Advertise on podcast: Zetland

Zetland har været med Lars Løkke Rasmussen til Kasakhstan og Usbekistan. Her har udenrigsministeren trykket hånd med præsidenter i svulstige paladser og røget cigarer med Kasakhstans udenrigsminister. Begge lande er diktaturer, og den slags regimer har Danmark traditionelt holdt ud i strakt arm. Men i en verden, hvor Putin truer vores grænser, og Kina vores økonomi, mener regeringen ikke længere, at der er plads til fine fornemmelser. Den nye linje kræver en bestemt type minister, og her er Løkke et kapitel for sig. Engang var han amatøren, der snøvlede sig igennem klimatopmødet. I dag er han en af Danmarks mest respekterede udenrigspolitiske håndværkere. Kristian Madsen fortæller om begge forvandlinger: Danmarks udenrigspolitik og Lars Løkke, der er blevet lidt af en krejler. Få to måneders medlemskab for en 50'er her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

"Skat. Er sendt til Irak nu. Hjælp plz." Sådan skriver 17-årige Khadije til sin veninde på Snapchat. Hun er dansk statsborger, født og opvokset i Odense. Nu er hun i det sydlige Irak, og hun har fået at vide, at hun skal blive der. "Der kommer nogle og henter mig, ik’?" Det er hendes første nødråb, men ikke det sidste. Politiet sætter alt ind for at få hende hjem. Alligevel forsvinder Khadije igen. Hvad er der sket med hende? Det spørgsmål har journalist Mathias Mencke ikke kunnet slippe. I Zetlands nye undersøgende serie følger han og Clara Grunnet sporene ind i en skyggeside af Danmark, som du måske ikke kender. Her skal unge piger vælge mellem deres familie og retten til selv at bestemme over deres liv. Vi vil ikke afsløre for meget. Men Khadijes historie ender i en principiel retssag, og den kan få betydning for langt flere end hende. Få to måneders medlemskab for en 50'er her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den ligger der bare. Med skærmen nedad. Du vil egentlig gerne læse, lytte eller bare tænke en tanke til ende. Så vibrerer den. Eller også gør den ikke, og du tjekker alligevel. Risikoen for, at du afbryder det, du er i gang med, stiger med 50 procent, bare fordi telefonen er i rummet. Og du er ikke alene om at miste fokus. Mange af Zetlands medlemmer har skrevet til os, fordi de gerne vil have deres opmærksomhed tilbage. Så i dag får du en guide til fordybelse. Med hjælp fra en stillekupé og Stephen King. For i gennemsnit kan vi kun koncentrere os i 47 sekunder ad gangen. Hvordan pokker er vi havnet der? Få to måneders medlemskab for en 50'er her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Da journalist Helle Fuusager selv mistede sin graviditet på Herlev Hospital, fik hun en pjece med hjem. Den beskriver en sorgproces, hvor man både kan gå i chok, føle skyld, ensomhed og depression. Havde hun i stedet været patient hos overlæge og professor Øjvind Lidegaard på Rigshospitalet, ville ordet "tab" slet ikke have stået i papirerne. Øjvind Lidegaard mener, ufrivillige aborter er naturens måde at frasortere syge fostre på, og han nægter at kalde det en tragedie eller en sorg. Spørgsmålet om, hvordan man forholder sig til et fosterhjerte, der stopper med at slå, har delt det danske sundhedsvæsen i to lejre. Og den uenighed rammer tusindvis af patienter hvert år. En af dem er journalist Helle Fuusager. Derfor begynder hendes nye serie, Uden hjertelyd, også hos hende selv med historien om hendes egne graviditetstab. Serien undersøger en ideologisk uenighed i vores sundhedssystem, der er så dyb, at den har ført til alvorlige beskyldninger, klager og advarsler. Få to måneders medlemskab for en 50'er her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Kort før den her historie skulle udkomme, hørte journalist Johanna Kinnock et rygte, der skulle ændre den drastisk. Et rigtig juicy rygte