Advertise on podcast: Den Teologiske Tyv

Hvad er det største bud? Hvad er ifølge Jesus den røde tråd og nøglen til at forstå den jødiske bibel og vel også det ny testamente? Det største bud, som på en måde er to

Episoden hvor Jesus usømmeligt (i de religiøse autoriteters øjne) tilgiver en lam mand sine synder, mens Jesus og de religiøse autoriteter sidder med støv i håret og beskidte, efter at den lamme mands venner har gravet et hul i Jesus' tag mens han var i et vigtigt møde med netop disse autoriteter Markusevangeliet kapitel 2,  vers 1-12 som er prædiketeksten til den 10/9 /2021 eller 19 søndag efter trinitatis efter 1. tekstrække. Da Jesus efter nogle dages forløb igen kom til Kapernaum, rygtedes det, at han var hjemme.* 2 Og der samlede sig så mange mennesker, at der ikke engang var plads uden for døren; og han talte ordet til dem. 3 Så kom der nogle hen til ham med en lam, der blev båret af fire mand. 4 Men da de ikke kunne komme hen til Jesus for de mange mennesker, fjernede de taget over det sted, hvor han var; og da de havde lavet hul, sænkede de båren med den lamme ned. 5 Da Jesus så deres tro, siger han til den lamme: »Søn, dine synder tilgives dig.« 6 Men der sad også nogle af de skriftkloge, og de tænkte i deres hjerte: 7 »Hvad er det dog, han siger? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end én, nemlig Gud?«* 8 Da Jesus i sin ånd straks vidste, at de tænkte sådan ved sig selv, sagde han til dem: »Hvorfor tænker I sådan i jeres hjerte? 9 Hvad er det letteste, at sige til den lamme: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig, tag din båre og gå? 10 Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder på jorden« – siger han til den lamme: 11 »Jeg siger dig, rejs dig, tag din båre og gå hjem!« 12 Og han rejste sig, tog straks båren og forlod stedet for øjnene af dem alle sammen, så de blev helt ude af sig selv og priste Gud og sagde: »Aldrig har vi set noget lignende!«  Bibelen. Den hellige Skrifts kanoniske Bøger. (1992). (Mk 2:1–12). Det Danske Bibelselskab.

Det her er finalen af Hvad helvede! De to sidste blogpost af Brandon Andress' helt igennem fantastiske serie om helvede. Hvis du ikke synes, den har været god her, så er det mig, der vist det stjålne i et dårligt lys.  Så afsted med dig, læs den på Brandons blog https://brandonandress.com/blog/. For den er er værd at stjæle fra.

Hvordan skal vi forstå Guds "dom" og "vrede", hvis vi tager seriøst, at Jesus viser os, hvem Gud er? https://brandonandress.com/2019/05/29/hell-5/ https://brandonandress.com/2019/06/15/hell-6/

https://brandonandress.com/2019/05/19/hell-3/ https://brandonandress.com/2019/05/19/hell-4/

Brandon Andress  blog  https://brandonandress.com/blog/ de 2 indlæg som vi har i dette afsnit er disse https://brandonandress.com/2019/05/05/hell/ https://brandonandress.com/2019/05/10/hell-2/ Han har også skrevet bogen  Beauty in the Wreckage: Finding Peace in the Age of OutrageSom jeg lige nu læser, og den håber jeg også jeg kan dele fra og i al fald tale om

"Jeg er den gode hyrde" siger Jesus og fortsætter så med at bestemme, hvad den gode hyrde er, sådan her "Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene" Er det nu også rigtigt, Jesus? Mener du ikke, at en god hyrde er en der er villig  til at sætte sit liv til (læs: dø) for fårene? Altså er en levende hyrde ikke bedre end en død hyrde? Men Jesus insisterer, den gode hyrde dør for fårene.  Prædikenforberedelse er de umiddelbare indtryk og ærlige overvejelser og problemer som dukker op, som jeg læser den tekst, som jeg skal prædike over den 18 april 2021 Her er evangelieteksten: Johannesevangeliet 10,11-16 Jesus siger: Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene.  Den, der er daglejer og ikke er hyrde og ikke selv ejer fårene, ser ulven komme og lader fårene i stikken og flygter, og ulven går på rov iblandt dem og jager dem fra hinanden;  for han er daglejer og er ligeglad med fårene.  Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig,  ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit liv til for fårene.  Jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold; også dem skal jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive én hjord, én hyrde.

Det sidste stop, i denne omgang, som vi følger sporet af den irreligiøse Jesus. Vi dykker ned i Johannes kapitel 9, hvor jesus helbreder en blind, og gør det på en unødig besværlig, og ja, ulækker måde Helbredelsen af den blindfødte Johannesevangeliet kapitel 9,1-7: På sin vej så Jesus en mand, der havde været blind fra fødslen. Hans disciple spurgte ham: »Rabbi, hvem har syndet, han selv eller hans forældre, siden han er født blind?«  Jesus svarede: »Hverken han selv eller hans forældre har syndet, men det er, for at Guds gerninger skal åbenbares på ham.  De gerninger, som han, der har sendt mig, vil have gjort, må vi gøre, så længe det er dag. Der kommer en nat, da ingen kan arbejde.  Mens jeg er i verden, er jeg verdens lys.« Da han havde sagt det, spyttede han på jorden, lavede dynd med spyttet, smurte dyndet på den blindes øjne  og sagde til ham: »Gå hen og vask dig i Siloadammen!« – Siloa betyder Udsendt. Han gik så hen og vaskede sig, og da han kom tilbage, kunne han se. The End of Religion af Bruxy Cavey