Advertise on podcast: Verdenssituationen

Det kommunistiske styre i Kina har selv døbt dem: Frivillige uddannelsescentre. De er blevet opført over hele republikken og skal ifølge syret modvirke terrorisme. Det er primært det muslimske mindretal uighurerne, som beboer centrene, og de har mildest talt en anden udlægning af livet i lejrene, end det officielle Kinas. Flere vidnesbyrd afviser nogen for frivillighed og beskriver derimod vold og tortur i centrene. Hvem er uighurerne og hvad siger lejrene om Præsident Ji og det nuværende styre i Kina? Det skal Asien korrespondent hos Berlingske, Lene Winther gøre os klogere på. Hun har netop besøgt kazakhstan, der grænser op til Xinjiang-provinsen i Kina, hvor uighurerne hører hjemme. Her har hun talt med flere, som har boet i lejrene. Vært: Henrik Aagaard.

I staten Florida træder en ny lov i kraft d. 1. juli, som medierne har døbt: "Don't sat gay-loven". Kort fortalt giver loven mulighed for, at forældre kan retsforfølge skolelærere, som inddrager spørgsmål om kønsidentitet eller seksuel orientering i de yngste klassers undervisning. Så når et nyt skoleår begynder efter sommerferien, må lærerne ikke nævne lesbiske kvinder, bruge bøger, der omtaler homoseksuelle forældre, eller tale om, at man kan være født som mand, men føle sig som kvinde. Lovens fader er guvernøren i Florida: Ron Desantis. En fremadstormende politiker mange iagttagere af amerikansk politik ser som et oplagt bud på en præsidentkandidat ved næste valg. Hvem er han? Og hvad er det for en strømning, han repræsenterer? Kaare Sørensen er redaktør på mediet Zetland, og tidligere korrespondent i USA. Han skal gøre os klogere på, hvad den kontroversielle lov er et billede på, og på det paradoks, at amerikanerne som helhed i stigende grad er tolerante over for seksuelle minoriteters rettigheder og levevilkår, samtidig med at love som denne, og andre der ligner, bliver vedtaget i nogle stater. Vært: Henrik Aagaard.

Putins Rusland er gradvist blevet et mere og mere farligt sted at være, hvis du er kritisk over for styret. Derfor ser vi også, at journalister og intellektuelle forlader landet og slår sig ned uden for Rusland. Men er strømmen stærk nok til, at der kan dannes en egentlig eksil-opposition? Og hvad betyder det for systemkritikken inden for de russiske grænser? - og ultimativt for et regimeskifte? Charlotte Flindt Pedersen, direktør for Det Internationale Selskab, er med for at gøre os klogere på systemkritikken af Putins regime, og hvilke metoder styret tager i brug for at eliminere modstand. Vært: Henrik Aagaard.

Vi er halvvejs igennem året. Derfor ser Henrik i dag tilbage og giver dig højdepunkter fra den første halvdel af 2022. Vært: Henrik Aagaard.

En af hvor tids største menneskelige tragedier udspillede sig i Rwanda i 1994. På 3 måneder blev 800.000 tutsier dræbt på bestialsk vis af deres landsmænd med hutu-baggrund. Den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton har efter sin tid i Det Hvide Hus fremhævet den manglende amerikanske indgriben som sin største fortrydelse under sit præsidentskab. Vi kommer kun til at høre mere om Rwanda i takt med at planerne om et dansk asyl-center i landet realiseres eller falder sammen. Men hvilken rolle spiller folkedrabet i Rwanda små 30 år efter? Og kan man tale om en egentlig fælles national og kulturel identitet i et land, hvor befolkningen har været så grusomme ved hinanden? Det vil DR's korrespondent i Afrika, Søren Bendixen, svare på, når han tager os med til det lille afrikanske land, som han selv har besøgt flere gange. Vært: Henrik Aagaard.

Tyrkiet trækker lige nu overskrifter ved igen at være en sten i skoen for vestlige ambitioner ved at forhale processen om Sverige og Finlands optagelse i NATO. Til næste år har det moderne Tyrkiet 100 års fødselsdag. Mustafa Kemal Atatürk grundlagde republikken på ruinerne af Osmannerriget med stor inspiration fra europæisk tænkning om statsdannelse og med et sekularistisk udgangspunkt. Den siddende præsident Erdogan vægter klart Islam højere end det sekulære - så hvad er Tyrkiet egentlig for et land anno 2022? Hvor ser det gamle imperium sin naturlige plads i verden? Hetav Rojan er journalist og Tyrkietkender. Han skal gøre os klogere på den tyrkiske selvforståelse og de underlæggende tanker bag en den nogle gange lidt destruktive fremfærd på verdensscenen. Vært: Henrik Aagaard.

I britisk presse sammenlignes Boris Johnson med en gris, der er så fedtet, at den er svær at holde fast på. Man kunne også sammenligne ham med en kat, der har 9 liv - uanset hvad så har han i hele sin karriere været usædvanlig god til at rode sig ind i skandalesager og, ikke mindst, rode sig ud af dem igen. Spørgsmålet er bare, om de 9 liv er ved at være brugt op, eller om han klarer sig igennem den aktuelle tur i vridemaskinen oven på festerne i embedsboligen under lockdown. Tinne Hjersing Knudsen er med for at gøre os klogere på britisk politik lige nu - men ser også ind i, hvordan Storbritannien placerer sig sikkerheds- og geopolitisk efter Ruslands invasion af Ukraine, nu hvor de ikke længere er en del af EU. Vært: Henrik Aagaard.

Inden for en overskuelig fremtid vil Indien overhale Kina, som det mest folkerige land i verden. Økonomien buldrer også frem med en voksende middelklasse til følge. Premierminister Narendra Modi har netop gæstet Danmark og flere andre europæiske lande, ikke mindst, for at indgå strategiske partnerskaber og handelsaftaler på det grønne område. Men hvor ser inderne egentlig deres naturlige plads i verdens hakkeorden? - og hvilke forventninger giver den øget velstand til fremtiden blandt inderne? Kan man tale om en egentlig national selvforståelse i et land med en så stor og sammensat befolkning? Thomas Sehested er tidligere direktør for Det Dansk Kulturinstitut i Indien og driver nu rådgivningsvirksomheden Hobson-Jobson, der også har sit afsæt i landet. Han er om nogen, manden der kan gøre os klogere på landet, som alle kender, uden måske i virkeligheden at kende så meget til. Vært: Henrik Aagaard.

For første gang i 20 år er det lykkedes en siddende præsident i Frankrig at blive genvalgt. Alligevel var det en ret formelt præsident, der gik på scenen for foden af Eiffeltårnet ved sin egen valgfest. Sejrstalen blev ikke en hyldest af hans egen "en Marche"-bevægelse eller de politiske resultater fra den forgangene periode - det blev derimod primært en tale til dem, som havde stemt på ham mere af nød end af lyst, og en tale til dem, som slet ikke havde fundet vej til valglokalerne, fordi de ikke kunne få sig selv til at sætte kryds ved ham eller hans modstander Marine Le Pen. For selv om en sejr på knap 59% kan se overbevisende ud - så gemmer der sig en anden historie bag genvalget af Macron. Valgdeltagelsen var den laveste i mere end 50 år, mange stemte på yderfløjene, og tiltroen til det politiske system er i frit fald. Hvad er det for en periode, som præsident Macron ser ind i? - og hvorfor endte franskmændene med at vælge ham for en periode mere? Karin Mørk har i sine mange år som journalist i DR fulgt Frankrig tæt. Hun skal gøre os klogere på, hvad der foregår i Frankrig. Vært: Henrik Aagaard.

Lige så længe vi har kigget op i stjernehimlen, har vi vidst, at der var en rød planet derude. I århundreder har den fascineret os og på mytisk vis spillet en rolle i flere tidligere civilisationer. I bøger og film har man længe leget med tanken om, at vi enten fik besøg fra eller selv besøger Mars. En fantasi, som er tættere på at blive virkelig end nogensinde før. Elon Musk og hans SpaceX arbejder målrettet på at bosætte Mars og skabe et reelt alternativ til Jorden som levested for os mennesker. Hvor tæt er vi på at de ambitioner bliver til virkelighed? - og hvad kræver det at leve i et miljø, hvor temperaturen svinger fra +25 til -140 grader? - og hvor der ikke er en atmosfære, eller et magnetfelt, til at beskytte os mod kosmisk stråling? Sammen med astronom Anja C. Andersen står Frederik Dirks Gottlieb bag den nye podcast Generation Mars. Han skal gøre os klogere på den røde planet og vores vej derop. Vært: Henrik Aagaard.

I 1939 oplevede Finland det samme, som Ukraine gennemlever lige nu. En russisk invasion. Den røde hær mødte dog betydelig større modstand end forventet, og planen om at invadere hele Finland måtte opgives. Efter 4 måneders krig underskrev Finland og Sovjet en fredsaftale, som godt nok betød, at finnerne måtte opgive omkring 9% af sit territorium, men til gengæld fasthold de deres selvstændighed. Siden da har Finland været at betragte som neutrale. En status, som krigen i Ukraine nu kan ændre på. Finland er allerede medlem af EU og har med årene rykket mod vest, og nu virker et NATO-medlemskab som det næste skridt for finnerne, hvor minderne fra vinterkrigen gør truslen fra øst mere reel end hos deres andre nordiske naboer. Hvad sker der i Finland? - og hvor stor et opgør med fortiden vil et medlemskab af NATO være? Det skal Mikkel Knudsen, der er fremtidsforsker ved universitet i Turku, hjælpe med at svare på. Vært: Henrik Aagaard.

For et års tid siden hoppede jeg ned i kaninhullet sammen med Torben Sangild. Det var for at blive klogere på dem, der lever i en parallel verden, og ikke køber ind på den virkelighed, som de fleste af os tager for givet. Nu er Torben med igen, for noget tyder på, at mange af dem, som ikke tror på den officielle fortælling om corona-pandemien, heller ikke har tillid til de vestelige medieres fremstilling af krigen i Ukraine. Hvor finder de alternative fortællinger om verdens gang deres næring? Afviser folk i de her miljøer per refleks den gængse udlægning af alle betydningsfulde begivenheder? - eller er det en forsimpling? Torben har i flere år interesseret sig for konspirationsteorier - og ikke mindst det psykologiske aspekt af dem. En interesse han bl.a. udlever i podcastserien: Et åbent sind?. Hvad er der sket i kaninhullet, siden vi var det der sidst? Det bliver du klogere på i dag. Vært: Henrik Aagaard.