Advertise on podcast: Grundtanker

Det danske sprog udvikler sig hele tiden. I denne episode hører vi om, hvordan dansk opstod, og hvordan sproget udviklede sig fra før middelalderen og frem til det sprog, vi taler i dag. På det Kongelige Bibliotek i København bladrer vi i nogle af vores ældste tekster, fx Jyske Lov fra år 1241, der kan fortælle, hvordan vi talte og skrev dengang. Men vi kigger også på de susende computere, som i dag gennemtrawler og samler tekst fra den danske del af internettet. Eksperten i Grundtanker er denne gang Marita Akhøj Nielsen, projektleder i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Produceret af Marie Hougaard for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Vært: Kristoffer Frøkjær Medvirkende: Professor Marita Akhøj Nielsen Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Internettet er en kolossal strømsluger. Man anslår, at det står for cirka ni procent af verdens elektricitetsforbrug og omtrent to procent af det menneskeskabte CO2-udslip. Samtidig vokser datatrafikken med omkring 20 procent om året, og derfor risikerer vi, at internettets elektricitetsforbrug vil eksplodere. Kort sagt, så har vi brug for bedre og mere energieffektiv teknologi. Det får vi for eksempel ved at lave mere effektive lasere, der kan sende utrolige mængder data over lange afstande – samtidig med, at de bruger mindre strøm. Professor Leif Katsuo Oxenløwe og hans kolleger på Institut for Elektroteknologi og Fotonik på DTU har verdensrekorden i at overføre data via laserlys. De arbejder intenst på at gøre nogle af internettets kerneteknologier langt mere energieffektive, så vi også i fremtiden kan streame video og holde onlinemøder – og anvende nye tjenester som kunstig intelligens – uden at forværre den i forvejen truende klimasituation. Produceret af podLAB for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Vært: Kristoffer Frøkjær Medvirkende: Professor Leif Katsuo Oxenløwe Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Husker du…? At kunne huske, da man blev student, fik sit første barn, eller bare, hvad man så i biografen forleden, er essentielt for at være et menneske. Uden erindring ville vi ikke vide, hvem vi sover i dobbeltsengen med, hvorfor der ligger en hund ude i gangen eller genkende vasen, der står i vindueskarmen. En normal erindring tager 10-15 sekunder at huske på. I hjernesammenhæng er 10-15 sekunder som et tog i snevejr: ufattelig langsomt. Meget hurtigere er til gengæld de spontane erindringer, som professor Dorthe Berntsen forsker i. De opstår nærmest ud af det blå og får os til at huske farfars osteånde, en høj trætop vi kravlede op i som barn eller myrerne, vi brændte med forstørrelsesglasset. Spørgsmålet er, hvorfor de opstår, og hvad de gør godt for. Lyt med! Produceret af Marie Hougaard for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Vært: Kristoffer Frøkjær Medvirkende: Professor Dorthe Berntsen Musik: Carl Frøkjær-Jensen

De danske bronzealderhøje ligger spredt rundt i landskabet, så vi næsten glemmer at lægge mærke til dem. Men højene rummer sande skatte af bronzealdersværd, lig og mærkelige genstande, der stammer fra en tid for 2500-3500 år siden. De genstande, kister og lig kan vi i dag analysere via blandt andet det tværfaglige forskningsfelt arkæometri, hvor arkæologi møder naturvidenskab. Professor Karin Frei bruger strontiumisotop-analyser, hvor man ser på forholdet mellem to versioner af grundstoffet strontium for at komme fortidens gåder nærmere. Og der er mange uløste gåder, ikke mindst, når hun fortolker sine data om Egtvedpigen, Ølbykvinden og en troldmand fra Lyngby. Det tyder på, at Danmark var vigtigere, end vi hidtil har forestillet os. Lyt med! Produceret af Marie Hougaard for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Vært: Kristoffer Frøkjær Medvirkende: Professor Karin Frei, Nationalmuseet Musik: Carl Frøkjær-Jensen

I Danmark har vi omkring 250 museer, og de er alle sammen vigtige for vores forståelse af vores fælles fortid, samtid og måske endda fremtid. Museerne i Danmark har en lang tradition fra blandt andet De Kongelige Samlinger i 1700-tallet. Dengang samlede man på, hvad man kunne kalde ”alt godt fra havet”, og man besværede sig ikke for at udstille genstandene for andre end kongelige og adelige. I dag er museernes rolle som kulturinstitutioner lige så vigtig som det at stemme, deltage i foreningsliv eller gå på biblioteket. For museerne fortæller vores fælles historie. Produceret af Marie Hougaard for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Vært: Kristoffer Frøkjær Medvirkende: Professor emerita Kirsten Drotner, Syddansk universitet Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Professor Ronnie Gluds arbejdsdag er temmelig speciel: Den foregår nemlig ofte på et gyngende forskningsskib midt ude i Stillehavet, hvor han er i færd med at sænke utroligt dyre robotter ned på havets dybeste bund. Dernede er det mørkt og koldt, og der er et tryk, der kan gøre plastik flydende. Alligevel er der masser af liv i dybet. Som med alt andet liv handler det om tilpasning, så et væld af mikrober og vandlopper på størrelse med en halv arm trives i dybet. Kom med ned blandt livet på havets bund i denne episode af Grundtanker. Produceret af Marie Hougaard for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Vært: Kristoffer Frøkjær Medvirkende: Professor Ronnie Glud, Syddansk universitet Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Vi lever efterhånden i et gennemdigitaliseret samfund, hvor software ikke bare findes i computere, men også styrer stort set alting omkring os – lige fra opvaskemaskiner over trafiklys til hele vores elnet. Men hvordan kan vi stole på, at de digitale systemer gør, som de skal, så vi ikke pludselig mørklægger hele hovedstadsområdet, eller bilen laver en katastrofeopbremsning helt af sig selv? Professor Kim Guldstrand Larsen fra Aalborg Universitet har i en årrække arbejdet både med at optimere anvendelsen af avanceret software til at styre vores infrastruktur og med at lave systemer, som vi kan "stole på”. Og det er en indsats, der rækker helt tilbage til den engelske pioner Alan Turing. Produceret af PodLAB for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Vært: Kristoffer Frøkjær Medvirkende: Professor Kim Guldstrand Larsen, Institut for Datalogi, Aalborg Universitet Tilrettelæggelse, optagelse og redigering: Anders Høeg Nissen Speak: Rikke Reinholdt Petersen Musik: Carl Frøkjær-Jensen

