
Advertise on podcast: EDB 5.0
This podcast has
134 episodes
Language
DanishPublisher
edb50Explicit
No
Date created
2021/08/16
Latest episode
2026/10/21
Average duration
48 min.
Release period
21 days
Description
EDB 5.0 er en dansk teknologi podcast med fokus på kunstig intelligens, som udkommer hver anden onsdag. Vi taler med landets førende virksomheder om kunstig intelligens, intelligent automation, data, data-etik og krydsfelterne herimellem. Vi forsøger at gøre dig klogere på hvad det er, afmystificere en masse begreber, give indblik i arbejdet, samt give dig værktøjer til at komme i gang. Vil du gerne i kontakt med os, kan du fange os på LinkedIn.
Unlock EDB 5.0 podcast Email contact info,
Listeners & Audience details
Email contact information
Direct podcast contact details

Listeners
Audience numbers & engagement insights

Audience details
Podcast Insights

Podcast episodes
Check latest episodes from EDB 5.0 podcast
#134 Voluntas - AI, mening og fremtidens arbejdsliv
2026/10/21
I episode 134 af EDB 5.0 får vi besøg af Nicolai Iversen, Senior Partner i Voluntas. Voluntas er en international rådgivningsvirksomhed, som arbejder med at skabe mere meningsfulde organisationer og samfund gennem rådgivning af ledere, virksomheder, fonde og internationale organisationer.
I episoden taler Nicolai om kunstig intelligens ud fra et filosofisk perspektiv og forsøger at se bag om hypen, de store løfter og skræmmekampagnerne. Vi diskuterer blandt andet, hvordan AI påvirker vores arbejdsliv, hvad teknologien betyder for menneskers oplevelse af mening i arbejdet, og hvordan organisationer bør forholde sig til de forandringer, kunstig intelligens medfører. Herudover kommer vi omkring spørgsmålet om, hvad vi skal bruge den frigjorte tid til, hvis AI kan løse en stadig større del af vores opgaver.
Shownotes:
00:00 - 09:43: Intro til Nicolai, Voluntas og deres to hjertekamre
09:43 - 38:03: Kunsig intelligens’ indtog fra et filosofisk perspektiv
38:03 - 45:41: Hvad gør vi med al den frigjort tid?
Vært:
Mathias Mengesha Emiliussen
#133 CBS-lektor Christian Henriksen - AI i undervisning, forskning og fremtidens kompetencer
2026/10/07
I episode 133 af EDB 5.0 får vi besøg af Christian Henriksen, lektor på Copenhagen Business School (CBS). Christian forsker i brugen af AI i danske virksomheder og sidder samtidig i CBS's AI-board, hvor han er med til at sætte retningen for AI på tværs af undervisning, forskning og administration. Han er desuden medansvarlig for at træne CBS's ledere og undervisere i AI, og han hjælper løbende de studerende med at bruge teknologien fornuftigt.
I episoden taler vi om, hvordan Christian selv gik fra at forske i politisk indflydelse til at kaste sig over kunstig intelligens, efter han i december 2022 stiftede bekendtskab med ChatGPT. Vi dykker ned i CBS's AI-board, hvordan ledere og undervisere trænes, og hvordan et helt nyt AI-f*g er ved at blive etableret for de studerende. Samtidig taler vi om, hvordan AI former både forskningsprocessen og de studerendes studieliv, og hvilke kompetencer fremtidens kandidater får brug for.
Shownotes:
00.00-09.06: Introduktion til Christian og hans arbejde med AI på CBS
09.06-39.16: CBS's AI-board, træning af undervisere og ledere, brugen af AI i forskning, det nye AI-f*g på CBS og de studerendes fremtid med AI i studiet
39.16-46.01: Fremtidens kompetencer
Vært:
Mathias Mengesha Emiliussen
#132 Techwave - Investering i AI-udbygnigen
2026/09/23
I episode 132 af EDB 5.0 får vi besøg af Benjamin Bjerre, CEO og investeringschef i Techwave. Techwave er en aktivt forvaltet tech- og AI-investeringsfond, der investerer i globale teknologiselskaber med stærk strukturel vækst inden for AI-udbygningen, herunder bl.a. cloud, semiconductors, chips, infrastruktur og energi.
