Advertise on podcast: Sharia Manifestet

#sufisme "#islam #yaqin #kashf #iman #imam al-haddad Hjertestarter #103 tager udgangspunkt i begrebet koranens begreb "yaqin" - den rene overbevisning - som det forstås i den klassiske spirituelle tradition. Vi kommer ind på de tre hovedveje til at gøre troen mere rodfæstet i hjertet og de tre niveauer af overbevisning herunder "kashf", hvor Allah fjernet sløret til det usete.  Hjertestarter-serien er korte meditationer, der fokuserer på sindet og hjertet og på sjælens ro og oplysning. Afsnittene tager udgangspunkt i islams dybe og rige spirituelle lære. Du kan lytte til afsnittene igen og igen - når hjertet flimrer og livet slår gnister eller går i hårknude. Når du har brug at samle trådene i kaosset. Når du har været for langt væk fra Allah og længes efter Hans nærvær, omsorg og barmhjertighed. Giv dig selv plads og ro. Mærk Allahs nærvær og kærlighed. Giv slip på dig selv, hengiv dit hjerte til Allah og lad Ham drage omsorg for det.  Lyt til episoderne i livets pauser og overgange: på vej til arbejde eller skole, i bussen eller toget, når du er alene med dig selv, i mørket inden du skal sove, mens du går en tur i naturen, når du brug for eftertanke, fordybelse og refleksion.  husk os i dine bønner og dua

Islam - spiritualitet - Allah - qadr - tillid til Allah - tawakkul - selverkendelse - tazkiyya al-nafs - selvets renselse Denne hjerte-starter handler om tillid til Allah og bevidstheden om Allahs visdom i alle stadier og tilstande i livet. Prøvelser og modgang er ofte kilde til selvets renselse og udvikling.  Hjertestarter-serien er korte meditationer, der fokuserer på sindet og hjertet og på sjælens ro og oplysning. Afsnittene tager udgangspunkt i islams dybe og rige spirituelle lære. Du kan lytte til afsnittene igen og igen - når hjertet flimrer og livet slår gnister eller går i hårknude. Når du har brug at samle trådene i kaosset. Når du har været for langt væk fra Allah og længes efter Hans nærvær, omsorg og barmhjertighed. Giv dig selv plads og ro. Mærk Allahs nærvær og kærlighed. Giv slip på dig selv, hengiv dit hjerte til Allah og lad Ham drage omsorg for det.  Lyt til episoderne i livets pauser og overgange: på vej til arbejde eller skole, i bussen eller toget, når du er alene med dig selv, i mørket inden du skal sove, mens du går en tur i naturen, når du brug for eftertanke, fordybelse og refleksion.  husk os i dine bønner og dua

Sharia-manifestet (islam og racisme - #25) begynder med Profetens afskedsprædiken ved Arafa-bjerget lidt udenfor Mekka kort før hans død - for mere end 1400 år siden.     Profetens ord til den nye muslimske menighed er en verdenshistorisk begivenhed, et helt nyt paradigme for menneskeheden, folkeslagene og eftertiden: alle forestillinger om etnisk og racemæssig overlegenhed afvises entydigt - islam er uforeneligt med racisme, ingen folkeslag, hudfarve eller menneskeracer er de andre overlegne.  Koranens og islams vision for menneskeheden og folkeslagene er revolutionerende: Allah har skabt forskelle i sprog, kultur, etnicitet, hudfarve, normer og religion for at vi skal lære af hinanden og kende hinanden - i gensidig respekt og anerkendelse. Samtidig er europæisk idehistorie - fra oplysningstid, koloniperioden og op til den moderne periode - mere end 1000 år senere - stadig gennemsyret af ideer om race-hierarkier, den hvide races overlegenhed og guds-udvalgte folkeslag. Disse kulturelle koder bruges flittigt til retfærdiggørelse af undertrykkelse af andre folkeslag, slaveri, holocaust, race-renheds-politik, dominans - endda ofte på bibelsk grundlag.   Racismens kultur- og idehistorie præger stadig vestlige politikeres promovering af anti-muslimsk had, og er ligeledes kernen i zionismens tankegods og folkemorderiske praksis: ét folk - blod og etnicitet - er udvalgt af Gud over alle andre på jorden, og har derfor har særlige rettigheder til at dræbe og fordrive andre fra deres jord og land.   Vi kaster lys over Banu Israels udvalgthed, som den forekommer i koranen, og jødernes særlige relation til Palæstina. Ligeledes taler vi om Palæstina og Jerusalem, som helligt land for muslimer: Profetens himmelrejse og de muslimske profeters fællesskab har sin rod i Palæstina.   Isam B læser op af afsnittets novelle om anti-jødisk hate crime: Jødiske Rebekkas to sønner bliver overfaldet af skolekammerater med muslimsk baggrund.   Kritik af og modstand mod Israel må aldrig forveksles med jødehad, og muslimer må ikke vige og tie i kritikken af folkemordet. Samtidig er det vigtigt, at beskytte og slå ring om vores jødiske medborgere og aldrig forfalde til vold   Som muslimer skal vi altid tale uretfærdigheden og racismen i mod. Det kræver klarsyn og styrke og mod. Også, og måske især, når det gælder opgøret med racisme og diskrimination i muslimske rækker, som desværre er udbredt - ikke mindst når det gælder ægteskab, hvor unge muslimer holdes fast af forældre i frastødende og racistiske opfattelser af klan, nationalitet og etnicitet.  

