Advertise on podcast: Blinde Vinkler

Udviklingen af Gig-platforme - eller arbejdsplatforme på dansk - har strømlinet bestilling af opgaver, som feks madudbringning, og har haft enorm betydning for rigtig mange menneskers arbejdsliv og vilkår verden over. En tredjedel af amerikanerne arbejder allerede for en digital platform. Og flere og flere af os danskere vil også også have en app som chef - eller i hvert fald som koordinator - i fremtiden. Det er uden tvivl let for os brugere. Men betaler platformsarbejderne prisen for vores convenience? I tredje sæson af Blinde Vinkler tager vi afsæt i begrebet ’FRIKTION’, og ser nærmere på den skjulte pris vi betaler for noget er smart. Podcasten er produceret af Ingeniørforeningen IDA og IT-Branchen Gæster:  Rasmus Emil Hjorth, udbringningsbud for Wolt  Anna Ilsøe, Lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Olivier Hollesen, Head of operations hos Wolt Links: Anna Ilsøe https://faos.ku.dk/ansatte/?pure=da/persons/138021 Debatindlæg fra Rasmus Emil Hjorth https://www.information.dk/debat/2021/03/wolt-afskraekker-bude?lst_cntrb

Gennem hele menneskehedens historie har vi arbejdet mod at gøre livet lettere, været optagede at fjerne friktion gennem udvikling og opfindelser. Men måske er vi nået til et sted, hvor vi ikke har brug for mindre friktion - men tværtimod mere? I denne episode tager jeg de mest kritiske briller på og flyver op i helikopterperspektivet for at betragte friktionens betydning i vores liv, og hvilken verden vi ønsker at skabe med teknologi.  I tredje sæson af Blinde Vinkler tager vi afsæt i begrebet ’FRIKTION’, og ser nærmere på den skjulte pris vi betaler for noget er smart. Podcasten er produceret af Ingeniørforeningen IDA og IT-Branchen Gæster:  Miriam Rasch, forfatter til bogen "Friction: Ethics in the age of dataism" Kim Escherich, ekspert og konsulent i data etik Links: Friction: Ethics in the age of dataism af Miriam Rasch (på hollandsk) https://www.debezigebij.nl/boek/frictie/ Artikel fra Eurozine: 'Friction and the aesthetics of the smooth' https://www.eurozine.com/friction-and-the-aesthetics-of-the-smooth/ Muldiverset https://muldiverset.dk

Sociale Medier har forbundet os digitalt og er for ikke særligt længe siden blevet besunget for potentialet til at skabe en verden hvor alle kan komme til orde - store som små.  Det taler vi ikke så meget om længere, for når taletiden bruges til at sprede had, misinformation og opfordringer til vold, ligner det ikke længere en styrkelse af demokratiet. Tværtimod.  Hvilken indflydelse har det, at friktionen gradvist er blevet minimeret på sociale medier? Og hvad er det for en ny type friktion man nu taler om at tilføje, for at dæmme op for det uønskede indhold, og minde os om at eftertanke måske ikke er dumt i forbindelse med kommunikation. Jeg taler med Vincent Hendricks og Maia Kahlke Lorentzen, som leverer nogle helt konkrete forslag til, hvordan man - i overført betydning - bygger fartbump og laver rundkørsler på sociale medier.

Fristelserne online følger dig overalt. Og der er meget kort fra lysten rammer dig til at ville eje en ting, til den få klik senere er på vej til dig. Det er uhyggeligt let at shoppe på nettet. Men er det FOR let? Og hvilke konsekvenser kan det have at vores impulskontrol udfordres mere og mere? Denne episode af Blinde Vinkler handler om online shopping. I mange år har man i tech-verdenen arbejdet på at minimere den mindste modstand og besvær mellem den digitale og fysiske verden. Målet har været at fjerne friktion og gøre det så let som muligt at være bruger. Vi forventer efterhånden fuldstændig gnidningsfrie digitale oplevelser, og vi irriteres ved det mindste fartbump. Men hvad er konsekvenserne ved en glat og friktionsfri verden? I denne tredje sæson af Blinde Vinkler tager vi afsæt i begrebet ’FRIKTION’, og ser nærmere på den skjulte pris vi betaler for noget er smart. Podcasten er produceret af Ingeniørforeningen IDA og IT-Branchen Gæster: Anton Gade-Nielsen, radiovært Ekstremt Online, 24syv Nicholai Reinseth, Chief Experience Officer EMEA hos Merkle Mette Skammeritz, konceptudvikler hos Holm kommunikation, indehaver af meme-profilen @Skammekrogen Ib Gulbrandsen, lektor ved institut for Kommunikation og Humanistisk videnskab på RUC

