
Advertise on podcast: Lad os tale om psykisk sygdom
This podcast has
78 episodes
Language
EnglishPublisher
PsykInfoExplicit
No
Date created
2020/11/16
Latest episode
2026/07/01
Average duration
32 min.
Release period
43 days
Description
I podcastserien ”Lad os tale om psykisk sygdom” gør vi netop det. Taler om alt det, der vedrører psykisk sygdom. Vi taler om det, der er svært og om det der lykkes på trods af et liv med psykisk sygdom. Og om diagnoser, symptomer og behandling – både ud fra en personlig og en faglig vinkel. Vi taler også om håb, om at blive rask og komme sig fra en psykisk sygdom, og om alle de nuancer der ligger i livet mellem sundhed og sygdom. ”Lad os tale om psykisk sygdom” er lavet i et samarbejde mellem fagpersoner og brugere af psykiatrien. Bag podcasten står PsykInfo Region Syddanmark og PsykInfo Region Sjælland.
Unlock Lad os tale om psykisk sygdom podcast Email contact info,
Listeners & Audience details
Email contact information
Direct podcast contact details

Listeners
Audience numbers & engagement insights

Audience details
Podcast Insights

Podcast episodes
Check latest episodes from Lad os tale om psykisk sygdom podcast
79. Elektrikeren, chefen og rummeligheden
2026/07/01
En åben og rummelig arbejdsplads er afgørende for at inkludere og fastholde medarbejdere, der har eller udvikler psykiske lidelser. For at lykkes med dette kan arbejdspladsen have brug for viden, inspiration og konkrete erfaringer.
EN AF OS-ambassadør Søren Ingemann lever med bipolar affektiv lidelse. Han arbejder som elektriker og vil sammen med sin chef Jørgen Lindemann fortælle om, hvordan de i fællesskab har skabt en arbejdsplads, der giver plads til de udfordringer, en psykisk lidelse kan medføre.
Podcasten giver indblik i de tiltag og samarbejdsformer, der har gjort en positiv forskel – både for Søren og for arbejdspladsen.
Medvirkende: Søren Ingemann, elektriker og EN AF OS-ambassadør og Jørgen Lindemann, administrerende direktør hos Wennstrom
Produktion: Nicolas Hansen
78. Åbenhed og fordomme - Ungepanel (3:3)
2026/05/19
Hør Mikkel, Mathilde og Anne dele deres personlige erfaringer med fordomme, stigmatisering og misforståelser om psykisk lidelse. Panelet taler ærligt om alt fra kommentarer og blikke fra omverdenen til følelsen af skyld, skam og frygten for ikke at blive forstået. Samtidig sætter de fokus på åbenhed, relationer og hvorfor det kan gøre en forskel at dele sin historie. Et nærværende og ærligt afsnit om at blive set som mere end sin diagnose — og om langsomt at bryde de fordomme ned, der stadig findes omkring psykisk lidelse.
Dette er tredje og sidste afsnit med ungepanelet. Du kan finde de to tidligere afsnit her:
Afsnit 72. Vores veje ud af mørket
Afsnit 77. Ung på egne præmisser
Medvirkende: Anne, Mathilde og Mikkel, EN AF OS-ambassadører
Vært og tilrettelægger: Lasse Buch, PsykInfo - Kompetencecenter for Recovery, Region Sjælland
77. Ung på egne præmisser - Ungepanel (2:3)
2026/04/29
Hvordan påvirker det et ungt menneske, når man rammes af en psykisk lidelse midt i ungdommen? I dette afsnit deler Anne, Mathilde og Mikkel deres erfaringer med at navigere i et ungdomsliv, hvor psykisk lidelse har udfordret deres hverdagsliv, skolegang og relationer. Hør dem ærligt fortælle om, hvordan man skridt for skridt kan tage kontrollen tilbage i sit liv, og hvor vigtigt det er at fejre de små sejre på vejen.
Dette er afsnit 2 med ungepanelet. Hør det første afsnit her: 72. Vores veje ud af mørket.
Der omtales selvskade og selvmordstanker i afsnittet. Hvis du er i krise eller har selvmordstanker, er det vigtigt, at du taler med nogen. Kontakt din egen læge, lægevagten eller Livslinien, hvis du har brug for hjælp.
Medvirkende: Anne, Mathilde og Mikkel, EN AF OS-ambassadører
Vært og tilrettelægger: Lasse Buch, PsykInfo - Kompetencecenter for Recovery, Region Sjælland
76. ADHD og autisme hos børn og unge
2026/04/01
Dette afsnit blev tidligere vist som webinar.
ADHD og autisme påvirker både adfærd, læring og sociale relationer. En øget forståelse af diagnoserne gør det muligt at tilpasse støtte, så barnet eller den unge bedre kan trives.
