Advertise on podcast: Atleter uden filter | Louise Burgaard

I denne episode giver topdommer Mads Hansen dig et unikt indblik i den ellers ret lukkede dommerverden. Insiderviden, løn, politik, samarbejde, ledelse og meget mere bliver drøftet. Jeg leger djævelens advokat over for Mads, der svarer på de spørgsmål, som I stillede ham, da jeg lavede spørgerunde på min Instagram. Og der var mange fantastiske spørgsmål!  Er der forskel på kommunikationen mellem dommere og spillere i den danske liga og internationalt? Hvorfor dømmer dommerne ikke skridt, når der er en specifik spiller, som konsekvent tager skridt i sin finte? Er dommerne bare spillere, der ikke var gode nok? Mads fortæller alt det om dommergerningen, som du ikke vidste.  En samtale med kæmpe respekt for hinanden og en masse øjenåbnere - rigtig god lyttelyst!

Da jeg lavede en spørgerunde på Instagram, spurgte jeg jer lyttere om, hvad I syntes kunne være interessant at høre om i podcasten. En lytter skrev, at vedkommende gerne ville høre historien om en atlet, der har skiftet spor og lavet et "u-turn" i sin karriere. Den historie får I nu!  Emilie Uttrup flyttede som 19-årig alene til Kina for at forfølge en drøm om at være professionel rytter. Der var hun med i en meget alvorlig bilulykke, og efter hun var kommet sig fysisk, genoptog hun sin ridekarriere i Danmark. Men efter noget tid fandt hun ud af, at hendes drømme og mål havde ændret sig, og at hun ikke længere brændte for at ride. Hun købte en "oneway-ticket" til Australien, lærte at surfe, selvom hun absolut ikke var et naturtalent og har nu både været til EM og VM i surfing.  Glæd jer til at høre Emilies vilde historie - rigtig god lyttelyst!

I denne episode skal du møde en kvinde med en kæmpe passion, og som er 100% selfmade! Kitesurfer Therese Taabbel blev lært op af sin far og havde en aftale med lærerne i skolen om, at når vinden blæste, så smuttede hun fra timen, for så skulle hun ud på vandet. Hun har ingen træner, ingen klub, hun er sin egen chef og har lært selv at række ud til sponsorer, så hun kan leve af sin sport.  Therese var på camp som 10-årig kun med drenge, der var helt op til 20 år, men hun var ligeglad, for hun elskede og elsker kitesurfing. Derfor kan det også føles som en kæmpe sorg, når hun lige nu ikke kan få lov til at dyrke sin passion på vandet pga. en knæskade. Hun fortæller ærligt om det mentale arbejde, hun er igennem, når hun et helt år har kæmpet sig tilbage fra en skade, men bliver ramt af en ny en af de første gange, hun er på vandet igen.  

Basketballspiller Enna Pehadzic har oplevet en del udfordringer i sit relativt korte 25-årige atletliv. Hun kom i april 2021 ind på hospitalet med tre blodpropper i sin lunge og fik derefter konstateret den kroniske sygdom essentiel trombocytose. Hun blev forinden da udsat for psykisk terror af sin træner på college i USA og kæmpede også med 6 knæoperationer.  I denne episode skal du møde en ægte fighter, der prøver at kæmpe sig tilbage på banen igen i dansk basket, men som drømmer om at kunne ende sin karriere som professionel i udlandet. Enna vil gerne inspirere andre atleter derude ved at vise, at man godt kan være atlet og kronisk syg på samme tid. Hvis du er i samme situation som Enna, så vil vi vildt gerne høre fra dig og bryde tabuet om kronisk sygdom i elitesport.  I denne podcast taler vi om meget tunge emner som angst og selvmordstanker. Vi opfordrer på det kraftigste til at søge professionel hjælp, hvis du kæmper med dette. 

Jeg er ikke meget til "motivational speeches", men jeg blev oprigtigt motiveret af at tale med basketballspiller Iffe Lundberg. Ikke fordi vi nødvendigvis er enige om alt, men Iffes selvtillid og tro på egne evner, tror jeg, kan være til inspiration for mange andre end kun jeg selv.  I podcasten diskuterer vi Iffes budskab "man kan, hvad man vil". Han sætter også ord på, hvordan vi i Danmark oftest bliver opfordret til at have en plan B - men hvorfor ikke gå efter sin drøm først og så kan en uddannelse altid komme bagefter?  Iffe har generelt en meget udansk "f*ck janteloven tilgang", som er vildt befriende og interessant at høre om.  Jeg beklager, at der er en smule skratten på lyden i starten af vores samtale, det går hurtigt væk, det lover jeg!

Er du også en af dem, som måske ikke er det åbenlyse talent, men som kæmper dig vej med hårdt arbejde?  Så kan du muligvis spejle dig selv i fodboldspiller Sanne Troelsgaard. Sanne blev siet fra på ungdomslandsholdet, men kom stærkt tilbage, og nu står hun som en af de spillere med flest landskampe på cv'et på kvindelandsholdet.  Sanne og jeg taler om hendes temperament, respekten for kvindefodbold, og hvordan træning har været en del af hendes sorgproces efter at have mistet sin far.  Derudover runder vi samtalen af med en snak om vores forhold til mad, og hvordan det fortsat kan være et sårbart emne, selvom vi er rutinerede eliteatleter.

