Advertise on podcast: RumSnak

I denne RumNyt skal vi blandt andet høre om plasmastråler fra et lille sort hul, om polarlys og lyn på exoplaneter og om SpaceX's seneste test af Starship, hvor raketten fik tre timer rundt om Jorden, før den røg ned igen. Vi skal også dykke ned i hurtige radioglimt, et nyt Månekrater og en ny dannelseshistorie for vores galakse, Mælkevejen. Lyt med 🚀 👉 PS. Husk også, at vi om 2-3 ugers tid laver endnu en RumSnak Q&A-episode, hvor DU kan stille spørgsmål til os. Skriv på [email protected] eller send en besked på vores sociale medier. LINKS NYHEDER Nye opdagelser om oprindelsen af den interstellare komet 3I/ATLAS Vellykket forbiflyvning af Jorden forbedrer Juice's kurs mod Jupiter Supernova eller sort hul? Spøgelsespartiklers "smag" kan afgøre døende stjerners skæbne Videnskaben begynder for ESA-missionen Smile Googles første test af Suncatcher-datacenter i kredsløb opsendes 1. oktober Jet fra sort hul peger direkte mod os: En "mikroblazar" i vores egen galakse Lyn kan opstå på exoplaneten K2-18b Nordlys på en exoplanet afsløret af radiobølger Forskere opdager et nyt krater på Månen Starship – testflyvning 14 Motorsvigt på SpaceX' Starship kan påvirke målene for NASAs månemission Tegn på et massivt galaksesammenstød 1,8 milliarder år før Gaia-Enceladus Mystiske hurtige radioglimt kan hjælpe med at løse store kosmiske gåder BONUS Derfor måtte verdens største radioteleskop justere naturens perfekte solsikkespiral

I denne RumSnak skal det handle om galaksearkæologi. Og sagt helt kort, så handler det om at forsøge at blive klogere på, hvordan både Mælkevejen og andre galakser har udviklet sig gennem de sidste mange milliarder år, blandt andet ved at se efter spor fra forgangne tider i både individuelle stjerner, galaksernes nuværende udseende og den måde galakserne påvirker hinanden på. Så hvor en "almindelig" arkæolog leder efter ting som potteskår og murrester og knogler for at forstå, hvordan mennesker levede for tusinder af år siden, så leder en galaktisk arkæolog efter kosmiske spor der kan fortælle os, hvordan især Mælkevejen er blevet til. Vi dykker meget dybere i galaksearkæologi, når vi endnu en gang taler med Amalie Stokholm, der er postdoc i astrofysik ved universitetet i Birmingham i England. Lyt med 🚀 LINKS GALAKSEARKÆOLOGI Amalie Stokholm RumSnak 129 om stjerneskælv og jagten på Jord2 (også med Amalie Stokholm) En samlet udforskning af Mælkevejens kronologi Aldersbestemmelse af stjernerester fra galaksefusioner ved hjælp af asteroseismologi Fusionen der dannede Mælkevejens indre stjernekrone og tykke skrive Aldersbestemmelse af en tidlig Mælkevej-fusion ved asteroseismologi af stjernen ν Indi ESAs Gaia-mission

Det kræver en mørk nattehimmel at kunne se lyset fra fjerne planeter og galakser, men som menneskets teknologi udvikler sig, bliver mørket fortrængt - både på Jordens overflade og på himlen over os. I denne RumSnak Special er vi taget til Aarhus Festuge for at tale med professor Hans Kjeldsen fra Aarhus Universitet om mørkets betydning for både "almindelige mennesker" og astronomien, og hvad vi mister når lysforurening fortrænger mørket både på Jorden og på himlen over os. Lyt med 🚀 Denne episode er blevet til i samarbejde med Aarhus Festuge. LINKS Hans Kjeldsen, Aarhus Universitet Danske DarkSky-parker Astronomer opfinder nyt begreb for mørkesavnet Lysforurening udgør alvorlig trussel mod astronomi Kunstigt sollys om natten – en god idé? Norske solspejle Hvad kan man selv gøre?