I episoden gennemgår Benjamin de fem lag i AI-udbygningen og giver konkrete eksempler på virksomheder, som Techwave har investeret i i hvert lag. Herudover taler vi om Jevons paradoks og om kvanteteknologi.
Shownotes:
00:00 - 10:43: Intro til Benjamin og Techwave
10:43 - 40:50: Gennemgang af de 5 lag i AI-udbygningen med konkrete virksomheder, som Techwave har investeret i
40:50 - 46:02: Jevons paradoks og kvanteteknologi
Vært:
Mathias Mengesha Emiliussen
#131 Henosia – Vibe coding-værktøj til sikker og demokratiseret udvikling
2026/06/10
I denne episode af EDB 5.0 får vi besøg af Janne Jul Jensen, medstifter af Henosia. Janne er uddannet softwareingeniør og har en ph.d. i UX. Hos Henosia er hun med til at udvikle et vibe coding værktøj til app generation, hvor medarbejdere beskriver den løsning, de har brug for, og Henosia så bygger applikationen for dem, så arbejdsgange kan automatiseres og manuelt arbejde reduceres.
I episoden taler vi om, hvordan vibe coding kan give medarbejdere mulighed for selv at bygge værktøjer til opgaver som KPI-rapportering, rejseafregning og interne workflows, mens IT stadig sætter rammerne for datasikkerhed, datakilder, adgang og go live. Vi kommer omkring sikkerhed, integrationer til eksisterende systemer, adoption i organisationer og hvordan Henosia arbejder med deres AI agent, datalag og fremtidige funktioner.
Shownotes
00.00-13.06: Introduktion til Janne, vibe coding og Henosia
13.06-46.39: Sikkerhed, integrationer, adoption, use cases, proces for at bygge, sammenligning med Lovable og Claude Code samt pivotering fra B2C til B2B
46.39- 52:28: Fremtiden for Henosia, datalag og persongalleri
Vært
Mathias Mengesha Emiliussen
#130 Københavns Kommune – AI hos Danmarks største arbejdsplads
2026/05/27
I episode 130 af EDB 5.0 får vi besøg af Laurits Kilpinen og Annemette Møhl fra Københavns Kommunes Koncern IT. Med omkring 45.000 ansatte er kommunen Danmarks største arbejdsplads, og Koncern IT spiller en central rolle i både drift og udvikling af ny teknologi - herunder AI.
I episoden taler vi om Københavns Kommunes interne AI-platform K-AI, en compliant løsning til personlig produktivitet, hvor medarbejdere kan bygge egne AI-assistenter på tværs af forvaltninger. Vi dykker ned i infrastruktur, europæisk hosting, sikkerhed og RAG-løsninger samt hvordan man driver adoption i en organisation med tusindvis af medarbejdere og skaber lokalt ejerskab. Herudover taler vi om, hvordan sikkerhed kan være en understøttelse frem for en barriere, og hvordan frygten for AI gradvist mindskes i takt med, at teknologien bliver en del af hverdagen.
Shownotes:
00.00 - 11:02: Intro til Laurits, Annemette og K-AI
11:02- 41:10: K-AI infrastruktur, europæisk hosting, sikkerhed & compliance, opbygning af AI-assistenter, RAG-setups, undervisere, forankring af lokalt ejerskab og en faldende frygt for robotterne
41:10 - 47:41: Hvordan sikkerhed har været en understøttelse og ikke benspænd for AI literacy
Vært:
Mathias Mengesha Emiliussen
#129 Carbon Forecast – Grønnere og billigere cloud-forbrug med indsigt i CO₂
2026/05/13
I episode 129 af EDB 5.0 får vi besøg af Martin Hvass Mørup, stifter af Carbon Forecast. Med en baggrund i datalogi og mange års erfaring med moderne cloudløsninger hjælper Martin i dag virksomheder med at få indsigt i, og reducere, CO₂ udledninger fra deres forbrug af cloud og IT infrastruktur.