Hjertestarter-serien er korte meditationer, der fokuserer på sindet og hjertet og på sjælens ro og oplysning. Afsnittene tager udgangspunkt i islams dybe og rige spirituelle lære. Du kan lytte til afsnittene igen og igen - når hjertet flimrer og livet slår gnister eller går i hårknude. Når du har brug at samle trådene i kaosset. Når du har været for langt væk fra Allah og længes efter Hans nærvær, omsorg og barmhjertighed. Giv dig selv plads og ro. Mærk Allahs nærvær og kærlighed. Giv slip på dig selv, hengiv dit hjerte til Allah og lad Ham drage omsorg for det.  Lyt til episoderne i livets pauser og overgange: på vej til arbejde eller skole, i bussen eller toget, når du er alene med dig selv, i mørket inden du skal sove, mens du går en tur i naturen, når du brug for eftertanke, fordybelse og refleksion.  Dagens hjertestarter handler om "muraqaba" - hjertets selvkritiske årvågenhed. Afsnittet er bygget på Imam al-Haddads (d. 1720) klassiske brev om hvordan hjertets selvbevidsthed og samvær med Allah opdyrkes og udvikles. God fornøjelse og husk os I dine dua og bønner.   

Vi snakker med muslimsk psykolog og autoriseret psykoterapeut Taj Adeel. Taj Adeel har skabt overskrifter efter sin kronik i Berlingske Tidende, der gør op med tavshed og en strime tabuer omkring psykisk sygdom, vold og psykisk, samt destruktive opdragelses-mønstre.   Taj Adeel er desuden aktuel med bogen "Opdragelsens Arv - Mønstre, brud og fremtidens udfordringer" som handler om at bryde barndommens mønstre og komme videre fra traumer, misbrug, psykisk og fysisk vold, etc.  Vi går i dybden med artiklen og de pointer og emner dem tager op, men også de misforståelser den har affødt. Desuden går vi ind hvad psykoterapien og Adeels praksis og mangeårige erfaring med psykoterapi.  

Fælles Fremtid er et helt nyt politisk parti i det danske politiske landskab. Partiet vil gøre op med islam-hadet og den splittelse, det har været skabt i samfundet siden 11 September, 2001.  Partiet appelerer bredt til alle danskere. Særligt Palæstina står højt på dagsordenen, ligesom viljen til at genskabe tolerance, frihed og tillid mellem samfundets parter og borgere. Samtidig er partiet bygget på et løfte om at værne om muslimer og islam i Danmark - i alle dets etniske, politiske og religiøse retninger - og muligheden for at leve frit og med integritet som muslim.  Lyt med når vi går i dybden med ideerne og visionerne bag partiet, og snakker med grundlægger Khalid Amin, som har en fortid i Hizb ut Tahrir, men har brudt med sin politiske fortid.

