1640248431
De tre Principper med Stærk & Donkin

Advertise on podcast: De tre Principper med Stærk & Donkin

Categories
Country
United States
This podcast has
119 episodes
Language
Danish
Date created
2022/08/17
Latest episode
2026/10/27
Average duration
29 min.
Release period
15 days

Description

De 3 Principper med Stærk & Donkin er en podcast serie, der formidler en helt ny psykologisk forståelse. Det er en serie for dig, der har lyst til at få skovlen under din angst, stress, depression eller overtænkning uden at skulle bruge viljestyrke eller kæmpe for det. Den er også for dig, der er nysgerrig på psykologi og bare gerne vil have mere glæde og lethed i livet. Du får ikke værktøjer, som du skal øve dig på eller strategier, som du skal huske. Faktisk er budskabet at du skal gøre meget mindre med din tænkning end du hidtil har gjort - og at netop det vil hjælpe dig med at finde tilbage til dig selv og få det godt igen. Psykoterapeut Belinda Donkin og psykolog Anne Stærk Dickenson tager dig med på en guidet tur og peger dig i retning af den naturligt indbyggede ro, glæde og psykiske sundhed, som altid er tilgængelig for alle mennesker. Du vil opdage, at der altid er håb - der er bare lige noget du skal få øje på først. Læn dig tilbage, slap af - og glem alt hvad du hidtil har troet var årsagen til dine problemer og psykiske udfordringer. Du kan se og høre meget mere til Anne & Belinda. Tjek os ud i vores online-fællesskab på www.3puniverset.dk Hvis du har et emne, som du gerne vil have os til at tage op, så send os gerne en mail: [email protected] eller [email protected]

Unlock De tre Principper med Stærk & Donkin podcast Email contact info,
Listeners & Audience details

