Advertise on podcast: Pædagogisk Extrakt

Som pædagog kan du opleve at stå i orkanens øje. Det kan føles som om alt og alle skubber og trækker i dig. Her gælder det om at holde balance. Derfor har vi inviteret forsker Lise Reol i studiet til en samtale om fysisk og psykisk nærvær og om at føle sig støttet af jorden som pædagog i en tid, hvor mange oplever sig stressede og i kriseberedskab. ”Det kan lyde svævende, men samtidig er det også helt konkret: Pædagogens krop og nærvær er afgørende for praksis. Det kræver en kropslig forankring at kunne give både ro og energi til de mennesker, man arbejder med,” forklarer Lise Reol.  Lyt med og bliv klogere på Hvordan kroppen altid er med på arbejdeHvordan du som pædagog kan stå stærkt og roligt midt i stormenHvorfor kropslig forankring ikke er endnu et punkt på to-do listen – tværtimod

”Der har de seneste år været en voldsom vækst i antallet af metoder, koncepter og systemer, der bruges i dagtilbud. Metoderne er ikke neutrale redskaber, men får i sig selv stor betydning for, hvordan børn og pædagoger er sammen og hvad de bruger tiden på,” forklarer dagtilbudsforskerne Anne Mette Buus og Christian Aabro. De har begge fulgt udviklingen på området, og derfor har vi inviteret dem til en samtale om, hvad metoderne betyder for børneliv og pædagogik. ”Metoderne er nu så udbredte, at nogle kommuner bruger op mod 20 forskellige metoder i deres dagtilbud, og enkelte metoder bruges i næsten alle landets kommuner. Derfor er det bekymrende, at den faglige debat om metodernes virkninger og  bivirkninger er stort set fraværende,” uddyber forskerne.  Lyt med og bliv klogere på: - Hvad forskning viser, der sker, når metoderne møder praksis. - Hvorfor det er vigtigt at genstarte en faglig, kritisk debat om metoderne og om, hvor meget tid pædagoger skal bruge på metoder. - Hvordan dem, der sælger metoder, overbyder hinanden i deres salgstekster og derfor lover mere, end de kan holde. - Hvorfor pædagoger skal være særligt opmærksomme på, hvilke bivirkninger de enkelte metoder har. - Hvem der har gavn af de data, som indsamles gennem metoderne. - Hvordan metoderne nogle gange virker direkte mod hensigten og kan være på kant med dagtilbudsloven.

Alle mennesker – børn, unge og voksne – har en seksualitet. Som pædagog arbejder du med udvikling, trivsel, identitet og relationer. Derfor er det oplagt, at du også arbejder med seksualitet. Samtidig er det et område som ofte er svært. Hvordan undgår du, at det bliver for privat og at du tumler usikkert rundt i din egen og andres blufærdighed og grænser? Det fortæller lektor, seksualvejleder og ph.d.-studerende Marianne Træbing Secher om i en samtale om etik og faglighed i pædagogisk arbejde med seksualitet. Vi taler om, hvad seksualitet er, og hvordan du som pædagog kan give tilladelse til, at den gerne må være til stede. Vi kommer også omkring, hvordan du hverken giver for lidt eller for meget information og hvornår du møder grænsen for, hvad du selv som pædagog kan og skal håndtere. Du kan finde mere viden her: Social- og Boligstyrelsen ( 2026) Seksualitet på dagsordenen. En håndbog om professionel støtte til voksne med udviklingshandicap Baagøe Nielsen, S. (Red.) (2025) Køn, seksualitet og mangfoldighed: 3 udg. Samfundslitteratur. Marianne Træbing Secher på UC Viden.

