Advertise on podcast: Fagfrokost

Arrangementsbeskrivelse Året 2025 har budt på interessante afgørelser inden for entrepriseretten, som vil forme branchens praksis i de kommende år. Men hvad er det præcis for domme og kendelser, der har skabt røre på godt og ondt? På denne Fagfrokost tager vi dig gennem fem af de mest bemærkelsesværdige afgørelser, der giver nye perspektiver. Vi dykker ned i: Hvordan afgørelserne påvirker den daglige praksis i byggebranchen.Hvilke tendenser, du skal holde øje med i fremtiden.Hvordan du kan bruge ny viden til at styrke din håndtering af entrepriseretlige problemstillinger.Indhold: Hør vores online FagFrokost og få indsigt i 5 vigtige afgørelser fra 2025, der kan have stor betydning for dig uanset om du er bygherre, rådgiver eller entreprenør.

Underentrepriser går ofte skævt i overgange. Vi sætter lup på de klassiske spændingsfelter: Hvordan skaber du reel back-to-back mellem hovedaftale og UE, så andres fejl ikke bliver din hovedpine? Hvordan drøfter I tidsplan og adgang konkret, så logistik og KMA spiller sammen? Hvor tydeliggør I grænsen mellem projektering og udførelse tidligt? Og hvordan sikrer I, at varsling ikke dør i UE-leddet, men rammer rigtigt? Problemstillinger og faldgruber: Hvordan kan garantier og sikkerhed spejle hovedaftalens logik uden at skabe uhensigtsmæssige risici?Hvad bør en enkel snitfladematrice faktisk afklare – og hvornår tages den i brug?Hvilke standardklausuler hjælper en hurtig vilkårsafstemning – og hvor gemmer faldgruberne sig?Hvordan ser en meningsfuld eskalationsvej ud, før den bliver nødvendig?Denne Fagfrokost klæder dig på til at spotte blinde vinkler i UE-setup’et og vælge pragmatiske greb, der kan bruges i egen praksis. Vi gennemgår typiske scenarier, diskuterer roller og ansvar og giver dig et skærpet blik for de centrale afklaringer, de rigtige spørgsmål at stille og de dokumentationspunkter, der oftest gør forskellen i hverdagen.

Mangler er en klassiker på byggepladsen: Hvem gjorde hvad og hvornår? Hvornår er der tale om en mangel, og hvordan får du udbedringen i mål uden at konflikten løber af sporet? Hvad kræver det at komme rigtigt fra start med reklamationen? Hvordan adskiller du afhjælpningsret og -pligt, og hvordan styrer du tid, metode og pris uden at skabe nye problemer? Denne Fagfrokost klæder dig på til at håndtere mangler sikkert fra første reklamation til afsluttet afhjælpning med klare roller, dokumentation og styr på økonomien. Problemstillinger og faldgruber: • Hvordan identificerer du fejlen præcist og beviser årsagen enkelt? • Hvornår gælder afhjælpningsret, og hvornår indtræder afhjælpningspligt? • Hvordan tidsstyrer du afhjælpningen, så drift og sikkerhed er tænkt ind? • Hvordan aftales udbedringsmetoden før start – og kontrolleres efter? • Hvordan dokumenterer du følgeskader, så afregning ikke bliver synsning? • Hvordan fordeler du rollerne og lægger en tidslinje fra A til Z? • Hvordan skaber et kontrolskema fælles sprog for kvalitet og godkendelse? • Hvor går dialogen typisk i stå – og hvordan får du den i gang igen? • Hvordan spejler du metoden til både små og store projekter? • Hvordan sikrer du hurtigere lukning og færre diskussioner om “hvad der var aftalt”? På denne Fagfrokost får du dybere indsigt i reklamation, afhjælpning og kontrol – plus eksempler fra praksis, der viser, hvor det gik galt, og hvordan du undgår samme fejl. Resultatet er hurtigere afslutning, bedre dokumentation og færre tvister om tid og pris.

