
Advertise on podcast: Vinen i mit liv
This podcast has
42 episodes
Language
DanishPublisher
Vinen i mit livExplicit
Yes
Date created
2021/02/12
Latest episode
2023/06/30
Average duration
58 min.
Release period
11 days
Description
Vinen i Mit Liv inviterer dig med indenfor til vin, latter og røverhistorier når dine værter, Kristine Qvist og Emilie Aabye-Hansen deler oplevelser og anekdoter fra deres liv med vin på godt og ... mindre godt.
Unlock Vinen i mit liv podcast Email contact info,
Listeners & Audience details
Email contact information
Direct podcast contact details

Listeners
Audience numbers & engagement insights

Audience details
Podcast Insights

Podcast episodes
Check latest episodes from Vinen i mit liv podcast
Episode 41: Investeringsvin med Olivia 2:2
2023/06/30
Så er vi simpelthen nået til sidste afsnit inden sommerferien. Bum! Men bare rolig, med en længde på hele 1:21 er episoden her lang nok til at vare hele din sommerferie. Næsten, ihvertfald... 🙈
Der er måske nok gået en uge ude i den virkelige verden, men her i "studiet" (aka Emilies køkken-alrum) er det kun omtrent fem minutter senere og Olivia er stadig gæst. Efter verdensrekord i intro (vi har jo noget at indhente efter en knastør del 1), får vi ENDELIG Champagne i glassene og bliver klogere på, om en vin fra højre side af kælderen egentlig smager bedre end en fra venstre side af kælderen... Vi går endnu mere i dybden med Champagne som investeringsvin og Olivia kommer med fem gode - og meget konkrete - råd til jer, der er blevet nysgerrige på selv at forsøge jer med at investere i vin.
Lyt med når vi vender fordelene ved at udvide sin vinhorisont henholdsvis i højden og i bredden og bliv inspireret til alternativ ferielæsning.
Skål for sommerferie - og rigtig god lyttelyst!
Vine smagt i denne episode:
🥂 Drappier, Brut Nature, Pinot Noir, NV, Champagne, Frankrig
🥂 Jacques Lassaigne, Le Cotet, Extra Brut, Blanc de Blancs, Champagne, Frankrig
Episode 40: Investeringsvin med Olivia 1:2
2023/06/23
Altså - I skal ikke komme og sige at vi ikke spænder vidt her i Vinen i Mit Liv: i sidste uge snakkede vi om det bedste af det billige - vine, der er nemme at få fingrene i og som ikke får dig til at græde, når du svinger Dankortet. 🥳
Det er der til gengæld en reel risiko for at vinene i dette afsnit kan gøre - især når ens kæreste forærer en af dem væk til en tilfældig håndværker som tak for godt arbejde! 💸😭
I denne uge handler det nemlig om investeringsvin og vi har besøg af den skønne Olivia aka Vindrikkeren fra Trianglen. 🥰🍷
Hun arbejder til daglig for vinhandelsplatformen Sharewine og deler gavmildt ud af sine bedste tips og tricks til spirende vininvestorer. 📈 Og hvor VIML-damerne jo normalt skyder totalt fra hoften, møder Olivia op forberedt til tænderne med en ca 8-siders roman af noter i hånden, så i denne episode tør vi godt at love at der virkelig er guf for nørderne! 🤓
Lyt med når vi runder alt fra enhjørninge til Swatch-ure og bliver lidt klogere på, hvad der gør en vin til en (potentielt) god investering. 🦄
Skål (ja, hvis vi altså havde noget at skåle i!) - og rigtig god lyttelyst!
Vine smagt i denne episode:
INGEN!! 🤯🫣 That’s right - vi snakker for meget og drikker for lidt og når simpelthen først til vinen i næste episode. 😅
Episode 39: Det bedste af det billige – feat. MENY
2023/06/15
Vi har fået MAAANGE forspørgsler på de sociale medier - som en ægte blogger ville sige det... 😄 Men ret skal være ret, vi har helt ægte fået ihvertfald et par henvendelser igennem tiden på om vi kunne lave et afsnit om vin med større tilgængelighed til mere rimelige priser. Og altså - we live to serve, så derfor skal det i denne omgang handle om det bedste af det billige.
