Advertise on podcast: AI Denmark

Hvor mange danske forskere bruger AI i deres arbejde – og hvilke værktøjer bliver brugt til hvad? Det har Dansk Industri prøvet at finde ud af i to nye analyser. Den første analyse viser, at antallet af forskningspublikationer fra de danske universiteter, der på den ene eller anden måde bruger eller forholder sig til AI udgør omkring 8 procent af alle publikationer. I den anden analyse har DI kigget nærmere på godt 5.000 af de AI-relaterede publikationer fra 2024 og 2025. Og her er det måske lidt overraskende, at ChatGPT og de andre store sprogmodeller faktisk ikke fylder særlig meget – istedet bruger man "klassisk" machine learning og deep learning derude. Krøllen på historien er, at DI selv har brugt ChatGPT til at gennemgå og kategorisere alle publikationerne. Altså AI til at undersøge, hvordan forskere bruger AI... For at høre mere om det har jeg inviteret manden bag analyserne i studiet, nemlig Christian Kjær Monsson, der er fagleder for forskning i Dansk Industri – som jeg også spørger, hvorfor DI synes det er interessant at samle tal på anvendelsen af AI i dansk forskning. Lyt med 🤖 LINKSSIDEN SIDST AI-laboratorier køber data fra konkursramte startups til at træne deres modellerCharacter.AI går konkurs – men hvad sker der med alle brugernes data?Spirit Airlines' datarisici er 'elimineret eller afbødet', siger ombudsmandenPolitiet vil udskrive afhøringer med AI: Bygger egen sprogmodelForældre til syge børn fik intet at vide om AI-forsøg: "Det er rystende"Nu starter stor undersøgelse af "ulovligt" AI-forsøgOpenAI vandmærker ChatGPT-svar som standard – men kun i EUGoogle udruller forbedret SynthID-detektor til AI-indholdTrump poster AI-redigeret foto for at prale af restaureringen af Det Hvide HusFORSKNING MED AI Christian Kjær Monsson, Fagleder, Forskning - DIDI-analyse: 8 pct. af forskningspublikationerne fra de danske universiteter forholder sig til kunstig intelligensDI-analyse: På danske universiteter er kunstig intelligens et forskningsværktøjSyv forslag fra Dansk Industri skal ruste Danmark som forskningsnationKan vi egentlig nogensinde sige, at AI har gjort en videnskabelig opdagelse? | Tech ReviewNår AI forsker kan det være mærkeligt og uforståeligt | Aeon

Denne gang skal vi dykke ned i et af de helt store spørgsmål om selve universet, nemlig mørkt stof. Mørkt stof er, sagt ganske kort, en mystisk substans, som vi ikke kan se og ikke rigtig ved hvad er – men som faktisk udgør omkring 85% af stoffet i vores univers. Vi ved at det er der, for selvom vi ikke kan se det direkte, så kan vi se effekten af det mørke stofs tyngdekraft, som er med til at forme hvordan galakser og stjerner fordeler sig i rummet – men forskerne vil så gerne vide mere om det mørke stof. I denne episode taler vi derfor med astro-partikelfysiker Martin Rosenlyst på MIT i USA, som bruger forskellige typer AI til at analysere data, lave simuleringer og udforske de forskellige modeller af mørkt stof. Lyt med 🤖 LINKS SIDEN SIDST Google, OpenAI og Anthropic planlægger en organisation for frontier-AISådan vil tech-topcheferne selv overvåge AI-sikkerheden under Trumps aftaleAI-sikkerhed er ikke det vi har fåetTrump præsenterer en "Super Intelligence Force", der skal styre AI-politikkenTrumps omdøbning af AI til SI var en loyalitetstest for tech-direktørerneElon Musk: SpaceXAI skifter navn til SpaceXSI efter Trumps AI-dekretMØRKT STOF Hvad er mørkt stof?Martin Rosenlyst på KAVLI Institute for Astrophysics and Space Research, MITEn af Martins (hardcore nørdede) artikler om udforskning af mørkt stof-modeller i softwaren AREPORumSnak (ep 138 udkommer 12. okt 2026)