Vi taler om, hvordan de store cloud-udbydere udstiller data om kundernes klimaaftryk på vidt forskellige måder og ofte med stor forsinkelse, så man hverken kan følge eller forudsige sit forbrug særlig præcist, hverken miljømæssigt eller økonomisk. Derfor dykker vi ned i, hvordan Carbon Forecast arbejder i tre niveauer, measure, forecast og optimize, hvor faktureringsdata og maskinlæringsmodeller bruges til at forudsige CO₂ udledning og omsætte indsigterne til konkrete optimeringer, der kan mærkes på både klima og bundlinje. Derudover taler vi om, hvordan AI værktøjer som GitHub Copilot gør det muligt for én udvikler at bygge og vedligeholde en kompleks platform langt mere effektivt, uden at gå på kompromis med kvalitet og sikkerhed.
Shownotes:
00.00-08.38: Intro til Martin og Carbon Forecast
08.38-34.28: Opbygning af platformen, de tre taksonomiske niveauer (measure, forecast, optimize), accuracy og brugen af AI til at 10x en udvikler
34.28-42:03: Fremtiden for software udviklere
Vært
Mathias Mengesha Emiliussen
#128 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen - AI som værktøj i efterforskning
2026/04/29
I episode 128 af EDB 5.0 får vi besøg af Conrad Donau Lauridsen, data scientist i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens efterforskningsafdeling. Conrad har en bachelor i lingvistik, og har siden læst en kandidat i IT & Cognition på Københavns Universitet. I dag er han med til at udvikle AI-løsninger, der hjælper efterforskere med at gennemgå store mængder materiale i sager om blandt andet karteldannelse og brud på konkurrenceloven.
I episoden taler vi om, hvordan AI kan bruges som værktøj i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at effektivisere efterforskning og skabe overblik i komplekse sager, uden at gå på kompromis med retssikkerhed og ansvarlighed. Vi dykker også ned i, hvad karteller er, hvorfor de er problematiske for forbrugere og samfund, og hvordan teknologiske løsninger, der drives i lukkede og sikre offline miljøer, kan understøtte håndhævelsen af konkurrenceloven i praksis.
Shownotes:
00.00 - 11:14: Intro til Conrad, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og karteldannelse
11:14- 42:20: Efterforskning A-Z, image classifyer, opbygning af RAG-system, accuracy, hardware, offline miljøer og store sprogmodeller, netværksanalyse
42:20 - 52:57: Hvordan gør man, fra et data science perspektiv, en efterforskning lettest?
Vært:
Mathias Mengesha Emiliussen
#127 EasyTranslate - Oversættelse i en tid med generativ AI
2026/04/15
I episode 127 af EDB 5.0 får vi besøg af Frederik Riskjær Pedersen, direktør og medstifter af EasyTranslate. Virksomheden blev stiftet i 2010 som en online oversættelsesplatform i en tid, hvor Google Translate kunne løse de simple opgaver, men hvor de vigtige oversættelser stadig krævede mennesker, særligt når det gjaldt stil, tone og korrekt terminologi på tværs af brancher.
I denne episode taler vi om, hvordan EasyTranslate i dag kombinerer AI-teknologi med menneskelig ekspertise for at levere oversættelser i høj kvalitet. Vi dykker ned i deres HumanAI Translation, Content Generation og deres Language Operations Platform, og ser på, hvordan virksomheden hjælper både bureauer og enterprise-kunder med at optimere kvalitet og effektivitet i en tid, hvor generativ AI fylder mere end nogensinde.
Shownotes:
00.00 - 11:50: Intro til Frederik, EasyTranslate og hvorfor de har overlevet AI i sin tid
11:50 - 46:06: Opbygning af platform, udvikling af AI produkter, samspillet med mennesker og hvorfor AI ikke kan erstatte den domænespecifikke viden, understøttet af AI
46:06 - 52:33: Sikkerhed, on-prem og suverænitet
Vært:
Mathias Mengesha Emiliussen
#126 Grundfos - AI, IoT og fremtidens pumpeteknologi
2026/04/01
I denne episode af EDB 5.0 taler vi med Ørjan Heggdal, Senior Data Scientist hos Grundfos. Grundfos har over 80 års erfaring i at udvikle innovative pumpeløsninger til vand.