Vinafdelinger i supermarkeder kan være en stor jungle; udvalget er enormt, men hvornår er noget et godt tilbud og hvornår er det en vin decideret for billig? Får jeg value for money eller er det noget sprøjt der gemmer sig under det skruelåg? Ja, mange spørgsmål melder sig og derfor har vi fået hjælp fra en ekspert på området, så vi ikke ender med pjask for pengene. Jacob fra MENY i Bagsværd (aka Albarino-ambassadøren) har nøje udvalgt sine bud på de bedste vine i MENYs faste sortiment til under 100 kr flasken. Lyt med når vi smager på alt fra Marilyn Monroe's hår til en lille isbjørn i kendis-indpakning, der både kan gøre dine gæster og din pengepung glade! Tak til Jacob for ugens gode anbefalinger.
Skål - og rigtig god lyttelyst!
Vine smagt i denne episode:
🍾 Marcel Martin, Crémant de Loire NV, Brut, Loire, Frankrig
🍷 Weingut Allram, Strass, Grüner Veltliner, 2021, Kamptal, Østrig
🍷 Kylie Minogue Signature, Rosé, 2021, Vin de France, Frankrig
🍷 Oliver & Lafont, Côtes du Rhône, 2020, Rhône, Frankrig
Episode 38: Beaujolais – og masser af det!
2023/06/09
Sommer sommer sommer! Så skal der let og frisk vin i glassene, og det kan de røde også godt imødekomme. I denne varme sætter vi virkelig pris på Beaujolais. Disse vine fra den sydlige del af Bourgogne planter markblomster og friske sommerbær på din tunge er elegante og saftige - mums! Vi kaster os ud i hele fem forskellige vine fra Beaujolais - og de spænder lige fra de lette, prikkende og florale til de mere fyldige, juicy og tertiære og et par stykker af dem har endda gemt en lille mus i flasken... 🐭
Bliv klogere på Gamay, Beaujolais Nouveau og intracellulær gæring når vi snakker om Carbonisk Maceration og manden, der nærmest egenhændigt ødelagde Beaujolais' ry.
Skål for sommer og vin - og sommervin... og rigtig god lyttelyst.
Vine smagt i denne episode:
🍷 Georges Duboeuf, Beaujolais-Villages, Frankrig 2021
🍷 Domaine de la Gapette, Charpenay, Beaujolais-Villages, Frankrig 2019
🍷 Brouilly no. 3, Frankrig 2017
🍷 Marcel Lapierre, Morgon, Frankrig 2021
🍷 Domaine de Fa, Fleurie, Frankrig 2020
Episode 37: Vinen i Mit Liv møder Vin Emil
2023/06/02
Damerne fra Vinen i mit liv møder Lasse Emil – Vin Emil – eller bare Lasse... kært barn har mange navne. 🤪
Lasse har en lille vinimport sammen med sin familie, hvor de importerer vine fra det meste af Europa. Nåja, og så er Lasse også medejer af en vis vinbar på Trianglen 7 sammen med ingen ringere end... ta-daaaaa 🥁 vores helt egen Kristine! Lasse har taget vinene i sit liv med og vi fortæller historierne bag mens vi smager vi på tre spændende vine fra Vin Emils sortiment.
Lasse lægger stærkt ud med bobler (man skulle nærmest tro, han kendte vores smag 🙈🍾🥂) og skåner os gudskelov for både Kiwivin og Möet Nectar, som han drak meget af i sine unge dage.
DISCLAIMER: Da vi har optaget denne episode på Kristine og Lasses vinbar, er lydkvaliteten ikke helt på samme, høje niveau som vi ellers holder os. 😇 Vi håber, I vil bære over med os. 😘
Vine smagt i denne episode:
🥂 Bernard Tornay, Brut Rosé, Bouzy, Champagne, Frankrig, NV
🍷 Weingut Stefan Müller, Krettnacher Altenberg, Kabinett Saar, Tyskland, 2017
🍷 Bodega Enate, Cabernet Sauvignon Reserva, Somontano, Spanien, 2014
Episode 36: Chenin, Chenin, Chenin
2023/04/28
Vi havde en plan... indtil vi lagde en ny. Emilie citerer Robert Burns (og lyver kun ganske lidt):
"The best laid schemes o' mice an' men / Gang aft a-gley"
(... ja altså, sådan skulle det have lydt) og Kristine mener at de kuldsejlede planer sgu nok er dessertens skyld.
Nå, men hvorom alting er, handler ugens episode om en af Emilies yndlingsdruer, nemlig Chenin Blanc. Vi smager os igennem hele fire vine på denne perle og konstaterer undervejs at Chenin:
1) skal drikkes før den uddør 🫠
2) muligvis laver nogle af de mest undervurdere vine i verden... vi mener ihvertfald slet ikke, at den får den anerkendelse, den fortjener!
Vi er absolut fans og tilslutter os med begejstring Pascaline Lepeltier's kampråb: "Chenin, Chenin, Chenin!"
