Advertise on podcast: GameChanger – Fodbold. Viden. Udvikling.

Vi tager nu fat på anden halvdel af indeværende sæson, men hvad karakteriserede den første halvdel? I en miniserie af to episoder diskuterer de to trænere Glen Riddersholm og Lars Friis – med afsæt i data fra 3F Superliga – tendenser og udviklinger. I denne første podcastepisode kommer du omkring afslutninger og scoringer, forholdet mellem de to parametre og dermed effektiviteten. En gennemgående pointe er også, at klubber er blevet bedre til scouting og til at finde spillere, som passer til spilfilosofien. Data peger samtidig på, at sammenhængen mellem spillestil og spillerprofil i stigende grad kan aflæses i, hvor og hvordan scoringerne bliver skabt. Læs og download alle data og grafer på GameChanger. Key-takeaways Efteråret har været blandt de mest målrige i 3F Superligas historie med et gennemsnit på 3,22 mål pr. kamp.Antallet af afslutninger pr. kamp er faldet en smule, mens antallet af scoringer er steget, hvilket peger på en højere udnyttelse af afslutningerne.Andelen af afslutninger og scoringer efter kontraangreb er steget kontinuerligt siden 2020/2021 og er højest i indeværende sæson.Både andelen af afslutninger og mål efter standardsituationer er faldet over flere sæsoner og indikerer bedre defensiv organisation og forberedelse.Flere hold scorer mere end tidligere, men lukker samtidig flere mål ind, hvilket giver større udsving i kampenes slutresultater.Forskellen mellem hold med mange afslutninger og hold med mange mål er tydelig, når vi sammenligner eksempelvis FC Midtjylland og F.C. København.Data viser variationer i spilleres målbidrag, chanceskabelse, spilletid pr. målinvolvering og andel af holdets samlede xG.Viborg FF scorer en høj andel af deres mål efter kontraangreb, mens Brøndby IF får en stor del af deres mål ud af relativt få omstillingsafslutninger, hvilket peger på høj effektivitet i netop denne fase.Podcastvært og -producer: Peter Piil Redaktør: Anne la Cour Thysen Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Constraints Led-approach vinder indpas blandt trænere, der ønsker at skabe mere dynamiske og selvstændige spillere, som formår 1) at opfatte og forstå en specifik situation og  2) at omsætte ’her og nu’-informationer til løsninger. Men hvad er constraints, og hvordan arbejder du Constraints-Led Approach? De spørgsmål tager Jeppe Mathiasen, cheftræner for B.93 U19-drenge og idrætsstuderende ved Københavns Universitet, samt Mads Vittenbach, cheftræner for F.C. Københavns U15-drenge, fat på i denne podcast. Her får du en indflyvning til Constraints-Led Approach som teori og tre former for constraints, og så hører du om, hvorfor det er relevant skifte fra decision-making til adaptability, attunement og affordances. Derudover får du inspiration til, hvordan du tager teorien med ud på træningsbanen – og ikke mindst sikrer, at øvelser og sammensætningen af constraints lever op til træningens tema og formål. Det indebærer også, at du som træner i højere grad skal fungere som facilitator end instruktør. Du kan desuden læse Jeppe Mathiasens universitetsopgave om Constraints-Led Approach på GameChanger. Key-takeaways Constraints er rammer og betingelser, mens du med Constraints-Led Approach bruger constraints til at manipulere en træning for at fremme en selvorganisering.Constraints fungerer ikke altid som begrænsninger, men snarere som forstærkere af alternative løsninger.Der findes tre former for constraints: Miljømæssige, individuelle og opgavebaserede.Der findes forskellige former for affordances, som beskriver de handlemuligheder, spilleren opfatter i en specifik situation.Med Constraints-Led Approach opstår læring gennem spillernes erfaringer i og med spillet (implicit læring).Træneren er facilitator, skaber rammer og incitamenter: Den »absolut vigtigste opgave er at uddanne spillerne i at kunne opfatte de specifikke informationer, som er med til at bidrage til en positiv løsning.«Øvelsens design og omfanget af constraints skal altid tage udgangspunkt i et tydeligt formål.Podcastvært og -producer: Peter Piil Redaktør: Anne la Cour Thysen Fodboidfaglig konsulent: Klavs Rasmussen Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

