1621084046
momkind podcast

Advertise on podcast: momkind podcast

Rating
★★★★★
5
from
2 reviews
This podcast has
192 episodes
Language
Danish
Publisher
Podimo
Explicit
No
Date created
2022/04/26
Latest episode
2026/10/14
Average duration
57 min.
Release period
7 days

Description

En ærlig podcast om moderskabet. Josefine Stork inviterer hver onsdag mødre og eksperter i studiet for at tale om forskellige tematikker, der vedkommer os mødre. Vores panel deler råt og ærligt ud af egne erfaringer om alt fra søvnmangel, hæmorider og manglende sex til børneopdragelse, den evige dårlige samvittighed og alt derimellem. Vært: Josefine Stork Producer: Sidsel Kaae Nørgaard Musik: Jakob Ranum Redaktør: Mette Søndergaard

Unlock momkind podcast podcast Email contact info,
Listeners & Audience details

Email contact information

Direct podcast contact details

Listeners

Audience numbers & engagement insights

Audience details

Podcast Insights

Podcast episodes

Check latest episodes from momkind podcast podcast


En god mor er uperfekt
2026/10/14
Dagens panel: Matilde Trobeck og Christel Pixi. Findes der egentlig en opskrift på at være en god uperfekt mor? Vi er rigtig mange, der bruger enormt meget energi på at prøve at gøre det perfekt – samtidig med at vi godt ved, at det gerne må være uperfekt. Vi prøver at være der for vores børn, samtidig med at vi skal huske at være der for os selv. I ved, den der kliché med, at man skal tage ilt-masken på først. Men det er svært at finde iltmasken og faktisk tillade sig selv at være uperfekt. For barren for moderskabet er høj. Og det perfekte moderskab er kun ét like væk på Instagram. I dag har Momkind besøg af to kvinder – to mødre – som begge er virkelig gode til at øve sig i det uperfekte. I at slippe forestillingen om, at man skal gøre alting rigtigt, og i stedet finde ud af, hvad der faktisk er vigtigt. Vi skal tale om den evige dårlige samvittighed, om de store forventninger til os selv og om hvordan man egentlig er en god, uperfekt mor. Josefine Stork har besøg af Matilde Trobeck og Christel Pixi. Matilde er influecer og forfatter samt mor til tre. Alfred 6 år, Evig på 5 år og Solvej på 11 måneder. Christel er TV-kok, kogebogsforfatter og DJ, og mor til to. Benny på 12 år og Rod på 11 uger. Vært: Josefine Stork Producer: Louise Liv Sømoe Redaktør: Sidsel Kaae Nørgaard Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See https://pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
Når dit traume flytter med ind i moderskabet
2026/10/07
Dagens panel: Pernille Caroline Lotus og Fie Hørby. Mange har nok en forestilling om, hvilken mor de gerne vil være. Den mor, der altid har tid til at lytte og til til at give et kram og har uanede mængder af tålmodighed og forståelse. Men så bliver man mor, og pludselig opdager man, at man selv har en hel barndom med i bagagen. Måske hører man sig selv sige noget, ens egen mor sagde. Måske reagerer man på en måde, man havde lovet sig selv, at man aldrig ville. Eller måske gør man alt for at gøre det stik modsatte. Det, vi selv er vokset op med, bliver på godt og ondt en del af det, vi tager med ind i vores eget moderskab. I dag skal vi tale om de mønstre, vi tager med os ind i moderskabet. Hvordan vi opdager vi dem, hvordan bryder vi dem, og hvordan finder vi ud af, hvad vi gerne vil give videre til vores egne børn. Josefine Stork har besøg af Pernille Caroline Louts + Fie Hørby Pernille er selvstændig og arbejder med breathwork, og er mor til Eddy på 6 og Uma på 11. Fie er psykoterapeut, forfatter og grundlægger af Black Bird institute som er en familieterapeutisk institution, og så er hun mor til tre: Rumle på 24 år, Liv på 19 år og Isak på 8 år. Vært: Josefine Stork Producer: Louise Liv Sømoe Redaktør: Sidsel Kaae Nørgaard Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See https://pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
Hvad hvis jeg aldrig bliver mor?
2026/09/30
