Advertise on podcast: Jagten på smart energi

I 2011 - For 10 år siden - afleverede den daværende regerings Smart Grid Netværk deres anbefalinger til en revolution af vores energisystem. Et digitalt og intelligent energisystem skulle sikre klimasmart strøm og grønne jobs. Så hvor bliver det af?  I denne udgave af Jagten på smart energi spørger vi tidligere Klima-og Energiminister Lykke Friis Rasmussen. Det var nemlig hende, der, på politisk niveau, for alvor satte gang i arbejdet med at introducere det smarte energisystem i Danmark.  Vi taler politisk vilje - eller mangel på samme, vi taler om afgifter. Og så taler vi om "Groundhog Day": Dagen der bare bliver ved med at gentage sig selv...  Vært: Rebekka Johanne Knudsen  Episodens gæst: Lykke Friis Rasmussen, direktør for Tænketanken Europa og tidligere Klima-og energiminister.   

JAGTEN PÅ SMART ENERGI. Forskningen er langt fremme. De smarte løsninger findes. Men sammenhængen mellem dem mangler. Og vi har slet ikke satset nok på at udvikle det intelligente lag i systemet, der har kæmpe potentiale for erhvervet og for den grønne omstilling. Hør professor Jacob Østergaard fortælle om, hvor langt vi egentlig er kommet på vejen mod smart energi - og hvor vi burde satse, hvis vi virkelig var smarte. 

Ambitionerne er høje. Smart energi skal sikre grøn omstilling, masser af klimasmarte jobs og billig energi til alle. Ordene er over årene blevet gentaget i utallige rapporter, taler og politiske udmeldinger. Vi har spurgt en energiiværksætter om, hvorfor det smarte energisystem alligevel er så længe undervejs. Hans forklaring er simpel: Det er fordi, ingen gider smart energi!  Vært: Rebekka Johanne Knudsen  Gæst: Anders Millgaard, direktør i Modstrøm

Et flertal af de danske forbrugere vil gerne være grønne i deres energiforbrug. De mangler bare værktøjerne, der skal hjælpe dem til at blive det. For elregningen er alt for svær at forstå, og de automatiske redskaber til at fordele forbruget mangler stadig. Men på DTU sidder en gruppe forskere klar med en løsning. 

Danmark har indført ny lovgivning, der åbner for at, borgere kan dele grøn, vedvarende energi med hinanden i såkaldte "borger-energifællesskaber". Det første af sin slags i Danmark ligger i Avedøre, hvor drømmen er et bæredygtigt lokalsamfund. Men det er ikke nødvendigvis alle, der synes, at energifællesskaberne er en god idé.

Teknologi er ikke bare isenkram. Det handler også om, at der er rigtige, levende mennesker, der skal bruge det. Sådan siger projektleder Christopher Greisen om Energy Lab Nordhavn, der siden 2015 har brugt Nordhavnskvarteret i København som et levende smart energi-eksperimentarium og udstillingsvindue for fremtidens fleksible energiløsninger. Alt fra supermarkedet til parkeringskældre og private ejendomme har deltaget i projektet, der har vist, hvordan et smart og grønnere energisystem kan skrues sammen.

Politikernes strategi om et el-drevet samfund er en gang greenwashing, dikteret af særinteresser, der betragter forsøg på alternative løsninger som en form for sort arbejde, der snyder sig udenom de officielle systemer. Det mener direktøren for den internationale virksomhed EC Power, der producerer mikrokraftværker. Han argumenterer for et ægte cirkulært energisystem uden overforbrug af Jordens ressourcer. Men hvordan?

"Det er som at spille skak med en tosse", siger investor Martin Thorborg om at bevæge sig på et marked, hvor politiske strømninger og skiftende incitatmentstrukturer har stor indflydelse.  De forskellige tilskudsordninger, som skal skubbe forbrugerne i en grønnere retning, er en alvorlig hæmsko for et smart og grønt energisystem, men han. Forbrugerne vil gerne købe grønne energiydelser, men de mange ordninger giver markedet karakter af et lotteri og får dem til at tøve unødigt.  

En fremtid, hvor alle elektriske apparater i hjemmet taler sammen og er på internettet, lugter ikke længere så meget af science fiction, som det har gjort. Det er allerede i dag muligt at få et smart hjem, hvor lyset regulerer sig selv eller hvor gulvvarmen henter prognoser for morgendagens vejr og indstiller sig selv efter det. Det gør livet lettere - og i sidste ende kan det gavne både klima og pengepung. Vi besøger et smart hjem og ser hvordan og hvad det kræver. 

Om 10 år vil vores forbrug af strøm i Danmark være dobbelt så stort, som det er i dag. Svaret på dén udfordring kunne være at producere mere energi. Men et stort dansk forskningsprojekt går nu i den stik modsatte retning. I stedet for at skrue op for produktionen, vil vil de få forbruget til passe til den mængde af strøm, vi har til rådighed. Med living labs og datasøer viser de, hvordan det er muligt. Projektleder Heidi Hyre-Fenneberg fra forskningsprojektet Flexible Energy Denmark forklarer.

Det er ikke kun de små innovative virksomheder, der oplever udfordringer i takt med, at energisystemet skal gøres klart til mere vedvarende energi. Også de store energikoncerner som blandt andet ejer de selskaber, der har monopol på vores elnet oplever udfordringer. For hvordan planlægger man et energiforbrugsboom, når man ikke ved hverken hvor eller hvornår, det kommer? Lars Bonderup Bjørn, direktør for multiforsyningsselskabet EWII, giver sit bud.

De politiske ambitioner for CO2-reduktion gennem energisystemet er høje. Samtidig er det også hos politikerne, at ansvaret for de helt store barrierer for udviklingen af det smarte energisystem ligger. Så hvad siger Rasmus Helveg Petersen - formanden for Folketingets Klima-energi-og forsyningsudvalg - om udviklingen af et smart og sammenhængende energisystem?