I jagten på at optimere præstation er det veldokumenteret, at søvn spiller en stor rolle for sportsudøvere. Optimering af søvn og søvnrutiner reducerer risikoen for skader og har en positiv indvirkning på restitution, ligesom søvn har en positiv effekt på kognitive funktioner og evnen til at opbygge tekniske og taktiske færdigheder. For at komme nærmere søvnens betydning for fodboldspillere – og atleter generelt – møder du her Lars Johansen, sportsfysiolog hos Team Danmark, og Birgitte Rahbek Kornum, søvnforsker hos Københavns Universitet og forfatter til bøgerne Forstå din søvn og Sover du? Du får blandet andet svar på, hvad søvnens fire faser betyder for tekniske, taktiske, fysiske og mentale færdigheder. Hvordan arbejder du med spilleres individuelle ’søvnskæbner’, og hvordan håndterer I egentlig søvnen, når en kamp ligger sent på dagen? Med andre ord får indsigt i den effektive søvn – på elitesportens præmisser. Få links til undersøgelserne, som Lars og Birgitte henviser til her. Key-takeaways Søvnens fire faser er afhængige af hinanden – og for eksempel er fase 2 vigtig for spillernes indlæringsevne og fase 3 er vigtig for restitution.Søvn behøver ikke at være uafbrudt for at være god. Når du falder i søvn efter en opvågning, starter hjernen, fra hvor den slap.Dose-response kan bruges til at forklare sammenhængen mellem dosering af søvn og udviklingen af tekniske, taktiske, fysiske og mentale færdigheder.Regelmæssig søvn (SRI) og høj søvneffektivitet er centrale kvaliteter, fordi kroppen arbejder cyklisk og præsterer bedst, når både rytme og faktisk søvntid hænger sammen.Atleter har en individuel ’søvnskæbne’, og søvn skal ses som noget fleksibelt.Søvn kan ikke planlægges perfekt omkring sene kampdage, men spillere kan lære arbejde strategisk med restitution og søvnrutiner.Spillere skal »ikke gå i panik,« hvis de ikke sover godt en enkelt nat på grund af kamp – mange atleter har vundet guldmedaljer oven på dårlig søvn. Podcastvært og -producer: Peter Piil Redaktør: Anne la Cour Thysen Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

I princippet er transition bare en overgang. Når vi taler om transition i fodbold og transitionstrænere, er det typisk i forbindelse med overgangen fra akademi til senior. Netop transitionen fra ungdomsspiller til seniorspiller i elitefodbold har Niels Lawaetz, som i dag er U19-kvindelandstræner, for nylig skrevet Pro-opgave om. Han har en fortid på akademierne i henholdsvis AaB og Lyngby Boldklub, og det er netop erfaringerne med og viden om talentudviklingsarbejdet, som dannede grundlaget for hans undersøgelse Thomas Lollike skrev ligeledes i 2019 Pro-opgave om transition og er blandt andet tidligere transitionstræner i Brøndby IF Masterclass. Sammen med Niels Lawaetz diskuterer han i denne GameChanger-podcast, hvilke faser der kendetegner transitionen for unge spillere. Og mere specifikt: Hvordan etablerer unge spillere sig på førsteholdet? Du får blandt andet indsigt i, hvad et talent er, hvorfor fællessprog og strategi er afgørende, og hvordan klubber kan arbejde mere bevidst og strategisk med samarbejde på tværs af akademiet og førsteholdet. Key-takeaways Transitionen fra ungdom til senior i elitefodbold kræver en bred talentforståelse, hvor miljø, kultur og spillerens samlede livssituation vægtes på linje med fysik og teknik.Kun få spillere gennemgår en normativ transition, og derfor er det afgørende at arbejde bevidst med ikke-normative og mere komplekse udviklingsforløb.Et fælles sprog mellem klub, spiller og bagland mindsker misforståelser og styrker motivationen gennem en ofte lang og udfordrende stabiliseringsfase.Fire faktorer er særligt vigtige for en succesfuld transition: et støttende udviklingsmiljø, forventningsafstemning, kvalitetsminutter og reel adgang til førsteholdet.Et tæt og strategisk samarbejde på tværs af akademi og førstehold – og mellem cheftræner og transitionstræner – er afgørende for at matche spillere rigtigt og sikre kvalitetsminutter.En transitionsstrategi kan med fordel bygges op omkring fire faser: forberedelse, orientering, tilpasning og stabilisering.Podcastvært og -producer: Peter Piil Redaktør: Anne la Cour Thysen Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