Email contact information

Direct podcast contact details

Listeners

Audience numbers & engagement insights

Audience details

Podcast Insights

Podcast episodes

Check latest episodes from De tre Principper med Stærk & Donkin podcast


119. De Tre Principper – Når livet viser tænder
2026/10/27
Når krisen banker på, og livet bider os i numsen, kan det let føles, som om vi mister al den viden, indsigt og bevidsthed, vi har fået gennem vores møde med De Tre Principper. “Nu gik det lige så godt! Hvad skal det her nu til for?” kan vi tænke, når livet pludselig tager en uventet drejning. Men hvad nu, hvis det netop er i de svære perioder, at vi har mulighed for at få øje på noget nyt? I dette afsnit taler vi om, hvordan livets udfordringer kan rumme et overraskende stort potentiale for udvikling og dybere forståelse – også selvom det kan være næsten umuligt at få øje på, mens vi står midt i det. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin
118. De Tre Principper – Bevidsthedsniveauer
2026/10/13
I dagens afsnit udforsker vi den betydning, vores bevidsthedsniveau kan have for, hvordan vi oplever livet, vores omstændigheder og andre mennesker. Vi er inspireret af bogen Intuitiv Intelligens, hvor forfatteren peger på, hvordan vi - ved hjælp af vores intuition og forbindelse til Mind - kan få øje på den betydning, vores bevidsthedsniveau har for den måde, vi oplever livet på. Bogen, der henvises til i podcasten, er Intuitiv Intelligens - Når sjælens talerør bliver din guide i livet af Christina Taabbel Bækgaard. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.
117. De Tre Principper - Lær at sætte grænser
2026/09/28
Inden for psykologien og den spirituelle verden har der længe været et stort fokus på grænsesætning. Vi har skullet lære at tage os selv alvorligt, sige fra og øve os i at "turde" sætte grænser. Men hvad nu, hvis det slet ikke er nødvendigt at sætte grænser? Hvad nu, hvis det at passe på os selv i forhold til omverdenen handler om noget helt andet? Tag med os, når vi udforsker, hvordan en dybere forståelse af os selv og vores indre sundhed kan gøre grænsesætning mindre nødvendig – og samtidig gøre det langt lettere at stå ved os selv. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.
116. De Tre Principper - Vi siger op!
2026/09/15
Trangen til at høre til og være en del af et fællesskab er et grundvilkår for os mennesker. Vores hjerne er konstant tunet ind på overlevelse, og derfor er det let for mange af os at komme til at spille en rolle – den rolle, vi forestiller os, at andre forventer af os. Jo mere vi tror på de roller som en del af vores overlevelse, desto længere væk kommer vi fra at være os selv. Lyt med, når vi kigger på, hvordan vi kan "sige op", lægge rollerne fra os og finde hjem til os selv igen. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.
115. De Tre Principper - Følelsernes logik
2026/09/01
Følelser siger noget om kvaliteten af vores tanker. Men hvad så, når kvaliteten er "dårlig"? Skal vi så gøre noget for at forbedre det vi oplever, så det bliver lettere og mindre ubehageligt at være i verden? Og hvordan kan det være, at nogle mennesker virker helt rolige i situationer, hvor vi selv tilsyneladende bliver skræmt fra vid og sans? Det kigger vi nærmere på i dette afsnit, hvor vi også taler om, hvorfor følelser og tanker altid er en afspejling af vores aktuelle bevidsthedsniveau. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.
114. De Tre Principper - Hvordan står du ved dig selv
2026/08/18
Vi bruger generelt meget tid på at kredse om os selv i forhold til verden og andre mennesker. "Hvorfor sagde jeg det?" "Synes de, jeg er for meget?" "Det er sgu' da for dumt." "Hvorfor kan jeg aldrig finde ud af..." osv. På den måde får vi konstrueret et billede af, hvem vi er – et billede, som virker utroligt ægte og overbevisende, og som let får os til at føle os forkerte eller utilstrækkelige. Lyt med, når vi kigger bag om, hvad der sker, og undersøger, hvordan vi kan stå ved os selv – ikke som den, vi tror, vi er, men som den, vi i virkeligheden er, bag alle overbevisningerne. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.
113. De Tre Principper - Tillid
2026/08/04
Hvilken betydning ville det have for os, hvis vi levede ud fra en dyb tillid til, at alting – uanset hvordan det måtte se ud i nuet – sker for os og aldrig imod os? At alt det, vi møder i livet, er der for at lære os noget, og at alt altid er, som det skal være. Det udforsker vi i dagens afsnit, hvor du også kan høre os fortælle om, hvordan vi hver især oplever vores forhold til tillid, og hvilken indflydelse det har på, hvordan vi lever vores liv. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.
112. De Tre Principper - F**k det!
2026/07/21
I dagens afsnit går vi i opposition og gør oprør mod alt det pæne og korrekte. Vi skraber fernissen af og taler om, hvordan vi kan give ærligt og autentisk udtryk for os selv – uanset hvad andre måtte tænke eller mene om det. For hvad sker der egentlig, når vi vælger at stå i vores eget lys – uden filter og uden frygt for, hvordan det bliver taget imod? Og må man egentlig det? Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.