De fleste af os vil nok helst føle, at vi har tænkt grundigt over tingene, når vi beslutter, hvor vi skal sætte krydset, og hvem vi vil stemme på ved et valg. Men på mange måder er det urmennesket inden i os, der bestemmer. Eller rettere: Den evolutionære bagage, vi har med os fra utallige generationer. Professor Michael Bang Petersen forsker i sammenhængen mellem evolution, psykologi og politik og kan trække tråde fra Darwins tanker om naturlig selektion til fake news, coronakrisen og til, hvordan store overarme kan være med til at influere vores politiske ståsted. Produceret af podLAB for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Vært: Kristoffer Frøkjær Medvirkende: Professor Michael Bang Petersen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Tilrettelæggelse, optagelse og redigering: Anders Høeg Nissen Speak: Rikke Reinholdt Petersen Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Korrelation, stikprøve, falske negative og andre af statistikkens principper er udviklet gennem århundreder og har større betydning i vores hverdag, end de fleste forestiller sig. For eksempel har coronapandemien givet os en syndflod af data, prognoser, undersøgelser og grafer, men hvordan fremkommer de, og hvad betyder de? Professor Susanne Ditlevsen guider os igennem statistikkens historie – det handler både om læger, der ikke vasker hænder, og om sømænd med skørbug – og om hendes egen forskning, der blandt andet undersøger narhvaler ved Grønlands kyst. Produceret af podLAB for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Vært: Kristoffer Frøkjær Medvirkende: Professor Susanne Ditlevsen, Institut for Matematiske F*g, Københavns Universitet Tilrettelæggelse, optagelse og redigering: Anders Høeg Nissen Speak: Rikke Reinholdt Petersen Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Vi har vidst i tusinder af år, at vores kroppe har godt af fysisk aktivitet – også selvom det først rigtigt er i moderne tid, at vi har tid og overskud nok til at ‘dyrke motion’. Det var dog længe et mysterium præcis hvorfor, musklernes sammentrækninger havde sådan en gavnlig virkning. Men i begyndelsen af 00’erne fandt professor Bente Klarlund en vigtig brik i puslespillet, da hun lokaliserede stoffet IL-6, som udgør en central del af den såkaldte ‘exercise factor’. Hun kalder selv fundet et lykkeligt sammentræf, som blandt andet skyldes en mangeårig dansk grundforskning i muskler, opkomsten af ny teknologi og hendes egen forståelse af inflammation. Afsnittet er produceret af podLAB for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Vært: Kristoffer Frøkjær Medvirkende: Bente Klarlund Pedersen, professor i integrativ medicin, Københavns Universitet, leder af TrygFondens Center for aktiv sundhed Tilrettelæggelse, optagelse og redigering: Anders Høeg Nissen Speak: Rikke Reinholdt Petersen Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Øl har eksisteret i omkring 10.000 år. Men det er ikke sikkert, at vi moderne danskere lige sådan ville genkende øl fra fortiden ved første tår. I begyndelsen var det nemlig en slags grødet masse, som man drak med sugerør for at undgå bundfaldet. Gennem historien har øl undergået en kæmpe udvikling, både i forhold til ingredienserne, smagen og selve produktionen – og det er ikke mindst forskernes skyld. I denne episode af Grundtanker er vi på tur i Carlsbergs drivhus-laboratorium. Her prøvesmager vi bl.a. nye øltyper i pilotbryggeriet sammen med professor og forskningsdirektør Birgitte Skadhauge. Hun fortæller om de genvidenskabelige forskningspionerer, om udviklingen af nye kornarter og om samspillet mellem grundforskning og øludvikling. Afsnittet er produceret af podLAB for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Vært: Kristoffer Frøkjær Medvirkende: Forskningschef Birgitte Skadhauge, Carlsberg Group Tilrettelæggelse, optagelse og redigering: Anders Høeg Nissen Speak: Rikke Reinholdt Petersen Musik: Carl Frøkjær-Jensen

I dag har vi et sundsvæsen, der hjælper flere hundrede tusinde patienter hvert eneste år – ofte ud fra de nyeste videnskabelige landvindinger. Sådan var det langt fra for 250 år siden, hvor gennemsnitslevealderen var ca. 45 år. Forandringen er skabt på et fundament af forskning, lovgivning og grundtanker, der i sin tid var nyskabende, men i dag er en naturlig del af den helbredelse og oplevelse, vi har på bl.a. landets sygehuse, hvor vi fx har en fælles sygesikring. Produceret af Science Report for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Vært: Kristoffer Frøkjær Medvirkende: Anne Løkke, professor ved Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet Tilrettelæggelse, optagelse og redigering: Kristoffer Frøkjær Speak: Tanja Kjeldgaard Producer: Tor Arnbjørn Musik: Carl Frøkjær-Jensen