Lyt med når vi tager turen rundt om Chenin fra det klassiske til naturvinen og fra den helt billige prisbasker til den eksklusive topting.
Skål - og rigtig god lyttelyst!
Vine smagt i denne episode:
🥂 Arnaud Lambert, Les Perrieres, Saumur, Loire, Frankrig, 2019
🥂 Mai & Kenji Hodgson, Les Aussigouins, Anjou, Frankrig, 2020
🥂 Spier, Signature, Chenin Blanc, Stellenbosh, Syd Afrika, 2022
🥂 Alheit Vinyards, Nautical Dawn, Chenin Blanc, Stellenbosh, Sydafrika, 2019
Episode 35: Vinen i Mit Liv besøger Sjask
2023/04/21
Venner - det er ikke længere til at komme uden om: foråret er her for fulde gardiner og findes der en bedre måde at fejre de lune dage og lyse aftener end med kølig vin i store glas? Øhhhh nej! Derfor er damerne i denne uge taget på besøg i den nyåbnede vinbutik, Sjask, for at besøge en gammel ven af programmet: Lars (formerly known as Lars fra R9 Wine) var nærmest den allerførste gæst på Vinen i Mit Liv (altså, hvis man ser bort fra Martine, aka Søstersmøster, men hun føles nærmest som fast inventar). Her 2 år senere har Lars' vinrejse ført ham til Saxogade 81 på Vesterbro. Sjask er med sine ca 12 m2 muligvis Københavns mindste vinbutik, men på hylderne er alligevel blevet plads til over 100 forskellige flasker, hvoraf ca. 90% er naturvin.
Lars skænker sommerlige vine, der i følge ham selv, skal nydes let afkølede i store tåre med hovedet tilbage og sol i øjnene - det bare være sjovt og lige til! Hørt ! 👏
Hvordan smager en vin, der ikke kun vil slås? Hvad er Lars' naturlige kropsduft? Og skal Bob Dylan til at være fast inventar i vores podcast? Få svarene på alt dette og mere til, når der i denne uges episode bliver skænket vin man gerne vil danse til 🕺👯♀️
Skål - og rigtig god lyttelyst!
Vine smagt i denne episode:
🥂 Vigna San Lorenzo, Col Tamaríe, Vino Frizzante, Veneto, Italien, 2021
🍷 Fruita Analogica, Little Fluffy Clouds, Catalonien, Spanien, 2021
🍷 Cap de Nit, Vermell, Alicante, Spanien, 2021
Episode 34: Giro d’Italia – 2. etape
2023/04/14
Vi fortsætter ufortrødent vores Giro d'Italia - og bliver på den hvide side lidt endnu - og denne gang kommer vi lidt længere rundt i støvlelandet og besøger således både forlåret (aka Toscana), baglåret (også kendt som Marche) og ... skal vi sige overlåret (eller Veneto, som det kaldes i folkemunde) - på vores tour de force i de mere eller mindre obskure, italienske druesorter.
Wow, der er smæk for skillingen her! Både på kvalitet, koncentration og personlighed; fra en begyndervenlig terrassebasker over en fadbombe af dimensioner til en sprød, urtet og til tider leverpostejsduftende sag - på den virkelig gode måde.
Lyt med når vi kaster os over nogle af Italiens vistnok ældste grønne druesorter og bliv klogere på Vernaccia, Verdicchio og Garganega.
🥂 Skål - og rigtig god lyttelyst.
Vine smagt i denne episode:
🥂 Palagetto, DOCG Vernaccia di San Gimignano Riserva, Toscana, Italien, 2016
🥂 Umani Ronchi, Vecchie Vigne, DOC Verdicchio dei Castelli di Jesi Classico Superiore, Marche, Italien, 2018
🥂 Suavia, Soave Classico, 100 % Garganega, Veneto, Italien, 2019
Episode 33: Vin til Påskeæg
2023/03/31
Så blev det Påske - Hallelujah. Men hvordan går det egentlig at sætte vin til påskeæg? 🐣 Og her mener vi altså æg i ordets bredeste fortolkning: fra hønse- og fiskeæg til chokolade- og lakridsæg. Vi kaster os ud i en æggemad med stenbiderrogn og godt med mayo på smørstegt brioche, efterfulgt af et udvalg af Påskens chokoladeæg med og uden fyld. Vi har hver især valgt en vin til hver anretning og udvalget spænder vidt fra det sprøde og friske til det tunge og søde. 🍷+🥚
Der er vin, grin og såmænd endda Folkekirkens forklaring på æggets symbolske betydning for Påsken i ugens episode af Vinen i Mit Liv når vi gør klar til alt springer ud - kom så forår!! 🐰🌸🐣
Disclaimer / trigger warning: der kan forekomme smaskelyde!
🍷 Wagner Stempel, Grauburgunder, Rheinhessen, Tyskland, 2021