I denne episode af podcasten læser vi udvalgte artikler op fra temanummeret ’Kunst, krop og kreativitet’. Det er en slags lyd-pixi udgave af Pædagogisk Extrakt. Vores intention er at gøre vores faglige artikler mere tilgængelige for dig, der foretrækker at læse med ørerne.  Du finder følgende artikler oplæst: 00:00 Intro   00:24: Smadreværk og skaberværk. Klumme af redaktør Erika Zimmer Brandt.   03:35 Så skal der smadres! Erfaringer fra et smadreværksted i SFO. Faglig artikel af pædagog Camilla Kjær, lektor Michael Blume, lektor Thomas Linde-Bech.    12:07: Fra røv og nøgler til keramik og kæmpe værker. Portrætartikel af Frederik Henneberg Duus.    19:56 Tænk hvis kunsten fik plads. Faglig kommentar af lektor og ph.d. Hanne Kusk.    Du kan finde hele temanummeret ’Kunst, krop og kreativitet’  - og alle tidligere temanumre her: Pædagogisk Extrakt

Når der tales om unge i udsathed, handler det ofte om alt det, de ikke kan: De er ikke uddannelsesparate, ikke jobparate og ikke i stand til at passe ind i rammerne. Men lytter vi til de unge, hører vi noget andet: En længsel efter fællesskab – og erfaringer med lukkede døre. I dette afsnit taler vi med forskerne Charlotte Vange Løvstad og Silla Marie Mørch Sievers om mødet mellem unge i udsathed og det etablerede hjælpesystem. Hør, hvorfor de unges modstand mod pædagogiske tiltag ofte er en sund reaktion på at blive mødt som en kategori fremfor som et menneske. For når hjælpen føles stigmatiserende, bliver prisen for at modtage den for høj. Du får indblik i, hvorfor ensomhed er en afgørende faktor – og hvordan socialpædagogiske indsatser faktisk kan gøre en forskel. Når unge mødes med bæredygtige krav, kreative processer og reelle fællesskaber, kan det vække håb, mod og nye drømme. Men det er ikke altid nok. For alt for ofte bliver hjælpen en isoleret indsats, der stopper ved fællesskabets grænse. Overgangen til uddannelse, arbejde og samfundets øvrige fællesskaber ender som et individuelt ansvar – og det er her, mange igen tabes. Lyt med og bliv klogere på, hvorfor der er brug for at bygge stærkere bro fra indsats til omverden – og for at skubbe til samfundets fællesskaber, så de rent faktisk åbner sig og gør plads til de unge.

Børn med autisme har et væsentligt større skolefravær end andre børn. En tredjedel har bekymrende skolefravær, og der er også højere risiko for at fraværet er langvarigt. Vi taler med Merete Munkholm og Thomas Engsig, der begge forsker i skoletilhør og skolefravær. De forklarer, hvordan børnenes og de unges perspektiver er blevet overset i forskningen på området. Derfor fokuserer de i deres arbejde  på, hvordan unge med autismes har oplevet deres skoletid. Gennemgående er en oplevelse af ikke at høre til, at blive defineret ud fra sine fejl og mangler og blive stigmatiseret. Hør også Felix, der fortæller om sine oplevelser i skolen: “Jeg lærte det hurtigt. Hold tankerne bag skærmen. Hold følelserne bag muren. Hold uroen i kroppen, hvor ingen skal se på det. Hold stemmerne i hovedet, hvor ingen skal høre på det. Når jeg var usynlig var alle glade.” Lyt med og bliv klogere på, hvorfor forskerne efterlyser større lydhørhed og forståelse overfor børns oplevelser og perspektiver - og hvorfor det måske burde føre til et  opgør med skolens måde at være skole på.

Hvordan kan pædagogisk viden hjælpe børn med psykiatriske diagnoser som autisme og ADHD i dagtilbud? Og hvad sker der, hvis vi kommer til at forveksle praktiske redskaber som timetimere, piktogrammer og skemaer med den egentlige pædagogik?  Vi taler med Bjørg Kjær, forsker ved Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet. Hun har i mange år forsket i inkluderende pædagogik, specialpædagogik og pædagogisk kvalitet i arbejdet med børn i udsathed. Hun forklarer, hvorfor pædagogers viden om diagnoser er afgørende for, hvilken hjælp børnene får – og hvordan en snæver eller overfladisk viden kan føre til, at børn ikke får den støtte, de har brug for og ret til. Flere og flere børn får i dag en psykiatrisk diagnose tidligt i livet, men hvad ligger egentlig bag udviklingen – og hvad betyder det for børnene og for hverdagen i dagtilbuddene?  Vi går bagom diagnoserne, ser på nogle af de samfundsmæssige årsager til, at flere børn får en diagnose, og vi zoomer både tilbage i tiden og helt tæt på hverdagen i dagtilbuddene. Hvad viser forskningen om, hvordan børn med en medfødt anderledeshed oplever deres hverdag i dagtilbud - og hvad må det betyde for pædagogikken?