Niels Bilenberg er overlæge, professor og ph.d. ved Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark i Odense. I podcastafsnittet vil han gennemgå diagnoserne ADHD og autisme hos børn og unge med fokus på udredning, behandling og relevante tiltag. Han fremhæver betydningen af struktur, kontinuitet og forudsigelighed i skolesammenhænge og peger på, hvordan diagnoser kan bruges som afsæt for mere individualiseret støtte, der både gavner det enkelte barn og fællesskabet.
Afsnittet sætter desuden fokus på, hvorfor flere børn og unge får stillet diagnoserne ADHD og autisme, og ser samtidig nærmere på overlappet mellem de to diagnoser, hvorfor de oftere optræder sammen i dag, og hvilke udfordringer det kan give for barnet eller den unge.
Medvirkende: Niels Bilenberg
Vært: Liselene Pedersen
Tilrettelægger: Nicolas Hansen
75. Kunsten at være til stede
2026/03/17
I gennemsnit bruger vi nu 4,4 timer af vores fritid hver dag på en skærm. Det er næsten 70 døgn om året, vi bruger på at kigge ind i en glasplade. En ny undersøgelse fra 2026 viser, at 4 ud af 5 danskere føler sig afhængige af deres smartphone, og hver ottende tjekker den endda midt om natten.
Men prisen er høj: Søvnløshed, angst og en følelse af ensomhed, selvom vi er mere 'forbundne' end nogensinde. I dagens afsnit fortsætter vi samtalen med Aida Bikic. Vi ser på, hvordan skærmen er blevet vores moderne sut, når livet bliver svært – og vigtigst af alt, så giver vi dig værktøjerne til at tage din tid og din mentale sundhed tilbage
Medvirkende: Aida Bikic, psykolog og PhD
Vært og tilrettelægger: Nicolas Hansen
74. Den stjålne opmærksomhed
2026/03/03
Vidste du, at vi i gennemsnit låser vores telefon op 96 gange om dagen. Det svarer til hvert 10. minut, vi er vågne. For mange af os er det ikke længere et valg, men en refleks. Hvad gør det ved vores hjerne, hvis vi aldrig giver den ro?
I dag taler vi med psykolog og PhD Aida Bikic om, hvordan den digitale verden påvirker evnen til koncentration. Vi snakker om dopamin-loops, hjernens plasticitet og spørger: er vi ved at miste evnen til at fokusere og fordybe os?
Medvirkende: Aida Bikic, psykolog og PhD
Vært og tilrettelægger: Nicolas Hansen
73. Peerstøtte – Når erfaringer mødes
2025/12/11
"Min vigtigste rolle er at få patientperspektivet med." Sådan siger Christina, der er peermedarbejder, om at bruge sine egne erfaringer som tidligere patient i psykiatrien til at støtte nuværende patienter gennem deres recovery. I dette afsnit fortæller Christina og hendes kollega Louise, der er klinisk sygeplejespecialist, om, hvordan peerstøtte skaber håb og åbner for ærlige samtaler – både med patienter og i det tværfaglige samarbejde.
Medvirkende: Christina Blom-Lorenzen og Louise Grothe Hemmingsen
Vært og tilrettelægger: Lasse Buch, PsykInfo - Kompetencecenter for Recovery, Region Sjælland
72. Vores veje ud af mørket - Ungepanel (1:3)
2025/10/03
I dette afsnit, taler vi om, hvordan man kan finde sin egen vej til at få det godt igen, når man har oplevet psykisk lidelse. Vi har samlet et panel bestående af Mathilde, Mikkel og Anne, der alle har oplevet psykisk lidelse i deres tidlige ungdom, og i dette afsnit hver især fortæller, hvad der har været afgørende i deres rejse for at nå frem til, hvor de står i dag, med både op- og nedture på vejen.
Medvirkende: Mathilde, Mikkel og Anne, EN AF OS-ambassadører
Vært og tilrettelægger: Lasse Buch
71. Skizofreni - den tidligere ramtes vinkel
2025/09/16
I dette afsnit har vi besøg af en tidligere gæst, som mange måske kan huske – nemlig Benjamin Seemann. Det er fire år siden, han sidst var med, og dengang var han ambassadør for EN AF OS, hvor han delte sin personlige historie om psykisk sygdom og vejen mod at finde ro og styrke i sig selv.
Siden da er der sket en del, og i dag skal vi høre, hvordan det er gået, hvorfor han har valgt at stoppe som ambassadør, og hvad han håber på for fremtiden.
Medvirkende: Benjamin Seemann
Vært og tilrettelægger: Nicolas Hansen
70. Mellem diagnose og dulmen
2025/06/26
Forestil dig at vågne op hver dag med en indre uro, du ikke helt kan forklare. Tankerne kører, følelsen af tomhed presser sig på – og det eneste, der hjælper bare lidt, er noget, du egentlig godt ved skader dig.