111. De Tre Principper - Hvad er angst?
2026/07/06
Det er let at komme til at tro, at angst er en direkte feedback på livet og det, der sker omkring os. Det kan opleves, som om angsten fortæller os, at noget er farligt – og at vi derfor er i fare. Men angst kan ikke fortælle os, at der er fare på færde ude i verden. Hvis det var tilfældet, hvordan kan det så være, at vi kan sidde trygt hjemme i sofaen og alligevel mærke angst for en rejse, vi først skal på om en måned? Lyt med, når vi udforsker, hvad angst i virkeligheden er, og hvordan en dybere forståelse af bevidsthed kan give os et helt andet forhold til angstfyldte tanker. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.
110. De Tre Principper - Hvad sker der, når vi lader energien flyde frit?
2026/06/23
I dagens afsnit taler vi om energi – inspireret af en snak om at købe og sælge vores brugte ting. Lige nu er der ikke balance på kloden, fordi vi forbruger langt mere, end jorden kan følge med til. For at skabe cirkulation og få tingene til at flyde, er vi nødt til også at give slip på det, vi ikke længere har brug for. Og måske gælder det princip ikke kun i den fysiske verden. Hvad sker der, når vi holder fast i gamle tanker, roller, bekymringer eller historier om os selv? Hvordan påvirker det den energi, vi oplever i vores eget liv? Lyt med, når vi udforsker, hvordan vi kan skabe mere bevægelse, lethed og frihed ved at lade energien flyde frit – både omkring os og indeni os. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin
109. De Tre Principper – Sådan undgår du andres negative reaktioner
2026/06/09
Mange af os bruger overraskende meget tid og energi på at navigere efter andres formodede tanker og meninger. Indtil vi opdager, hvor umuligt – og hvor udmattende – det er. I denne episode peger vi på den uskyldige misforståelse, der ligger bag: Troen på, at vi kan vide, hvad andre tænker om os – og at det er vores opgave at indrette os efter det, for at undgå omgivelsernes negative reaktioner. Lyt med, når vi udforsker, hvordan mere frihed, lethed og autenticitet opstår, når vi slipper forsøget på at styre noget, vi alligevel ikke kan eller skal kontrollere.. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.
108. De Tre Principper - Må man rejse sig og gå?
2026/05/25
Det er let at misforstå De Tre Principper som en forståelse, der peger os i retning af uendelig rummelighed og accept af andres behov og adfærd. Hvis alt er uskyldigt, og intet er personligt, kunne man tro, at vi bør kunne udholde hvad som helst – og bare fortælle os selv, at “det jo bare er tanker” eller at “det hele blot er en illusion”. Sådan forholder det sig heldigvis ikke. Man må godt rejse sig og gå. I dette afsnit deler vi vores syn på denne misforståelse. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.
107. De Tre Principper - Vi er bare mennesker
2026/05/11
De Tre Principper fortæller os ikke, hvordan vi skal leve vores liv. De siger ikke, hvad der er rigtigt eller forkert, eller om noget er mere “3P-agtigt” end andet. De peger blot på, hvordan vores psykologiske oplevelse bliver skabt – nemlig gennem de tanker, der dukker op fra øjeblik til øjeblik. Det betyder, at det, vi oplever, ikke er en direkte gengivelse af virkeligheden, men skabes indefra. For nogle kan det lyde, som om alt så er lige gyldigt – som om intet rigtig betyder noget. I dette afsnit ser vi nærmere på, hvordan det kan forstås på en bredere og mere nuanceret måde. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.
106. De Tre Principper - Uundværlig - er det dig?
2026/04/28
Måske kan du genkende følelsen af, at alting falder fra hinanden, hvis du ikke er der til at holde sammen på det hele. At du er uundværlig. Umiddelbart kan det jo lyde, som om det gør os vældig vigtige i verden, fordi vi oplever, at sammenhængskraften forsvinder, hvis vi ikke er til stede. I dag peger vi på, hvordan den overbevisning let kan blive til en selvskabt spændetrøje – og på hvordan vi, uskyldigt, kan komme til at begrænse ikke blot os selv, men også andre i det, vi tror er omsorg og kærlighed. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.
105. De Tre Principper - Forandring sker ubesværet
2026/04/12
I den fysiske verden må vi rejse os fra sofaen og grave et hul i græsplænen, hvis vi vil have en trampolin i haven. Vi må også lære pensum, hvis vi skal op til teoriprøve, eller øve os rigtig mange gange i at score, hvis vi vil på landsholdet i håndbold eller fodbold. Derfor kan det være svært at forstå, at sindet fungerer omvendt. Når vi ønsker at skabe en psykologisk forandring, kræver det nemlig, at vi gør mindre – ikke mere. I denne podcast forklarer vi hvorfor. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

Podcast reviews

Read De tre Principper med Stærk & Donkin podcast reviews


0 out of 5
0 reviews

Podcast sponsorship advertising

Start advertising on De tre Principper med Stærk & Donkin relevant audience podcasts


What do you want to promote?