In-game management er summen af de beslutninger, tilpasninger og ledelsesmæssige handlinger, der foregår i løbet af kampens to gange 45 minutter. In-game management er en særlig form for ledelse, idet der både er et eksternt og et internt pres under en kamp, som adskiller sig fra den måde, træneren ellers begår ledelse på i løbet af ugen. Den stigende mængde information og data under kampe vil sandsynligvis øge betydningen af intuition – for ingen kan i realtid bearbejde alt tilgængeligt input. I denne episode af GameChanger sætter Lasse Frølund, assistenttræner i Sønderjyske Fodbold, og Nanna Munk, ledelseskonsulent i FLOK, fokus på in-game management. Mere specifikt spørgsmålet: Hvordan kombinerer du rationel analyse og din intuition under en kamp? Podcasten bygger videre på Lasse Frølunds Pro-opgave om selvsamme emne, og podcasten byder både på praktiske erfaringer med at kombinere data og intuition, kompleksitetsteori, ledelsesteori og en række argumenter, som understreger fordelene ved at bruge og udvikle din intuition. Key-takeaways In-game management er en særlig form for ledelse, du udøver i løbet af de to gange 45 minutter – og adskiller sig fra ledelsen i den øvrige del af ugen.God forberedelse og tydelig rollefordeling forbedrer trænerens forudsætninger for at handle intuitivt – og gøre intuitionen pålidelig.Det kan give mening at træffe beslutninger ud fra data (rationel analyse), men du kan lave forkerte analyser på baggrund af ufuldstændige datasæt.Du kan bruge din intuition og det, du ser i spillet, som ’affyringsrampe’ for at få sat noget i gang under en kamp.Handle, observere, justere: Du skal turde at skifte langsigtede strategier ud med step-by-step, fordi virkeligheden ændrer sig hele tiden.Du kan træne din intuition ved at sætte din faglighed på spil, diskutere med andre trænere og arbejde med visualiseringer.Din intuition får en større og større rolle: Den stigende mængde af data og information betyder, at »i kaos er analyse ikke din ven.«Rationel analyse og data kan optimere spillernes effektivitet, men begrænse deres handlefrihed.Som træner skal du opgive tanken om, at du forstår og ved alt: Bring stabens og spillerens samlede viden i spil.Podcastvært og -producer: Peter Piil Redaktør: Anne lav Cour Thysen Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

»Orientér jer!« Men efter hvad? Hvornår? Hvordan? Fodbold udvikler sig med lynets hast. Kampenes tempo stiger, og spillerne skal træffe flere og hurtigere beslutninger end nogensinde før. Det stiller større krav til spillernes orienteringsfærdigheder – både individuelt og kollektivt – for bedre orientering giver flere succesfulde aktioner, viser omfattende forskning af norske Geir Jordet. For trænere er det derfor afgørende at forstå og udvikle orienteringsfærdigheder hos spillerne, hvis spillerne skal begå sig i nutidens og fremtidens fodbold. Denne episode af GameChanger tager udgangspunkt i assistenttræner i Hillerød Fodbold, Martin Vingaards, Pro-opgave om orienteringsfærdigheder. Udover Vingaard selv er cheftræner i Hillerød Fodbold, Christian Lønstrup, med i studiet. Du får indblik i forskningen bag orienteringsfærdigheder, og du får en række eksempler på øvelser til træningsbanen. Essensen er, at øvelserne skal være kamprelevante og afspejle de situationer, spillerne møder til kamp. Og lige så vigtigt er, at spillerne skal være bevidste om formålet med en øvelse: Hvad, hvornår og hvordan? Key-takeaways Orienteringsfærdigheder bliver vigtigere og vigtigere, fordi spillets tempo øges, og består af: Orientering, frekvens, systematik og timing.Orienteringsfærdigheder omhandler spillernes indsamling af informationer