Dagens panel: Josefine Dyring og Tine Høeg For mange mennesker er vejen til et barn langt mere kompliceret, end at man har sex, og så bliver man gravid. Nogle får nemlig brug for hjælp, og pludselig bliver noget, man troede skulle være så naturligt, til noget, der skal planlægges, kontrolleres og behandles. Ufrivillig barnløshed rammer rigtig mange mennesker, men det kan stadig være svært at tale højt om. Så det skal vi i dag. Vi skal tale om fertilitetsbehandling. Om håb og håbløshed, om kroppen, der bliver et projekt, om parforholdet på prøve, og om, hvordan det påvirker en kvinde ikke at vide, om hun nogensinde bliver mor. Josefine Stork har i dag besøg af Tine Høeg og Josefine Dyring. Tine er forfatter og har blandt andet skrevet SULT, som netop handler om hendes egen fertilitetsbehandling. I dag har hun to børn, Lulu på 4 år og Vito på lidt over et år. Josefine er strikkedesigner og har lige udgivet en bog om børnestrik. Hun er mor til Ole Morten på 2 år og venter en lillebror, som kommer til november. Vært: Josefine Stork Producer: Louise Liv Sømoe Redaktør: Mette Søndergaard Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See https://pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
Skilt med små børn
2026/09/23
Dagens panel: Rikke Stokland og Julie Ralund De fleste går ind i familielivet med en ret klar forestilling om, hvordan det skal se ud. For mange lyder den: Mor, far og børn. Fælles adresse, fælles kalender og forhåbentlig en fælles plan for resten af livet. Men nogle gange så holder planen ikke. Og så er det ikke kun et parforhold, der skal slutte. Det er også en forestilling om den familie, man troede, man skulle være. For man kan godt blive skilt fra sin mand. Men man kan ikke blive skilt fra sit barns far. Og pludselig skal man finde ud af at være forældre sammen på en helt ny måde. I dag skal vi tale om at blive skilt med små børn. Om den familie, man skal sørge over at miste, de kameler, man må sluge undervejs, og om at finde en ny måde at være familie på. Josefine Stork har besøg af Rikke Stokland og Julie Ralund. Rikke er selvstændig og foredragsholder samt mor til en søn på 3. Julie er TV producent og forfatter til bogen “Slug kamelen - der kommer flere”, som netop handler om skilsmisse, Julie har en datter på 19 år i dag og blev skilt, da datteren var 3 år. Vært: Josefine Stork Producer: Louise Liv Sømoe Redaktør: Mette Søndergaard Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See https://pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
Søstre i moderskabet
2026/09/16
Dagens panel: Betty Marie Njor Boisen + Asta-Maja Njor Boisen.      Der kan være noget helt særligt ved at blive mor samtidig med sin søster. Pludselig står man i det samme livskapitel og kan dele alt fra søvnløse nætter og babybekymringer til de små sejre undervejs. Men moderskabet kan også give søskenderelationen en helt ny arena for sammenligning. For hvem har det nemmest? Hvis barn sover bedst? Og hvem ser egentlig ud til at have mest overskud?I denne episode taler vi om, hvad der sker med søskenderelationen, når man får børn tæt på hinanden. Om sammenligning og misundelse, gamle roller og mønstre, der pludselig kan dukke op igen - men også om den helt særlige nærhed, der kan opstå, når ens søster står midt i det samme som én selv.Josefine Stork har besøg af søstrene Asta-Maja Njor Boisen, forfatter og kulturformidler og mor til Mio på knap 2 år og Max på 10 uger, og Betty-Marie Njor Boisen, kostumier og rekvisitør og mor til Bianca på 14 måneder. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
Fødselspsykose: Når sindet slår revner
2026/09/09