Vi udforsker, hvordan Ørjans team arbejder med IoT, sensordata og telemetri for at gøre deres pumper og systemer mere effektive og intelligente. Du lærer om hvordan data og connectivity skaber nye muligheder for smartere styring, og hvordan cybersikkerhed spiller en afgørende rolle i digitalisering af kritiske infrastrukturer.
Vi taler desuden om at Grundfos' strategi om at udvikle helhedorienterede løsninger, hvor effektiv drift, smarte teknologier og robusthed skal gå hånd i hånd.
Shownotes:
00.00-10.21: Intro til Ørjan og Grundfos
10.21-33.22: IoT og sensordata, connectivity, cybersikkerhed i pumper, predictive maintenance, flowestimering, dynamic control og et ønske om endnu flere løsninger
33.22-42.25: Typer af AI løsninger
Vært: Mathias Mengesha Emiliussen
#125 Kristendemokraterne - Digital suverænitet og Danmarks digitale fremtid
2026/03/18
I denne episode af EDB 5.0 taler vi med Jeppe Hedaa, landsformand for Kristendemokraterne, om digital suverænitet og Danmarks rolle i en ny digital virkelighed.
Vi udforsker, hvordan Jeppe, med 40 års erfaring fra IT-branchen, ser på nødvendigheden af at være mindre afhængig af amerikanske softwareløsninger. Du vil høre om behovet for at etablere et dansk råd, der kan navigere i kompleksiteten af digital suverænitet, og hvordan open source kan spille en rolle i denne sammenhæng.
Vi diskuterer også konkrete løsninger, der kan sikre en stærkere digital fremtid i Danmark, herunder behovet for en central arkitekturfunktion, og et øget fokus på IT-sikkerhed.
Shownotes:
00.00-11.55: Intro til Jeppe, Kristendemokraterne og digital suverænitet
11.55-33.29: Digital suverænitet, et dansk råd, kampen om det digitale, open source, en skala for tingene og adoptionsudfordringen
33.29-45.02: Kristendemokraternes konkrete løsninger på udfordringen
Vært: Mathias Mengesha Emiliussen
#124 Milestone Systems - Når kameraer og overvågning møder AI
2026/03/04
I denne episode af EDB 5.0 taler vi med Søren Ragaard fra Milestone Systems - en global frontløber indenfor video management software og ansvarlig håndtering af videodata.
Med Projekt Hafnia som omdrejningspunkt, dykker vi ned i hvordan AI-modeller trænes på enorme mængder videodata, hvordan anonymisering og privacy-by-design er indbygget fra starten, og hvorfor compliance og AI Act ikke er en bremse, men en forudsætning for skalerbar innovation. Samtidig taler vi avancerede video-AI-modeller.
Shownotes:
00.00-12.29: Introduktion til Søren, Milestone Systems og Projekt Hafnia
12.29-38.11: Projekt Hafnia, træning af videomateriale, anonymisering, samarbejdet med NVIDIA, fine-tuning af modeller, sikkerhed, compliance & AI Act og løsninger for Projekt Hafnia
38.11-45.56: Infrastruktur, digital suverænitet og fremtiden
Vært: Mathias Mengesha Emiliussen
#123 Roccai - Beslutningsstøtte med AI i realtid
2026/02/18
I episode 123 af EDB 5.0 får vi besøg af Mathias Grønne fra Roccai. Mathias er uddannet computeringeniør med sidefag i filosofi og arbejder i dag som Head of AI hos Roccai. Han har gennem flere år arbejdet med AI og har en særlig interesse for samspillet mellem teknologi og det hele menneske.
I denne episode taler vi om, hvordan Roccai bruger anbefalingsalgoritmer til at understøtte og effektivisere beslutninger i realtid. Med en AI-model, der kan anvendes på tværs af brancher og kundetyper, tager Roccai udgangspunkt i brugerens aktuelle problemstilling og kontekst for at pege på den løsning, der giver mest mening i netop den givne situation. Sammen dykker vi ned i, hvad det kræver at udvikle AI-løsninger, der kan indgå direkte i menneskers beslutningsprocesser i det øjeblik, beslutningen skal træffes.
Shownotes:
00.00 - 10.35: Intro til Roccai & Mathias
10.35 - 33.17: AI modeller, filosofi som grundsten, kontrol, adoption, tværindustriel løsning, konkurrence på flere parametre og gennemgang af kunderejsen