I dette afsnit dykker vi ned i et af psykiatriens mest komplekse og sårbare krydsfelter – når psykisk sygdom og misbrug går hånd i hånd. Det anslås, at dette gør sig gældende for over 40.000 danskere. Vi snakker om emnet med Zoltan Barkanyi, ledende overlæge i Lokalpsykiatrien, Odense.
Hvad kommer først – rusmidlet eller sygdommen? Hvordan hjælper man nogen, der kæmper på to fronter? Og hvad kan vi andre lære af det?
Medvirkende: Zoltan Barkanyi, ledende overlæge i Lokalpsykiatrien, Odense
Vært og tilrettelægger: Nicolas Hansen
69. Livets rutsjebanetur (2:2)
2025/05/08
Thomas er blevet voksen. I denne anden del af 'Livets rutsjebanetur' snakker vi om de personer, der har spillet en vigtig rolle i Thomas' liv. Vi taler om store livsændringer i en psykisk sårbar persons liv. Thomas fortæller også om, hvad han drømmer om for fremtiden.
Medvirkende: Thomas Leth Teisen
Vært og tilrettelægger: Nicolas Hansen
68. Livets rutsjebanetur (1:2)
2025/03/27
Thomas Leth Teisen var blot en lille dreng, da en tragisk hændelse skabte et traume i ham. Selvom det ikke er længe siden, at Thomas Leth Teisen rundede 30 år, har hans liv allerede været præget af en lang række op- og nedture. Medgange og modgange. Manier og depressioner. Thomas fortæller i dette afsnit om, hvordan han forsøgte at navigere sig gennem barndom, ungdom og de tidlige voksenår.
Medvirkende: Thomas Leth Teisen
Vært og tilrettelægger: Nicolas Hansen
67. Min skøre søster (2:2)
2025/02/27
I første afsnit af Min skøre søster møder vi de enæggede tvillinger Thora og Petra. Denne gang kommer samtalen ind på, hvordan de har det, når de kommer væk fra hinanden grundet indlæggelser og rejser. Det viste sig i bakspejlet at være godt for tvillingerne med lidt naturlig adskillelse - men følte de også det i selve situationen? Hvordan har det påvirket deres relation, som den er i dag?
Afsnittet er lavet i samarbejde med CEPI - Center for Pårørendeinddragelse.
Medvirkende: Thora og Petra
Vært og tilrettelægger: Nicolas Hansen
66. Min skøre søster (1:2)
2025/02/05
Skizofreni er en psykisk lidelse, der dybt påvirker en persons tanker, sanser og følelser. Den opstår typisk i ungdomsårene og kan vise sig på mange forskellige måder fra individ til individ.
I dette afsnit møder du to søstre, der har oplevet sygdommen helt tæt på. Thora og Petra er ikke blot søstre. De er enæggede tvillinger. Så ens, og alligevel så forskellige. De deler deres rejse – fra de svære valg og uundgåelige udfordringer til øjeblikke af kærlighed og sammenhold.
Afsnittet er lavet i samarbejde med CEPI - Center for Pårørendeinddragelse.
Medvirkende: Thora og Petra
Vært og tilrettelægger: Nicolas Hansen
65. Når mænd græder – med Svend Aage Madsen
2024/11/13
Hvorfor får det så meget opmærksomhed, når offentligt kendte danske mænd græder? Hvordan har de stereotypiske kønsroller i hjemmet ændret sig gennem tidens løb? Hvad skal der til for at blive bedre til at opspore og forebygge mænds selvmordstanker? I denne anden del af snakken med psykolog, forskningsleder på Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed, Svend Aage Madsen, zoomer vi ud fra individniveauet og tager de samfundsmæssige briller på.
Dette afsnit er lavet i samarbejde med Center for Selvmordsforebyggelse.
Medvirkende: Svend Aage Madsen
Vært og tilrettelægger: Nicolas Doria Adet Hansen
Podcast reviews
Read Lad os tale om psykisk sygdom podcast reviews
Podcast sponsorship advertising
Start advertising on Lad os tale om psykisk sygdom relevant audience podcasts
You may also like to advertise on these Podcasts

4.512595664
RedHanded
RedHanded

4.858201918
Sara Gonzales Unfiltered
Blaze Podcast Network

4.922682003
First15 Devotional
First15

4.861421104
The David Pakman Show
David Pakman

4.917101555
DarrenDaily On-Demand
Darren Hardy LLC

4.7106622000
FantasyPros - Fantasy Football Podcast
iHeartPodcasts

4.818392000
The Cabral Concept
Dr. Stephen Cabral

4.9247801444
Unashamed with the Robertson Family
Tread Lively

4.8121071000
Mind Pump: Raw Fitness Truth
Sal Di Stefano, Adam Schafer, Justin Andrews, Doug Egge

4.7292692000
The Michael Knowles Show
The Daily Wire