AI er forlængst begyndt at skrive og foreslå sagsafgørelser, om din boligstøtte, om sygedagpenge eller om opholdstilladelse. Derfor mener folkene bag et nyt borgerforslag, at Folketinget bør vedtage en ret til "robotfri genbehandling", når offentlige myndigheder i Danmark bruger AI eller andre automatiserede systemer. I denne episode skal vi også høre om netop dette borgerforslag, men vi sætter også især fokus på Asker Bryld Staunæs, der er en af personerne bag ønsket om robotfri sagsbehandling – men som flere muligvis kender som manden bag det Syntetiske Parti, et AI-parti der blev stiftet i 2022, i krydsfeltet mellem politik, kunst og kunstig intelligens. I AI Siden Sidst ser vi bla. på den aktuelle ballade om AI-regulering eller ej, på militære AI-systemer og de nye Apple-ure, der altid lytter med... LINKS SIDEN SIDST Kinesiske eksperter bliver gig-arbejdere, der træner AIInterview med AI-forskeren, der sagde op hos AnthropicAdvarsler om AI får blandet modtagelse i Silicon ValleyTrump kalder AI-sikkerhedsfrygt "svindel" og afviser strengere reglerSådan kan en AI-opbremsning faktisk gennemføresAI er måske en helt "almindelig" krise?Europa har ét år til at handle på AIEn transformativ AI-strategi for Europa (pdf)USA's militær var tæt på angreb baseret på AI-hallucinationerTyskland evaluerer 30 AI-værktøjer til militæretAudio Intelligence-funktioner på Apple Watch Series 12 og Ultra 4Apples nye iPhone-kamerafunktion: Bevis for, at dit foto ikke er AIASKER OG AI-DEMOKRATIET Borgerforslag: Nej tak til det tvungne robot-demokratiAsker Bryld Staunæs, Aarhus UniversitetIntroduktion til serien om AI og demokrati her i podcasten

I denne episode ser vi på de mange, mange danske sange, bøger, billeder, videoer og andet materiale, der ofte på skummel vis er havnet i maven på de store AI-modeller. Vi har før fortalt blandt andet om KODAs sag mod musiktjenesten Suno, og hørt fra Rettighedsalliancen om deres arbejde med at dokumentere hvordan også dansk materiale er blevet brugt som træningsdata. Denne gang nørder vi lidt mere igennem, når jeg taler med Thor Martin Bærug – han har nemlig lavet et register over en decideret røvfuld af danske bøger og websider og sangtekster og så videre, som han har fundet i de databaser som AI-modellerne bliver trænet på. I AI Siden Sidst skal vi blandt andet høre om datacentre og data fra et konkursramt flyselskab. Lyt med 🤖 LINKS SIDEN SIDST Novos supercomputer skifter hænder efter rødt regnskab: Her er den nye plan | Version2Er Novos AI-revolution blevet til et datacenter for Vejle Kommune | Version2?Statens nye supercomputer står ubrugt hen | Version2Forsvarschefen begiver sig ud på vild AI-mission | Version2Mens protesterne vokser, er 29 nye datacentre på vej mod Danmark | Version2Konkursramte Spirit Airlines sælger sine data til Google | TNWAmazon lukker Mechanical Turk efter 21 år | WiredDrama om OpenAIs matematiske gennembrud | The Verge AI-REGISTER Thors AI-register med danske dataMere om Thor Martin BærugAIDK om AI i musikbranchen (2024)AIDK om bla. KODAs sag mod Suno (2025)