33.17 - 41:48: Hvorfor kan en chatbot ikke bare løse det?
Vært:
Mathias Mengesha Emiliussen
#122 Kristian Storgaard - Sådan navigerer virksomheder i AI Act
2026/02/04
I episode 122 af EDB 5.0 får vi besøg af Kristian Storgaard, en erfaren jurist med over 20 års erfaring som advokat hos Kromann Reumert.
Kristian har gennem sin karriere specialiseret sig i krydsfeltet mellem teknologi og jura, hvor han blandt andet har arbejdet med at sikre compliance inden for immaterielle rettigheder, GDPR og, senest, EU’s AI Act.
I denne episode dykker vi ned i AI Act og ser på, hvordan virksomheder kan navigere i den nye regulering. Kristian deler sin ekspertise og giver her konkrete bud på, hvordan man fremadrettet kan sikre en ansvarlig anvendelse af AI.
Shownotes:
00.00-10.46: Intro til Kristian, hans tid i Kromann Reumert og sammenligning mellem GDPR og AI Act
10.46-49.49: Hvad er, og hvordan skal du forholde dig til AI Act?
49.49-1.01.16: AI’s indtog i advokatbranchen
Vært:
Mathias Mengesha Emiliussen
#121 InReality - Kryptografi til at detektere AI-genereret indhold
2026/01/21
I episode 121 af EDB 5.0 kommer Jeppe Nørregaard i studiet. Han har tidligere lavet en PhD i misinformation, og har nu stiftet InReality. InReality vil ved hjælp af kryptografi kunne detektere om noget er AI-genereret. I starten billeder. Vi taler i denne episode om, hvorfor AI ikke kan bruges til at detektere AI, og hvordan man så gør med kryptografi. Udover det, handler samtalen også om hardware, digitale nøgler, blockchain og meget mere; og er du nysgerrig på hvad du selv kan gøre i dag? Så giver Jeppe sit bud.
Shownotes:
00.00-10.03: Intro til Jeppe, misinformation og InReality
10.03-35.00: Kryptografi, deepfakes, hardware, digitale nøgler, raw formater, sikker genkendelse af billeder og hvorfor AI ikke kan bruges
35.00-41.15: Deepfakes på lyd of fremtiden for InReality
Vært:
Mathias Mengesha Emiliussen
#120 Ørsted - Predictive Maintenance, Droner, Computer Vision, AI for alle & First-Principle AI
2026/01/07
I episode nummer 120 af EDB 5.0 taler vi med Ørsted – en global leder inden for havvind og vedvarende energi. Her er henholdsvis Christian Holme (Head of Data Sciende & AI) og Heidi Østergaard (Head of Digital Innovation) i studiet.
Vi taler om, hvordan de bruger data, machine learning og droner til at optimere drift og vedligehold af off‑shore vindmøller, og hvordan AI‑literacy og strategisk fokus skal sikre fremtidens konkurrencedygtige løsninger. Samtidig diskuterer vi balancen mellem neurale netværk og first‑principle‑modeller i arbejdet med pålidelige AI‑projekter.
Shownotes:
00.00-10.47: Intro til Christian & Heidi, samt Ørsted
10.47-46.41: Predictive Maintenance, First-Principle AI, demokratisering af AI, fra bottom-up til top-down, computer vision, droner og meget mere
46.41-52.29: Læringer fra arbejdet med AI og hvad fremtyden byder på for Ørsted
Vært:
Mathias Mengesha Emiliussen
Podcast reviews
Read EDB 5.0 podcast reviews
Podcast sponsorship advertising
Start advertising on EDB 5.0 relevant audience podcasts
You may also like to advertise on these Podcasts

4.41171483
The Outlier Health Podcast
Matt Frazier, Matt Tullman, Isabelle Caputo, and Doug Hay

4.616166360
Giggly Squad
Hannah Berner & Paige DeSorbo

4.8219787
Imperfect Action
Steph Taylor

4.727557588
This Past Weekend w/ Theo Von
Theo Von

4.713027376
The Tim Dillon Show
The Tim Dillon Show

4.115993461
The Tucker Carlson Show
Tucker Carlson Network

4.828061453
Huberman Lab
Scicomm Media

4.240683
To Be The Man
Podcast Heat | Cumulus Podcast Network

4.41511512000
The Ben Shapiro Show
The Daily Wire

4.2155648
TENNIS.com Podcast
TENNIS.com Podcast/Tennis Channel Podcast Network