I denne uge skal vi blandt andet høre om den mulige detektion af mørkt stof, fejre opsendelsen af den første orbitale europæisk raket fra Vesteuropa, og dykke ned i dannelsen af dobbeltstjernesystemer. Vi vender også de lidt triste geopolitiske spændinger i rummet, men husker også at kippe med flaget for de vilde ideer – som fx projektet med en mission til Alpha Centauri. Lyt med 🚀 LINKS NYHEDER Nancy Grace Roman-teleskopet får måske fem til ti år mere Mørkt stof-eksperiment fanger ekstremt svage neutrinoer BepiColombo begynder sidste del af turen mod Merkur Trump-regeringen presser amerikanske virksomheder til at blive væk fra fransk rumkonference Mørkt stof måske målt for første gang Isar Aerospace gennemfører første succesfulde Spectrum-flyvning Nasa-finansieret rumfartøj-projekt vil kortlægge mineraler på planeter og måner Europas første månerobot ruller videre ESA tildeler The Exploration Company 760 millioner euro til ISS-fragtkontrakt FLEX og Sentinel-3C sendt i kredsløb ALMA observerer dannelsen af et massivt dobbeltstjernersystem Privat forening vil mission til Alpha Centauri Fermi Explorer – flere detaljer om fartøj og rute (Github) BONUS Spørgsmål om Hera-missionen? AI-rumkammerat svarer ESAs Space Environment Report 2026 Ingen byer på Månen: En milliard tons vand er ikke nok til bæredygtige samfund

Vi befinder os i en tid hvor rum og rumforskning fylder stadig mere i vores hverdag, men hvor geopolitik samtidig gør mange af aktiviteterne mere komplekse – både når det handler om private satellitnetværk, store rumteleskoper og drømmen om at bygge baser på Månen og Mars. En af dem, der helt bogstaveligt – og efter mange år i rumbranchen – har det helt store perspektiv på udviklingen og de danske, europæiske og globale rumaktiviteter, det er astronaut Andreas Mogensen. I denne RumSnak er vi på scenen på Ungdommens Folkemøde, hvor vi taler med Andreas om muligheder og udfordringer i en tid, hvor rummet altså på den ene side er i fokus som aldrig før, men hvor der samtidig også er både tekniske, politiske og ressourcemæssige forhindringer på vejen. Lyt med 🚀 LINKS Ungdommens Folkemøde Andreas Mogensen RumSnak besøger Andreas på ESAs Astronaut Center Artemis programmet European Service Module

I denne uge skal vi blandt andet høre om Nancy Grace Roman rumteleskopet, der blev sendt afsted forleden, og som nu er på vej ud mod Lagrange-punkt 2, hvor det skal tage store billeder af gigantiske strukturer i kosmos. Vi skal også dykke ned i fundet af en galakse næsten uden stjerner, og se på nogle af de planlagte rumhavne rundt omkring i verden, og høre om et dansk studie af noget så forholdsvis intimt som astronauters fordøjelse. Og endelig, så vender vi også ugens store ESA-konference i København, og smager på nogle af de 'rumsnacks' man kunne finde derude. Lyt med 🚀 LINKS NYHEDER SpaceX læsser rakettrin om bord på pram i Det Indiske Ocean NASAs Swift-rumteleskop styrter tilbage mod Jorden – men hvornår og hvor? Nancy Grace Roman-rumteleskopet Kinas månemission udsat – måske til 2027 Mælkevejens hurtigste stjerne SpaceX vil investere op til 100 milliarder dollar i rumhavn i Louisiana Shanghai går i gang med kajanlæg til sin "Raketby" Orbex’s rumhavns-byggeplads solgt til skotsk udviklingsagentur Har astronomer fundet den første galakse helt uden stjerner? Astronauters maver går i stå i rummet – blodprøver giver ny viden Metabolomik over tid viser øget mikrobiel proteingæring i tarmen under rumflyvning (pdf) RUMKONFERENCE Space for Inspiration 2026: 1.–2. september i København Space Forge: Avancerede materialer fremstillet i rummet Super Garden: Snacks som måske kan blive astronautmad BONUS Apollo 14 fløj omkring Månen med 500 træfrø

