfaringskilde: Gunnvør (@mama_gun)     Podcasten Start Snakken er produceret af Sex & Samfund, tilrettelagt af Laura Käehne og støttet af Ebbefos Fonden. Originalmusik af Otto Lunden Jacobsen.   Har du brug for sparring eller rådgivning? Sex & Samfund tilbyder gratis og anonym rådgivning til børn, unge og forældre. Du kan finde alle vores tilbud på sexogsamfund.dk.
Krop og pubertet 2/3 – Når dit barn spørger: “Er jeg normal?”
2026/01/16
Mange børn og unge sammenligner sig med andre – og kan derfor komme til at tvivle på, om de er normale. I dette andet afsnit af Start Snakkens trilogi om krop og pubertet taler vi om kropsidealer, hvad normalitet egentlig er, og hvorfor det kan fylde, samt de (usynlige) forventninger, som kan fylde i puberteten.   Sammen med Allan, far til fire piger på henholdsvis 11, 13 og to på 16, og Freja Mannov fra Sex & Samfund taler vi om, hvordan man som forælder kan ruste sit barn til at navigere i sammenligning, kommentarer udefra og idealer.   Afsnittet er til dig, der gerne vil forstå hvordan det bare at lytte, kan skabe tryghed, når dit barn er i tvivl.   Medvirkende: Vært: Julia Kadin Funge, Sex & Samfund Ekspert: Freja Mannov, Sex & Samfund Erfaringskilde: Allan (@fartilfirepiger)     Podcasten Start Snakken er produceret af Sex & Samfund, tilrettelagt af Laura Käehne og støttet af Ebbefos Fonden.  Originalmusik af Otto Lunden Jacobsen.   Har du brug for sparring eller rådgivning? Sex & Samfund tilbyder gratis og anonym rådgivning til børn, unge og forældre. Du kan finde alle vores tilbud på sexogsamfund.dk.
Krop og pubertet 1/3 – Ikke bare kroppe
2026/01/16
I puberteten bliver kroppen pludselig meget mere end bare en krop. I dette første afsnit af Start Snakkens trilogi om krop og pubertet taler vi om de fysiske, følelsesmæssige og relationelle forandringer, der følger med – for både børn og forældre.   Sammen med Mette Marie Lei Lange, mor til 11-årige tvillinger, og Freja Mannov fra Sex & Samfund taler vi om privatliv, grænser, løsrivelse og den usikkerhed, der kan opstå, når ens barn forandrer sig.   Afsnittet er til dig, der gerne vil forstå, hvad der sker, når puberteten banker på – og hvordan du kan blive ved med at være tæt på dit barn, også når relationen ændrer sig.   Medvirkende: Vært: Julia Kadin Funge, Sex & Samfund Ekspert: Freja Mannov, Sex & Samfund Erfaringskilde: Mette Marie Lei Lange (@mmleilange)     Podcasten Start Snakken er produceret af Sex & Samfund, tilrettelagt af Laura Käehne og støttet af Ebbefos Fonden.  Originalmusik af Otto Lunden Jacobsen.   Har du brug for sparring eller rådgivning? Sex & Samfund tilbyder gratis og anonym rådgivning til børn, unge og forældre. Du kan finde alle vores tilbud på sexogsamfund.dk.