Husker du menneskene omkring dig, der har hjulpet dig på vejen mod guldet?  Det gør PL-guldvinder Lisa Kjær Gjessing i allerhøjeste grad. Hendes trænere, sparringspartner og familie er det første hun nævner som grundene til, at hun var i stand til at vinde det ypperste. Ikke at forklejne hvor sej Lisa selv er, og hvilket “f*****g bæst” hun er på banen (citat: hendes fysiske træner).  Lisa understreger i denne episode, at man skal favne mere end sig selv, sige tak og give noget igen til dem, der har hjulpet én på vejen mod drømmen. Få et indblik i Lisas ydmyge tankegang, og hvordan hun har gennemlevet intet mindre end to beundringsværdige elitesportskarrierer.

Den her er specielt til dig, der har satset alt som teenager for at forfølge dine drømme. Jeg syntes, det var et stort skridt at flytte til Frankrig som 26-årig, men tidligere danser og tre gange europamester og verdensmester Tania Kehlet flyttede til Italien som 16-årig for at danse. I en tid uden Facetime og Ryanair, hvor hun skulle købe taletidskort for at tale med familien, og en flybillet kostede 5000 kr..  Tania fortæller om, hvordan hun og hendes mand og partner Emanuel levede af en kassekredit, som de ikke anede, hvordan de skulle betale tilbage. Det skubbede dem ud til at finde løsninger, hvor de bl.a. tog til Hongkong for at undervise i dans i 6 uger og trænede mellem 00.30 og 3.30 om natten.  Tania er i sandhed en inspirerende kvinde, der har været ekstremt målrettet og har sat et kæmpe aftryk på sin sport.  God lyttelyst!

"De fleste dage kan jeg sige "tak for den karriere, jeg fik"", og så er der dage, hvor jeg tænker "årh, hvor ville jeg gerne tilbage!".  Denne episode er med min tætte veninde og tidligere både klub- og landsholdskollega Anne Mette Pedersen, og den er derfor meget personlig. Anne Mette måtte desværre stoppe sin håndboldkarriere ufrivilligt pga. en bruskskade i sit knæ, og hun sætter ord på, hvordan det er altid at skulle mærke efter, sige fra over for trænere og deale med berøringsangst fra medspillere. Anne Mette kan med ro i hjertet sige, at hun gjorde alt, og derfor kan hun nu være taknemlig, for den karriere hun fik og give sine erfaringer videre.  Den her er til alle jer, der selv har måtte stoppe med jeres sport pga. skader, og jer der har et menneske tæt på, som kæmper med langvarige skader. Anne Mette gjorde i hvert fald mig klogere på, hvordan jeg skal hjælpe medspillere som hende i fremtiden. 

Velkommen langt om længe til sæson 2 af Atleter uden filter. Vi starter denne sæson på en lidt anderledes måde, da denne episode ikke har nogen gæst. Det er en solopodcast med mig, fordi jeg havde noget på hjerte, som jeg gerne ville dele med jer.  Den handler om mit forhold til min krop og min tidligere meget sort/hvide tilgang til atletlivet. Det kan være enormt sårbart at tale om ens krop som atlet, da der er et naturligt stort fokus på den, da den er vores vigtigste redskab i vores sport. Samtidig ser den ofte meget forskellig ud fra almindelige kroppe, og det kan være svært som ung at håndtere - jeg taler af erfaring. Og man kan hurtigt blive påvirket af, hvad andre gør eller hvad medierne bilder én ind.  Jeg håber meget, at I kan lide den nye sæson og vil følge ligeså engageret med som i sæson 1. 

Denne episode er den sidste i første sæson af denne podcast - og hvilken afslutning med Peter 'dupreeh' Rasmussen fra e-sportsholdet Astralis som gæst. Peter giver os en opdatering på fordommene om e-sport, som stadig lever i bedste velgående på trods af, at de har overhalet de fleste andre sportsgrene på popularitet, streams og økonomi. Han krydrer samtalen med en masse både sjove og rørende anekdoter, hvor I bliver inviteret med ind i hverdagen hos Astralis. Den måde, som de arbejder på i Astralis virker enormt professionel, kærlig og dedikeret. Peter giver et indblik i kulturen på holdet og hvordan de har været med til skabe en sportsgren, til total dominans af sporten, til nu hvor de skal finde et nyt ståsted med udskiftning i truppen og benhård konkurrence. Peter er en vildt sympatisk atlet og menneske, og jeg nød virkelig samtalen med ham, som gjorde mig rørt, mundlam og oplyst. Jeg håber også I kan li’ den!

“Hvad kan være så anderledes ved at spille i udlandet? Spillet er jo det samme”. Ja, men kulturen gør hele forskellen. Kultur er vores vaner, værdier og alt det vi gør, som vi er blevet opdraget til at gøre. Dét som for os er normalt. Er det normalt at danse i omklædningsrummet inden en vigtig kamp eller er det nonsens? Taler klubpræsidenten med store bogstaver når I taber eller blander han/hun sig ikke i det sportslige? Råber du “hey, læg for fanden den aflevering ordentligt” til din medspiller eller er det kun op til træneren at være verbal over for spillerne? Denne episodes gæst er volleyballspiller Trine Kjelstrup, som aldrig følte at hun passede ind i den danske volleyballkultur, som havde svært at forstå hendes fandenivoldskhed og udadreageren. I Danmark kan vi være konfliktsky, og vi vil helst gerne have, at alle bare skal have det godt og være venner. Eller er det kun noget som Trine og jeg har oplevet i vores elitemiljøer? Lyt til vores take på dansk elitesportskultur vs. vores oplevelser i udlandet.