Advertise on podcast: Efterveer

Susanne har en medfødt misdannelse i urinvejene kaldet blæreekstrofi, og har derfor altid troet, at hun ikke var i stand til at blive gravid og bære et barn. Da hun og hendes mand beslutter sig for at give det et forsøg, går der imidlertid ikke mange uger, før det lykkedes. Embryoet hænger desværre ikke fast, og Susanne må gennemgå en missed abortion og en masse bekymringer, før hun igen bliver gravid. Som gravid bliver hun placeret i ‘sårbar gravid’, selvom hun slet ikke er sårbar. Det er det eneste tilbud, som gravide med funktionsnedsættelser kan tilbydes. I resten af graviditeten oplever hun, hvordan det føles at falde udenfor normalen, og hvordan hun bliver nødt til at være ekspert i sin egen funktionsnedsættelse. På grund af funktionsnedsættelsen skal Susanne have kejsersnit, men operationen er risikabel og kræver hjælp fra flere forskellige speciallæger. Under operationen hører Susanne obstetrikeren sige “Hvis det her ikke lykkedes, hvad er så plan B?”.  Hør Susanne fortælle om sine to graviditeter og fødsler, der begge har været præget af komplikationer og en krop på overarbejde.  Du kan støtte arbejdet med podcasten på www.Patreon.com/efterveer

Katrine har det godt under sin graviditet, og er ikke plaget af fysiske gener. I uge 33 vurderer hendes jordemoder, at babyen synes lille af størrelse, og Katrine bliver henvist til en scanning. Størrelsen på babyen er fin, til gengæld ligger den med numsen placeret godt nede i Katrines bækken. Her starter bekymringerne, for Katrine og kæresten Frede står overfor det svære valg; skal hun forsøge sig med en vaginal fødsel, eller vælge kejsersnit? Parret føler sig ikke ordentligt informeret til at træffe en beslutning, så de beder om en ekstra samtale med en fødselslæge. Til samtalen føler de, at lægen forsøger at overtale hende til at føde vaginalt, og Katrine ender også med at træffe beslutningen om en vaginal fødsel. Allerede da fødslen starter, er Katrine og Frede utrygge ved den unge jordemoder, som aldrig har forløst et barn i underkropsstilling før. Da kroppen på barnet er født, sker det, som ikke må ske under en sædefødsel; hovedet sidder fast. Her starter de skelsættende minutter, som senere kommer til at sætte dybe spor i både Katrine, Frede og deres søn. Dette er historien om en fødsel, som ikke går efter planen, og et efterfødselsforløb der nu to år efter endnu ikke er afsluttet.  Du kan støtte arbejdet med podcasten på www.Patreon.com/efterveer

Nannas graviditet er god, og hun glæder sig til fødslen. Da hun får veer er hun allerede tidligt meget forpint både under og mellem veerne. Da fostervandet går er det helt brunt, og Nanna får en plads på en fødestue, hvor hun får en epidural. Fødslen skrider kun langsomt frem, og da hun endeligt når pressefasen spidser situationen til. Da hovedet er født sidder datteren fast. En fødselslæge må anlægge et fødselsklip og brække datterens arm, for at få hende ud. Fødslen er en voldsom oplevelse for Nanna og kæresten. Men det efterfølgende forløb er dybt traumatisk. Nannas syning går op, og hun må reopereres. Der går infektion i såret, og hun må på antibiotika af flere omgange. Hun får fjernet granuleret væv, og hun døjer med smerter i en grad, der umuliggør et sexliv med hendes kæreste. Du kan støtte arbejdet med podcasten på www.Patreon.com/efterveer

Iben er gravid i uge 28, da hun opdager en knude i sit ene bryst. Knuden viser sig at være brystkræft, og Iben må derfor få et planlagt kejsersnit i uge 33. Efterfølgende er hende og  kæresten indlagt i 12 dage på neonatalafdelingen sideløbende med, at Iben starter kemobehandling. På neonatalafdelingen bliver der sat spørgsmålstegn ved, om Iben må have hudkontakt med sin datter pga. kemoen. Hun får heller ikke mulighed for at amme. Efter et halvt års kemo er Iben meget afkræftet. Forude venter en operation, hvor Iben skal have fjernet begge bryster og lavet en rekonstruktion. Du kan støtte arbejdet med podcasten på www.Patreon.com/efterveer