Kampen for fri abort #5: Et nyt kapitel i retten til abort (sæsonafslutning)
2025/09/26
Den 1. juni 2025 blev abortgrænsen i Danmark hævet fra 12. til 18. uge – en historisk ændring, der både rummer frihed, tvivl og tunge dilemmaer. I sæsonens sidste afsnit taler Micha Fuglede med Majbrit Berlau, generalsekretær i Sex & Samfund, om hvorfor loven skulle moderniseres, hvad den betyder i praksis for mennesker i krise, og hvordan rådgivning og retssikkerhed gør en reel forskel. Vi folder også de store linjer ud: den internationale værdikamp om seksuelle og reproduktive rettigheder, erfaringer fra Sex & Samfunds arbejde i Danmark og globalt – og hvorfor åbenhed om abort stadig kan være svær, selv i 2025. Du hører bl.a.: Hvorfor 18. uge? Medicinske fremskridt, fosterdiagnostik og behovet for ensartet praksis.Rådgivning før og efter abort – og hvorfor ingen beslutning føles ens.Abort som sundhedsydelse, ikke moralprøve: at sikre tid, tryghed og selvbestemmelse.Den globale modvind: når rettigheder rulles tilbage – og hvorfor danske skridt fremad skaber håb.Alliancerne, forskningen og stemmerne, der rykkede debatten væk fra skyttegrave og ind i Folketinget.Gæst Majbrit Berlau, generalsekretær, Sex & Samfund Vært Micha Fuglede Indholdsnote Afsnittet indeholder personlige erfaringer og omtaler af vold i nære relationer, graviditetstab og abort. Har du brug for rådgivning, kan du søge anonym hjælp via Sex & Samfunds tilbud. Se mere på: abortrådgivningen.dk 
Kampen for fri abort #4: Fri abort – En politisk revolution i 1973
2025/05/28
I fjerde episode af Kampen for fri abort stiller vi skarpt på det politiske opgør, der i 1973 sikrede kvinder i Danmark retten til fri abort. Med politiker Helle Degn som øjenvidne følger vi forhandlingernes drama, ungdommens krav om forandring og modstanden fra kirkelige og konservative kræfter. Gennem Degns fortælling får vi indblik i, hvordan en ny generation af unge politikere kæmpede for at ændre spillereglerne – og sejrede. Det var en kamp mod autoriteter, en kamp for retten til at bestemme over eget liv. Og det var kvinderne, der bar den frem. Helle Degn minder os om, at fri abort ikke var en selvfølge, men en kamp, der blev vundet på gaden, i medierne og i Folketingssalen. Medvirkende er historisk journalist og forfatter Jens Emil Nielsen og politiker Helle Degn (S) og journalist og producent Micha Fuglede. Trigger warning: Der er omtale af et muligt selvmord. Hvis du har tanker om selvmord, kan du kontakte Livslinjen på 70201201 alle årets dage fra kl. 11 - 05.  🎧 Kampen for Fri Abort er produceret af Micha Fuglede for Sex & Samfund i anledning af 50-året for loven om fri abort i Danmark og den efterfølgende reform af abortlovgivningen i 2024/25.
Kampen for fri abort #3: Kampen for abortretten – Et samfund i forandring
2025/05/28
I tredje afsnit af Kampen for fri abort kaster vi os ind i det 20. århundredes ungdomsoprør, hvor 1968 blev et vendepunkt for kvinders rettigheder. Gennem stemmer som Tine Bryld og PH (Poul Henningsen) oplever vi, hvordan kravene om fri abort voksede ud af en bredere kamp for frihed, ligestilling og selvbestemmelse. Abort blev ikke længere kun et medicinsk spørgsmål – det blev et symbol på kvinders ret til at bestemme over deres egne liv. Men vejen var lang. Før 1973 var abort en ydmygende proces, hvor kvinder skulle kæmpe for myndighedernes nåde. Denne episode viser, hvordan ungdommens oprør ændrede samfundets grundlæggende syn på kvinders rettigheder. Medvirkende er historisk journalist og forfatter Jens Emil Nielsen og Jo Leunbach, datter af Jonathan Leunbach og journalist og producent Micha Fuglede. Trigger warning: Der er omtale af et muligt selvmord. Hvis du har tanker om selvmord, kan du kontakte Livslinjen på 70201201 alle årets dage fra kl. 11 - 05.  🎧 Serien Kampen for Fri Abort er produceret af Micha Fuglede for Sex & Samfund.
Kampen for fri abort #2: Fra fængsel til frihed – Arven efter Leunbach
2025/05/28
I andet afsnit af Kampen for fri abort følger vi sporene efter Jonathan Leunbachs kamp – en kamp, der ikke endte med hans liv. Efter flugten fra nazisternes jerngreb i 1930’erne blev Leunbachs arbejde ført videre af nye generationer, der nægtede at lade hans vision om kvinders frihed dø ud. Vi ser nærmere på de personlige omkostninger, Leunbach og hans familie måtte betale, men også på det håb og den vedholdenhed, som hans arv tændte hos andre. I en tid, hvor abortrettigheder atter udfordres globalt, minder Leunbachs historie os om, at kampen for selvbestemmelse er sårbar – men uundværlig. Medvirkende er historisk journalist og forfatter Jens Emil Nielsen og Jo Leunbach, datter af Jonathan Leunbach og journalist og producent Micha Fuglede. Trigger warning: Der er omtale af et muligt selvmord. Hvis du har tanker om selvmord, kan du kontakte Livslinjen på 70201201 alle årets dage fra kl. 11 - 05.  🎧 Kampen for Fri Abort er produceret af Micha Fuglede for Sex & Samfund i anledning af 50-året for loven om fri abort i Danmark.
