
Advertise on podcast: Boligkvarteret
Categories
This podcast has
38 episodes
Language
DanishPublisher
BusinessReviewExplicit
No
Date created
2022/05/24
Latest episode
2026/10/28
Average duration
17 min.
Release period
36 days
Description
Boligkvarteret er en podcast, hvor eksperter og økonomer taler om den aktuelle udvikling i boligmarkedet og samtidig kommer med masser af gode og brugbare råd til boligejere. Podcasten er produceret i samarbejde med Boligsiden.dk og medievirksomheden Partnermedier, der udgiver bl.a. BOLIGEN og EJENDOMME i Berlingske. Boligkvarteret udkommer månedligt (sidste onsdag i hver måned) og er tilgængelig via Boligsiden.dk, Spotify, Apple Podcast m.fl.
Unlock Boligkvarteret podcast Email contact info,
Listeners & Audience details
Email contact information
Direct podcast contact details

Listeners
Audience numbers & engagement insights

Audience details
Podcast Insights

Podcast episodes
Check latest episodes from Boligkvarteret podcast
Inden for murene på Danmarks dyreste adresser
2026/10/28
På nogle af Danmarks mest eksklusive adresser handles boliger for 30, 40 og 50 millioner kroner eller endnu mere. Men hvad er det egentlig, der gør en ejendom så værdifuld? Og hvordan fungerer et boligmarked, hvor køberne har råd til næsten hvad som helst?
I de dyreste kvarterer nord for København er beliggenhed, arkitektur og havudsigt afgørende. Men eksklusivitet handler også om noget mindre håndgribeligt: ro, privatliv, tryghed og hvem man har som naboer. Den rigtige adresse kan være millioner værd, selv når to ejendomme umiddelbart ligner hinanden.
Handlen med luksusboliger adskiller sig også fra det almindelige boligmarked. Nogle ejendomme er til salg diskret i flere år, uden at de nogensinde bliver annonceret offentligt. Købere og sælgere har ofte god tid, men det betyder ikke, at prisen er ligegyldig. Tværtimod kan forhandlingerne være særdeles hårde, selv når der handles for tocifrede millionbeløb.
Samtidig er der tegn på, at udviklingen på det bredere boligmarked er ved at ændre karakter. Efter markante prisstigninger viser især ejerlejlighedsmarkedet i København tegn på opbremsning.
I denne udgave af Boligkvarteret får vi et indblik i livet og bolighandlerne på Danmarks dyreste adresser. Vi ser nærmere på, hvad der driver priserne, hvordan de mest eksklusive ejendomme sælges, og hvad selv velhavende købere skal være opmærksomme på.
Gæster:
Birgit Daetz, kommunikationsdirektør og boligøkonom, Boligsiden
Arne Skafdrup, ansvarlig indehaver, ejendomsmægler og valuar, MDE, home Charlottenlund og Klampenborg
Vært og produktion:
Martin Andersen
Koncept:
Julie Brix
Podcasten har sponsoreret indhold
Køberrådgiverens bedste råd til dit boligkøb
2026/09/30
En stor have, et ekstra værelse og den helt rigtige beliggenhed. Ønskelisten kan være klar, længe før den første fremvisning er bestilt. Men mødet med boligerne kan rykke ved prioriteterne. Måske viser et andet kvarter sig at være interessant, eller en anden type hus passer bedre til hverdagen.
Boligsøgningen bliver på den måde også en afklaring af, hvad der er vigtigst. Hvad kan ændres ved boligen, og hvad skal man kunne leve med i mange år? Hvornår giver det mening at justere sine ønsker, og hvornår skal man holde fast?
Denne udgave af Boligkvarteret handler om de overvejelser, der følger med boligjagten. Samtalen kommer omkring søgekriterier, fremvisninger og mulighederne for at opdage boliger, som ligger uden for den oprindelige plan. Vi ser også på, hvorfor kvarteret og hverdagen omkring boligen fortjener lige så meget opmærksomhed som rummene indenfor.
Samtidig bliver køberrådgiverens rolle foldet ud. For hvad kan rådgiveren hjælpe med, før købsaftalen ligger klar? Og hvilken forskel kan det gøre at have en fagperson ved sin side, når begejstringen bliver stor, og man helst bare vil have nøglerne?