Velkommen til RumSnak, hvor vi denne gang skal kigge nærmere på neutrinoer – nogle af de allermindste partikler, som også er ekstremt svære at observere. Neutrinoer er en af de mest udbredte, men mindst forståede elementarpartikler i vores univers. Den bliver ofte kaldt for en "spøgelsespartikel", fordi den har en næsten ufatteligt lille masse og ingen elektrisk ladning. Historien om neutrinoens opdagelse er fortællingen om en partikel, der først blev opfundet ud fra ren matematisk nødvendighed, og som det tog over 25 år at bevise eksistensen af i virkeligheden. Siden da er neutrinoobservationer blevet en helt essentiel del af forskning i astrofysik, for det er et af de få signaler vi kan modtage fra rummet, der ikke er elektromagnetisk stråling. I denne episode skal vi især se nærmere på neutrinoernes rolle i supernovaer – forskning som bygger på kun 30 neutrinoer fra én enkelt supernova, og så en hel masse teori og computersimuleringer. Det fortæller Marie Cornelius fra TU Dortmund meget mere om. Lyt med 🚀 LINKS NEUTRINOER Hvad er en neutrino | Lex Hvordan fysikere sporer og fanger den mystiske spøgelsespartikel | Quanta Magazine [](Hvordan fysikere sporer og fanger den elusive neutrino) SNAPPY – terningesatellit til neutrinodetektion | Space.com [Marie Cornelius | LinkedIn](Maries LinkedIn-profil) Marie artikel 1: Electron-neutrino lepton number crossings – Variations with the supernova core physics (pdf) Marie artikel 2: Perturbing Fast Neutrino Flavor Conversion (pdf)

Velkommen tilbage til RumNyt, hvor vi nu genoptager rumrejsen og igen hveranden suser rundt i hele Universet, på jagt efter de vigtigste nyheder. Og her efter sommerferien lægger vi ud med at samle op på bare nogle af de mange, mange ting der er sket i de forgangne par måneder. Så vi skal blandt andet høre om satellitnetværk, om den kinesiske Tianwen-2 mission, og om en hel masse raketter. Og vi skal også dykke ned i støv i Solens corona, små røde prikker og en opdatering på om Jorden bliver opslugt af Solen om ca 5 milliarder år. Lyt med 🚀 LINKS OPFØLGNING Solformørkelsen 2026 – hele livestreamen på YouTube NASA sender robot for at redde Swift-teleskop der falder til jorden Ingeniører kæmper for at redde LINK-rumkraft inden det er for sent LINK får software-update NASA og KATALYST må give op NASA-direktør satser afgjort på Artemis 3-mission i 2027 Blue Origin finder årsag til massiv New Glenn-eksplosion Astronaut-vest som blev testet på Artemis I blokerede noget stråling NYHEDER Solens atmosfære er meget varmere end dens overflade – og det skyldes måske støv Rocket Lab køber Iridiums satellit-netværk for 8 milliarder dollar Jordens skæbne under Solens udvidelse om 5 mia år Tianwen-2 ankommer til asteroiden Kamoʻoalewa Alternativ forklaring på de små røde prikker NASAs Voyager 2 får to ekstra år efter 'Big Bang'-manøvre Andromeda drosler ned for stjerneproduktionen Kina lander rakettrin til genanvendelse for første gang Vikram-1 gennemfører launch af Indiens første private orbital-raket Starship lander blødt i det Indiske Ocean Starship sandsynligvis tabt til søs 2 uger efter episk test-flight Rocket Lab afslører nyt 'GHOST' bærbart rumhavn-system USA ønsker at bygge raketter-opsendingssteder til havs Falcon-raket rammer Månen SpaceX's Falcon 9 var ikke den første raket der styrtede ned på Månen BONUS Lego-model af rumskibet Hail Mary

Velkommen til RumSnak, hvor vi denne gang fejrer afslutningen af forårssæsonen med en lille RumQuiz. Og i anledning af al snakken om Artemis-programmet her i foråret, har vi valgt at sætte fokus på Månen... Quizzen indeholder både videnskabelige, teknologiske, historiske, aktuelle, kulturelle og politiske spørgsmål, så du kan godt begynde at varme blyanterne og ruske op i hjernecellerne, og gøre dig klar til RumSnaks Store RumQuiz om Månen! Hvis du vil gætte med – og det håber vi selvfølgelig – så kan du hente et quiz-skema der er særligt lavet til quizzen inde på vores hjemmeside rumsnak.dk. (Du kan også bare bruge et stykke papir og selv skrive numre på). RumQuizzen foregår i tre runder med 5 spørgsmål: Først læser vi spørgsmålene op i ro og mag, med de forskellige svarmuligheder – A, B og C. Så har vi en lille pause, og så går vi igang med at fortælle alle de rigtige svar – med lidt bonus-information, naturligvis. Men husk: ikke noget med at spole frem og lytte efter svarene, og det er naturligvis også usportsligt at søge på nettet. Vi stoler på jer! God fornøjelse og god sommer 🚀 😎 LINKS Katalyst-fartøj skal forsøge at redde NASAs synkende Swift-teleskop RumSnak 120 om Máni RumSnak 113 om Artemis Accords ScifiSnak om Jules Vernes Rejsen til Månen Tintin – den officielle hjemmeside

