1513907490
Levende lydfortælling

Advertise on podcast: Levende lydfortælling

Categories
Country
Denmark
This podcast has
12 episodes
Language
Danish
Publisher
Dorte Futtrup
Explicit
No
Date created
2020/05/18
Latest episode
2022/03/09
Average duration
45 min.
Release period
61 days

Description

Siden 1990 har jeg været professionel fortæller – d.v.s. formidler af den gamle mundtlige fortælletradition uden brug af bog eller manuskript.Udover mundtlig fortælling tilbyder jeg kursus og foredrag bl.a. i kunsten at fortælle, formidling, kommunikation, narrative processer og storytelling som et organisatorisk redskab.Opgaver for stat og kommune, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, folkeoplysning, ministerier og kirkelige institutioner overalt i Danmark.Desuden i Norge, Sverige, Grønland, Færøerne, Island, Tyskland, USA, Argentina, Bangladesh og Kina www.dortefuttrup.dk

Unlock Levende lydfortælling podcast Email contact info,
Listeners & Audience details

Email contact information

Direct podcast contact details

Listeners

Audience numbers & engagement insights

Audience details

Podcast Insights

Podcast episodes

Check latest episodes from Levende lydfortælling podcast


Dorte Futtrup: Jorcks Passage - set fra Café Bernina i 1894
2022/03/09
Enhver københavner kender Jorcks Passage, som forbinder Skindergade med Strøget - ud for Vimmelskaftet 47. De færreste kender manden bag Passagen, Reinholdt W. Jorck, som skabte et ejendomsimperium i indre København i slutningen af 1800 tallet. Du bliver taget med på en tidsrejse til den berømte Café Bernina - lige overfor Jorcks Passage. I de røde plyssofaer sidder emanciperede kvinder og mænd med monokel, der diskuterer tidens åndelige bevægelser. Mange forfattere - Herman Bang, Johannes Jørgensen og Knut Hamsun med sin ‘Djævlepunsch’. Reinholdt W Jorck har sat en indflydelsesrig herre stævne på Bernina, nemlig C.F. Tietgen, direktør for Privatbanken. De har et fælles forretningsanliggende, nemlig KTAS - Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab. Udgivet med støtte fra Jorcks Ejendomsselskab. Fortæller & Forfatter: Dorte Futtrup  Idé & manuskript: Dorte Futtrup Jingle: Sara Futtrup Musikklip: Carl Nielsen- Fantasistykker for obo og klaver. Opus 2 Produktion: Boglyd
Dorte Futtrup: ARIEL - Barnet med de lyseblå vinger. Efter novelle af Göran Tunström.
2022/02/10
Det har sin pris at være anderledes. Men er det forbundet med lykke eller ulykke at være født med vinger?  Spindelvævstynde lyseblå vinger, som kun solen kan reflektere. Fødes alle børn i virkeligheden med vinger? Én af mine yndlingsfortællinger er "Ariel", som er hentet fra en novelle af Göran Tunström. Jeg mødte den svenske forfatter ved et litteraturarrangement i København i slutningen af 1990’erne. Ved den lejlighed bad jeg om tilladelse til mundtligt at fortælle historien i min fortolkning.  Göran Tunström svarede positivt: "Javisst, min berättelse finns ju kvar." Tak for generøsitet. Æret være forfatterens minde Udgivet med støtte fra Velux Fonden Fortæller : Dorte Futtrup Manuskript:  Dorte Futtrup - efter novelle af Göran Tunström. Jingle: Sara Futtrup Produktion: Boglyd ISBN: 978-87-94143-10-3 (c) Dorte Futtrup Forlag  2022
Dorte Futtrup: Forførerens hustru - efter romantrilogi af Jan Kjærstad
2022/01/10
Hvordan hænger et liv sammen? Hvad er livets mening?Det er grundlæggende temaer i denne fortælling, som bygger på den norske forfatter Jan Kjærstads romantrilogi Forføreren, Erobreren, Opdageren om den berømte TV-mand Jonas Wergeland. Serien indbragte forfatteren Nordisk Råds Litteraturpris i 2001. Min vinkel har fokus på hustruen Margrete, som jeg opfatter som trilogiens akse eller røde tråd - om end den er klippet over. Hjertelig tak til forfatteren Jan Kjærstad, som generøst har givet mig frie hænder til kunstnerisk fortolkning og gendigtning. Udgivet med støtte fra Velux Fonden Fortæller : Dorte Futtrup  Manuskript: Dorte Futtrup - efter romantrilogi af Jan Kjærstad Jingle: Sara Futtrup Sang: Ella Fitzgerald "I got it bad" Produktion: Boglyd ISBN: 978-87-94143-09-7 (c) Dorte Futtrup Forlag  2022
Dorte Futtrup: Kaassassuk - den sejrrige
2021/05/14
Sagnet om Kaassassuk er kendt og elsket af enhver grønlænder.  En forældreløs dreng vokser op på en boplads, hvor han pines og plages af både børn og voksne.  Han får hjælp af ‘Kraftens Herre’, som udstyrer ham med uovervindelige kræfter.  En gave, der får katastrofale følger - men ender med sejrrig selverkendelse. Fortælleren og Kaassassuk  har fulgtes ad i mere end 30 år - og bliver ALDRIG færdige med hinanden! Sådan er det, når en fortælling er bedst. Udgivet med støtte fra Velux Fonden Fortæller & Forfatter: Dorte Futtrup Trommesang: Anda Kuitse Jingle: Sara Futtrup Produktion: Boglyd ISBN: 978-87-94143-08-0 (c) Dorte Futtrup Forlag  2021
Dorte Futtrup: Forbrødring - om drømmetyderen Josef
2021/04/14
Kristendom, Islam og Jødedom har en del fælles arvegods i Det gamle Testamente. Blandt andet fortællingerne om Josef, som af sine misundelige brødre bliver solgt som træl til Egypten. Dér ender Josef i fængsel, men i kraft af sine evner som drømmetyder ophøjes han til det magtfulde embede som kornmester og bliver forvalter af Egyptens syv fede år og de syv magre ... Fortællingen indeholder store temaer som had, kærlighed, jalousi, løgn, svig, straf, forsoning og tilgivelse. Udgivet med støtte fra Velux Fonden Fortæller & Forfatter: Dorte Futtrup Jingle: Sara Futtrup Produktion: Boglyd ISBN: 978-87-94143-07-3 (c) Dorte Futtrup Forlag  2021
Dorte Futtrup: Ingeborg Stuckenberg – Stolthed og konsekvens
2021/02/15
Hun var musen, som man skrev vers til for et kys på hendes kind. Hun var valkyrien, der gik forrest i kampen – og hun var præstinden for den hellige ild i vore sjæle. Sådan skrev digteren Johannes Jørgensen om Ingeborg Stuckenberg, som døde på New Zealand i 1904, kun 38 år gammel. Ingeborg Stuckenberg satte sig uudslettelige spor som muse for en digterkreds, som bl.a. omfattede Sophus Claussen, Johannes Jørgensen og ægtemanden Viggo Stuckenberg. Men var hun blot muse, præstinde?  Nej, hun var en selvstændig kunstner, en ildsjæl med kompromisløse krav om ægthed og sandruhed. Hun fastholdt sin stolthed og sine idealer i hele sit korte liv. Da hun indså, at idealerne ikke kunne gennemføres, tog hun konsekvensen. Fortællingen handler om køns- og kulturkamp, erotik, kærlighed og bristede illusioner. Udgivet med støtte fra Velux Fonden Fortæller & Forfatter: Dorte Futtrup Jingle: Sara Futtrup Produktion: Boglyd ISBN: 978-87-94143-06-6 (c) Dorte Futtrup Forlag 2021
Dorte Futtrup: Emilie Demant Hatt - en vildfugl i dansk kunst.
2021/01/15
Jeg ved godt, at jeg maler som et mandfolk. Sådan beskrev den ekspressionistiske maler Emilie Demant Hatt (1873 – 1958) sin egen malerkunst. Emilie Demant blev født på Salling og uddannet ved Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder i København. Hun var ungdomskæreste med Carl Nielsen, som komponerede flere musikstykker til hende. Emilie lærte samisk og bosatte sig i en periode i Lapland. Her levede hun som nomade og blev fødselshjælper for samernes første forfatter Johan Turi. Selv forevigede hun samernes levevis i ord, tegning og maleri. Med ægtemanden, kulturgeografen Gudmund Hatt, rejste hun verden tynd – altid med sin skitseblok ved hånden. Hatts sympati for samarbejdspolitikken under Besættelsen kom til at koste ægteparret dyrt. Musikklip fra Carl Nielsen: Suite for Strygere. Opus 1. Værket er tilegnet “Min Emilie” Udgivet med støtte fra Velux Fonden Fortæller & Forfatter: Dorte Futtrup Jingle: Sara Futtrup Produktion: Boglyd ISBN: 978-87-94143-05-9 (c) Dorte Futtrup Forlag 2020
Dorte Futtrup: Frida Kahlo - Viva la Vida! Længe leve livet!
2020/09/12
Den mexicanske maler Frida Kahlo (1907-54) er en myte, en kultskikkelse, en politisk heltinde. En lidenskabelig kunstner, der formidler  livssmerte og livsglæde via et markant malesprog. Hendes selvportrætter er blevet kraftfulde ikoner i moderne kunst. Fortælleren besøger ‘Det blå hus’  i Coyacán og overvældes af den sanselige oplevelse. Snart træder Frida ud af et maleri med ægtemanden, Diego Rivera, ved hånden ... Fortæller & Forfatter: Dorte Futtrup Jingle: Sara Futtrup Produktion: Boglyd ISBN: 978-87-94143-04-2 (c) Dorte Futtrup Forlag 2020
Dorte Futtrup: Mennesker i dyreham
2020/08/14
Myter, sagn og folkeeventyr er fulde af overleveret visdom.  De er som vasket guld, hvor vi som nutidsmennesker kan hente inspiration og trøst, hvis vi farer vild i livet. Her kan du lytte til to fortællinger om den vanskelige kærlighed ... om ligeværdighed og respekt i et parforhold. Det færøske sagn om “Sælkvinden" har fulgt mig lige siden, jeg i årene 1974-76 boede på Færøerne. Det danske folkeeventyr om “Kong Lindorm” er grumt og blodigt, men forvandlingen sker, og kærligheden sejrer! Fortæller & Forfatter: Dorte Futtrup Jingle: Sara Futtrup Produktion: Boglyd ISBN: 978-87-94143-03-5 (c) Dorte Futtrup Forlag 2020
Dorte Futtrup : OMA-kongen og hans dronning
2020/07/14
Husker du smagen af margarine på din rugbrødsmad? Eller margarinelugten fra stegepanden? - synet af de fine bobler, som lagde sig blidt om den panerede svinekotelet. En barndom i Danmark i forrige århundrede var synonym med margarine. Som regel OMA-margarine. Pionéren Otto Mønsted stod bag produktet. Han døde som Danmarks rigeste mand i 1916.  Men hvem var mennesket Otto Mønsted? Og hvilken indflydelse spillede hans kone, Anna - datter af Aarhus-matadoren Hans Broge? Lyt til en spændende kultur-, landbrugs- og erhvervshistorie. Tillige en farverig ægteskabshistorie! Fortæller & Forfatter: Dorte Futtrup Jingle: Sara Futtrup Produktion: Boglyd ISBN: 978-87-94143-02-8 (c) Dorte Futtrup Forlag 2020
Dorte Futtrup: Hullet i himlen og andre fortællinger fra Grønland
2020/06/14
Her kan du lytte til fem grønlandske myter og sagn: Hvordan sol, måne og stjerner blev skabt … og fjeldets irriterende små stikmyg. Kan en kvindes skønhed være direkte dødelig for en mand? Lige børn leger bedst. Sagnet "Hullet i himlen" skildrer den ultimative sorg - tabet af to børn. Fortællingen findes også som bog og E-bog, illustreret af Lilian Brøgger. Fortæller & Forfatter: Dorte Futtrup Jingle: Sara Futtrup Produktion: Boglyd ISBN: 978-87-94143-01-3 (c) Dorte Futtrup Forlag 2020
Dorte Futtrup: Regnar Lodbrog og hans kvinder - Thora, Kraka og Ingeborg
2020/05/14
Fortællinger fra nordiske mytologi. Gennem Regnar Lodbrogs kvinder fortælles nogle af hans bedrifter: Hvordan vandt han sin første hustru Thora og fik tilnavnet Lodbrog?Hvordan skulle Kraka møde Regnar … “Ikke nøgen, ej heller påklædt. Ikke mæt, ej heller fastende …”?Hvorfor svigtede han og trolovede sig med Uppsalakongens datter, Ingeborg? og hvordan kom han på bedre tanker?Er også udkommet som bøger "Thora og Regnar Lodbrog" og "Regnar Lodbrog og Kraka", begge illustreret af Ursula Seeberg. Fortæller & Forfatter: Dorte Futtrup Jingle: Sara Futtrup Produktion: Boglyd ISBN:978-87-94143-00-4 (c) Dorte Futtrup Forlag 2020

Podcast reviews

Read Levende lydfortælling podcast reviews


0 out of 5
0 reviews

Podcast sponsorship advertising

Start advertising on Levende lydfortælling relevant audience podcasts


What do you want to promote?