Advertise on podcast: Ind i sjælen - ud i verden

De to værter tager en sidste dans med Andersen, og denne gang er der smæk for skillingen, for afsnittet handler om hele to historier, nemlig kortprosateksterne ”Prinsessen på Ærten” og ”Den lille pige med svovlstikkerne”. De er fra forskellige perioder i forfatterskabet, men rummer begge den andersenske tvetydighed. Faktisk lykkes det Steen og Tony at … Læs videre "22: Prinsessen på ærten (og Den lille pige med svovlstikkerne)"

Vi lever ikke kun i ét nu, men er omgivet af og bærer på historier. Men hvordan forholder vi os til vores fortid? Og hvem husker os når vi er borte? Lyt med når vi kigger på H.C. Andersens fortælling ”Det Gamle Hus” der bl.a. handler om alderdom og død, men også er en dannelseshistorie … Læs videre "21: Det Gamle Hus"

Denne gang griber vi fat i almueforfatteren H. C. Andersen, der ikke skriver eventyr med overnaturlige væsner, men derimod kras socialrealisme. I “Hun duede ikke” står den på snaps, Forsyn og tilværelsens uretfærdighed. Så er I advarede…

Sorg er kærlighed, som man ikke kan komme af med. Og det er netop sorgens anatomi, som Andersen undersøger i denne historie. Vi kommer også forbi bl.a. teodice-problemet, og vi bemærker en mulig gåde i eventyret, som Jakob Bøggild også har pointeret i sin bog “Svævende stasis”. Vi beklager på forhånd, at lyden desværre bærer … Læs videre "19: Historien om en Moder"

Narcissistisk, indbildsk, fortørnet og dybt, dybt misundelig. Sådan er hovedpersonen i Andersens historie om skarnbassen der drager på en parodisk dannelsesrejse. Han oplever at han ikke er herre i sit eget liv, men bliver måske alligevel slet ikke klogere på rejsen – og finder blot på andre historier der passer bedre til selvopfattelsen. Måske er … Læs videre "18: Skarnbassen"

Kan man skrive et eventyr om infrastruktur og menneskets påvirkning af miljøet allerede i 1871? H. C. Andersen kan – og i eventyret om ”Den Store Søslange” bruger han nedsænkningen af telegraftovet mellem Europa og America som bagtæppe for en historie, som både er teknologibegejstret og økokritisk. Lyt med, når vi og Andersen træder over … Læs videre "17: Den Store Søslange"

Vil man virkelig gerne have Klods-Hans som konge? Det spørgsmål stiller vi os selv i dette afsnit, hvor Steen hylder innovationen, kreativiteten og det ukonventionelle, mens Tony er temmelig kritisk over for kaospiloten Klods-Hans. Og måske handler eventyret i virkeligheden mest om prinsessen?

Det handler om en ikonisk figur, og det handler om at lave en podcast på trods af nedlukning. Denne gang mødes vi i det virtuelle rum og diskuterer ”Den lille Havfrue”. Det går lidt ud over lyden, men til gengæld er humøret højt og eventyret godt. Vi taler om kærlighed og død, om sjæl og … Læs videre "15: Den lille Havfrue"

Hvordan lyder en revolution? Måske indledes den med fløjter og stormklokker? I ”Alt på sin rette plads!” leverer H. C. Andersen en benhård historisk analyse, der måske er tænkt som en advarsel til sin samtid i efter revolutionsårene i midten af 1800-tallet. Der er kapitalisme og klassekamp, og Andersen nærmer sig Karl Marx, men skræmmes … Læs videre "14: “Alt på sin rette Plads!”"

På overfladen kunne det ligne et Disney-eventyr med skrubtudser og oldenborrer, markmus og muldvarp, men værterne overraskes igennem samtalen af dybden og facetterne i ”Tommelise”, hvor hovedpersonen er begærsobjekt for mange, men samtidig viser sig at være et aktivt handlende subjekt. Det pibler frem med tanker og idéer, og dekonstruktion, frugtbarhedsmyter og den klassiske konflikt … Læs videre "13: Tommelise"

Vi tager fat på signaturhistorien ”Den Grimme Ælling”, der næsten er synonym med eventyrforfatteren selv. Vi taler selvfølgelig om biografisme og branding, men også om eksklusion og inklusion i sociale arenaer og om anarkistiske punk-ænder og kulturanalyse. Steen synes, det er en smuk fortælling, der handler om at nå frem til sig selv og giver … Læs videre "12: Den Grimme Ælling"

Universalromantik. Organismetanke. Panteisme. I dette afsnit ser vi nærmere på eventyret om ”Klokken”, og vi undersøger, bl.a. hvorfor denne næsten programmatiske tekst først skrives i 1845. Vi diskuterer den sanselige sameksistens og samhørighed med Naturen, der positioneres i teksten, og som også kan findes i dag, og vi prøver om klokken kan få en anden … Læs videre "11: Klokken"