Spørgsmålet om digital suverænitet blev helt aktuelt i forsommeren, da mange rundt om i verden pludselig ikke kunne få adgang til nogle af Anthropics mest avancerede AI-modeller. Den 15. juni 2026 fik Anthropic nemlig et direkte påbud fra de amerikanske myndigheder om at lukke for adgangen for alle ikke-amerikanske brugere til deres nyeste AI-modeller, Fable 5 og Mythos 5. Der blev relativt hurtigt åbnet igen, men det er ikke desto mindre en alvorlig påmindelse om, at AI også er infrastruktur, forretning og geopolitisk magt. Men betyder det så, at Danmark eller Europa skal forsøge at eje det hele selv? Ikke nødvendigvis. Ifølge et nyt forsknings-brief fra CAISA – Center for AI i Samfundet – er digital suverænitet hverken et akademisk begreb eller et konkret ønske om 100 procent digitalt selvstyre (som næppe nogensinde kan blive et realistisk scenarie). I denne episode taler jeg med Rebecca Adler-Nissen og Morten Axel Pedersen fra CAISA om, hvad digital suverænitet egentlig betyder i praksis, ikke mindst i det offentlige Danmark. I AI Siden Sidst forsøger jeg efter ringe evne at vælge bare nogle af de mange ting der er sket i AI-land i løbet af sommeren... LINKS SIDEN SIDST AI Act: nye forpligtelser for visse AI-systemer fra 2. augustNu skal danske ChatGPT-brugere også ha' annoncerApple sagsøger OpenAIOpenAI's AI-agent hackede Hugging Face og flere andreOpenAI gennemfører nye sikkerhedsforanstaltninger efter AI-hackning af Hugging FaceGoogles AI-omvæltning: DeepMind-leder i ny rolleFord genansatte 350 ingeniører efter AI-satsning gik skvævtAI-indhold fylder mest på LinkedIn...Tidal udbetaler ikke royalties for AI-genereret musikBONUS Bernie Sanders præsenterer stor plan for kontrol med AI-industrienVM i fodbold drevet af AI'er krævede tusinder af dataarbejdereClaude markerer AI-tekst og billeder med usynlige vandmærkerMark Zuckerbergs AI-manifest er 6.500 ord – og siger næsten ingentingNogen køber hemmeligt brugte bøger rundt omkring i verden – for at træne AISUVERÆNITET OG SAMFUND CAISACAISA forskningsbrief med rammeværk for digital suverænitetRebecca Adler-NissenMorten Axel PedersenAI Denmark ep 74 om digital suverænitet i virksomheder

Det er eksamenstid derude, og i den anledning har jeg valgt at runde forårssæsonen af med en slags status for AI i folkeskolen. Jeg har besøg i studiet af Malte von Sehested fra Langebjergskolen i Humlebæk, og Mikkel Hjorth fra Professionshøjskolen i Aarhus. De står blandt meget andet bag antologien "AI i Skolen" som udkom sidste år. Vores snak handler om nogle af udfordringerne ved eksamen i disse AI-tider, men også om hvordan vi på de lidt større linjer kan forsøge at bruge – eller ikke bruge – kunstig intelligens i undervisningen. I AI Siden Sidst skal det handle om Googles AI Oversigter, om uddannelse af elektrikere og om en chatbot med håndsving(!) Lyt med 🤖 LINKS SIDEN SIDST SpaceX køber Cursor Mistral værdisat omkring 20 mia Euro Tysk dom om Google AI Overviews Google og andre giver penge til uddannelse af elektrikere, VVS-installatører, etc Elektrikere vil ikke arbejde i datacentre Balladen om Anthropic og blokering af ikke-amerikanske kunder Fake eller ej – det er sjauw: CrankGPT AI I SKOLEN Malte von Sehested Mikkel Hjorth Bogen "AI i skolen" Reuters om Norge og AI i skolen Hør mere i AI Denmark: AI-bot til studerendeAI-elever i Odense