Tilbage i 2015 blev et nyt landsdækkende digitalt værktøj taget i brug i jobcentrene. Det skaber dataprofiler af arbejdsløse på baggrund af personoplysninger. Ved hjælp af kunstig intelligens kommer det med en udregning om hvorvidt, en arbejdsløs borger er i risiko for at blive langtidsledig. Men det har mødt stor kritik. Blandt andet for at diskriminere på baggrund af etnicitet og fordi forskere mener, at det simpelthen er urimeligt at stemple ledige på baggrund af dataprofilering. Blinde Vinkler er en podcastserie som undersøger, hvordan man drejer på biasknappen og sørger for lige muligheder for alle - i arbejdet med teknologi og videnskab. Den er produceret af Ingeniørforeningen IDA og IT-Branchen

Danske nyhedsmedier er i gang med at udvikle deres egne anbefalingssystemer, der kan håndtere det massive flow af nyheder og give brugerne hvad de ønsker. Men meget gerne uden de samme problemer med filterbobler og kaninhuller der ender i ekstremisme, som Facebook og Youtube roder med. Projektet hedder PIN - Platform Intelligence in News. Og det er et research projekt over de næste 3 år, der skal benytte kunstig intelligens til at hjælpe med at udvikle nyhedsmedier, der er mere relevante, engagerende og informerende.  Blinde Vinkler er en podcastserie som undersøger, hvordan man drejer på biasknappen og sørger for lige muligheder for alle - i arbejdet med teknologi og videnskab. Den er produceret af Ingeniørforeningen IDA og IT-Branchen

91% af den offentlige sektor, forventer at de vil bruge kunstig intelligens om bare tre år. Allerede i dag bruges kunstig intelligens til vurderinger af feks udbetalinger af offentlige ydelser, men i de kommende år vil brugen af kunstig intelligens og machine learning brede sig til sagsbehandlingen.  Men hvordan skal Kunstig Intelligens bruges? Skal en AI-assistent bidrage med research, skal den rådgive, komme med forudsigelser om mennesker eller ligefrem træffe beslutninger? Og er det overhovedet etisk ansvarligt at bruge kunstig intelligens på meget følsomme områder, som har stor betydning for menneskers liv - eller omvendt - er det ansvarligt IKKE at bruge kunstig intelligens, hvor den reelt kunne hjælpe?

I en verden der er præget af visuel kultur, bliver blinde og synshæmmede ofte glemt af den digitale teknologi. Alligevel er det den teknologiske udvikling, der er med til at gøre deres dagligdag nemmere. Disse udfordringer og muligheder bliver vendt i dette afsnit af Blinde Vinkler.

Vores mulighed for at opsamle information i digital form er eksploderet. Men data er ikke neutralt, hverken når det opsamles, analyseres eller bruges - og både sexisme, racisme og andre typer diskrimination dukker op i data produkter. Ikke desto mindre bruges og fremstilles data ofte som sandhed i en tid, hvor vi falder i svime over Big Data’s samfundsændrende potentialer. Det er én af hovedpointerne fra bogen Data Feminism, som udkom i år. Marie Høst taler med den ene forfatter til bogen, Lauren F. Klein.

Der er helt sikkert flere kvinder og etniciteter i computerspil end nogensinde, og flere og flere computerspils-karakterer dukker op der udfordrer den stereotype norm. Hvilken bevægelse er i gang og hvor langt er vi kommet? Og hvilke mekanismer bestemmer egentlig hvordan en computerspils-karakter skal se ud og opføre sig? Gæster: Ida Katrine Hammeleff Jørgensen, Postdoc på ITU, forsker i diversitet i gaming og kvinderollens udvikling i computerspil.  Astrid Refstrup, CEO og co-founder af Triple topping games og game director. Står bag spillet Welcome to Elk.