Naveed og Kasper drøfter dagens emne om islams opfattelse af natur og liv. Islam ser den fysiske og biologiske verden som en udfoldelse af Allahs vilje og magt. Dyr og planter har bevidsthed, følelser og et indre liv, og lever sammen i samfund med kommunikation, normer og endda tilbedelse af Allah. Islams verdensopfattelse er holistisk og radikalt anderledes end den dominerende sekulære naturopfattelse, der reducerer naturen og ofte endda liv, til et instrument og et produkt. Dyk med os ned i en helt anden opfattelse af liv, verden og natur.  Isam Bachiri læser novellen "En helt ny verden". Vi har besøg af Lutfi Radwan, der driver en økologisk halalgård i England. Manifestpunkt 22 Klodens økosystemer og dyre- og planterigernes mangfoldighed er blandt tegnene på Allahs magt og nåde. Dyr og planter har deres egne samfund og deres egen form for bevidsthed og tilbedelse. Mennesket har et enormt ansvar for opretholdelsen af klodens liv og miljø, som muslimer i langt højere grad skal involvere sig i sammen med mennesker med andre livsopfattelser. Al musik i episoden er fra Artlist.io. Medvirkende: Lutfi Radwan, Naveed Baig, Kasper Mathiesen, Sofie Clausager Dar   ​

I denne dybdegående samtale og diskussion mellem imam Naveed Baig, debattør og islamkritiker Christian Marcussen og islamolog Kasper Mathiesen, optaget i Dansk Islamisk Center, kommer vi vidt omkring og godt i dybden mere flere emner: Censur og ytringsfrihed, islam og muslimer i Danmark, Rasmus Paludan, den nye blasfemi-lov, truslen mod frihedsrettighederne.  Bør det være lovpligtet at undervise i den såkaldte karikaturkrise, og i så fald på hvilket ideologisk fundament? Skal staten opdrage muslimske børn og unge via det offentlige uddannelsessystem til at stå imod og acceptere hån, spot og latterliggørelse af deres religion? Bliver muslimer diskrimineret i Danmark?  Har islamkritikerne sovet i timen, nu hvor blasfemiloven genindføres i nye klæder? Hvilke konsekvenser kommer til det til at have for ytringsfrihed og borgerrettigheder generelt, også på andre områder? Er dette begyndelsen på enden for det frie, liberale  samfund? Hvor kommer truslen mod ytringsfrihed fra idag? Kina, USA, den muslimske verden - eller er det techgiganterne og den globale presse, der blokerer verdens befolkninger fra at kende sandheden om hvad der foregår? Og hvad med Palæstina?  Vi takker Christian Marcussen for at medvirke venligt og åbent og lyttende i podcasten.

“Islam og ytringsfrihed: Fra tungens brug i islam til koranafbrændinger, Christian Marcussen og Palæstina-aktivisme.” Dette afsnit af sharia-manifestet kunne næppe have været mere aktuelt: Afsnittets novelle, “Screenshot”, som oplæses af Isam B., handler om 19-årige Nabil, der er palæstinensisk aktivist, og som taler højt om uretfærdigheden mod det palæstinensiske folk. Nabils brug af ytringsfriheden falder en etableret folketingspolitiker for brystet, og Nabil bliver offentligt hængt ud som nazist og terrorist, hvilket har store konsekvenser for Nabils liv og omdømme.  Er der plads til at sige sandheden om Palæstina og Israel i det danske samfund, og hvilke konsekvenser kan det have, når man ytrer sig?  Netop medier, organisationer og politikeres indsats for at kontrollere ytringer og holdninger relateret til Palæstina og Israel, også i Danmark og også rettet mod helt almindelige borgere, afsløres i afsnittet. Vi hører blandt andet om en kvinde, der har oplevet en underretning til myndighederne på sine børn pga palæstinensisk aktivisme, og en stor, dansk supermarkedskæde, der forbyder en ungarbejder at bære palæstinensiske symboler, som halskæder.  Er vi på vej ind i en periode med samfundmæssig og måske endda juridisk indskrænkning af ytringsfriheden i forhold til Palæstina og religionskritik?    Islamkritiker og debattør Christian Marcussen byder ind i en tre-parts samtale under et besøg i Dansk Islamisk Center, og vi går i dybden med konsekvenserne af og årsagerne til Paludan og koran-afbrændingerne, samt det kommende forbud mod netop det.  Bør muslimer støtte et forbud eller skal vi værne om ytringsfriheden, selv når det gør ondt på os selv og rammer det allerhelligste?  Vi snakker JPs kontroversielle tegninger, argumenter for og imod undervisning i den såkaldte Muhammed krise i vores institutioner, og ytringsfrihed og andre frihedsrettigheders hastige erodering i nutiden i kampen om sandheden og storpolitisk pres fra techgiganter, USA, OIC, Erdogan, Israel, Iran, EU, Rusland, NATO…  Afsnittets kerne er en undersøgelse af Islams lære vedrørende selve vores menneskelige ytringsevne, og hvad det betyder, at vi er skabninger, der tænker og føler og udtrykker os, men også som sårer, bagtaler, lyver, bedrager, undertrykker og snyder ved hjælp tungen. Hvad siger islam om ytringsfrihed, og hvad indebærer vores ytringsfrihed i forhold til Allah, til andre mennesker og til at opdage sandheden om Allah, livet og én selv? Hvad vil det egentlig sige at ytre sig, og hvad sker der, når man som menneske ikke længere kan tale og tænke frit? Værter: Naveed Baig og Kasper Mathiesen Oplæser: Isam Bachiri Gæst: Christian Marcussen Redaktør: Kasper Mathiesen