I denne episode skal det handle om hvordan AI måske kan hjælpe os med at sænke byggeriets klimaaftryk bare en lille smule. Når man bygger nye boliger, fabrikker, lagerhaller eller butikker, så koster det ganske voldsomt i klimaregnskabet. Men det er ikke den eneste udfordring. Også nedrivning af bygninger belaster klimaet, ikke mindst fordi så mange af materialerne bare ryger ud. Derfor er det også helt oplagt at se på, hvordan vi kan blive bedre til at genbruge og transformere eksisterende bygninger – men det er ikke altid helt nemt at finde ud af hvad en bygning egentlig består af. I den her episode taler jeg med Jan og Povl fra LINK Arkitektur om ReUseX, et værktøj der bruger mobil scanning og AI til at gøre ressourcekortlægning hurtigere, mere præcis og langt mere tilgængelig. I AI Siden Sidst ser vi blandt andet på techgiganternes nyeste præsentationer, hvor der er agenter allevegne... Lyt med 🤖 LINKS SIDEN SIDST 100 Kvinder i AI DanmarkGoogle Spark – AI-assistentDanske Medier om manglende Google AI-trafikMicrosoft Scout – endnu en assistentNvidia RTX Spark – kan køre dine assistenterApples nye Siri med meget mere AIAnthropic IPOOpenAI IPOEUs AI-gigafactory plan møder forhindringerDatacentre bruger lige så meget strøm som FrankrigGigantisk datacenter-projekt reduceret med 50% på grund af protesterAI-startup gør rent hjemme hos dig helt gratis – for at træne robotterREUSEX ETC Videnscentret Molio: Projekt om AI til ressourcekortlægningMichael H. Nielsen, ConcitoJan Buthke – LINK ArkitekturPovl Filip Sonne-Frederiksen – LINK Arkitektur

I denne episode af AI Denmark dykker vi ned i spørgsmålet om digital suverænitet – altså hvem der har kontrol over vores data, digitale infrastrukturer og AI-modeller. Det lyder måske abstrakt, men det handler helt konkret om risikoen for at blive låst til amerikanske tjenester og om vigtigheden af handlefrihed. Og så kan satsningen på danske og europæiske AI-løsninger måske være et konkurrenceparameter. Vi taler først med Henrik Fabrin, Head of AI fra Dansk Industri, om usikkerheden blandt små og mellemstore virksomheder. Og bagefter skal vi møde direktør Peter Revsbech fra Ordbogen A/S – der er gået aktivt ind at prioritere danske data, hjemmetrænede modeller og egen infrastruktur. Lyt med 🤖 LINKS SIDEN SIDST - Elon Musk tabte sagen mod OpenAI - arXiv giver forskere karantæne, hvis de uploader AI-genererede artikler - Cowboy Space vil også bygge AI-datacentre i rummet - Nyt initiativ vil skabe indsigt om AI-modellernes energiforbrug - Pavens encyklika bla. om kunstig intelligens AI OG SUVERÆNITET - McKinsey: Europas vej til AI-suverænitet - Novo Nordisks etiske slingrekurs med OpenAI - DIREC tildeler 27 millioner til AI-forskning - Digital suverænitet - få hjælp hos Dansk Industri - Ordbogen.ai