Der er igen masser at tale om i denne udgave af RumNyt, der i øvrigt er den sidste i forårssæsonen (men vi har en RumSnak Bonus på vej også!). Vi lægger ud med opfølgning om Artemis-missioner, lækager på ISS og lidt andet godt, og så kaster vi os ud i nyhederne. Det skal blandt andet handle om exoplanter rundt om sorte huller, om Mælkevejens bule, og om jetstrømmen fra vores eget sorte hul, Sagittarius A*. Vi dykker dog også ned i mysteriet om signaler der jammer GPS-satellitter over Europa, siger ordentligt farvel til NASAs MAVEN-mission ved Mars, og ser på hvordan solstorme påvirker satellitter i kredsløb om Jorden. Lyt med 🚀 LINKS OPFØLGNING Rusland ville reparere revnerne i ISS  ISS-besætning tilbage efter at have søgt tilflugt i Crew Dragon ESA-astronaut Luca Parmitano bliver pilot på NASAs Artemis III mission  NASA-chef forsvarer valget af Artemis 3-besætning kun med mænd  SpaceX præsenterer design af deres første orbitale datacenter  SpaceX-fabrik skal bygge AI-datecentre til rummet  NYHEDER Simulation: Millioner af exoplaneter kunne blive født nær aktive supermassive sorte huller Vi har ledt efter vinden fra Mælkevejens sorte hul i 50 år - og nu er den endelig fundet!  James Webb vejede "sovende" supermassivt sort hul 10 milliarder lysår væk  Bedste Mars-mission nogensinde – videnskabsfolk hylder MAVEN  Kan russiske satellitter jamme GPS over hele Europa?  NASA Webb og Hubble afslører historien om lev fra Mælkevejens dannelse  Kinesisk raket falder fra hinanden i samme bane som ISS og Starlink  Solstorme trækker satellitter ned mod atmosfæren tidligere end vi troede  Solcyklussernes udvikling - NOAA Space Weather  BONUS Opdatering af Fermi-paradokset? Nye tanker om eksistensen af avanceret liv i universet  SETI-instituttet udgiver rapport om teknosignaturer fra 3I/ATLAS  Nye protokoller for offentliggørelse af forskning om eventuelle signaler fra fremmede intelligensvæsener

I denne RumSnak skal vi se nærmere på forskningen i biodiversitet, og ikke mindst på hvordan remote-sensing og satellitter kan hjælpe os med at blive klogere på biodiversiteten, der jo desværre er i tilbagegang over hele kloden. Vi skal blandt andet høre om spektrometre, LIDAR-instrumenter og masser af data – men også se på hvorfor det er vigtigt at man kombinerer fjernmåling med andre metoder, som fx at en flok biologer tager gummistøvler på og går ud i naturen. Vores rumreporter Anders har været på besøg hos lektor Fabian Schneider, som netop forsker i biodiversitet og remote sensing på Aarhus Universitet. Lyt med 🚀 LINKS BIODIVERSITET OG FJERNMÅLING Fabian Daniel Schneider - Aarhus Universitet SABiOS: Bæredygtig landbrug og biodiversitetsstyring med satellit-observationer Satellitter og AI bruges til at overvåge britiske pindsvin Virkelig god (videnskabelig) introduktion til biodiversitet og fjernmåling (pdf) Biomass-satellitten markerer ét år i kredsløb ESAs FLEX-mission

I denne uge skal vi blandt andet høre om NASAs måneplaner, og ikke mindst hvad et par ikke helt vellykkede raket-afprøvninger betyder for de her planer. Først var det Starship V3, der ikke helt havde held med den planlagte landing, og en uge senere eksploderede Blue Origin’s New Glenn-raket i en kæmpe ildkugle under en test. Vi skal også høre om kolossale supernovaeksplosioner, og om nogle meget tidlige sorte huller, der er væsentlig større end de burde være, i forhold til deres galakser. Lyt med 🚀 LINKS NYHEDER Blue Origins nye New Glenn-raket eksploderede under en test Den Internationale Rumstation lækker igen Krypto-investor vil på tur rundt om både Månen og Mars En forklaring på de massive sorte huller, som JWST fandt i det tidlige univers NASAs tre faser for 'kolonisering' af Månen Kina justerer sit Måne-program Hvordan påvirker Blue Origins raketeksplosion NASAs måneplan? Blue Origins New Glenn-fiasko er katastrofal for Artemisplanerne En kæmpe stjerne ødelagt af supernova på steroider SpaceX Starship V3 FAA stopper foreløbig flyvninger med Starship V3 BBC: de miljømæssige konsekvenser af raketopsendelser Webb afslører sort hul, der blev danne FØR sin galakse Matematiske modeller afslører smutvej til Månen BONUS Star City på Apple TV Den sovjetiske StjerneBy – baggrund om virkelighedens Star City