om to kvinder, der lever af at sprede rygter. Det gør de i en podcast med mere end 30.000 lyttere om ugen. Hvepsereden, hedder den. Den bliver lavet af Fie Nygaard og Laura Krebs, som hver uge viderebringer sladder om kendte danskere – om affærer, kroppe og hemmelige børn. Rygterne kommer fra Reddit og venners venner og bliver ikke tjekket. Hvepsereden har et større publikum end mange etablerede medier, men ingen af de forpligtelser, der følger med at være et medie. I hvert fald ikke endnu. Men fra januar i det nye år skal en ny medieombudsmand kunne rejse sager mod “alternative medieaktører” som Hvepsereden, der bringer ubekræftede rygter. Så hvor længe endnu tør Hvepsereden sladre? Johanna Kinnock mødtes med de to kvinder for at stille dem det spørgsmål og for at snakke med dem om, hvilken rolle sladder egentlig kan, må og bør spille i et samfund. Men undervejs i interviewet opdagede hun, at de to kvinder var uenige om en hel del af svarene. Og kort efter hørte hun et rygte om, at Hvepseredens fremtid måske er afgjort, længe før medieombudsmanden når at blande sig. Få to måneders medlemskab for en 50'er her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Lille spejl på væggen der, hvem er den skønneste i landet her? Vi tror, spørgsmålet er tåbeligt. Skønhed er jo overfladisk, siger vi. Men spejlet lyver ikke: Smukke mennesker tjener flere penge, låner lettere i banken, får kortere fængselsstraffe og vinder oftere valg. Lige siden Platon gjorde skønhed til filosofi i det antikke Grækenland, har skønheden løbet som en sitrende nerve gennem vores civilisation. Og alligevel bliver vi ved med at kalde det skønne for ligegyldigt. Da Mette Frederiksen for nylig afviste en uopfordret plastikkirurg på Instagram, blev hun hyldet for at være fuldkommen ligeglad med en plet på næsen. Men ifølge forfatter og journalist Marie Carsten Pedersen beviste opslaget også det modsatte. Nemlig at skønhed betyder så meget, at selv et forsøg på at afvise dens betydning bliver en verdensnyhed. Det spørgsmål – hvad spejlet egentlig viser os – har Marie Carsten Pedersen brugt det seneste år på at undersøge. Essayet er det første af tre i anledning af Marie Carsten Pedersens nye bog, Smukke dig – en sand fortælling om skønhedens myter og magt. Få to måneders medlemskab for en 50'er her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Velfærdsstaten lover lige muligheder. Men gælder det, uanset hvor man bor? I Lolland Kommune er det efterhånden ret klart, at løftet i hvert fald er blevet sværere at holde. Din velfærd afgøres af én ting: den kommune, du bor i. Og landets 98 kommuner er blevet så forskellige, at de knap kan sammenlignes. I byerne lever folk længere. De tjener mere. De har hospitalet, skolen og bussen lige om hjørnet. På landet er folk oftere syge og oftere på overførselsindkomst – og må klare sig med færre velfærdsydelser, der ligger længere væk. Journalist Emil Rosengreen har taget til Lolland for at finde ud af, hvordan vi endte her. I Zetlands miniserie 4900 Happiness undersøger han, hvad et helt lokalsamfund mister, når sikkerhedsnettet forsvinder på få uger. Få to måneders medlemskab for en 50'er her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Har du skrevet en tale til din bedste vens bryllup? Omskrevet den samme sms 20 gange, før du turde trykke send? Skrevet dagbog sent om natten, selvom ingen andre skulle læse den? Så ved du allerede noget om, hvad der er på spil, når vi begynder at udlicitere skrivningen til en maskine. For hvad betyder det for os – på det dybeste plan – hvis vi holder op med at skrive sammenhængende tekster? Og lige så vigtigt: Hvad betyder det, hvis de tekster, vi læser eller lytter til, ikke længere er skrevet af mennesker? Skriften er tænkningens teknologi. Når vi holder op med at