Gæster:
Birgit Daetz, kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden
Dina Lorentzen, køberrådgiver hos Nybolig Søborg & Dyssegård
Vært og produktion:
Martin Andersen
Koncept:
Julie Brix
Podcasten har sponsoreret indhold
Lejebolig uden dyre overraskelser
2026/08/26
At flytte ind i sin første lejebolig kræver mere end bare nøgler og flyttekasser.
Depositum, forudbetalt husleje, lejekontrakt og dokumentation af fejl og mangler kan få stor betydning, både ved indflytning og den dag, du flytter igen.
Boligkvarteret ser nærmere på de vigtigste ting, førstegangslejere skal være opmærksomme på, og tager samtidig temperaturen på boligmarkedet efter sommerferien.
Gæster:
Claus Højte, direktør, LLO Hovedstaden
Birgit Daetz, kommunikationsdirektør og boligøkonom, Boligsiden
Vært og produktion:
Martin Andersen
Koncept:
Julie Brix
Podcasten har sponsoreret indhold
Sådan får du styr på økonomien før et boligkøb
2026/06/24
For mange danskere er boligkøbet den største økonomiske beslutning i livet. Samtidig er det en beslutning, der ofte bliver truffet i et marked præget af stigende priser, ændrede renter og store geografiske forskelle.
Men hvor meget bolig har man egentlig råd til? Og hvordan finder man balancen mellem drømme, behov og økonomiske realiteter?
I dette afsnit af Boligkvarteret sættes der fokus på boligmarkedets aktuelle udvikling og de valg, der følger med, når man skal købe bolig eller omlægge sit lån.
Der bliver blandt andet set nærmere på de fortsatte prisstigninger på både villaer, ejerlejligheder og sommerhuse samt de forskelle, der findes rundt omkring i landet.
Samtidig handler afsnittet om økonomien bag boligkøbet. Hvordan forbereder man sig til mødet med banken? Hvilke dokumenter er vigtige? Hvad betyder fast eller variabel rente, og hvordan påvirker de forskellige lånetyper den månedlige økonomi?
Der bliver også sat fokus på de prioriteringer, mange boligkøbere står overfor. Skal boligen være nyrenoveret, ligge tæt på arbejdet eller have ekstra plads? Og hvor meget betyder kommunegrænser, transporttid og hverdagsøkonomi egentlig for det endelige valg?
Gæster:
Mikkel Høegh, boligøkonom, Jyske Realkredit
Birgit Daetz, kommunikationsdirektør og boligøkonom, Boligsiden
Vært og produktion:
Martin Andersen
Koncept:
Julie Brix
Podcasten har sponsoreret indhold
Boligmarkedet boomer mens danskerne renoverer mere end nogensinde før
2026/05/29
Danskerne elsker at gøre boligen til deres egen. Faktisk viser en ny undersøgelse fra den filantropiske forening Realdania, at hele 88 procent foretager ændringer kort efter køb af ny bolig.
Men hvorfor er behovet for at renovere blevet så stort? Og hvad betyder det for både økonomi, boligkvalitet og klima?
I dette afsnit bliver der sat fokus på den moderne renoveringskultur, hvor mange boligejere hurtigt går i gang med nye køkkener, gulve og planløsninger. Samtidig stilles spørgsmålet, om nogle boliger måske mister deres særlige karakter undervejs. Samtalen kredser også om udviklingen på boligmarkedet netop nu.
Lejlighedspriserne i København har passeret 75.000 kroner pr. kvadratmeter flere steder, sommerhusmarkedet oplever fortsat massiv efterspørgsel, og Nationalbanken advarer om et skærpet risikobillede på boligmarkedet.
Der bliver også talt om energirenoveringer, autenticitet i ældre boliger og hvorfor flere boligejere nu søger rådgivning for at bevare husets oprindelige kvaliteter fremfor blot at følge tidens trends.
Gæster:
Pernille Hjorth, arkitekt og redaktionsleder, Danske Boligarkitekter
Birgit Daetz, kommunikationsdirektør og boligøkonom, Boligsiden
Vært og produktion:
Martin Andersen
Koncept:
Julie Brix
Podcasten har sponsoreret indhold
Energivalget får større betydning for boligejere
2026/04/29