I denne episode skal vi dykke ned i en undersøgelse af, hvilken rolle generativ AI spiller for forskerne på de danske universiteter. Nogle aspekter af forskernes brug af AI er ganske hverdagslig og relativt uskyldig. Det kan være at bruge AI-assistenter til at brainstorme, oversætte tekster, lave udskrifter af interviews og den slags. Men andre anvendelser er mere problematiske, og udfordrer både det videnskabelige system, fx med fagfællebedømmelser, og selve skabelsen af ny viden. Om det står helt så slemt til er noget af det vi ser nærmere på i dag – med hjælp fra professor Mads P. Sørensen og seniorforsker Jens Peter Andersen fra Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet. Lyt med! 🤖 LINKS SIDEN SIDST EU udskyder reglerne for højrisiko AI-systemer til december 2027Kinesisk domstol forsvare arbejdsrettigheder i ny sag om AI-erstatningSydafrika trækker AI-politik tilbage på grund af falske AI-genererede kilder AI OG FORSKNING Mads P. Sørensen | Aarhus UniversitetJens Peter Andersen | Aarhus UniversitetForskning i AI og samfund: En systematisk gennemgang af danske forskeres brug af GenAI | Science DirectMød forskeren, der afholdt en videnskabelig konference for og af AI | Technology ReviewVidenskaben drukner i AI-slop | The AtlanticAI skrev et videnskabeligt papir, der bestod peer review | Scientific AmericanHvad sker der, når AI begynder at stille spørgsmålene? | Quanta MagazineAI-hjælp forringer selvstændige præstationer

I denne episode af AI Denmark skal det handle om en branche, der måske ikke er den første der dukker op i tankerne, når man taler om AI. Vi skal nemlig en tur ned i de bassiner, hvor man opdrætter fisk. Det danske firma OxyGuard er igang med at udvikle en løsning, hvor A kan hjælpe med at undgå overfodring af fiskene. Sagt helt kort går det ud på at stikke en mikrofon ned i vandet, og lytte på de lyde som fiskene laver – og specifikt bruge AI til at identificere de særlige lyde fiske laver når de spiser. Det kan man så bruge til at stoppe fodringen, når fiskene holder op med at spise – og det kan spare helt op til 20 procent af foderet, til gavn for både pengepung og miljø. Hos OxyGuard talte jeg med projektleder Mette Frandsen og med Martin Bertelsen, der er erhvervs-Ph.D fra DTU og har været med til at udvikle AI-løsningen. Lyt med! 🤖 LINKS SIDEN SIDST Anthropics farligste AI-model faldt i de forkerte hænderArs Technicas politik for generativ AIHvor meget vand datacentre forbruger er en hemmelighed11 planlagte datacentre i USA kan udlede mere drivhusgas end MarokkoHer vil datacentre forbruge mest strøm: Overgår flere danske storbyerDeezer: 44% af nye musikuploads er AI-genereretMasser af AI-musik også hos Apple MusicElon Musk og Sam Altman mødes i rettenHvad Elon Musks konflikt med Sam Altman egentlig handler omStanford HAI: AI Index 2026USA mener at Kina snyder sig til AI-forspring ved at kopiere fra amerikanske firmaerAI 2027 – det vilde scenarieHvad sker der, når AI driver en butik i San Francisco? OXYGUARD OxyGuard InternationalOxyGuards egen artikel om projektet med at lytte til fiskene

I denne episode skal vi se nærmere på virksomheden Gran Recovery and Health, eller bare GRH – en privat psykiatrisk koncern med botilbud, krisecentre og meget mere. En af de mange daglige opgaver i GRH er at lægge planer for brugernes ophold eller behandling – og her har man været nysgerrig på – i samarbejde med projektet AI Denmark – at udforske hvordan mere eller mindre avanceret kunstig intelligens kunne hjælpe det faglige personale med at udpege fokusområder, delmål og så videre. Det fortæller Mette Mikkelsen fra GRH og Nikolaj Olerud Holm fra DTU Compute, der har været AI Denmarks ekspert på projektet. Derudover skal vi i de korte AI-nyheder denne gang også høre om cybersikkerhed, kvinder i AI og en robot-førerhund til blinde og svagtseende. Lyt med! 🤖 LINKS SIDEN SIDST - Antropics nye model finder tonsvis af sikkerhedshuller | The Verge - Hackere bruger Claude og ChatGPT til at hacke i Mexico | Techradar - Hvor præcise er Googles AI-oversigter? | NY Times - AI-drevne robothunde guider blinde mennesker | T3 - 100 kvinder i AI – nominer dine kandidater GRH - Gran Recovery and Health - Nikolaj Olerud Holm, DTU - AI Denmark – firmaforløb

