Advertise on podcast: Kampen om historien

Jelena Bonner takkede i 1975 for modtagelsen af Nobels Fredspris på vegne af hendes mand, den sovjetiske menneskerettighedsforkæmper og atomfysiker Andrei Sakharov. Han var blevet nægtet udrejse af det kommunistiske regime. Adskillige år senere, i 2021, modtog Aleksej Navalnyj EU's store menneskerettighedspris opkaldt efter netop Andre Sakharov. Her modtog Navalnyjs datter den på vegne af sin far; selv han sad indespærret i en fangelejr. Sakharov og Navalnyj er eksempler på russiske dissidenter, som forsøgte at trodse ideologisk ensretning og politisk undertrykkelse. Vi kender konsekvenserne af deres kamp - nedbrudt helbred og tidlig død - men hvilke ligheder og forskelle er der på dissidentkulturen i Sovjetunionen og i det post-kommunistiske Rusland? Hvordan gik folk som Sakharov og Navalnyj til at være nogenlunde systemtro til at udvikle deres systemkritik? Og hvilke vilkår har dissidentkulturen i Rusland? Det er spørgsmålene i denne uges 'Kampen om historien', hvor Adam Holm taler med cand. mag. I Østeuropastudier på Københavns Universitet Katrine Stevnhøj og tidligere korrespondent i Moskva og forfatter Samuel Rachlin. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Asta Jølver Pedersen og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.

"Til de folk rundt omkring i Europa som i dag slutter sig til os i den europæiske union, vil jeg strække en hånd frem og sige; det var jeres demokratiske valg og jeres indsats som gjorde dagen mulig". Sådan lød det glade budskab 1. maj 2004, her afleveret af Irlands daværende premierminister Bertie Ahern på vegne af EU. Ti nye land blev optaget, hvor de fleste tidligere havde befundet sig på den socialistiske side af Jerntæppet under Den Kolde Krig. I dag, tyve år senere, står Europa i en skæbnestund. Ikke alene er der valg til Europa-Parlamentet og udskiftning af EU's politiske lederskab, men det krigsramte Ukraine er på tærsklen til at blive budt velkommen ind i klubben. Vil det betyde at Unionen kommer i konflikt med sin historiske mission om fred og stabilitet? Hvad bør definere de endelige grænser for EU's udvidelse? Og er Krim-halvøen og Kaukasus også Europa? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med direktør for Tænketanken Europa Lykke Friis. Derudover medvirker historieprofessor fra Oxford University Timothy Garton Ash. Musik: Adi Zukanovic.

"Hellere en hær af får anført af en løve end en hær af løver anført af et får". Det skal Alexander den Store fra Makedonien angiveligt have sagt. Han var selv den brølende løve, som førte sine tropper til den ene sejr efter den anden. En ny dokumentarserie kaster lys over den makedonske krigerkonge - og angiveligt halvgud - som tvang det mægtige Persiske rige i knæ og skabte den antikke verdens største imperium. Han anses for at være en af verdenshistoriens mest fremsynede ledere, et militært geni og en intellektuel skønånd. Men hvor meget er myte og romantik og hvor meget holder for en mere kritisk betragtning? Hvorfor ville Alexander underlægge sig det ene folkeslag efter det andet? Og hvilken påvirkning har fortællingen om ham for den moderne vestlige historie? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med lektor i historie Christian Ammitzbøll Thomsen. Derudover medvirker adjunkt i kunsthistorie Amalie Skovmøller. Musik: Adi Zukanovic.