om bold, bane, med- og modspillere med henblik på at lave en succesfuld aktion.Vingaards Pro-opgave viser, at midler til træning i orienteringsfærdigheder omfatter: priming, holdtræning, individuel træning, coaching, videofeedback.Opgaven viser også, at særligt arbejdet med systematik + timing har stor effekt.Orienteringsfærdigheder kan trænes med øvelser, der er så kamprelevante som muligt. ·Anvend constraints i træningsøvelser: Joker(e), reduceret område, få berøringer.Trænerstaben i Hillerød Fodbold arbejder ud fra ’VBU’-modellen: Vurdér, beslut, udfør. Podcastvært og -producer: Peter Piil Redaktør: Anne la Cour Thysen Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

I en tid hvor resultater på banen ofte stjæler opmærksomheden, bliver det tydeligt, at kulturen uden for kridtstregerne er afgørende for, hvordan en fodboldklub præsterer og trives. »A culture is, what you practice, promote, and permit.« Eller sagt lavpraktisk på dansk: »Kultur; det er dét, der sidder i væggene. Det er det, der hænger i gardinerne. Det er bare den måde, vi agerer på.« Netop det bliver udfoldet i denne GameChanger-podcast, hvor Viborg F.F.’s Akademi- og fodboldudviklingschef, Mads Holm, og organisationskonsulent Christian Qvick, sætter spot på vigtige grunde til at arbejde med kultur, og hvordan du udvikler den ønskede adfærd skridt for skridt. I podcasten bidrager Christian Qvick med praktiske perspektiver fra egne erfaringer fra organisationer såvel som teoretiske perspektiver, mens Mads Holm deler sine erfaringer fra VFF, når det gælder om at træne kulturen på lige fod med spillet på banen. For eksempel har klubben ansat kulturtrænere, udviklet en 'kulturel spillestil', og alle i klubben skal kunne lede kulturen. Key-takeaways To grunde til at arbejde med kultur: 1) Differentiere sig og vise, hvordan vi er anderledes end konkurrenterne. 2: Luget ud i uhensigtsmæssige handlemåder og adfærd.Kultur er identitetsskabende i en omskiftelig fodboldverden: »A culture is, what you practice, promote, and permit«.Kultur er værdier, der praktiseres, og dermed fundamentet for trivsel og præstationer.En stærkt defineret kultur giver konkurrencefordele, sikrer tilknytning og tiltrækning af ansatte.Viborg F.F. opererer med en ’kulturel spillestil’, hvor ønsket adfærd trænes på lige fod med spillestilen på banen og fysisk træning.Kulturtrænerrollen er en udvikling af mentaltræneren i en Viborg-kontekst.Kulturen skal være organisationsbåret frem for personbåret. En ’kulturbærer’ er ikke kun en person, men også symboler, ritualer og traditioner.Gode råd til kulturudvikling: Definér kendetegn. Opstil en liste med, hvad klubben ønsker og ikke ønsker. Tænk den ønskede adfærd i eksisterende rutiner. Podcastvært og -producer: Peter Piil Redaktør: Anne la Cour Thysen Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Forestil dig et fodboldhold, der træder ud på banen. I sidste ende er det ikke kun teknik og fysik, der afgør, om holdet lykkes. Det handler også om ledelse: Hvem går forrest, når kampen spidser til? Hvem skaber ro, når følelserne løber løbsk? Og hvem sørger for, at holdet står sammen – både på og uden for banen? Ledelse er kernen i, at et hold fungerer optimalt. Den kan komme til udtryk på mange måder – både gennem de formelle roller, som træneren og anføreren udfylder, og gennem de uformelle roller, der vokser frem blandt spillerne. De uformelle ledere opstår tilmed – og typisk – gennem relationer mellem spillerne. GameChanger har udgivet en artikel, som fremhæver undersøgelser om anførerrollen og rollens kendetegn. Du lytter her til en indtalt version af artiklen, så du kan tage ny viden med på farten. Når du har lyttet færdig har du fået inspiration til, hvordan du selv vælger anfører og kan sammensætte en anførergruppe, der repræsenterer holdet. Du kan læse artiklen her, og du kan lytte til podcasten At vælge anførergruppe: Matchet mellem trænerværdier og spillerrepræsentation. Key-takeaways: Holdkammerater/spillere forventer, at deres ideelle anfører har overlegne motivations- og