Boligmarkedet i Danmark fortsætter med at overraske. Nye tal viser, at priserne er højere end nogensinde før, og efterspørgslen holder sig stabil - på trods af stigende renter og global usikkerhed.
Men bag de flotte tal gemmer der sig en udvikling, som i stigende grad påvirker både købere og sælgere: energien i boligen.
Valget af opvarmningsform, energimærke og energiforbrug er ikke længere en detalje. Det er blevet en afgørende faktor for både økonomien i hverdagen og boligens værdi på længere sigt.
Samtidig står mange boligejere over for svære beslutninger. Skal der investeres i energiforbedringer nu - eller er det bedre at lade en kommende køber tage valget?
Og hvad betyder den globale situation egentlig for de beslutninger, der træffes i danske hjem?
Dette afsnit sætter fokus på et boligmarked i høj fart - og på de overvejelser, der følger med, når energien bliver en central del af ligningen.
Gæster:
Birgit Daetz, kommunikationsdirektør og boligøkonom, Boligsiden
Niels Peter Skov, kommerciel direktør, Vølund Varmeteknik
Vært og produktion:
Martin Andersen
Koncept:
Julie Brix
Podcasten har sponsoreret indhold
Sommerhuse vinder frem på boligmarkedet
2026/04/01
Interessen vokser for en helt særlig boligtype: sommerhuset. Hvor vintermånederne normalt er stille, har aktiviteten i år været høj allerede tidligt på året.
Flere danskere vælger at investere i et fritidshus - ikke kun som et fristed, men også som en langsigtet økonomisk beslutning. Bag udviklingen ligger flere faktorer. Uro i verden, svingende aktiemarkeder og ændrede ferievaner får flere til at prioritere noget stabilt og nært.
Et sommerhus giver mulighed for at trække stikket - uden at skulle rejse langt - og kan samtidig bruges hele året. Der er også sket et skifte i, hvor danskerne kigger hen. De klassiske områder er stadig populære, men stigende priser får flere til at søge mod nye egne, hvor der stadig er værdi at hente.
Samtidig vælger mange at købe tættere på deres helårsbolig, så huset kan bruges oftere - ikke kun i ferier, men også i weekender og hverdage.
I dette afsnit kan du høre mere om, hvad der driver udviklingen netop nu, hvordan efterspørgslen konkret ser ud, og hvilke overvejelser man bør gøre sig, hvis man selv går med tanken om et sommerhus.
Gæster:
Birgit Daetz, Kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden
Dorte Keinicke, Marketingdirektør hos EBK HUSE
Vært og produktion:
Martin Andersen
Koncept:
Julie Brix
Podcasten har sponsoreret indhold
Kan du gennemskue tallene i salgsopstillingen?
2026/02/25
Det er sjældent boligen alene, der giver hovedbrud. Det er tallene. Kontantpris. Kvadratmeterpris. Ejerudgifter. Brutto. Netto.
For mange boligkøbere ligner salgsopstillingen en mindre regneøvelse - og det kan være svært at vide, hvad der faktisk betyder noget for hverdagsøkonomien.
I denne udgave af Boligkvarteret gør vi det konkret sammen med Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden:
🔹 Er kontantprisen til forhandling?
🔹 Hvornår giver kvadratmeterprisen mening – og hvornår snyder den?
🔹 Hvorfor kan den offentlige vurdering ikke bruges som facit?
🔹 Og hvorfor er det bruttoydelsen – plus ejerudgifter – der afgør, hvad du reelt sidder for hver måned?
Hvis du vil undgå at forelske dig i en bolig, du ikke har råd til - eller sætte dig for hårdt - så er det her afsnit værd at lytte til.
Gæst:
Birgit Daetz, kommunikationsdirektør, Boligsiden
Vært og produktion:
Martin Andersen
Koncept:
Julie Brix
Forventninger til boligmarkedet 2026
2026/01/28
2026 begynder med et boligmarked, hvor udbuddet er historisk lavt - især på ejerlejligheder i de store byer. Mange oplever, at der ganske enkelt ikke er meget at vælge imellem, selvom der fortsat bliver sat boliger til salg. Forklaringen skal blandt andet findes i et højt tempo: Boligerne ligger kortere tid på markedet, og det får udbuddet til at se endnu smallere ud, end det reelt er.