Forcering er ofte et spændingsfelt mellem entreprenørens fremdrift og bygherrens forventninger – og en klassisk kilde til konflikt. Hvad kræver det for at få betaling for forcering? Hvem skal acceptere det – og hvordan dokumenteres det? Denne Fagfrokost klæder både entreprenører, rådgivere og bygherrer på til at navigere sikkert i krav og bevisbyrde ved forcering. Problemstillinger og faldgruber: Hvordan opstår forcering, og hvornår er det en ændring af kontrakten?Hvordan dokumenteres årsag og omfang af forcering?Hvilke regler gælder for betaling og varsling ved forcering?Hvad siger voldgiftspraksis om krav på betaling for forcering?Hvordan undgår du at tabe penge på ’gratis’ ekstraarbejde?Fagfrokosten giver dig styr på reglerne for forcering, og hvordan du håndterer det i praksis. Du får tjeklister og skabeloner til brug ved varsling og dokumentation – og eksempler fra praksis, hvor det gik galt.

Ophævelse af en entreprisekontrakt er et af de mest indgribende tiltag i et byggeprojekt – og et af de mest risikofyldte. En ugyldig eller ubegrundet ophævelse kan medføre betydelige tab. Samtidig er det afgørende at reagere korrekt, når samarbejdet bryder sammen. Uanset om du er bygherre, rådgiver eller entreprenør, giver denne Fagfrokost dig indsigt i rettigheder, pligter og risici ved ophævelse. Problemstillinger og faldgruber: Hvad kræves for at ophæve gyldigt efter AB 18?Hvordan sikres bevis for misligholdelse?Hvordan undgår du at ophævelsen falder på formaliteter?Hvordan adskilles ophævelse og opsigelse – og hvorfor er det vigtigt?Hvad er konsekvenserne af en ugyldig ophævelse?Fagfrokosten giver dig indsigt i de juridiske og praktiske krav ved ophævelse. Du får konkrete anbefalinger til tjeklister, bevisføring og håndtering af den kritiske proces fra første advarsel til afslutning.

I mange entrepriseprojekter opstår der ekstraarbejder, forsinkelser og ændringer, som udløser krav om betaling, fristforlængelse eller godtgørelse. Desværre strandes mange af disse krav på grund af mangelfuld dokumentation eller manglende varsling. For både entreprenør, rådgiver og bygherre er det afgørende at forstå, hvordan krav dokumenteres, vurderes og håndteres og hvordan uenigheder kan forebygges med den rette proces og kommunikation. Problemstillinger og faldgruber: Hvornår er der krav på betaling for ekstraarbejder – og hvornår er arbejdet omfattet af kontrakten?Hvordan bevises et krav bedst muligt, hvis modparten nægter at betale?Hvad betyder skriftlighed, underskrifter og varslinger i praksis?Hvordan arbejder man aktivt med aftalesedler og byggemødereferater som bevismidler?Hvordan forhindres konflikter – og hvordan styrkes din position, hvis de opstår?Fagfrokosten giver dig overblik over de vigtigste faldgruber og håndgribelige værktøjer til bedre Claim Management. Du får eksempler fra praksis og forslag til skabeloner og processer, der styrker din dokumentation i hverdagen.

Stadeforretningen bliver alt for ofte betragtet som en formalitet. Et nødvendigt punkt på tjeklisten, som man bare skal igennem. Men netop fordi stadeforretningen udgør fundamentet for både betaling, ansvar og senere bevisførelse, er det her, en lang række projekter går galt. Fejlene spænder fra uklare og utilstrækkeligt dokumenterede stadeopgørelser til manglende underskrift, fejlagtig kommunikation om stade eller uenighed om deltagerkredsen. Særligt farligt er det, når stadeforretningen misbruges strategisk. Eksempelvis til at konstruere et forsøg på ophævelse, eller til at sløre ansvar for mangler. Vi ser også sager, hvor manglende inddragelse af relevante aktører fører til ugyldighed eller, hvor stadeforretningen i praksis ikke svarer til projektets faktiske fremdrift. Denne fagfrokost giver dig konkrete indsigter i, hvordan stadeforretningen kan bruges klogt – og hvornår den udvikler sig til en bombe under projektet.

Når bygherre og rådgiver ikke spiller sammen, havner entreprenøren ofte i skudlinjen. Tvister opstår typisk, fordi det, der forventes af entreprenøren, ikke er klart beskrevet, ikke gennemarbejdet eller decideret modstridende. En typisk problemstilling er, når rådgiveren projekterer noget, som bygherren ikke ønsker at betale for – eller hvor rådgiveren laver løbende ændringer uden klar aftale med bygherre, hvilket skaber juridisk vakuum og konflikt. Det bliver især kritisk, når krav eller forventninger ikke er formelt udmeldt, men senere hævdes at være en del af aftalegrundlaget. Her fejler mange projekter både kommunikativt og juridisk. Vi gennemgår en række klassiske faldgruber og giver dig indsigt i, hvordan du spotter, håndterer og dokumenterer denne type snitfladsproblemer, før de eksploderer i voldgift.