"Føreren har givet ordre til den endelige løsning af det jødiske spørgsmål. Vi, SS, er blevet betroet at gennemføre opgaven". Sådan sagde Rudolf Höss, kommandant i Auschwitz, da han i 1946 sad på anklagebænken i Nürnberg og endte med at blive dømt til døden for sit ansvar for udryddelsen af flere end en million jøder. Nu er Höss og hans kone og børn omdrejningspunkt for en ny spillefilm, der ser nærmere på hvordan man kunne bo klos op ad gaskamre, krematorieovne og pigtråd og samtidig mene at have fundet 'Paradis' i dette Helvede på jord. Hvorfor er det relevant at kigge på det trivielle familieliv for at forstå morderen? Hvem var Rudolf Höss i grunden? Og hvordan bearbejder som efterkommer af de ledende nazister den betændte fortid? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med lektor i tyske studier Moritz Schramm og historiker Simon Schultz van Engeland. Musik: Adi Zukanovic.

Miljøbevidsthed er kommet for at blive. Sådan lød det fra Centrum Demokraternes trafikordfører, Arne Melchior, tilbage i 1999. Han mente, at den blyfri benzin var nøglen til at få et bedre klima. Siden har piben som bekendt fået en anden lyd, og en ny klimabevægelse med blandt andre Greta Thunberg i spidsen har de seneste fået vind i sejlene og mobileret især de unge om klimasagen. Men hvad var det for en miljøbevidsthed, der havde indfundet sig ved overgangen til det 21. århundrede? Hvilke kampe var gået forud? Og set i et historisk perspektiv, hvor langt er vi så i dag kommet med vores bevidsthed om miljø og klima? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med lektor og klimaforsker Stefan Gaardsmand Jacobsen. Derudover medvirker også professor i global historie på University of Oxford Peter Frankopan. Musik: Adi Zukanovic.

Anker Jørgensen står i den offentlige erindring som manden, der næsten førte Danmark på randen af den økonomiske afgrund i en tid med massearbejdsløshed. Men han var også manden som hele befolkningen, også de politiske modstandere, var på fornavn med. Anker var på en og samme tid populær og i gevaldig modvind. En ny tv-serie om hans regeringstid har aktualiseret den rolle, han spillede i dansk politik. Hvordan forløb hans i alt ni år som statsminister? Og hvad var det for en socialdemokratisme, Anker Jørgensen repræsenterede i en tid med krise, europæisk integration og protestpartier? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historieprofessor Thorsten Borring Olesen, der er medforfatter til en bog om Anker Jørgensens regeringstid.

En konge tabte Norge, en anden måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge, en tredje døde efter et bordelbesøg og en fjerde led af skizofreni. Men der var også konger - og dronninger - som erobrerede landområder, vandt krige, skabte velstand og sikrede fredelige tider. Nogle af regenterne har været folkelige og respekteret, andre elitære og foragtet. Nogle var ødsle og grådige, andre mere asketiske og tilbagetrukne, og atter andre gavmilde over for deres undersåtter. I adskillige tilfælde har regenterne været en blanding af det hele, så hvem træder i særlig grad frem - positivt og negativt - i den lange rækker af regenter, som har siddet på tronen siden Gorm den Gamle? Eller for at spørge helt enkelt: hvem er den bedste og den værste, som har båret kronen her i landet? Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historikerne Emma Rønberg Paaske og Jakob Danneskiold-Samsøe. Musik: Adi Zukanovic.

En kold januardag i 1972 stod Margrethe 2. på balkonen til Christiansborg og talte som nyudnævnt dronning. I dag - 52 år senere - er hun kommet til vejs ende med det hun kaldte for "sit livs mål". Hvad er det for en udvikling Danmark har gennemlevet i de fem årtier, hvor hun har været regent? Hvilke samfundsmæssige brudflader har hun som repræsentant for det konstitutionelle monarki skulle navigere efter? Og hvorfor har en republikansk modvægt til Kongehuset haft så trange kår i et i øvrigt lighedsorienteret velfærdssamfund som det danske? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med de to historikere Ulla Tofte og Niels Wium Olesen. Musik: Adi Zukanovic.