Dagens panel: Mia Maja Holst Manstrup og Nina Brændgaard           I denne episode taler vi om at blive ramt af en fødselspsykose. En sjælden, men alvorlig tilstand, der kan opstå pludseligt efter en fødsel. Vi taler om, hvordan en fødselspsykose kan komme til udtryk, hvilke tegn pårørende skal være opmærksomme på, og hvordan det kan opleves indefra, når ens virkelighed ikke længere er den samme som alle andres.For hvordan kan en fødselspsykose påvirke tanker, handlinger og dømmekraft? Hvornår skal alarmklokkerne ringe? Og hvad gør man som partner, familie eller ven, hvis man oplever, at en nybagt mor begynder at miste fodfæstet i virkeligheden?Josefine Stork har besøg af Mia Maja Holst Manstrup, sanger, stifter af Barselsbyen, forfatter til bogen 'En sindssygt god mor' og mor til Dimitri på 5 år og Bellatrix på 14 måneder. Med i studiet er også Nina Brændgaard, jordemoder og psykoterapeut med speciale i blandt andet efterfødselsreaktioner og fødselstraumer og mor til Theodor på 19, Bugge på 11 og Anna-Vigga på 10. OBS: Episoden handler om fødselspsykose og berører en sag, hvor en mor har dræbt sine børn. Hvis du lige har født eller er psykisk sårbar, kan du overveje, om det er det rigtige tidspunkt at lytte. Episoden kan også være relevant at sende videre til en partner eller anden pårørende, så de ved, hvilke tegn man skal være opmærksom på. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
Hvornår er jeg en ‘god nok’ mor?
2026/09/02
Dagens panel: Zara Zinglersen og Marie Tolstrup   Vi vil så gerne være gode forældre. Nærværende, tålmodige og rummelige. Servere sund og helst økologisk mad, begrænse sukker og skærmtid, rumme alle følelser og helst aldrig selv miste besindelsen. Men med alle de ambitioner kan det være svært at mærke, hvornår godt egentlig er godt nok. I denne episode taler vi om forventningerne til det moderne forældreskab og om en barre, der nogle gange kan føles umuligt høj. Hvor kommer alle kravene fra? Hvad gør det ved os konstant at føle, at vi burde gøre det lidt bedre? Og hvordan finder man ud af, hvornår man faktisk gør det godt nok? Josefine Stork har besøg af Zara Zinglersen, der arbejder med marketing, er aktiv på sociale medier og mor til tvillinger på lidt over 2 år, og børne- og ungepsykolog Marie Tolstrup, der er mor til tvillingedrenge på 13 år. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
Min baby har kolik
2026/08/26
Dagens panel: Julie Kriegler og Camilia Soltani   Måske havde du også forestillet dig en cafébaby. Sådan en baby, man lige kunne tage under armen og have med ud i verden, mens barslen bød på cappuccino, croissanter og lange gåture. Men hvad sker der, når man i stedet får en baby, der græder og græder, og ingen rigtig kan fortælle én hvorfor? I denne episode taler vi om at få et barn med kolik. Om den endeløse gråd og frustrationen over ikke at kunne trøste sit eget barn, selvom man prøver alt. Om timerne på pilatesbolden, søvnmanglen og magtesløsheden, når intet virker. For kolik påvirker ikke kun baby. Vi taler også om, hvad det gør ved forældrenes nervesystem, overskud og parforhold, når man lever i konstant alarmberedskab - og om hvordan man kommer igennem en periode, der kan føles uendelig, mens man står midt i den. Josefine Stork har besøg af af Julie Kriegler, selvstændig, under uddannelse til fødselsterapeut og mor til Viggo på snart 2 år, og Camilia Soltani, podcast- og tv-vært og mor til Leo på 5,5 år og Lily på 2. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
Når børnene vokser fra os
2026/08/19
Dagens panel: Mette Marie Lei Lange og Kristina Holgersen     “Husk at nyde dem. Det går så hurtigt.” Det er en sætning, de fleste mødre har hørt. Men hvad skal man egentlig stille op med den, når man står midt i madpakker, søvnløse nætter, konflikter og leverpostej i håret? Man kan jo ikke nyde på forskud – og man ved endnu ikke, hvordan det kommer til at føles, når ens børn pludselig ikke har brug for én på samme måde længere. For en dag vil de ikke længere holde os i hånden. De vil hellere være sammen med deres venner. Og på et tidspunkt pakker de måske deres ting og flytter hjemmefra. Det er jo præcis, som det skal være. Faktisk er det dét, vi har arbejdet hen imod: at opdrage børn, der tør stå på egne ben. Alligevel kan der følge en helt særlig sorg med, når børnene bliver større, og ens rolle som mor langsomt forandrer sig. I denne episode taler vi om den sorg. Om hvorfor den fortjener et sprog, selvom den opstår midt i noget godt og naturligt. Om at give slip på den version af moderskabet, man har kendt. Og om hvad sorgen måske i virkeligheden fortæller os om kærlighed, tid og det at være mor. Josefine Stork har besøg af Mette Marie Lei Lange, influencer og mor til tvillinger på 12, og Kristina Holgersen, sanger, sangskriver og forfatter og mor til en datter på 21 og en søn på 18. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
Kroppen efter kejsersnit
2026/08/12
Dagens panel: Nina Claire og Camilla Hofman.         "Du slap da i det mindste for at føde rigtigt." Det er en sætning, mange kvinder, der har født ved kejsersnit, har hørt. En sætning, der afslører en sejlivet myte om, at et kejsersnit er den nemme vej til at blive mor. Men hvordan blev en stor maveoperation reduceret til en fødsel, der ikke tæller? Samtidig med at et barn bliver født, bliver en kvinde opereret gennem syv lag væv - og kort efter forventes hun at tage sig af sit nyfødte barn, håndtere smerter og tage imod omverdenens forventninger med et smil. I denne episode taler vi om kejsersnit. Om skammen, mange bærer rundt på. Om kroppen efter operationen. Om den fysiske og mentale heling. Og om hvorfor kvinder, der føder ved kejsersnit, fortjener langt mere forståelse, anerkendelse og støtte, end mange oplever i dag. I studiet har Josefine Stork besøg af Nina Claire og Camilla Hoffmann. Nina Claire er influencer, foredragsholder og mor til August på 12, Molly på 9 og Villum på 7. Camilla Hofman er gynobsfysioterapeut og indehaver af Klinik for Kvindekroppen, hvor hun er specialiseret i graviditet, efterfødsel og underliv. Hun var blandt de første fysioterapeuter i Danmark med særligt fokus på kvinder efter kejsersnit og arbejder hver dag for, at flere kvinder får den viden og behandling, de har brug for efter operationen. Og så er hun mor til Maj på 13 og Fie på 8. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
De hårde småbørnsår og parforhold under pres
2026/08/05
Dagens panel: Christina Sander og Ditte Winkel   "Husk nu at pleje parforholdet." Det er et råd, mange nybagte forældre får. Men mellem bleskift, putninger, madpakker, vasketøj og afbrudte nætter kan det føles lettere sagt end gjort. For de første år med små børn kan være benhårde for et parforhold. Ikke nødvendigvis fordi kærligheden forsvinder - men fordi tiden, energien og overskuddet gør. I dette afsnit af Momkind taler vi om parforholdet under småbørnsårene. Om de konflikter og forventninger, der kan opstå, når hverdagen kører på autopilot. Om intimitet, kommunikation og følelsen af at være kærester midt i alt det praktiske. Og om hvordan man passer på sit parforhold, når det føles, som om der aldrig er tid til det. Josefine Stork har besøg af Christina Sander, journalist, influencer og foredragsholder. Hun er mor til en dreng på 7 år og et sæt tvillinger på 4 år, som hun har med sin kæreste Michael. Og så gæster parterapeut og sexolog Ditte Winkel studiet. Hun er mor til to drenge på 15 og 13 år, og deler ud af sine bedste råd til, hvordan man kommer igennem småbørnsårene uden at miste hinanden undervejs.  Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
Parterapi: Hvornår giver det mening for os?
2026/07/29