skrive ud fra et blankt stykke papir eller en tom skærm, risikerer vi at miste mere end evnen til at skrive. Vi risikerer at miste evnen til at tænke – den evne, der opstår, når vi famler, fejler og finder frem til det, vi egentlig vil sige. Den tanke kunne vores chefredaktør Lea Korsgaard ikke lægge fra sig. I ugens historie skriver hun om, hvorfor skrivning er slidsomt, ensomt og dybt nødvendigt. Det er sliddet, der gør ordene ægte. Allerede over 10.000 har lyttet til eller læst historien, som er startskuddet til Zetlands årlige ambassadørkampagne, hvor vi i år vil gå til kamp for alt det, der er ægte. Det er ikke en kamp mod teknologien, men en kamp for alt det, der ikke må forsvinde med den. Få to måneders medlemskab for en 50'er her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Som journalist har Clara Grunnet mødt landmandssønner og -døtre i hele landet, der ikke vil hjem og overtage forældrenes gård. Det er ikke en tilfældighed: På ti år er landmændenes gennemsnitsalder steget fra 49 til over 53 år. Laura Brodersen var en af dem, der længe ikke så sig selv overtage sine forældres landbrug. Men nu er hun 28 år og på vej til at overtage Gram Slot og dermed Danmarks største økologiske landbrug. Det var ikke pligten, der fik hende til at ændre mening. Det var en ny måde at arbejde med jorden på. På Gram Slot vil familien gentænke landbruget fra bunden. Det kaldes et skovlandbrug, hvor hasselnødder vokser side om side med kartofler, og hvor myrer sættes ud i træerne som naturens eget forsvar mod sygdom – i stedet for kemi. Laura Brodersen vil bruge det som afsæt til at gentænke, hvad et moderne landbrug – og en moderne landmand – kan være. Og vise en hel generation af landbrugsarvinger, at fremtiden ikke nødvendigvis ligger i at forlade gårdene, men i at forandre dem. Ingen har for alvor afprøvet det i Danmark før. Og ingen ved, om det helt kan betale sig. Det er "et kæmpe ansvar", siger hun selv og indrømmer, at hun stadig er bange for at blive ensom, langt fra vennerne i København. Få to måneders medlemskab for en 50'er her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Regeringen vil have færre svin i Danmark. Men hvad betyder den nye svinepolitik egentlig for job, land og by – og for dem, der står tilbage? På Slagterivej i Sæby er svinene allerede væk, og med dem 800 arbejdspladser. Her trådte Henning Sørensen ellers ind gennem den samme røde murstensport hver morgen i 64 år. Journalist Emil Rosengreen, der sov middagslur i stalden som spæd og det seneste år har været i New York for at studere land-by-konflikter, har besøgt Henning for at forstå, hvad der forsvinder, når svinene gør det. Historien om Henning og Slagterivej er også historien om dansk landbrugs forfald, og hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Få to måneders medlemskab for en 50'er her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I en fryser et sted i USA ligger en samling embryoer, som firmaet bag beskriver som de bedste af de bedste. Ifølge deres beregninger er det dem med størst sandsynlighed for at blive høje, sunde og begavede børn. For godt 300.000 kroner kan de rigeste få adgang til teknologien, der lover at hjælpe familier med at vælge deres kommende barns gener. En idé, der lyder som science fiction, men som allerede findes. I fire afsnit følger Frederik Kulager sporene til den mystiske og meget anonyme dansker, der står bag superbabyfabrikken, gennem et stjålet USB-stik, en afhopper fra den yderste højrefløj og et gådefuldt slot i Tyskland.  Undervejs stiller historien et spørgsmål, der rækker langt ud over denne ene virksomhed: Hvis vi en dag kan vælge, hvor går grænsen så? Øjenfarve, højde … intelligens? Lyt til første afsnit af Gode gener her.  