I dette afsnit udfolder vi en dimension af pædagogisk arbejde, som sjældent er i fokus: den åndelige og eksistentielle omsorg.  Vi taler med ph.d. og lektor Bodil Lodberg og lektor Christina Olsen om betydningen af at kunne møde mennesker dér, hvor livets store spørgsmål fylder. Det handler om menneskelighed og mening. Om skam, skyld, livsmod og håb.  Men også om, hvad vi stiller op, når mennesker, som vi skal tage os af, oplever stor sorg og smerte. Bodil Lodberg og Christina Olsen peger på den åndelige og eksistentielle omsorg som en væsentlig del af omsorgen for det hele menneske i socialpædagogisk praksis. Socialpædagogikken er rettet mod mennesker i udsatte positioner, og den eksistentielle omsorg kan bidrage til en fornyet forbundethed til det at være menneske, til fællesskaber og til resten af verden.

Hvilke komplimenter fik du flest af, da du var barn? Blev du rost for dit udseende, din hurtighed, dit mod eller din evne til at gøre, hvad de voksne fortalte dig, at du skulle? Måske hænger nogle af de ting, som du fik anerkendelse for, sammen med dit køn? Og måske gør det samme sig gældende for de ting, du blev irettesat for? I dette afsnit taler vi med Pia Rauff Krøyer og Sebastian Nemeth, der begge forsker i, hvordan vores normer påvirker pædagogikken. De fortæller, at vi har brug for normer, men at nogle normer også kan være med til at opretholde en uhensigtsmæssig ulighed. Lyt med og bliv klogere på: Hvilke normer om køn og krop børn og unge møder i pædagogisk praksis Hvorfor et kritisk, refleksivt blik på normer er vigtigt for social retfærdighed Hvordan pædagogikken kan åbne for flere muligheder for alle

Lyt med på denne episode af Pædagogisk Extrakt podcast, hvor vi taler med phd. og lektor Henriette Blomgren om kunst, kreativitet og sanselighed. Hun fortæller om, hvordan kunst kan være et mulighedsrum i pædagogikken, hvor vi undersøger forskellige aspekter af det at være menneske. Det handler om jordbier, stålwirer og SFO’er ,der tager skolens rum tilbage til fritidspædagogikken. Og om hvad der sker, når pædagoger samarbejder med kunstnere og på den måde bringer kunsten ind i hverdagen. Hør også: - Hvorfor vi skal øve os i at have en sensitiv opmærksomhed mod verden. - Hvilken rolle materialitet spiller i pædagogikken, og hvad det gør ved pædagogernes opgave med at bringe materialiteten i spil. - Og ikke mindst kommer vi også omkring betydningen af langstrakte forsøg og processer i hverdagen, hvor børn og pædagoger kan undersøge ting sammen, udforske kreativt og, hvor børnene får lov til at vise vejen.

De pædagoger, som anbragte børn og unge møder, er helt afgørende for deres liv. Børnene oplever pædagogernes faglighed kommer til udtryk på mange måder. Nogle gange er pædagogerne omsorgsfulde – andre gange opleves de unødigt strenge. Pædagogerne kan være travle på kontoret. De kan sætte lås på køleskabet og håndhæve urimelige regler. Men faktisk vil både børn og unge gerne være mere sammen med pædagogerne, end pædagogerne tror.   Det fortæller Jimmy Agerskov Krab fra De anbragtes vilkår om i dette afsnit om anbragte børn og unge. Det handler om kærlighed, børnesyn, ren besked frem for pædagogsprog. Og det handler om den høje pædagogiske faglighed, det kræver, når ens arbejdsplads er nogens hjem.   Kan pædagoger give ægte omsorg og kærlighed? Har anbragte børn og unge brug for mere struktur end andre?  Hvordan kan det være god pædagogik at gå i natbukser? Få svarene og hør også Jimmy Agerskov Krab fortælle, hvad du som pædagog i dagtilbud, skole eller klub skal være opmærksom på, når du møder børn og unge i anbringelse.