Mange kontraktklausuler virker ved første øjekast både velkendte, velmenende og ufarlige. Men formuleringer som ‘efter nærmere aftale’, ‘inden for rimelig tid’ eller ‘som det måtte være relevant’ åbner ofte op for fortolkning og dermed tvist. Dette er blot åbenlyse eksempler, som fremgår af nærmest alle kontrakter. Vi ser fortsat flere og flere mindre åbenlyse formuleringer, der er strategisk konstrueret til det ene formål at flytte risiko. Vage eller elastiske udtryk fører ofte til uklarhed om betaling, ansvar og ydelser og kan betyde, at ellers forventede rettigheder ikke kan håndhæves. I værste fald forskyder de bevisbyrden eller afskærer krav, man troede, man havde. Vi gennemgår de standardsætninger, som bør give anledning til ekstra opmærksomhed, og viser hvordan de i praksis kan forrykke projektets forløb og udfordre dine rettigheder og muligheder.

AI handler ikke kun om fremtid og teknik, men også om her-og-nu værdi for dig som rådgiver, entreprenør eller bygherre. I denne fagfrokost viser vi, hvordan AI kan understøtte dig med bevisindsamling, kontraktoverblik, udbudsanalyse, risikovurdering og juridisk argumentation. Du får fem konkrete brugsscenarier, hvor AI allerede nu gør en forskel. fx til at sammenligne dokumentversioner, opdage mønstre i afgørelser eller fremhæve usikre formuleringer. Fagfrokosten er oplagt for dig, der vil forstå potentialet og begrænsningerne i et værktøj, der ændrer spillereglerne.

En Fagfrokost om de aftaler, der ser fine ud… indtil de bliver testet På papiret ser det hele godt ud. Kontrakten er underskrevet, tidsplanen godkendt, og parterne er enige – sådan da. Men under overfladen gemmer der sig løse ender, upræcise formuleringer og halve forståelser, der først for alvor kommer i spil, når konflikten opstår. Og så er det ofte for sent. For mange opdager helt naturligt først problemerne med deres aftale, når sagen eksploderer. Når der skal bevises, hvem der sagde hvad. Hvornår noget blev aftalt og ikke mindst, hvad der rent faktisk er aftalt. Eller hvorfor der ikke findes noget skriftligt overhovedet. Denne Fagfrokost er til dig, der tror, du har styr på dine aftaler – og gerne vil være sikker. For vi dykker ned i de 5 klassiske tegn på, at et projekt er juridisk sårbart fra starten. Tegn, som er nemme at overse, men som praksis gang på gang udstiller med al ønskelig tydelighed. Du får indsigt i, hvordan selv små svagheder i aftalegrundlaget kan få store konsekvenser – og hvad der typisk går galt før, det går rigtig galt. Oplægsholder Partner og Advokat Simon Heising

Undgå at spilde unødig tid og økonomi på din advokat. Problemer er dyre nok i sig selv. Alt for ofte bliver advokaten først inddraget, når skaden allerede er sket. Når uenigheden er kørt fast, regningerne hober sig op, og tilliden er væk. Det er en dyr og frustrerende situation – både økonomisk og menneskeligt.Men advokaten kan faktisk gøre langt mere end at rydde op i rodet. Bruges rigtigt, kan juridisk sparring være med til at skabe klarhed, forebygge konflikter og sikre, at rammerne for samarbejdet er gennemtænkte – allerede inden tingene begynder at skride. Det handler om at flytte fokus fra brandslukning til forebyggelse. Advokaten er en strategisk partner – ikke et nødvendigt onde, du ringer til, når lokummet brænder. Der er mange situationer, hvor det kan betale sig at tænke advokaten ind tidligere for ganske enkelt at spare blod, sved, tårer og penge. F.eks. ved forhandling af rammeaftaler og kontrakter, ved opstart af nye projekter, når der opstår uklarheder om ansvar og rollefordeling, når samarbejdet begynder at slå sprækker – og endelig når noget føles forkert, men man endnu ikke kan sætte fingeren på hvorfor. Juraen er sjældent det, der fylder mest i starten. Men den ligger under overfladen – i forudsætningerne, i formuleringerne og i den måde, man forventer, at andre handler på. Jo tidligere man får styr på det, desto mindre er risikoen for at skulle tage kampen baglæns. Denne Fagfrokost handler ikke om paragraffer og procedure. Den handler om sund fornuft, klare aftaler og det at bruge sin advokat dér, hvor det faktisk gør en positiv forskel.