Dagens panel: Ditte Winkel           Når man bliver forældre, bliver de små irritationer ofte til noget langt større. En diskussion om en glemt opvaskemaskine eller en afbrudt nattesøvn kan pludselig handle om følelsen af at stå alene, ikke blive set eller mangle anerkendelse. Sommerferien er hvert år optakten til et skilsmisse-boom. I denne sommerspecial åbner vi derfor døren ind til terapirummet og taler om parterapi. Hvorfor bliver konflikterne ofte mere intense, når man får børn? Hvad gemmer der sig egentlig bag de skænderier, der på overfladen handler om praktik? Og hvordan bryder man de mønstre, før de slider for meget på forholdet, så sommerferien ikke ender i skilsmisse? Josefine Stork tager udgangspunkt i de udfordringer, hun og hendes kæreste selv oplever efter at være blevet forældre. Sammen med terapeut Ditte Winkel undersøger hun, hvornår parterapi kan være en god idé, og hvordan den kan skabe større forståelse, færre fastlåste konflikter og et stærkere parforhold midt i familielivet. I studiet er Ditte Winkel, der er mor til Julius på 15 år og Hektor på 13 år. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
Graviditet fra fars POV
2026/07/22
Dagens panel: Emil Thorup + Sebastian Lynggaard. Når ens partner er gravid, er der helt naturligt meget fokus på hende. Det er hendes krop, der forandrer sig. Hende, der mærker kvalmen, trætheden og babyens spark. Hende, der skal igennem fødslen. Men hvad foregår der egentlig hos den kommende far? I dette afsnit af Momkind taler vi om tiden op til at blive far. Om forventninger, bekymringer og forberedelser. Om parforholdet, identiteten og følelsen af, at livet er ved at forandre sig for altid - også selvom det ikke er ens egen krop, der er gravid. Josefine Stork har besøg af podcastvært Sebastian Lynggaard, der er far til Betty på 2,5 år og venter sit andet barn til september, og iværksætter og podcastvært Emil Thorup, som står over for at blive far for allerførste gang. Fødslen er lige om hjørnet, og sammen taler de om alt det, der fylder, inden man møder sit barn for første gang. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
Mor og kronisk syg
2026/07/15
Dagens panel: Rosa Lund og Nanna Hovgaard   Noget af det, der kan overraske mange ved at blive mor, er, hvor meget moderskabet kræver af kroppen. Man løfter. Bærer. Trøster. Vågner om natten. Er på hele tiden. Og gør det hele igen dagen efter. Men hvad sker der, når kroppen ikke altid kan følge med? Når man samtidig lever med en kronisk sygdom, der påvirker ens energi, smertegrænse eller overskud? I dette afsnit af Momkind taler vi om at være mor og kronisk syg. Om frygten for ikke at slå til. Om dårlig samvittighed, skam og følelsen af at være begrænset af sin egen krop. Og om de bekymringer, der kan følge med, når man ikke ved, hvad sygdommen kommer til at betyde for fremtiden. Josefine Stork har besøg af Rosa Lund, der er politiker og mor til en baby på 7 uger, og Nanna Hovgaard, der er podcastvært og mor til Folke på 3 år. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
Når far mister fodfæstet
2026/07/08
Dagens panel: Jonas Dahl Grue og Frej Prahl Når man bliver forældre, er der helt naturligt meget fokus på mor. Det er hendes krop, der har været igennem graviditet og fødsel. Hende, der skal komme sig. Hende, der ofte er i centrum i den første tid. Men hvad med far? For mens mange fædre gør alt, hvad de kan for at støtte, tage over og få hverdagen til at hænge sammen, kan de også selv blive overvældede. Kede af det. Angstfyldte. Eller miste fodfæstet i den største omvæltning, livet kan byde på. I dette afsnit af Momkind taler vi om efterfødselsreaktioner hos fædre. Om skammen ved at have det svært, når ens partner lige har født. Om forventningen om at være den stærke, den stabile og den, der får det hele til at fungere. Og om hvor svært det kan være at opdage, at det ikke bare handler om søvnmangel eller almindeligt småbørnskaos, men om en reel psykisk reaktion på det at blive forælder. Josefine Stork har besøg af Jonas Dahl Grue, konditor, børnebogsforfatter og far til Agnes på 1 år og 2 måneder. Og så gæster psykolog, parterapeut og forfatter Frej Prahl studiet. Han er far til Harald på 13, Ragna på 10 og Thora på 5. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Podcast reviews

Read momkind podcast podcast reviews


5 out of 5
2 reviews

Podcast sponsorship advertising

Start advertising on momkind podcast relevant audience podcasts


What do you want to promote?