JA! Det skal vi! For leg er børns måde at være i verden på. Og derfor må pædagoger være nysgerrige og deltagende i børns leg. Leg er god pædagogik. Det fortæller legeforsker Hanne Hede Jørgensen i dette afsnit om leg i daginstitutionen, skoler og specialklasser. Det handler om leg som fortabelse, forglemmelse og fuld tilstedeværelse i nuet. Om lege-smerte og lege-mod og alt det sjove, onde og grimme, man kan lege. Leger alle børn? Ødelægger pædagoger legen, hvis de vil være med? Leger børn og pædagoger for pænt og nydeligt i dag?  Få svarene og hør også Hanne Hede Jørgensen fortælle om, hvordan du som pædagog kan fremme - men ikke styre - den værdifulde leg.

I denne særlige episode af podcasten læser vi udvalgte artikler op fra temanummeret "Pædagogik - i tiden, til tiden, for tiden." Det er en slags lyd-pixi udgave af Pædagogisk Extrakt. Vores intention er at gøre vores faglige artikler mere tilgængelige for dig, der foretrækker at læse med ørerne.  Du finder følgende artikler oplæst: 00:00 Intro 0:41 Uret tikker, hjertet banker Redaktørens klumme af Erika Zimmer Brandt. 6:03 Tid til en præstationsfrigørende pædagogik Faglig artikel af lektor Lea Ringskou, professor Svend Brinkmann, lektor Thomas Szulevicz og lektor Noomi Matthiesen. 13:12 Klubtid er børnenes egen tid  Faglig artikel af Adam Løvsø, Kamilla Bølcho Hedegaard og Dardo Eske Rendbæk - alle pædagoger på Tollundskolen. 24:10 Jeg står lidt på to ben. Et forsøg på at balancere mellem politisk styring og pædagogisk faglighed Faglig artikel af adjunkt Camilla Sif Cichosz Petersen, lektor og Ph.d. Anne Mette Buus og lektor og Ph.d. Lise Jöbsson Koumaditis. 36:45 Tiden er løbet fra tidsstyring af pædagogikken Faglig kommentar af forfatter og professionsforsker Bent Madsen. Du kan finde hele temanummeret "Pædagogik - i tiden, til tiden, for tiden" - og alle tidligere temanumre her: Pædagogisk Extrakt

Bruger du en gaffeltruck, når du løfter vægte i motionscenteret?    Nej vel? Det ville nemlig ingen mening give. Vi ved godt, at vores kroppe kun bliver trænet, hvis vi selv løfter vægtene.    Niels Jakob Pasgaard er underviser, forsker og debattør. Han bruger metaforen om gaffeltrucken i motionscenteret, når han forklarer, hvorfor han er kritisk overfor AI og digitale teknologier i daginstitutioner, skoler og uddannelser.    I skolen skal vi blandt andet lære at være i fællesskaber, løse opgaver og træne vores tænkning. Og ligesom i motionscenteret, så gælder det også her, at vi kun træner de ting, som vi selv arbejder med og udfordres af. Med andre ord: Når vores børn lader AI om bøvlet, så vokser de ikke selv.   Lyt med, når vi taler om, hvad det analoge kan. Hvordan det at lære, være sammen med andre og finde sin vej i verden er både langsommeligt, besværligt og bøvlet – men også meningsfuldt, nærværende og givende. Og derfor i høj grad besværet værd.   Niels Jakob Pasgaard mener, at vi hovedløst har digitaliseret børns liv – uden øje for hvad vi mistede i processen. Og derfor må vi nu trække den anden vej.

Hvis legen har det godt, har vi det godt. Men leg er mere end det…. I legen er vi frie til af fantasere om og eksperimentere med, hvad vi kan blive. Det liv vi kan have med hinanden. Andre måder vi kan indrette vores verden på. Vi taler med legeaktivist og forsker Mathias Poulsen fra Designskolen. Han fortæller, hvordan leg kan lede os til nye demokratiske former. Hvorfor pædagogiske tanker fra 1930erne om skrammellegepladser kan inspirere os. Og ikke mindst om, hvordan rod og eksperimenter kan give flere mulighed for at være med. Hør også Mathias Poulsens bud på, hvordan daginstitutioner og skoler kan blive mere legende og demokratiske - og hvordan du selv kan få mere leg i dit liv.