I dette afsnit af Boligkvarteret rettes blikket mod året, der er gået i gang. Vi taler om, hvorfor 2025 var præget af usædvanligt høj handelsaktivitet, og hvad det betyder for 2026.
Gæst:
Birgit Daetz, kommunikationsdirektør og boligøkonom, Boligsiden
Vært & produktion:
Martin Andersen
Koncept:
Julie Brix
Podcasten har sponsoreret indhold
Boligmarkedet 2025: Rekordhandel, højere priser og færre boliger at vælge imellem
2025/12/31
Hvis 2025 havde et nøgleord på boligmarkedet, var det tempo. Handlen holdt sig høj gennem året, og flere steder nåede markedet et niveau, der nærmer sig “rekord”-territorium - ikke som en kort bølge, men som en vedvarende bevægelse måned efter måned.
Det hænger tæt sammen med, at priserne fortsatte op i store dele af landet - men ikke ens overalt. Hovedstadsområdet trak i den høje ende, mens prisniveauet stadig ser markant anderledes ud, hvis man bevæger sig vestpå. Alligevel er retningen tydelig: pilen pegede op for mange boligejere i 2025.
Samtidig blev det sværere at finde den “perfekte” bolig på hylden. Nye tal viser, at der på landsplan er blevet færre villaer og rækkehuse til salg end for et år siden – og at faldet er tydeligt i en lang række kommuner. Når udbuddet skrumper, ændrer det dynamikken: købere må oftere tage hurtigere beslutninger og på forhånd vide, hvor de kan strække sig - og hvor de ikke kan.
I dette afsnit runder vi også den debat, der fyldte hen over året: bygger vi de rigtige boliger de rigtige steder? For selv hvis der kan bygges mere, er det ikke ligegyldigt hvor. Infrastruktur, pendling og adgang til byer med job og uddannelse bliver en stadig større del af forklaringen på, hvorfor nogle områder løber stærkere end andre.
Til sidst kigger vi frem mod 2026: Hvad kan reelt bremse markedet?
Gæst:
Birgit Daetz, kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden
Vært og produktion:
Martin Andersen
Koncept:
Julie Brix
Podcasten har sponsoreret indhold
Rekordmange handler og færre boliger til salg i 2025
2025/11/26
Det danske boligmarked i 2025 buldrer afsted. Frem til uge 45 er der allerede gennemført omkring 87.500 handler - et niveau, der overgår hele året i både 2022, 2023 og 2024 og nærmer sig de vilde coronaår, hvor der blev sat rekord i både omsætning og aktivitetsniveau.
Samtidig er udbuddet af boliger faldet 20 uger i træk, og det kan mærkes. De boliger, der kommer til salg, bliver hurtigere solgt, og mængden af valgmuligheder skrumper. For sælgerne er det en gunstig situation - for køberne kræver det både forberedelse, overblik og en klar idé om økonomi og risikovillighed.
Gæst:
Birgit Daetz, kommunikationsdirektør og boligøkonom, Boligsiden
Vært og produktion:
Martin Andersen
Koncept:
Julie Brix
Podcasten har sponsoreret indhold
Er din bolig klar til nutidens vejr?
2025/10/29
Udbuddet falder, handlerne stiger — og samtidig stiger presset fra vandet. I denne udgave af Boligkvarteret starter vi med en skarp status på markedet: hvorfor der bliver sat for få boliger til salg, hvor priserne rykker mest, og hvordan salgstiderne holder sig nede. Dernæst tager vi de praktiske skridt til klimasikring: fra de hurtige fixes til de større investeringer, der kan spare store beløb senere.
Hør bl.a. om:
• Hvilke boligtyper der trækker læsset netop nu, og hvorfor aktiviteten er usædvanligt høj for årstiden.
• Hvorfor omkring 600.000 boliger er i risiko for vand — og hvad det betyder for værdier og forsikring.
• De fem vigtigste ting at gøre allerede i dag (vedligehold først, smartere afvanding og kloge opgraderinger).
• Hvad regningen kan blive, hvis vi venter — og hvorfor målrettet forebyggelse kan betale sig.
Gæster:
Birgit Daetz, kommunikationsdirektør og boligøkonom, Boligsiden