Naveed Baig er taget til Afghanistan for at snakke om kvinder, om uddannelse, om kønsnormer, om islam og ligestilling, om nepotisme, stammer, magt og et land i periferien af verden. Tilbagevendt til Danmark hører vi om Taleban-ledere, hvis døtre og koner bliver uddannet i udlandet, mens afghanske kvinder er forment adgang til uddannelse i hjemlandet; om afghanske kvinder, der driver store forretninger i Kabul, om en kvinderetsforkæmper, der sætter Taleban på plads, så hele huset runger.  

Hvordan står det til med kvinderne i de danske moskeer? Er moskeerne gode nok til at skabe rum for kvinder og tænke kvinder ind i arkitekturen? I dette afsnit har vi besøg af altid åbenmundede og kritiske Saliha Marie Fetteh, der var var med til at stifte Mariam moskeen, Danmarks første og eneste kvindemoske, og som ledte stedets første fredagsbøn. Vi tager hul på en åbenhjertig snak om positive og negative erfaringer med at drive kvindemoske, om at føle sig hjemløs i moskeen og savne et fællesskab. Vi snakker også om behovet for at gøre op med mandevældet i de danske moskeer, og helt nye måder at tænke og være muslimsk kvinde i nutiden. Islams fem daglige bønner i moskeen danner givetvis rammen for verdens største dagligt tilbagevendende sociale fællesskab. Fællesskaber omkring bønnen er dog stort set kun for mænd og drenge. Hvordan står det til med muslimske piger og kvinders fællesskaber, og er der lige mulighed for adgang til moskeerne i Danmark? Og hvor går man hen, hvis man som kvinde ikke lige passer ind i de religiøse fællesskaber, men gerne vil have muslimsk viden og samværd? I dette afsnit af shariamanifestet snakker vi om kvinder som religiøse autoriteter i islam - historisk og i nutiden - og stiller skarpt på den stolte, islamiske tradition for kvindelige lærde. Vi åbner også op for den svære samtale om kønsdiskrimination og forskelsbehandling i muslimske miljøer i Danmark, og diskuterer veje fremad og muligheder for at rette op på ubalancen. For hvor bliver de kvindelige muftier egentlig af, og hvorfor tænker vi oftest på en mand, når vi snakker om en religiøs lærd? Vores æres-nekrolog over en af nyere tids mest indflydelsesrige kvindelige, muslimske lærde - Shaykha Munira al-Qubaysi (d. 2022) - bringer os til Syrien og en helt enestående vidensarv, som overgår alle lærde i nyere tid, og som har ændret fundamentalt på kvinder og pigers adgang til viden i den arabiske verden. Endelig skal vi i afsnittets novelle, Unavngivne Folk, skal vi høre om Fatima, som er kvindelig lærd og som møder alvorlige udfordringer på grund af sit køn i sin moske. Novellen læses op af Isam B. Afsnittet tager udgangspunkt i manifestpunkt 40 i Dansk Muslimsk Manifest, som lyder: Både profetens tid og islams historie er fuld af kvinder som undervisere, ledere og moralske og spirituelle autoriteter. Muslimske kvinder og piger spiller allerede en stor rolle i moskeernes sociale liv, men skal i langt højere grad også integreres og involvere sig i moskeernes ledelse, bestyrelser, undervisning og formidling.  