Det starter ofte snigende. Først går der lidt længere tid, før mails bliver besvaret. Så begynder opgørelser og rykkere at forsvinde ud i et sort hul. Projektet skrider frem, men én af parterne – uanset om det er bygherre, entreprenør eller rådgiver – bliver tavs, når talen falder på økonomi. Der bliver måske stadig bestilt ekstraarbejder, projekteret videre eller holdt møder, men betalingen udebliver, og den økonomiske dialog fryser til is. Tavsheden bliver en strategi, og økonomien bliver et tabu. I denne Fagfrokost ser vi nærmere på det mønster, der går igen i mange konfliktsager, når én part forholder sig tavs til opgørelser og dokumentation, men samtidig fortsætter samarbejdet. Det kan være bygherren, der ignorerer betalingsfrister, men insisterer på hurtig fremdrift. Eller entreprenøren, der undlader at sende fakturaer, men siden kræver ekstrakrav. Eller rådgiveren, der forudsætter en tillægsaftale – men aldrig får den bekræftet. Vi dykker ned i de faresignaler, der bør få alarmklokkerne til at ringe, og ser på, hvordan du bedst dokumenterer og beskytter dine rettigheder, når du begynder at stå alene på broen. Oplægsholder Partner og Advokat Simon Heising

Når offentlige bygherrer og private aktører samarbejder under en rammeaftale, kan der opstå udfordringer i grænsefladen mellem aftalens overordnede rammer og de specifikke kontrakter, der udspringer af den. Forventninger, praksis og juridiske fortolkninger kan variere, hvilket kan skabe usikkerhed for begge parter. En central problemstilling er, hvordan aftalegrundlaget fortolkes, og hvornår en opgave er omfattet af rammeaftalen, eller om den kræver en særskilt kontrakt. Hvis forventningerne ikke er tydeligt afstemt, kan det give anledning til tvivl om vilkår og forpligtelser. Derudover spiller betalingsbetingelser og økonomiske rammer en væsentlig rolle i samarbejdet. Offentlige kontrakter har ofte særlige krav og procedurer, som kan påvirke cash flow og planlægning for de involverede parter. Forholdet mellem AB 18/ABT 18 og offentlige indkøbskrav kan også give anledning til spørgsmål om ansvar, risikofordeling og proceshåndtering. Standardvilkår i entrepriseretten og offentlige udbudsregler er ikke altid fuldt ud tilpassede hinanden, hvilket kan føre til forskellige forventninger til eksempelvis sikkerhedsstillelse og tidsplaner. Håndteringen af ekstraarbejder og ændringer er ligeledes et område, der ofte kræver opmærksomhed. Klare procedurer for godkendelse og dokumentation kan være afgørende for at undgå uoverensstemmelser om omfang og honorering. Endelig er ansvarsfordeling og samarbejdskonstruktioner en væsentlig faktor i komplekse projekter. Når flere aktører er involveret, er det vigtigt at sikre en fælles forståelse af roller og ansvar, så potentielle konflikter minimeres. Denne Fagfrokost giver dig indsigt i, hvor udfordringerne typisk opstår, og hvordan de håndteres i praksis. Du bliver herigennem klogere på de juridiske snitflader i offentlige rammeaftaler – og hvordan du bedst forbereder dig på dem i dit næste projekt.

Standardklausuler i entreprisekontrakter kan virke neutrale og ufarlige – lige indtil de bliver sat på prøve i en konkret sag. Mange kontrakter indeholder formuleringer, der på papiret giver mening, men som i praksis skaber uklarhed om ansvar, risiko eller betaling. Det kan for eksempel være, når en kontrakt henviser til ansvar, men ikke præciserer beføjelserne, eller når bestemmelser om materialevalg utilsigtet forskyder ansvaret mellem parterne. Også krav om godkendelser kan vise sig at få uventede konsekvenser, hvis de påvirker betalingsforpligtelsen eller tidsplanen. Denne fagfrokost sætter fokus på kontraktuelle faldgruber, der kan give anledning til tvister, og på vigtige opmærksomhedspunkter i standardformuleringer, der ikke altid er så sikre, som de ser ud.