🍷 3T, Albariño Neus Barrica, Rias Baixas, Spanien, 2021
🍷 Cold Hand Winery, Pyrus Danica, Randers, Danmark, 2016
🍷 Gérard Bertrand, Rivesaltes Ambré, Languedoc-Roussillon, Frankrig, 2015
Episode 32: Giro d’Italia – 1. etape
2023/03/24
Vi har endnu engang gravet dybt i skuffen efter guld til jer og selvom vi måske snakker lige lovlig meget om indian summer, synes vi stadig at dette afsnit fortjener et lyt mens vi venter på foråret...
I denne uge skal det (endnu engang, fristes man til at sige) handle om vores elskede Italien. Dog ikke med fokus på Sangiovese, Nebbiolo, Barbera eller resten af Italiens kendisdruer, som det er gjort så mange gange før. Nænej, vi giver skam vores Giro d'Italia et lille twist - støvlelandet er nemlig et sandt overflødighedshorn af lokale druesorter, som vi i denne serie af afsnit (der vil blive optaget og udgivet løbende) vil udforske nærmere.
Som på den ægte Giro d’Italia cykler vi igennem nogle af landets måske lidt mindre kendte vinregioner og smager med stor spænding og forventning på nogle af områdernes lokale - og til tider obskure - druesorter. Vi starter i Campanien, hvor der er ståpels og Vicks-frisk vind i håret for alle pengene.
🥂 Skål - og rigtig god lyttelyst.
Vine smagt i denne episode:
🍷 Donnachiara, Fiano de Avellino DOCG, Campania, Italien, 2019
🍇 Fiano
🍷 Villa Matilde, Falerno del Massico, Avallone, Italien, 2019
🍇 Falanghina
🍷 Nova Serra, Greco di Tufo DOCG, Campania, Italien, 2019
🍇 Greco
Episode 31: Madeira
2023/03/17
Denne gang har vi været en tur i skuffen efter guld og har fundet et afsnit frem til jer fra sidste sommer.
Emilie har været til eksamen i hedvine og vi udnytter at hun har masser af viden i frisk erindring. Vi skal derfor et smut til Madeira - en frodig, subtropisk ø midt i Atlanterhavet, hvor hedvinen af samme navn fremstilles. Produktionen er lille og der findes kun 8 officielle producenter på hele øen!
Emilie er svært begejstret for de gyldne dråber og det varer ikke længe før hun har overbevist Kristine. Lyt med når vi slår et slag for Madeira og Spørge-Jørgen udfritter Slikministeren!
Skål - og rigtig god lyttelyst!
Vine smagt i denne episode:
🥃 Blandy’s Sercial 10 years - Dry
🥃 Blandy’s Verdelho 10 years - Medium Dry
🥃 Blandy’s Bual 10 years - Medium Rich
🥃 Blandy’s Malvasia/Malmsey 10 years - Rich
Episode 30: Verdensturné Grenache Edition
2023/03/10
Sig mig engang; kan det virkelig passe at vi for anden episode I TRÆK slet ikke skal snakke om bobler?! Jojo, den er skam god nok - denne gang har vi nemlig fokus på verdens vistnok mest beplantede druesort ... drumroll, please ... Grenache (Garnacha, Cannonau... kært barn har mange navne)!
Vi skal på lidt af en jordomrejse med udvalgte vine fra Emilies skatkammer og Kristines kælder for at blive klogere på denne til tider måske lidt oversete druesort og dens mange forskellige personligheder. Lad dig ikke narre af den sarte nuance i glasset - der er fuld power på ugens episode.
Vine smagt i denne episode:
🍷 Aux Mages, Ætheria, Santa Barbara, USA, 2016
🍷 Contini, 'Inu, Cannonau Riserva, Sardinien, Italien, 2016
🍷 Comando G, La Bruja de Rozas, Sierra de Gredos, Madrid, Spanien, 2020
🍷 Roger Sabon, Châteauneuf-du-Pape Les Olivets, Rhone, Frankrig 2020
Podcast reviews
Read Vinen i mit liv podcast reviews
Podcast sponsorship advertising
Start advertising on Vinen i mit liv relevant audience podcasts
You may also like to advertise on these Podcasts

5472
ABC COMEDY Presents
ABC

4.8927169
Mens Rea: A true crime podcast
GoLoud

4.552151
Audio Football Club
The Telegraph

4.944108
Freedom Lifestyle
Sam Laliberte

3.911176
Making Me Watch Movies
Anthony, Jake, and Matt

5466
#FollowTheMusica
DJ LF

4.6197156
Worship Together
WorshipTogether.com

4.610798
Best in Tabletop
Colin Sherman

4.714778
Geopolitics Decanted with Dmitri Alperovitch
Silverado Policy Accelerator

517433
Marisol Nichols Podcast
Marisol Nichols