Få to måneders medlemskab for en 50'er her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En 23-årig medarbejder skriver en besked til sin leder: "Jeg tager fri i morgen. Jeg har brug for det." Chefen læser den tre gange. Hvem skriver sådan til sin chef? Det er historier som den, der har sat gang i en heftig debat på LinkedIn, i lederkredse og i medierne de seneste år. Generation Z er rykket ind på arbejdsmarkedet, og med den er der opstået krig om arbejdsetik, ambitioner og retten til at sige fra. Nogle chefer kalder gen z den sværeste generation, de nogensinde har ledet. Andre mener, at hele fortællingen bygger på fordomme og generationskasser. I vores nye serie Unge nu til dags undersøger journalist Fie Dandanell, hvad der er op og ned, i en stor kulturundersøgelse af, hvem den nye generation på arbejdsmarkedet egentlig er, men også hvilket arbejdsmarked de træder ind i. For måske handler hele generationsclashet på arbejdsmarkedet i lige så høj grad om et arbejdsliv, der er ved at forandre sig for os alle sammen. Vil du lytte til alle afsnit af Unge nu til dags? Få to måneders medlemskab for en 50'er her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En gravid kvinde i Gaza. En ung mand med en IS-ring. En syrisk pige på løbehjul i Beirut. I en ny personlig fortælling skriver Puk Damsgård om de mennesker, hun har mødt gennem to et halvt års krig i Mellemøsten. For mens bomberne falder, bliver civile stadig forelsket, lufter hunde, laver mad og leder efter små øjeblikke af normalitet.  Journalist Puk Damsgård lever i og rapporterer fra Mellemøsten, men når hun træder ud af nyhedsfladen, skriver hun i sin private notesbog om de mennesker, der forsøger at opretholde et liv i en krig. For Puk føles det helt nødvendigt at finde ud af, hvordan man gør netop det. For der er jo ikke noget facit. Noterne har hun nu samlet i denne nye Zetland-historie. Find historien her.  Få to måneders medlemskab for en 50'er her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I 2019 stod 14-årige Selma de Montgomery og Emil Ipsen i et menneskehav foran Christiansborg. De krævede en klimalov af daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen. Og ikke længe efter fik de den. Det var en sejr. Præcis som de havde håbet på. Bortset fra at det ikke rigtig føltes sådan. For jo mere klima blev alles sag — politikernes, virksomhedernes, din svigermors — jo mere begyndte tvivlen at nage dem, der startede det hele: Bliver vi krammet ihjel nu? I miniserien Efter mobiliseringen spørger journalist Klara Trebbien Rasmussen netop Selma og Emil, der ikke længere står på Christiansborgs slotsplads og råber, om de blev krammet ihjel. For Selma og Emil sidder nu i de selvsamme systemer, de plejede at demonstrere imod. Få to måneders medlemskab for en 50'er her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En tidligere nøgenmodel med dykkercertifikat, en genfødt kristen, en sømand og en eftersøgt forbryder. Det er fire af de syv amatører, der i hemmelighed dykkede 80 meter ned i Østersøen med bomber gemt i deres dykkerflasker og sprængte Nord Stream-gasrørene i luften nær Bornholm.  Det største sabotageangreb siden Anden Verdenskrig. Inden aktionen mødes de i et safe house, hvor de drikker tæt, selvom de har fået strenge ordrer om at lade være. De skal bruge noget til nerverne. Bagefter skålede de i champagne i en tysk havn, mens hele verden måbede over, hvad der lige var sket. Nu er en ukrainsk mand som den første tiltalt i sagen. En ny bog løfter samtidig sløret for hele operationen. Journalist Mathias Mencke har læst den og bringer dig ind i spiondramaet, der overgår fantasien – og spørgsmålet, som retssagen også kommer til at handle om: Hvad er forbrydelse, og hvad er frihedskamp? Få to måneders medlemskab for en 50'er her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.