Kampen for fri abort #1: Sex, frihed og skandale – Leunbachs kamp for fri abort
2025/05/28
I første episode af Kampen for Fri Abort rejser vi tilbage til 1920’erne og 30’erne og møder lægen Jonathan Leunbach – en ildsjæl, der nægtede at acceptere tidens undertrykkende normer. Han satte alt på spil for at sikre arbejderklassens kvinder adgang til prævention og mulighed for at vælge abort i en tid, hvor det var ulovligt og socialt forkastet. Gennem beretninger fra hans datter, Jo Leunbach, og historiker Jens-Emil Nielsen tegner vi et levende portræt af en mand, der turde udfordre samfundets moral – og hvis kamp stadig runger i dag, hvor abortrettigheder igen er under globalt pres. Podcastserien Kampen for Fri Abort markerer 50-året for den danske lov om fri abort og kaster lys over de mennesker, der kæmpede for retten til egen krop – en kamp, som stadig ikke er vundet overalt. Medvirkende er historisk journalist og forfatter Jens Emil Nielsen og Jo Leunbach, datter af Jonathan Leunbach og journalist og producent Micha Fuglede. 🎧 Serien er produceret af Micha Fuglede for Sex & Samfund.
Start Snakken #18 - Seksualundervisning
2020/09/28
I år er det 50 år siden, at seksualundervisningen blev obligatorisk i den danske folkeskole.  Snakken om blomsten og bien, pubertet og prævention er bare en håndfuld af emner, som man typisk forbinder med seksualundervisning.  Men i dag handler seksualundervisning også om grænser og følelser og moderne temaer som fx billeddeling på de sociale medier. Men hvad dækker seksualundervisning egentlig over, og hvordan står det til i dag ude i klasselokalerne?   I dette afsnit af Sex & Samfunds podcast til forældre, Start Snakken, taler vi om seksualundervisning, og vi snakker med Helle om, hvilken rolle man som forældre har, når ens børn skal have seksualundervisning. Derudover fortæller teamleder i team Uddannelse og Pædagogik hos Sex & Samfund, Anne Wind, om hvad det er for nogle spørgsmål, der fylder hos vores børn, og hvilke udfordringer der stadig er i folkeskolen med seksualundervisning.  Velkommen til START SNAKKEN! Medvirkende:  Helle, forælder til to piger på 16 og 22 år og en dreng på 19 årAnne Wind, teamleder i team for Uddannelse og Pædagogik hos Sex & Samfund Vært: Emilie Haaber Redaktion: Martijn Johansen og Emilie Haaber Tilmeld dig Sex & Samfunds gratis forældremagasin og få tips direkte i din indbakke: https://sexogsamfund.dk/forældre
Start Snakken #17 - Normer i folkeskolen - køn og seksualitet
2020/08/16
Normer hjælper os til at navigere i samfundet og forstå, hvordan verden hænger sammen – og oftest tænker vi slet ikke over, at de er der.  Men når vi taler om køn og seksualitet, så findes der stadig mange normer, som tager udgangspunkt i det heteroseksuelle, og køn er to lukkede kasser, som afhænger af dine kønsdele.  Det kan betyde, at særligt unge LGBT+ personer mistrives - fx i folkeskolen, hvor heteronormativitet og kønnede fordomme for mange er hverdagskost. Men hvordan oplever børn og unge normer i folkeskolen? Og hvad kan man som forældre gøre for at sikre bedre undervisning og trivsel for de unge?   I dette afsnit af Sex & Samfunds podcast til forældre, Start Snakken, taler vi om normer og repræsentation i folkeskolen og undersøger, hvorfor normer betyder noget for vores trivsel. Vi taler med elev Caroline på 16 år om, hvordan det er at være elev i den danske folkeskole, og hvordan hun oplever samtalen om køn og seksualitet. Derudover fortæller Michael Bjerring, der er lærerstuderende og ellers kendt som aktivist under sin dragkarakter Mizz Privileze, om hvad det er for nogle udfordringer, der er i folkeskolen, og hvordan du som forældre kan være med til at skabe et mere inkluderende klasserum for dine børn. Velkommen til START SNAKKEN! Medvirkende:  Caroline 16 år, elev Michael Bjerring, lærerstuderende og aktivist / Mizz Privileze Vært: Emilie Haaber Redaktion: Martijn Johansen og Emilie Haaber Tilmeld dig Sex & Samfunds gratis forældremagasin og få tips direkte i din indbakke: https://sexogsamfund.dk/forældre