Fra slutningen af 90erne og mere end 10 år frem spillede Khalid Amin en afgørende rolle for etableringen og udbredelsen af Hizb ut Tahrir i Danmark. Han var med da en helt ny vækkelse og bevidsthed blandt unge muslimer i Danmark spirrede frem og bredte sig midt i krigen mod terror, og Anders Fogh og Dansk Folkepartis kulturkamp for danske værdier op igennem 00erne.  Khalid holdt taler ved store anti-demokratiske møder, var med til at forme en helt ny og stærk mod-identitet blandt danske muslimer - og så var han igen og igen i medierne og på forsiden af de store danske aviser, som eksemplet på den muslimske fare og kaldet til det muslimske kalifat. Han trådte bogstaveligt talt på Grundloven.  Idag, efter en lang og svær periode med indre konflikter og kampe, er Khalid definitivt ude af Hizb ut Tahrir og forholder sig kritisk til bevægelsen og dens rolle i samfundet. Han fortæller med insider-viden om partiets ideologi og mål, om kritikken af demokratiet og kampen for kalifatet, og samtidig fortæller han historien om Hizb ut Tahrir i Danmark gennem flere årtier.    Vi starter i 1997, hvor Khalid var en ung mand, der røg hash og hang ud på Blågårds Plads med sine mere eller mindre kriminelle venner. Men en dag kommer han i kontakt med de tidligste medlemmer af Hizb ut Tahrir og pludselig går det stærkt. Hele hans omgangskreds forandrer sig i en omfattende muslimsk vækkelse, der i den grad sætter sit præg på hans eget og mange andres liv og identitet som muslimer i Danmark - endda på hele det danske samfund, som mere og mere syntes at være i konflikt med den muslimske minoritet. 10 år senere - efter 11. september, krigen i Afghanistan, invasionen af Irak og JPs tegningekrise - bliver Khalid fyret fra sit arbejde som uddannelsesvejleder pga sit tilhørsforhold til Hizb ut Tahrir, og det påbegynder en ny indre og ydre rejse, der ender i et opgør med partiet. Lyt med når Khalid fortæller om sin personlige rejse - fra hjertet og med hjernen - ind i Hizb ut Tahrir, til forsiderne af aviserne, og ud igen på den anden side til en mere nuanceret identitet.

Salaam aleykum  - velkommen til "shariamanifestet" - podcasten om islam og muslimers levede virkelighed i Danmark og vesten, podcasten, der åbent og ærligt tager favntag med de svære samtaler om udfordringer og tabuer for muslimer i Danmark. I denne forlængede episode tager vi hul på samtalen om et af de mest komplicerede og spændingsfyldte emner relateret til islam i vesten - nemlig islam og demokrati? Netop islam og demokrati er det første punkt i Danskmuslimsk manifest, som er skrevet af Naveed Baig, PhD-studerende og imam, og undertegnede, Kasper Mathiesen, som er islamolog Vi har at gøre med to ret gamle tankesystemer - demokrati eller ideen om folkets styre stammer fra Grækenland mere en 2000 år tilbage - mens Islam tager udgangspunkt i Guds åbenbaring og vejledning til menneskeheden gennem Hans udvalgte profeter. Kan de to forenes eller er de i opposition til hinanden? Er folkets styre i konflikt med Allahs åbenbaring? Vi er taget til samtale ved Nørrebro Lokaludvalg på Den Røde Plads på Nørrebro og til brunch på Alis Bageri på Nørrebro, som ligger i underetagen til Al-Faruq moskeen -  Hizb- ut-Tahrirs moske i København. Hizb-ut-Tahrir er kendt som et muslimsk og erklæret anti-demokratisk politisk parti, som er tilstede i mange lande verden over og både berømte og berygtede. Her er vi er til en meget bombastisk og meget samfundskritisk fredagsbøn hos vores brødre i Hizb ut Tahrir, og diskuterer efterfølgende stilen og vores indtryk - og hvordan prædiken adskiller sig fra det vi er vant til fra andre moskeer.  I afsnittets muslimske novelle -  Fodbold Kaffe og Kalifat - som oplæses på smukkeste vis af Isam B., møder vi Ali som er medlem af Hizh ut Tahrir og fodboldtræner på Vestegnen, og Hassan, som er aktiv i socialdemokratiet og lokalpolitisk engageret. De er begge midt i livet og begge bliver de af hinanden presset til at genoverveje deres politiske ståsted og forhold til det omgivende samfund.  Endelig  har Naveed fået lov til at interviewe Anne Sofie Allarp, som er flittig demokrati-kritikker, samfunds-revser og skribent i de danske medier - og som er kronik-redaktør på berlingske tidende. De taler åbent og bramfrit om samfundets kriser, demokratiets nedgang, racisme, minoritets-foragt - og Anne Sofie gør os klogere på hendes ide om et moratorium på 10 år for de politiske partier, som hun mener er direkte ødelæggende for demokratiet. afsnittets udgangspunkt er følgende manifest-punkt fra danskmuslimskmanifest som lyder: "Folkestyret udfolder sig på vidt forskellige niveauer af samfundet. Uden borgerens oprigtige engagement falder samfundet fra hinanden. Danske muslimer skal bidrage til folkestyret på alle niveauer og på lige fod med alle andre og bør søge større deltagelse i det partipolitiske system. Dette vil øge sammenhængskraften og tilliden i den bredere danske befolkning og være med til at udvikle samfundet i en endnu mere frugtbar retning." Værter: Naveed Baig og Kasper Mathiesen Oplæser: Isam Bachiri Gæst: Anne Sofie Allarp Redaktør: Kasper Mathiesen