I denne episode skal vi se nærmere på, hvordan AI‑værktøjet ChatTutor forsøger at gentænke den måde, studerende lærer på – og den måde undervisere underviser på. Jeg har talt med ChatTutors medstifter Marius Cortsen, der blandt andet forklarer, hvordan værktøjet forsøger at lade sprogmodeller koble de studerende med undervisernes læringsmaterialer via AI, så de studerende kan stille spørgsmål til undervisningen på deres egen måde og i deres eget tempo. Vi skal også møde adjunkt Sine Zambach, der fortæller om sine erfaringer med at bruge ChatTutor på et programmeringskursus på CBS. Og så skal vi dykke lidt ned i udfordringerne ved at få en AI til at hjælpe med læring – for det kræver afgjort noget andet og mere end bare at lade en chatbot svare på alting. I Siden Sidst skal vi også høre om både Sora, Wikipedia og datacentre i kredsløb om kloden. Lyt med! 🤖 LINKS SIDEN SIDST Dommer: Hegseth og Trump måtte ikke sortliste Anthropic | Ars TechnicaNvidia lancerer rumbaseret computing og sender AI i kredsløb | NVIDIASignals skaber hjælper med at kryptere Meta AI | WiredWikipedia forbyder AI-genererede artikler | The VergeAI-kopi af Val Kilmer skal optræde i film | NY TimesDerfor lukkede OpenAI Sora | TechCrunchAI-giganter bør betale afgift for at operere i Europa, mener Mistral-direktør | Tech.euDerfor faldt kvaliteten – og hvordan vi fik chatbotten på rette spor igen | Lex.dkCHATTUTOR ChatTutor – AI-assisteret læringMarius Cortsen, ChatTutorSine Zambach, CBSDen måske lidt håbefulde historie om chatbots i undervisning | Tech ReviewEn af Guido Makranskys forskningartikler om brugen af chatbots i læring (pdf)

Vi befinder os midt i en kolossal klimakrise, og derfor er det vigtigt at sørge for, at vi ikke bruger mere energi end nødvendigt. Men selvom brugen af AI i sig selv er lidt af en strømsluger, så kan både machine learning og generativ AI faktisk også bruges i kampen mod unødvendigt overforbrug og decideret spild. Det sker ikke mindst i optimeringen af energiforbruget i store bygningsporteføljer, fx hos supermarkedskæder eller i kommuner – og det skal vi høre meget mere om i denne episode, når jeg har besøg af Henrik Brink fra firmaet Ento. Ento bruger algoritmer til at energioptimere tusindvis af bygninger – ikke ved at installere nye sensorer eller anden hardware, men ved at analysere de energidata, firmaet allerede har, og finde ud af hvor energistyringen kan optimeres. I interviewet taler jeg med Henrik Brink om, hvad det egentlig er for noget AI de bruger, hvorfor netværkseffekter i data er lige så vigtige som smarte algoritmer, og hvor langt man egentlig kan komme med software alene, før man rammer bygningens fysiske grænser. Vi taler også om, hvor ansvaret ligger, når AI’en får mere at sige i styringen af varme og ventilation, og hvad der skal til organisatorisk, hvis de her værktøjer skal gøre en reel forskel for energiregningen og for klimaet. Lyt med 🤖 LINKS SIDEN SIDST Anthropic sagsøger den amerikanske regering | BBCUkraine åbner krigs-data for AI-startups | tech.euYouTube udvider værktøj til at opdage AI-deepfakes af politikere | The VergeAI-virksomheder hyrer skuespillere til at træne AI på menneskelige følelser | The VergeTeknologimedie fyrer journalist for AI-genererede falske citater | FuturismDet store løb om global "AI-fri"-mærkning | BBCENTO EntoHenrik BrinkEnerginets datahubOptimeret bygningsanvendelse med AI – KL signaturprojekt-rapport fra 2023 med eksempler fra jyske kommuner (pdf)Energioptimering med AI – KPMG-rapport til EU