Start Snakken #16 - Penis (Kønsdele pt. 2)
2020/07/06
Vores forhold til køn, krop og seksualitet hænger uløseligt sammen med vores forhold til kønsdele. Mens vulvaen ofte ses som det skjulte kønsorgan, så opfattes penissen som synlig og alment kendt uden tabu.  Men hvorfor er penissen umiddelbart mere synligt kønsorgan end vulvaen, og hvilke udfordringer og tabuer knytter sig alligevel til penis? I dette afsnit af Sex & Samfunds podcast til forældre, Start Snakken, taler vi om tissemænd, pikke og penisser og undersøger vores forhold til penis som kønsorgan. Vi taler med forælder Mia om, hvordan det er at være på sidelinjen, når ens barn opdager sin tissemand og begynder at stille spørgsmål. Derudover fortæller Lene Stavngaard, der er national chef i Sex & Samfund, om hvad det er for nogle myter, som vores børn bliver mødt med, når de skal lære deres kønsorgan at kende, og om at få et godt forhold til deres køn, krop og seksualitet. Velkommen til START SNAKKEN! Medvirkende:  Mia, forælder til fire børn mellem 3 og 12 år - alle med penisserLene Stavngaard, national chef hos Sex & SamfundVært: Emilie Haaber Redaktion: Martijn Johansen og Emilie Haaber Tilmeld dig Sex & Samfunds gratis forældremagasin og få tips direkte i din indbakke: https://sexogsamfund.dk/forældre  
Start Snakken #15 - Vulva (Kønsdele pt. 1)
2020/06/11
Vores forhold til køn, krop og seksualitet hænger uløseligt sammen med vores forhold til kønsdele. Vulva, eller det, som vi plejer at kalde for det kvindelige kønsorgan, er gennem historien blevet glemt, usynliggjort og tabuiseret, og det påvirker både kvinders kropsglæde, sexliv og selvbillede. Men hvorfor er vulva usynlig, og hvordan støtter vi vores piger til at opleve kropsglæde og ikke føle skam ved deres underliv? I dette afsnit af Sex & Samfunds podcast til forældre, Start Snakken, taler vi om tissekoner, fisser og vulvaer og undersøger, hvorfor vulvaen også kaldes for det usynlige kønsorgan. Vi taler med forælder Katrine om, hvordan det er at være på sidelinjen, når ens barn opdager sin tissekone og begynder at stille spørgsmål. Derudover fortæller Lene Stavngaard, der er national chef i Sex & Samfund, om hvad det er for nogle myter, som vores børn bliver mødt med, når de skal lære deres kønsorgan at kende, og om få et godt forhold til deres køn, krop og seksualitet. Velkommen til START SNAKKEN! Medvirkende:  Katrine, forælder til Aksel på 7 og Karla på 10 år Lene Stavngaard, national chef hos Sex & SamfundVært: Emilie Haaber Redaktion: Martijn Johansen og Emilie Haaber Tilmeld dig Sex & Samfunds gratis forældremagasin og få tips direkte i din indbakke: https://sexogsamfund.dk/forældre
Start Snakken #14 - Menstruation
2020/05/26
Halvdelen af jordens befolkning har menstruation, og det er helt normalt og naturligt, ja faktisk et sundhedstegn. Men for mange er menstruationen en svær størrelse, som ofte er forbundet med noget negativt og skamfuldt – og i værste tilfælde, noget klamt. Men hvor kommer skammen om menstruationen fra, og hvad kan man gøre som forældre, når ens børn måske begynder at menstruere? I dette afsnit af Sex & Samfunds podcast til forældre, Start Snakken, taler vi om menstruation, bind og tamponer og hvorfor det værste, der kan ske er at bløde