sociale færdighederDog udvælges anfører ofte baseret på faktorer, som ikke er relateret til lederevner og lederskab. Det er faktorer såsom holdanciennitet, tekniske færdigheder eller spillepositionAnførere bliver i højere grad accepteret på deres hold, når han/hun er valgt på baggrund af gode motivations- og sociale kompetencerAnførere, der udelukkende bliver valgt på baggrund af fremragende atletiske færdigheder og/eller central spilleposition, bliver af medspillere opfattet som dårligere ledere.”Den gode anfører” har høj emotionel og social intelligens – og kan håndtere egne og andres følelser.Du kan overordnet gennemgå to trin, når du skal udvælge en anfører eller anførergruppeEn anføregruppe kan i højere grad repræsentere truppens diversitet.Forskellen på henholdsvis en sund og usund friktionskultur.Podcastvært: Peter Piil Redaktør og producer: Anne la Cour Thysen Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Kost og ernæring spiller en afgørende rolle for præstation og restitution i sport. Mens fodbolden globalt har sat tempoet med store investeringer i mental træning, dataanalyse og performanceoptimering, halter sporten stadig bagefter på ernærings- og kostområdet sammenlignet med cykelsporten. I denne udgave af GameChangers podcast kaster Morten Hostrup, lektor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, og Head of Physical Performance hos FC Nordsjælland, Anders Peter Lund, lys over, hvordan fodboldverdenen kan lære af cykelsportens tilgang til ernæring. Cykelsporten har udviklet et avanceret, systematisk og individuelt tilpasset kost- og ernæringssystem, hvor præcision og forskning går hånd i hånd med praksis. Fodbolden har stadig et stykke vej at gå, men der er store perspektiver i at integrere cykelsportens erfaringer – fra samarbejde med ernæringsforskere til brug af apps og individuel vejledning. En balanceret tilgang, hvor spillerne bevarer glæden ved sporten, men samtidig får adgang til nyeste viden og praktiske værktøjer, kan løfte præstation og sikre bedre restitution i en stadig mere krævende hverdag. På GameChanger finder du en ”tjekliste” over, hvordan du kan arbejde med ernæring. Key-takeaways 81 procent af spillerne i Premier League følger ikke kost og ernæringsanbefalingerne fra UEFAFodboldspilleres kost og ernæring er underrepræsenteret i forskningen: 250 studier er publiceret – til sammenligning er over 3.000 studier om cykelsporten publiceretGenerelt er cykelsporten den idrætsgren, der er længst fremme med at ansætte specialister – særligt ernæringsfysiologerTendensen i fodbold er investeringer på det mentale område, i datatracking og performanceanalyse, men knap så meget i kost og ernæringsområdetIsær fodboldspilleres baglår har svært ved at restituere i et tæt program, hvorfor viden om rigtige ’byggematerialer’ til kroppen er essentielFor at optimere kulhydratindtaget før, under og efter kamp skal fodboldspillere i højere grad have en ”doseringsstrategi”Koffein og kreatin er kosttilskud med stærkest evidens for effekt, mens kan betragtes som ”trends”Klubber og akademier kan med fordel arbejde med ernæring som noget kulturelt og uddanne spillerne i en tidlig alderFodboldspillere og -trænere kan lære meget af cykelsportens mentalitet og minutiøse praksis. Podcastvært og -producer: Peter Piil Redaktør: Anne la Cour Thysen Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen. Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Den engelske Premier League-klub, Fulham F.C., er kendt for sit traditionsrige akademi og evnen til at udvikle unge spillere. Her er data blevet en uundværlig del af klubbens langsigtede talentarbejde. Og det hører du om i denne podcast, hvor Patrick Oxenham, som er leder af Fulham F.C.’s insights-afdeling, fortæller om, hvordan klubben med en forholdsvis ny afdeling integrerer data, analyse og performance. Formålet med at forbinde de tre faggrupper er at understøtte trænerne, styrke setuppet i akademiet og sikre et talentudviklingsarbejde, hvor klubbens unge spillere får optimale