Rovere – altså rullende robotter som fx Curiosity og Perseverance – har længe hjulpet os som en slags fjernstyrede forskningsfartøjer især på Mars. Men nu er fokus ved at skifte til Månen og ikke mindst Månebaser. Her skal robotroverne ikke længere primært være avancerede forskningsplatforme, men i stedet fungere som gravkøer og andre byggemaskiner, og gøre det muligt at etablere og vedligeholde baser på Månen. Simon Bøgh fra Aalborg Universitet og hans studerende er dybt engagerede i udviklingen af den slags rovere, som de blandt andet tester i en sandkasse i instituttets baghave! Hør om visionen, om de avancerede algoritmer og om de mange tests og udfordringer, der følger med udviklingen af de selvstændige robotrovere. Lyt med 🚀 LINKS ROBOTROVERE Simon Bøgh, Aalborg Universitet AAU: Studerende bygger robotrover til Månen Video fra ESA-konkurrencen på LUNA-centret | YouTube NASAs Månebase-planer inkluderer to rovere

RumNyt dykker igen ned i nogle af de mest spændende nyheder fra hele universet. Vi lægger ud med at se på exoplaneter omkring røde dværgstjerner, for at finde ud af hvilke planeter der er mest typiske i Mælkevejen. Derefter kigger vi på den europæisk-kinesiske SMILE-mission, der netop er blevet opsendt for at studere Jordens magnetosfære og rumvejret, med et dansk element fra Terma. Vi skal også høre om astronomer, der har opdaget 15 nye millisekund-pulsarer ved hjælp af radioteleskopet MeerKAT, og om NASAs nye rumhærdede mikrochip. Hovedhistorien denne uge handler om rumturismen – en industri, der har bevist det kan lade sig gøre at sende turister i rummet sådan rent teknisk, men som kæmper økonomisk. Vi ser nærmere på Virgin Galactic, Blue Origin og fremtiden for den suborbitale turisme. Lyt med 🚀 LINKS NYHEDER "Luna Ring"-koncept: solfanger på Månen på størrelse med Etiopien Blue Origins Månelander-model er sendt til træning hos NASA Blue Origin åbner for eksterne investorer NASA's Curiosity-rover befrier sit bor fra en klippe SMILE-missionen sendt afsted – med dansk teknologi ombord Thales Alenia Space skal bygge teleskoper til LISA-missionen MeerKAT opdager 15 nye millisekund-pulsarer i stjernehob Hvilken type planet er mest almindelig i galaksen? Matematik skal hjælpe rumfartøjer med at planlægge komplicerede ruter HOVEDHISTORIE: RUMTURISME Virgin Galactic afslører nyt rumskib, men måske er rumturismen død? Er rumturisme overhovedet en god idé? BONUS Hvorfor findes der ingen grønne stjerner? NASA har netop offentliggjort mere end 12.000 Artemis II-fotos Indblik i NASA's plan for en månebase

Denne gang dykker vi ned i noget der er helt fundamentalt for den måde vi forstår og beskriver verden på – nemlig de fire naturkræfter, der former vores verden og klistrer vores univers sammen. De fleste har nok hørt, at vi – indtil videre i hvert fald – kender fire naturkræfter: tyngdekraften, den elektromagnetiske kraft, den svage kernekraft og den stærke kernekraft. Og det er på baggrund af disse fire naturkræfter at alle teorier indenfor fysik er bygget op. Vi tager også et kig på noget af alt det arbejde der gøres nede på partikelacceleratoren Large Hadron Collider i CERN. Forskningen på LHC går grundlæggende ud på at forstå hvordan vores univers hænger sammen, og opfører sig på fundamentalt niveau. Her undersøges hvordan de mindste partikler i universet opfører sig, og ved at støde partikler sammen med meget høj hastighed kan man genskabe nogle af de betingelser der var til stede i det tidlige univers. Vi har besøg af lektor Troels C. Petersen fra Niels Bohr Institutet til en snak om naturkræfter og det arbejde som han og de andre partikelfysikere går og laver i de dybe tunneller på CERN. Lyt med 🚀 LINKS NATURKRÆFTER Troels C. Petersen, NBI Fine, korte beskrivelser på Wikipedia CERN Hvad er Large Hadron Collider? Video om CERN