De fleste har nok prøvet at bruge Generativ AI til at skrive tekster eller lave billeder. Men i stigende grad bliver moderne AI også brugt til at gøre ting ude i virkeligheden – altså i en interaktion med fysiske genstande: biler, robotter og andre maskiner. Her er ideen, at man ved hjælp af industrielle chatbots hurtigere og mere effektivt kan designe, udvikle og planlægge produktionen, fra de første skitser i et tegneprogram til indkøb af materialer, og programmering af af industrirobotterne. Det er et område, som Siemens er igang med at udforske – blandt andet med det, de kalder Industrial Foundation Models. Altså store generative AI-modeller, der dog ikke er trænet på artikler, bøger, billeder eller musik, men på data fra maskiner, sensorer, robotter og design-filer. Det er en vision med masser af udfordringer – fra hallucinationer til data-ejerskab og forretningsmodeller – men hvis det lykkes at føre visionen ud i livet kan det fuldstændig ændre den måde, vi designer og producerer på – siger Siemens. Jeg har talt med Søren Jakobsen, Lead of Next Generation Automation i Siemens Digital Industries. Lyt med! LINKS SIDEN SIDST Massivt løft til AI-forskning og talentudvikling på AAUAalborg Universitet satser på MistralUdkast til forslag til lov om AI-systemer i offentlig forvaltningTingit rejser 1,5 millioner Euro til AI-drevet reparationsplatformPentagon stempler Anthropic som 'supply chain risk'BONUS: Hvor mange AI'er skal der til for at læse en PDF?INDUSTRIELLE MODELLER Søren Jakobsen, SiemensSiemens-chef Roland Buschs mission om at automatisere alt | The VergeSiemens introducerer industriel AI-grundmodel med Microsoft og virtuel PLC med AudiIndustrial Foundation Models (IFMs) for intelligent manufacturing: A systematic review (pdf)Generative AI in manufacturing: a literature review of recent applications and future prospects (pdf)

Forestil dig, at du søger om boligstøtte og bruger kommunens nye AI-chatbot til at finde ud af, om du er berettiget. Chatbotten svarer hurtigt, at det er du ikke – men svaret er forkert. Den har hallucineret og rodet rundt i reglerne. Men du stoler på svaret – det er jo computeren, der har sagt det – så du søger ikke, og mister den støtte du faktisk havde ret til. Det er en af den slags situationer, som man forsøger at forhindre med Hybrid AI. Hybrid AI kombinere sprogmodeller og chatbots med symbolsk AI, der er regelbaseret, gennemsigtigt og forklarbart. Det fortæller professor Thomas Hildebrandt fra Københavns Universitet, der leder projektet XHAILe, som netop arbejder på at udvikle den slags hybrid AI blandt andet til sagsbehandlere og jurister. Lyt med! 🤖 LINKS SIDEN SIDST OpenClaw-grundlægger Peter Steinberger får job i OpenAIMistral investerer 1,2 mia Euro i datacenter i SverigeElon Musk præsenterer ny vision for AI-satellitterFirst Proof tester AI-modellernes matematik-videnGoogle støtter indsamlingen af afrikanske sprog til AI-træning og anvendelseJobopslag i DR: Kan du debunke falsk indhold, mens det går viralt?XHAILe OG FORKLARBAR AI Thomas Hildebrandt, Københavns UniversitetXHAIL-e-projektet: forklarbar hybrid AIOm hybrid AI i andre sektorer | ForbesSymbolsk AI | WikipediaLLM – store sprogmodeller | WikipediaAIDK episode 63 – mere om forklarbar AIAIDK-episode om DCR Solutions (2021)