I dette sær-afsnit af shariamanifestet har vi fået besøg af antropolog Abir Ismail, som er PhD-studerende på Aarhus Universitet, hvor hun gennem flere år har undersøgt ældrepleje i muslimske familier i Danmark.  Abir tager os med helt ind i ældreomsorgens praktiske arrangementer i muslimske familier i Danmark, herunder paragraf 94 ordningen - konflikter, tabuer, udfordringer og velsignelser - men giver os også indblik i ældreomsorgen som et space for familieopbyggelse, hvor religiøsitet og normer udfolder sig, tillæres og forhandles i praksis; ældre omsorg som emotionelt og spirituelt rum, hvor man udvikler sig som menneske; ældreomsorg i forhold til køn og på tværs af generationer; og endelig religionens rolle i omsorgsarbejdet. Vi kommer på besøg hos Amne, 86, i gennem de sidste 3 år af hendes liv, hvor hendes datter Faten og de øvrige 11 børn, ægtefæller, svigerdøtre, børnebørn tager sig af hende. Familiens konflikter, skam, opfattelser af religion og "det gode liv og den gode død" udfoldes, mens Abir står på sidelinjen af familien og fortæller om Amnes sidste pilgrimsrejse til Mekka og familiens måde at arrangere alt fra Amnes mad, sovested, personlig hygiejne og religiøs praksis. Vi bliver inviteret indenfor hos Umm Rami, der sammen med sin mand og fire børn har valgt at tage sig af sin skizofrene mor i eget hjem. Hvordan håndterer man vold, fysiske og psykiske overgreb fra ens egen mor som voksen - og hvorfor gør man det egentlig? Vi hører mere om religiøsitet, spiritualitet og udvikling af tålmodighed som en del af ældreomsorgen, og hvordan religiøs læring udfolder sig i praksis på tværs af tre generation omkring omsorgsarbejdet. Endelig hører vi om Abed, som har valgt at tage orlov fra sit arbejde for at tage sig af sin aldrende mor, og, mere generelt, mænd som omsorgsgivere, et emne som meget sjældent omtales, fordi kvinderne enten tildeles eller selv sætter sig på omsorgen for de ældre i familien. Men hvad med mændene, og kan der opstå konflikter omkring hvem der har mest adgang til alle de hasanaat og gode gerninger, der forbinder sig med ældreomsorgen i en muslimsk familie?  

Vi er taget til Fonden for socialt ansvar for at tale med Asim Latif, der er direktør for indsatsen for minoritetsældre. Interviewet kommer i dybden med tilstanden på ældreområdet for minoritetsældre og muslimske ældre i Danmark. Vi får statistikker og tal, samt en detaljeret uddybning af hvilke udfordringer vi står over for som muslimsk minoritet og hvilke visioner og muligheder vi har.  Asim Latif vil gerne starte en bevægelse og har brug for alle, der er interesserede i at bidrage - unge, gamle, ældre, børn, voksne, eksperter, professionelle - folk som af den ene eller anden grund gerne vil bidrage med viden eller tid eller ideer kan kontakte ham via Fonden for Socialt Ansvar.