Advertise on podcast: Topmødet - interview med en kendt profil i landbruget

En af landets største grøntsagsproducenter Axel Månsson må lukke sin virksomhed med 350 ansatte i højsæsonen og en årlig omsætning på godt 400 millioner kroner, hvis regeringens nye gødskningslov bliver vedtaget. I Topmødet kalder han loven for et overgreb. - Vi er ikke imod et rent vandmiljø, men vi har brug for tid, siger den økologiske grøntsagsproducent.

Som direktør for Økologisk Landsforening havde Rasmus Prehn gerne set, at økologien som helhed var blevet momsfritaget, fordi det med stor sandsynlighed havde givet en større efterspørgsel på netop disse fødevarer. Men sådan blev det ikke, selv om økologien får støtte og pæne ord med på vejen i det nye regeringsgrundlag, hvor det fortsat er ambitionen at fordoble det økologiske areal inden 2030. Prehn indrømmer, at også blandt de økologiske producenter er der en vis skepsis over, hvis det økologiske areal virkelig skulle bliver fordoblet i løbet af bare fire år. Frygten værende, at man slår bunden ud af et i forvejen skrøbeligt marked ved at hæve udbuddet meget pludseligt. I 'Topmødet' drejer samtalen sig også ind på smågrisedødeligheden i den økologiske produktion, hvor man ved seneste officielle undersøgelse lå med en højere dødelighed end i den konventionelle produktion. - Vi ved, at vi har en udfordring her. Når søerne går ude på åbent græs, er der jo en større risiko for, at de ligger pattegrisene ihjel, end hvis de var fastspændt, siger Rasmus Prehn.

Malkekøerne i Danmark rykker mod nord, så får en række små kommuner nu ekstra støtte til at gennemføre den grønne trepart og endelig slår ekstreme temperaturer, hundredtusindvis af dyr ihjel i Europa.

Danmarks Demokraternes formand Inger Støjberg er skuffet over, hvordan landbruget bliver behandlet i valgkampen. - Man angriber den enkelte landmand, og jeg får det simpelthen dårligt af det, siger hun i LandbrugsAvisens interviewpodcast 'Topmødet'. Hun føler, at meget få kæmper for landmændene og landdistrikterne: - Sådan et parti som Venstre er jo blevet et storbyparti, og man har simpelthen glemt landmændene, siger hun. Der kan være brådne kar, når det eksempelvis gælder dyrevelfærd og måden, grise passes på, men generelt gør landmændene det rigtigt godt, siger hun. Hun kan godt overbevises om, at der skal indføres forbud mod sprøjtemidler visse steder i landet: - Men så skal landmændene kompenseres fuldt ud, lyder det fra Inger Støjberg.

Efter at have været én af hovedpersonerne i TV2s dokumentar ’Hvem passer på grisene – afsløring hos landbrugets top’ er H C Gæmelke, formand for L&F Gris, gæst i LandbrugsAvisens podcast 'Topmødet'. Her fortæller H C Gæmelke, at ugerne efter dokumentaren har været hård kost: - Man føler jo, at der er sat en skydeskive på ryggen af en, og at folk kigger efter én, når man er nede at handle. Og det handler selvfølgelig om, at der hos mig var billeder af nogle forhold, der ikke var i orden, siger H C Gæmelke i podcasten. Han erkender, at der dør for mange smågrise i den danske produktion, og han mener, at branchen bevæger sig den rigtige vej, selv om der i dag er den samme diskussion som for både 10 og 20 år siden. - Der dør for mange smågrise. Alle ønsker at få dødeligheden bragt ned, og vi er godt på vej. Er vi kommet for langt ud af en tangent? Ja, det er vi måske, så vores mål er at få lavet nogle langt mere robuste grise, siger H C Gæmelke. - Os som branche skal være bedre til at fortælle, at vi bevæger os den rigtige vej, og det vigtigste er ikke, om en gris har 14 eller 16 patter, for jeg har masser af grise, der fint kan fravænne flere grise, end de har patter, siger H C Gæmelke.

Forfatteren Niels Krause-Kjær har med bogen 'Ude for uden' skrevet et generationsportræt af dansk landbrug fra tiden efter anden verdenskrig og frem til i dag. Meget i bogen ligner forfatterens og hans fars eget liv, og Niels Krause-Kjær indrømmer også, at han har varme følelser for landbruget - nok mere som det var, end som det er blevet: -  Inderst inde er jeg jo bare en bondedreng fra Østjylland. Jeg har kæmpe veneration for landbruget og kæmpe veneration for den enkelte landmand, men nogle gange bliver landmændene lige dumstædige nok, og det er det, der nogle gange giver problemer. De store bedrifter i dag er jo ikke bondegårde, det er mælkefabrikker og industrier. Moderne og veldrevne og effektive industrier, siger Niels Krause-Kjær i LandbrugsAvisens interviewpodcast 'Topmødet'.