betingelser for at nå deres potentiale.Fulham F.C.’s langsigtede talentarbejde er et billede på, hvordan data og analyse, selv med relativt få ressourcer, kan integreres effektivt i akademiets dagligdag. Nøglen til succes ligger i at forene individuelle læringsplaner, tæt samarbejde mellem analytikere og trænere samt en balanceret anvendelse af både subjektive og objektive data. Key-takeaways: I en ny insights-afdeling forbinder Fulham F.C. data, analyse og performance, som dels støtter trænerstaben og dels giver unge spillere en forståelse for deres udviklingSpillerne monitoreres dagligt til træning og ugentligt til kamp i henhold til to spor: Individuelle læringsplaner og aldersgruppens taktiske sæsonplanDa talentudvikling er ”kaotisk”, arbejder akademiet i cyklusser af seks uger, hvilket muliggør at sammenligne udvikling over tid og træningsresponsFor at øge forståelse for data er det centralt at bygge bro mellem analytikere, trænere og spillere – herunder samarbejde om formidling og design af datarapporterAkademispillerne introduceres for brugen af data i en tidlig alder, så de er forberedte, når de skal på klubbens førsteholdImidlertid fokuserer akademiet på kvalitative data (eksempelvis video), da et for stort fokus på kvantitative data og forbedring af stats kan gøre spillerne ”robotagtige” i stedet for problemløsereSpillerne skal købe ind på formålet bag dataindsatsen – det såkaldte 'why' – ellers bliver det svært at gøre dem klar til førsteholdet.Podcastvært og -producer: Peter Piil Redaktør: Anne la Cour Thysen Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen. Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Dét at skabe overtal i spillets forskellige faser er et vigtigt greb til at tage kontrol over en kamp såvel som at danne grundlaget for at gennembryde modstanderens linjer, skabe chancer og kreere mål mod selv de mest organiserede forsvar. Casper Røjkjær, assistenttræner og ansvarlig for offensive relationer i FC Nordsjælland, har skrevet Pro-opgave om at skabe overtal mod fem-mandsforsvar, og det giver han eksempler på i denne GameChanger-podcast. Du hører samtidig om overtallets betydning i såvel opbygningsfasen samt i accelerationsspillet op gennem midten både mod fem- og firemandsforsvar.I podcasten kommer du tæt på, hvordan FC Nordsjælland udvikler sit overtalsspil, hvilke greb de bruger – og så fortæller Røjkjær både om det, der er effektivt, og det, som ikke er lykkedes. Desuden kommer Røjkjær med bud på træningsøvelser og principper, som du kan lade dig inspirere af til træning af overtalspil. Som et forsøg, har redaktionen bedt Casper Røjkjær udvælge et par videoeksempler på overtalsspil. Det betyder, at du som lytter af podcasten lettere kan følge Røjkjærs forklaringer ved at se videoerne i denne artikel. Under hvert videoklip får du en forklaring af faserne og nøgleelementer. Find videoklippene på gamechanger.nu. Key-takeaways: Det kræver ofte seks spillere at få en fem-back-kæde ud af balanceOvertal kan bruges til at skabe det kampbillede, du ønsker – eksempelvis mere kontrol eller ’action’ i kampenI FC Nordsjælland er 10’eren vigtig for at skabe sammenhæng mellem opbygnings- og afslutningsspilFCN har ’gentænkt’ den traditionelle 10’er, som i stedet kan være en kantspiller, der løber ind, eller en 8’er, der træder opFordelene ved denne type overtalsspil opstår gennem kompakthed i offensiven (ikke kun defensive), afstande i holdet og korte afleveringerDet kræver træning af tekniske færdigheder og ”at spille bolden på den rette fod”Træning med pasningsøvelser, træning i delblokke, videoanalyseGentagelser er betydende for at spillerne genkender overtalssituationerne – eksempelvis træning med pasningsøvelser, delblokke og opdeling af spillere i grupper.Podcastvært og -producer: Peter Piil Redaktør: Anne la Cour Thysen Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