"Vores sandhed er, at dette er vores nation, vores land, vores børn. Vi vil fortsætte med at forsvare os. Det er alt, hvad jeg har at sige. Slava Ukraini. Jeg er ikke flygtet, det er her, jeg hører til". Det var ordene fra Volodymyr Zelenskyj, da han den 24. februar 2022 gik på gaden og filmede sig selv efter den russiske invasion. Men hvori består den ukrainske identitet for den oprindeligt russisktalende Zelenskyj? Hvad er det for en historie, han læner sig op ad, når han erklærer: "Her hører jeg til"? Og hvordan forholder han og ukrainerne sig til, at udtrykket Slava Ukraini trækker tråde tilbage til ukrainske ultranationalister i 1930'erne? Det er nogle af spørgsmålene i årets første udgave af Kampen om Historien, hvor Adam Holm taler med forfattere og Ukraine-kendere Flemming Splidsboel og Flemming Rose. Musik: Adi Zukanovic.

"Jeg vil gerne slå fast at Ukraine ikke bare er et naboland for os. Det er en del af vores historie, kultur og åndelige fælles rum". Sådan sagde Rusland præsident Putin i en tale tre dage før invasionen af Ukraine. Putin er kendt for sin brug af historien som rettesnor for den politik han fører. Det har vi flere gange fået demonstreret i relation til krigen i Ukraine og hans forståelse af Vestens rolle. Sovjetunionens kamp mod Hitlertyskland under Anden Verdenskrig - også kendt som Den Store Fædrelandskrig - spiller en særlig rolle for ham, men hvordan er hans syn på historien i grunden blevet formet? Og hvilke andre kapitler af den russiske historie lægger han vægt på? Det er et par af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med forfattere samt Ruslands-kendere Flemming Splidsboel og Flemming Rose. Musik: Adi Zukanovic.

Louis Pio, Socialdemokratiets stifter og første formand, huskes i dag formentlig mest for sin kamp for social retfærdighed, bl.a. ved Slaget på Fælleden i 1872 og de efterfølgende år som tugthusfange under forhold, der nær havde kostet ham livet. Kort efter sin løsladelse tog han imod et anseeligt beløb og forlod Danmark til fordel for Amerika. Pio håbede at kunne bidrage til en socialistisk omvæltning af den amerikanske kapitalisme. Men hvad skete der egentlig for ham i løbet af de sytten år han opholdt sig på den anden side af Atlanten? Hvordan gik det for hans amerikanske drøm? Og var de racistiske holdninger han tilkendegav over for sorte amerikanere medbragt hjemmefra eller et produkt af det samfund, han blev en del af? Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med journalist og historiker Anders Bo Rasmussen, der er forfatter til bogen "Pio - Flugten til Amerika". Musik: Adi Zukanovic.

"Det bedste våben imod fjendens propaganda er sandheden. For en kommunist er noget kun sandt, hvis det hjælper med at fremme kommunismens sag. Hvis ikke, er det falsk. Den soldat, som forstår hvordan fjendtlig propaganda fungerer, kan tage sine forholdsregler. Denne viden er hans styrke". Med alvorlig mine formaner en amerikansk officer i denne tv-optagelse fra 1957 om farerne ved sovjetkommunistisk propaganda. Kort forinden har han forklaret at de kommunistiske ledere, som holder folk indespærret i en slaveverden, ikke kan besejre amerikansk tankegang, fordi den er et bolværk for frihed og håb. Altså propaganda mod propaganda. Det er som bekendt ikke bare et fortidigt fænomen. I dagens krige og konflikter ser vi hvordan de stridende parter, f.eks. Rusland og Ukraine eller Israel og Hamas, ikke kun beskyder hinanden med missiler og granater, men også med propaganda. Hvordan fungerer krigspropaganda? Har den en virkning? Og er autoritære stater og demokratier lige gode - eller slemme - til at bruge propaganda? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med militærhistoriker Niels Bo Poulsen. Musik: Adi Zukanovic.