Jesper Møller Sørensen er Danmarks ambassadør i USA og er gæst i denne udgave af podcasten 'Topmødet'. LandbrugsAvisen besøgte ham i Washington DC, hvor den nye Trump-administration har sat verden på den anden ende. I interviewet, der er foretaget over et dansk måltid som ramme, giver Jesper Møller Sørensen et dugfriskt indblik i det diplomatiske arbejde med blandt andet eksportfremme i ganske omskiftelige tider. Og han fortæller, at selv om europæiske varer importeret til USA nu skal have en told på 15 procent lagt på, er der faktisk mange andre muligheder for virksomhederne. De amerikanske delstater har mange knapper at dreje på, som kan mildne virkningerne af en told på 15 procent, og det gør, siger ambassadøren, at man som eksportvirksomhed ikke skal fortvivle.

Arlas topchef Peder Tuborgh er ingen fan af en CO2-afgift på landbrugets biologiske processor, men nu er den vedtaget, og nu beder han så ellers om arbejdsro: - Nu håber jeg så, at politikerne stikker piben ind, siger han til LandbrugsAvisens interviewpodcast 'Topmødet', der blev optaget under Agromek i Herning fredag i sidste uge. Og uanset statsminister Mette Frederiksens (S) forsikringer om det modsatte slår han fast: - Selvfølgelig bliver fødevarer dyrere af, at vi får en CO2-afgift.

Niels Duedahl har snart været topchef i Danish Crown i 100 dage, og i den anledning deltog han i LandbrugsAvisens interviewpodcast 'Topmødet' på Agromek. Han lover i interviewet en konkurrencedygtig notering i indeværende finansår. Og så kalder han sin beslutning om at blive topchef i Danish Crown for den mest irrationelle beslutning, han nogensinde har truffet.

Nu melder den administrerende direktør for Vestjyllands Andel, Steen Bitsch, sig på banen og går direkte i kødet på FN og den danske Klimalov: - IPCCs (FNs Klimapanel, red.) regnemetode er vanvittig, fordi den populært sagt ikke tager indtægterne med. Den almindelige logik siger jo, at det er mærkeligt ikke at regne optaget på en mark med, siger Steen Bitsch i LandbrugsAvisens interviewpodcast, ’Topmødet’. - Klimaloven er hverken klog eller gennemtænkt, og vi må indrømme, at siden den blev vedtaget, er der kommet så meget ny viden til, at den er blevet overhalet. Derfor bør den slags forældede lovgivning afskaffes igen, lyder det fra Steen Bitsch i podcasten.

Tidligere direktør for mejeriet Thise, Poul Pedersen, er oprørt over diskussionen om en CO2-afgift på landbruget, hvor økologerne kan blive alvorligt klemt: - Der findes altså andet end CO2 her i verden, og jeg sprutter af frustration, for man sætter lighedstegn mellem det at fjerne CO2 og så bæredygtighed, lyder det fra direktøren gennem 32 år, der er gæst i LandbrugsAvisens interviewpodcast 'Topmødet'. - Det er simpelthen farligt, hvis man kun snakker CO2 og ikke dyrevelfærd og biodiversitet, siger Poul Pedersen i podcasten. Hør også i interviewet, hvilken løsning Poul Pedersen forestiller sig kan hjælpe økologerne ud af deres klemme og hør, hvordan man gennem årene i Thise har brugt kritik fra kendis-kokke til at gøre produkterne bedre.

Det er ikke givet, at der skal en CO2-afgift til for at bringe landbruget i mål med dets  klimareduktioner, det er bare samfundsøkonomisk den billigste måde, siger økonomiprofessor Michael Svarer i LandbrugsAvisens interviewpodcast 'Topmødet' oven på offentliggørelsen af rapporten 'Grøn Skattereform' i onsdags. Hør også Svarer forklare,  hvordan han og hans gruppe af eksperter har arbejdet med de mange usikkerheder, der ligger til grund for rapportens konklusioner.

Landbrugets top snorksov i timen, da hele spørgsmålet om grøn energiproduktion i landbruget for alvor dukkede op for 10-15 år siden, mener storinvestor Søren Rasmussen. Selv snakker han om hele værdikæder, hvor vind, sol og biogas er det tredje ben, og så investerer han store millionbeløb i at gøre unge landmænd selvstændige., som vel at mærke kan udvikle sig og ikke er låst af banken.

Køer er ikke klimaneutrale, blandt andet fordi der udledes metan, ligesom produktionen af foder giver udledninger, men koen som sådan bidrager ikke til nettoophobning af CO2 i atmosfæren. Sådan lyder det fra seniorrådgiver fra den grønne tænketank Concito Tavs Nyord, der i denne uge gæster LandbrugsAvisens interviewpodcast 'Topmødet'. Han mener, at vi i den vestlige verden skal spise meget mindre kød, men han minder om, at andre områder end landbruget er endnu vigtigere. - Hvis du tager en gennemsnitsdansker, stammer kun omkring 20 procent af hans eller hendes udledning fra fødevarer, mens altså 80 procent stammer fra noget andet. Ikke mindst transportområdet, siger Tavs Nyord.

Professor Mette Olaf Nielsen fra Aarhus Universitet rammer en pæl igennem myten om, at køer bidrager til ophobning af CO2 i atmosfæren: - Det kan en ko simpelthen ikke, siger hun. Til gengæld er køer et problem, når det drejer sig om metan, siger professoren.