igennem. Vi taler med forælderen Marianne om, hvordan det er at være på sidelinjen, når ens barn får sin menstruation. Derudover fortæller Maria Buhl, der er pædagogisk medarbejder hos Sex & Samfund, om hvad det er for nogle spørgsmål, der fylder hos vores børn, og hvordan man kan støtte sit barn uden at overskride dets grænser, når vi skal tale om menstruation. Velkommen til START SNAKKEN! Medvirkende:  Marianne, forælder til en dreng på 11 og to piger på 9 og 16 år Maria Buhl, pædagogisk medarbejder hos Sex & SamfundVært: Emilie Haaber Redaktion: Martijn Johansen og Emilie Haaber Tilmeld dig Sex & Samfunds gratis forældremagasin og få tips direkte i din indbakke: https://sexogsamfund.dk/forældre
Start Snakken #13 - Onani
2020/05/04
Trille ært. Skrælle bananen. Kært barn mange navne. Onani er en naturlig del af seksualiteten, og langt de fleste har prøvet at onanere. Alligevel er det noget af det allermest skamfulde og tabubelagte, og vi taler helst ikke om det. I dette afsnit af Sex & Samfunds podcast til forældre, Start Snakken, taler vi om onani, om børns seksualitet og de svære samtaler, når man som forælder er vidende til sit barns første skridt ind i den voksne seksualitet. Jeg taler bl.a. med forælder Vivian om, hvordan det er at være på sidelinjen, når ens barn finder ud af, at onani er spændende. Derudover fortæller Freja Mannov Olsen, der er pædagogisk medarbejder hos Sex & Samfund, om hvad det er for nogle spørgsmål, der fylder hos vores børn, og hvordan man kan støtte sit barn uden at overskride dets grænser, når vi skal tale om onani. Velkommen til START SNAKKEN! Medvirkende:  Vivian, forælder til tre børn mellem 13 og 19 år Freja Mannov Olesen, pædagogisk medarbejder hos Sex & SamfundVært: Emilie Haaber Redaktion: Martijn Johansen og Emilie Haaber Tilmeld dig Sex & Samfunds gratis forældremagasin og få tips direkte i din indbakke: https://sexogsamfund.dk/forældre
Start Snakken #12 - Den første gang
2020/03/27
Let's talk about sex. Snakken om blomsten og bien. ’The Talk’. Den første gang. Det er noget, som fylder meget for unge mennesker, og den første sexoplevelse bliver både genstand for mange spørgsmål og bekymringer. Man vil helst være den bedste, men det der med sex kommer jo desværre ikke med en manual, og det er faktisk også lidt følsomt at tale med nogen om, særligt, hvis man er tvivl. Og hvad med prævention og sexsygdomme? Det er jo ikke lige noget, man kan snakke med sine forældre om – eller hvad? I dette afsnit af Sex & Samfunds podcast til forældre, Start Snakken, taler om alt det, som omhandler den første gang og giver dig gode råd til, hvordan du selv kan tale med dit barn om sex og alt det, som hører med. Vi taler bl.a. med forælder Anette om, hvordan det er at være på sidelinjen, når ens barn begynder at have sex. Derudover fortæller Jeppe Hald, der er faglig leder for Sex & Samfunds rådgivningstjenester ’Sexlinien’ og Privatsnak, om hvad det er for nogle spørgsmål, der fylder hos vores børn, og hvordan man kan støtte sit barn uden at overskride dets grænser, når vi skal tale om sex. Velkommen til START SNAKKEN! Medvirkende:  Anette, forælder til to piger på 12 og 15 år Jeppe Hald, faglig leder for Sex & Samfunds rådgivningstjenester ’Sexlinien’ og PrivatsnakVært: Emilie Haaber Redaktion: Martijn Johansen og Emilie Haaber Tilmeld dig Sex & Samfunds gratis forældremagasin og få tips direkte i din indbakke: https://sexogsamfund.dk/forældre

Podcast reviews

Read Sex & Samfund podcast podcast reviews


0 out of 5
0 reviews

Podcast sponsorship advertising

Start advertising on Sex & Samfund podcast relevant audience podcasts


What do you want to promote?