Carsten Hvass-Nielsen, skadedirektør, Tryg
Vært og produktion:
Martin Andersen
Koncept:
Julie Brix
Podcasten har sponsoreret indhold
Københavnerpriser i raketfart – og ø-drømme i medvind: Sådan står boligmarkedet lige nu
2025/09/25
Lejlighedsmarkedet i hovedstaden kører stærkt: 51 % af de solgte ejerlejligheder i august i København lå på 5 mio. kr. eller derover, mens udbuddet er presset. Samtidig er interessen for bolig på små øer vokset, med 15 % flere handler i 1. halvår 2025.
Hvad sker der – og hvad skal man som køber og sælger holde øje med?
Vi taler med Birgit Daetz, kommunikationsdirektør og boligøkonom, Boligsiden om:
• Udbud vs. efterspørgsel – og hvorfor tempoet er højt netop nu.
• Nybyggeri og projektsalg som prisdriver i områder som Nordhavn.
• Hvem køber? Fra friværdi-stærke til tilbagetrækkere.
• Ø-livet: fleksbolig, transport og hverdagslogistik.
• Perspektivet for efteråret: Hvad kan bremse – og hvad kan holde gryden i kog?
Vært/produktion:
Martin Andersen
Koncept:
Julie Brix
Podcasten har sponsoreret indhold.
Sommerhuskøb i efteråret
2025/08/27
Efter en kort sommerpause er vi tilbage med en kompakt status på markedet – og en praktisk guide til efterårets sommerhusjagt. Vi gennemgår, hvorfor både udbud og handelstempo ligger højt ind i sensommeren, og hvorfor ejerlejlighederne i især de største byer har medvind lige nu.
Du får også en håndgribelig tjekliste til sommerhus: hvornår på året du typisk finder bedre priser, hvad du skal tænke over ift. afstand og brug, og hvordan en simpel aftale kan redde venskabet, hvis I køber sammen (fordeling, booking, vedligehold, exit).
Du hører bl.a.:
Hvad der holder gang i salget af huse, lejligheder og sommerhuse netop nu.De hurtige tal for ejerlejligheder i 2025 og hvad de betyder for førstegangskøbere i byerne. Hvorfor efteråret er et fornuftigt tidspunkt at gå på sommerhusjagt
Gæst:
Birgit Daetz, kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden
Vært & produktion:
Martin Andersen
Koncept:
Julie Brix
Podcasten har sponsoreret indhold.
Kan vi bygge os til lavere boligpriser i København?
2025/06/25
Hjælper det på Københavns boligpriser, hvis vi bygger mere i forstæderne? Ikke nødvendigvis.
I dette afsnit af Boligkvarteret taler vi om de mekanismer, der driver priserne op på boligmarkedet – og hvad der faktisk skal til for at skabe balance. Birgit Daetz fra Boligsiden.dk fortæller om de aktuelle prisrekorder og efterspørgslen i både by og opland, mens Jakob Kjær fra Nordanö stiller spørgsmålstegn ved, om forstæderne overhovedet kan løse hovedstadens udfordringer.
Hør bl.a. om:
Demografi og urbanisering som stærke drivkræfterHvorfor 25%-kravet til almene boliger kan få den modsatte effektHvordan København og forstæderne hænger uløseligt sammenBehovet for både fysisk og social infrastrukturFremtidens boligtyper og hvem de skal bygges tilGæster:
Birgit Daetz, kommunikationsdirektør, Boligsiden.dk
Jakob Kjær, partner, Nordanö
Vært/produktion:
Martin Andersen
Koncept:
Julie Brix
Podcasten har sponsoreret indhold
Podcast reviews
Read Boligkvarteret podcast reviews
Podcast sponsorship advertising
Start advertising on Boligkvarteret relevant audience podcasts
You may also like to advertise on these Podcasts

4.4503509
Warfare
History Hit

4.8296912000
Fantasy Footballers - Fantasy Football Podcast
Fantasy Football

4.712851555
True Crime All The Time
Emash Digital

4.8160231996
Watch What Crappens
Ben Mandelker & Ronnie Karam

4.639231171
Modern Wisdom
Chris Williamson

4.66256310
True Crime with Kendall Rae
Mile Higher Media & Audioboom Studios

4.73451788
The Ancients
History Hit

4.89180317
The Why Files: Operation Podcast
The Why Files: Operation Podcast

51088171
Middle Children
Jessie Jolles and Chris Burns

4.8265192000
Morning Wire
The Daily Wire