En ny sæson står for døren, men inden vi lukker 2024/2025-sæsonen helt ned, tager vi fat på Performance Rapport, som Divisionsforeningen årligt udgiver. Rapporten zoomer ind på tendenser i den netop afsluttede sæson af 3F Superliga, og til at diskutere data er Johannes Hoff Thorup, tidligere cheftræner i FC Nordsjælland og Norwich City F.C., med i studiet. Ved siden af er Mikkel Høyer Julø, som har sin daglige gang i Brøndby IF som analytiker. Du hører om udvalgte tendenser og data fra rapporten – nærmere bestemt pres og possession, og så tager vi fat på datapunktet PPDA (Passes Per Defensive Action). Derudover er antal scoringer under lup, for i de seneste fire sæsoner har kurven over antallet været opadgående. I 2024/2025-sæsonen blev der i gennemsnit scoret 3,14 mål pr. kamp, hvilket er flest siden 1998/1999-sæsonen. Mål er altid interessante at analysere, fordi de afgør kampe. Men det interessante er ikke selve målet – det er i højere grad relevant at diskutere, hvor målene kommer fra, hvor assisten slås fra, hvor tæt et hold skal være på feltet, og hvor meget plads spilleren har brug for. Key-takeaways Antallet af mål i ligaen steg til 3,14 pr. kamp – det højeste siden 1998/1999 – understøttet af en samlet overperformance på xGSilkeborg IF og Randers FC scorede henholdsvis 12,9 og 11,6 mål over forventet – en markant kontrast til sæsonen før, hvor begge underpræsterede på xGFlere hold har fået flere strenge at spille på i forhold til scoringer – og flere hold har taget standardsituationer til sigF.C. København tillod færrest afleveringer pr. defensive aktion (PPDA 11,36) og lavede det højeste antal høje pres i ligaen (79,2 procent)PPDA er et nyttigt datapunkt for hold, der vil presse højt, men skal tolkes med forsigtighedErrors leading to goals rummer det forbehold, at træneren arbejder ud fra en kalkuleret risikoPå trods af lav possession (23,9 sekunder pr. besiddelse) var FC Midtjylland det hold, der oftest bragte bolden op på sidste tredjedel og scorede flest målFCM, AGF og Viborg F.F. lavede flest mål på standardsituationer, mens spillere som Isak Jensen bidrog med frisparksmål uden for feltet.Læs Performance Rapporten her og find guiden med databegreber her. Podcastvært og -producer: Peter Piil Redaktør: Anne la Cour Thysen Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen. Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Den aktive involvering af spillere i taktiske beslutninger markerer en forholdsvis ny æra inden for fodboldstrategi. Denne trænertilgang søger at skabe en mere engageret, fleksibel og beslutningsdygtig spillertrup, der er bedre rustet til at håndtere spillets udfordringer og kompleksitet. Når fodboldspillere bliver uddannet i taktiske elementer og får en dybere forståelse for spillet, vil de også være i stand til at bidrage til holdets arbejde, ligesom det at tale taktik med spillerne styrker spillernes relationer og kommunikation med hinanden – både på og uden for banen. Så hvad sker der med spillernes fodboldforståelse, når de ikke kun skal udføre en taktik, men også forme den? Og hvordan skaber trænere rum for spillerinvolvering? Det fortæller Johanna Rasmussen og midtbanespiller Josefine Hasbo om i denne podcast, hvor de også deler ud af metoder og øvelser til involvering af spillere. For taktik er ikke kun for trænere. Key-takeaways: Spillerinvolvering i taktiske beslutninger fremmer følelsen af autonomi, kompetence og tilhørsforhold2-og-2-samtaler, workshops og ”blinde kommunikationsspil” er eksempler på øvelser, som øger den taktiske forståelseØvelserne skaber bedre relationer og spiller-til-spiller-kommunikationBalance mellem spillernes ”nørderi” og ”self-exploration”Tag hensyn til, at spillere er forskellige – nogle trives med at tale i plenum, mens andre foretrækker individuelle samtalerInvolvering kan ikke stå alene. Det handler om at have tryghed til at stille spørgsmål og engagere sig i de taktiske samtalerNår spillerne spørger: ”Hvad skal jeg gøre?”, skal du turde svare: ”Hvad synes du selv?” Podcastvært og -producer: Peter Piil Redaktør: Anne la Cour Thysen Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Et større fokus på presspillet har medført, at flere hold – både nationalt og internationalt – i dag bruger keeperen som en ekstra markspiller i opspil og som spilstation. Dette skal ses i lyset af regelændringer, som har skubbet på udviklingen – nemlig tilbagespilsreglen og reglen om korte målspark – således at keeperen i dag rører bolden langt mere med fødderne end med hænderne. Udviklingen åbner for nye taktiske muligheder og ændrer grundlæggende, hvad det vil sige at være målmand i moderne fodbold. Keeperens evne til at spille med fødderne er blevet en afgørende færdighed, og det stiller krav om teknisk dygtighed, taktisk forståelse og mental ro under pres. Spørgsmålene er, om keeperne har forudsætningerne for og uddannelsen til at tage del i spillet med kollegaerne i marken? Hvordan træner vi keeperen til at indtage en langt mere dynamisk og integreret rolle – en rolle, der rækker ud over blot at beskytte målet? Hvordan undgår du, at keeperen bliver ”den glemte spiller”, når det gælder relationer og spilforståelse? Det diskuterer GameChanger med cheftræner Kim Engstrøm, der netop har rykket Middelfart op i 1. Division, og med Jannich Storch, som fra sommeren 2025 er keeper i Randers FC. Disclaimer: Podcasten er optaget i maj 2025, hvor Jannich Storch fortsat keeper i Lyngby Boldklub og målmandstræner for klubbens U14- og U15-hold. Key-takeaways Udviklingen i keeperrollen giver taktiske muligheder og ændrer grundlæggende, hvad det vil sige at være keeper i moderne fodboldNutidens unge keepere har et højere bundniveau og bliver trænet bedre og tidligere i spil med fødderne.Men god teknik kan ikke stå alene, og de relationelle kompetencer er vigtige at træneKeepere bliver inddraget meget mere i spillet i marken, og spil med fødderne handler i høj grad om relationer og at kunne se spilletDet er afgørende, at keeperen tør få et pres imod sig. Og det skal trænesTræneren skal risikovurdere og være villig til acceptere fejl fra keeperens spil med fødderneTræneren skal turde at inddrage keeperne i holdtræningen – eksempelvis med bandespil, ”joker” og 360-graders orientering.Podcastvært og -producer: Peter Piil Redaktør: Anne la Cour Thysen Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

"Vi har momentum nu" hører du i fodbold. Men hvordan kan du arbejde med momentum psykologisk plan, og hvordan kan du bruge det som et redskab til at håndtere kampens taktiske bølger, spillernes præstationer og kampens udfald? Det hører du om i denne podcast, hvor U21-landstræner, Steffen Højer, og sportspsykolog, Nikolaj Bonde Korsgaard, beskriver momentum-begrebet ud fra de seks C'er:  Commitment (arbejdsindsats)Concentration (koncentration)(Self) Control (selvkontrol)Communication (ommunikation)Cohesion (sammenhængskraft)Confidence (selvtillid) Steffen og Nikolaj bruger begrebsapparetet som et væktøj til at håndtere forskellige kampfaser på den mest hensigtsmæssige måde. Eksempelvis udvælger Steffen og Nikolaj to C'er, som er relevante for den specikke kamp, hvormed C'erne indgår i game planen: Er vi på rette vej, og hvad gør vi, hvis vi ikke er? Begreberne kan således bruges til både at fastholde de gode perioder og håndtere perioder, hvor I ikke har momentum og gøre det lettere at komme på sporet af, hvad er det, I skal gøre. Key-takeaways: ’Momentum’ er at føre kampen derhen, hvor du vil have den, og fører frem til et mål: At vinde kampenI arbejdet med momentum indgår seks psykologiske aspekter, der kan beskrives i et fælles sprog: Commitment, Concentration, Control (self), Communication, Cohesion og ConfidenceNår I ikke har momentum, er de seks c'er et redskab til at forstå, hvad I mangler    Definitionen af de seks C’er er forundet med holdet og dets værdierPå klubhold kan momentum indarbejdes grundigere end på landsholdI game planen kan I fokusere på et eller to af de seks C’er, som vigtige i forhold til den specifikke kampDe seks C’er kan indgå i fodboldtræningen – eksempelvis med forskellige scenariespil.Podcastvært og -producer: Peter Piil Redaktør: Anne la Cour Thysen Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu