Cand.hvad.nu

Advertise on podcast: Cand.hvad.nu

This podcast has
6 episodes
Language
Publisher
Explicit
No
Date created
2020/09/07
Average duration
25 min.
Release period
76 days

Description

Hvordan siger man farvel til livet som studerende og goddag til dagpengeland med et utal af ansøgninger og afslag? Og hvordan føles det, når man så får sit første rigtige ’voksen-job’? Eller rammer forkert adskillige gange, for så at skulle starte forfra på en ny uddannelse igen? De spørgsmål og mange flere kan du få svar på i denne podcastserie. Politiken giver ordet til både de helt nye, der lige er blevet lukket ud i limbo-landet mellem uddannelse og arbejdsmarkedet, og de mere erfarne, der har et par års erfaring med både fejl og succeser i denne forvirrende livsfase.

Podcast episodes

Check latest episodes from Cand.hvad.nu podcast


#6: Den bedste følelse var at droppe ud af universitetet
2021/09/24
Flere tusinde dropper hvert år ud af videregående uddannelser. Alligevel kan det føles som et nederlag og en stressfaktor. For hvad gør man, når tvivlen melder sig? Og hvordan finder man egentlig ud af, hvad der er den rigtige livsvej for én? For 32-årige Rasmus Brudsø var det næsten en bedre følelse at droppe ud af universitetet end at komme ind. I dag arbejder han som vvs-installatør, men først var han forbi to forkerte uddannelser og en unødvendig gymnasieuddannelse. For 32-årige Caroline Have skulle der et projektlederjob i et designbureau til, før det gik op for hende, at hun ikke ville ofre sit privatliv for en masse overarbejdstimer på kontoret. Nu ved hun, præcis hvilket arbejdsliv hun vil have, og efter ni år starter hun på studie for anden gang. Denne gang på Det Fynske Kunstakademi. Hør dem fortælle hver deres historie Medvirkende: Caroline Have og Rasmus Brudsø. Vært: Lisa Seidelin. Producer: Kathrine Eggert Wadsholt.
more
#5: Tech-iværksætter eller koreaekspert: Jobbet kan se ud på mange måder som humanist
2021/09/24
Hvordan finder du egentlig et job, når du har taget en uddannelse uden jobtitel, og hvor der er måneder mellem relevante jobopslag? I dette afsnit kan du komme med kandidat i koreastudier, Ida Hammer, og filosofiuddannede Henrik Boensvang på arbejde. For Ida Hammer gik der halvandet år på dagpenge, før hun fik et job. Men hun fortryder aldrig, at hun valgte uddannelse ud fra sin passion for Korea. Du kan også møde filosofiuddannede Henrik Boensvang, der pludselig fik øjnene op for iværksætterlivet. Sammen fortæller de hver deres historie og giver de bedste råd til at håndtere jobsøgningen, dagpenge og f**k-ups som nyuddannet med en udefinerbar jobtitel. Medvirkende: Ida Hammer, Henrik Boensvang og Mikkel Clausen. Vært: Lisa Seidelin. Producer: Kathrine Eggert Wadsholt.
more
#4: Fællesskab - løsningen på et usikkert arbejdsmarked?
2020/09/13
Du behøver ikke hoppe fra freelancekontrakt til freelancekontrakt eller vente på, at nogen ansætter dig, hvis det ikke er det, du gerne vil. I fjerde og sidste afsnit kan du høre stiftere af virksomhederne Flexwerker og Teal Medical fortælle om fordelene - og ulemperne - ved at gå sammen i et fællesskab, et ’kooperativ’, hvor alle arbejder sammen på lige vilkår og som ikke har en ejer, der skal have sine penge igen. De har skabt et arbejdsliv, der giver mening for dem, og som er et modsvar til et usikkert arbejdsmarked. Medvirkende: Maja Louise Sørensen, medstifter af Flexwerker, og Kasper Marstal, direktør i Teal Medical Vært: Laura Aller Jónasdóttir Producer: Kathrine Eggert Wadsholt
more
#3: Ny i job - er jeg overhovedet min løn værd?
2020/09/13
Kontrakten er underskrevet, du har endelig fået et job . Det er nu, du skal bevise over for din nye arbejdsgiver, at de har valgt den rigtige medarbejder til jobbet - og at du er din løn værd. I dette afsnit kan du høre tre paneldeltagere fortælle om deres oplevelse med at begynde på arbejdsmarkedet som nyuddannet. Medvirkende: Kirstine Pedersen, Nicoline Reimann Døcker og Martin Gejlsbjerg. Vært: Laura Aller Jónasdóttir Producer: Kathrine Eggert Wadsholt
more
#2: Hverdag i dagpengeland
2020/09/13
For langt de fleste færdiguddannede akademikere er begyndelsen på arbejdslivet en periode på dagpenge – det var det også for de tre paneldeltagere i dette afsnit. Hør dem fortælle, hvordan de har oplevet at sende ansøgningerne, gå til samtaler på jobcentret og skabt en hverdag, når de ikke har en hverdag at stå op til. Medvirkende: Inge-Christine Møgelmose, Laura Knudsen og Matias Fernando Ovens. Vært: Laura Aller Jónasdóttir Producer: Kathrine Eggert Wadsholt
more
#1: Færdiguddannet - hvem er jeg?
2020/09/13
I første afsnit kan du høre tre nyuddannede fortælle om deres oplevelser med at sige farvel til studiet efter mange år - og goddag til en helt ny virkelighed, hvor de skal sætte ord på, hvad de egentlig har lært, og hvad de kan tilbyde en arbejdsgiver. Medvirkende: Stephanie Rode, Ingrid Rasmussen og Flemming Rasmussen. Vært: Laura Aller Jónasdóttir. Producer: Kathrine Eggert Wadsholt.
more

Podcast reviews

Read Cand.hvad.nu podcast reviews


0 out of 5
0 reviews

Podcast sponsorship advertising

Start advertising on Cand.hvad.nu & sponsor relevant audience podcasts


What do you want to promote?

Ad Format

Campaign Budget

Business Details