
Advertise on podcast: Backstage
Categories
This podcast has
37 episodes
Language
DanishPublisher
Vejle MusikteaterExplicit
Yes
Date created
2022/09/16
Latest episode
2026/10/19
Average duration
53 min.
Release period
64 days
Description
Lyt med og kom Backstage. Her er Vejle Musikteaters spændende podcast, Backstage, hvor du helt eksklusivt kommer med ind bag kulisserne i Trekantområdets største musikteater. Her møder du stjernerne og medarbejderne. Og du får adgang til historierne og inside-fakta fra "maskinrummet". Lyt med lige præcis hvor og hvornår du vil. Vi lægger ca. 1- 2 nye episoder op hver måned! Vært: Jesper Maigaard / Lyd & teknik: Bertil Feld / Redaktør & manus: Søren Huld. Har du input, spørgsmål eller kommentarer? Så skriv gerne på mail: [email protected].
Unlock Backstage podcast Email contact info,
Listeners & Audience details
Email contact information
Direct podcast contact details

Listeners
Audience numbers & engagement insights

Audience details
Podcast Insights

Podcast episodes
Check latest episodes from Backstage podcast
#37 Backstage: Søren Torpegaard Lund - autentisk superstjerne
2026/10/19
Glæd dig til at møde et menneske, hvor to ord går igen og igen: perfektionisme og autenticitet. Han er uden tvivl et af Danmarks absolut største supertalenter. Du har herhjemme kunnet opleve ham på de største scener – lige fra Det Kongelige Teater i West Side Story til Store Sal i Vejle Musikteater, hvor han har tryllebundet os i musicals som Matador og Saturday Night Fever. Han har repræsenteret Danmark på den helt store internationale scene til Eurovision Song Contest-finalen i Wien tidligere i år, og lige om lidt står han klar i Stupid Man The Musical her i november, efterfulgt af Romeo & Julie til foråret. Tag rigtig godt imod… Søren Torpegaard Lund!
Søren er opvokset i den lille sydfynske by Gudme. Mens brødrene spillede håndbold, søgte han mod musikken og amatørteatret. Som barn stak han ud i provinsbyen, når han legede i kjole og med neglelak. Rejsen mod stjernerne tog for alvor fart i det jyske, da han som teenager flyttede til Holstebro for at gå på Dansk Talentakademi. Talentet var så åbenlyst, at han som blot 17-årig blev optaget på Musicalakademiet i Fredericia som den yngste elev nogensinde.
Gæster: Søren Torpegaard Lund / Vært: Jesper Maigaard / Lyd: Bertil Feld / Redaktør: Søren Huld / Udgiver: Vejle Musikteater
#36 Backstage: Poul Halberg & Jette Schandorf - hitmagi i luften
2026/06/19
I en hyggelig villa i Hellerup bliver der stadig skabt hitmagi. Vi har sat musiker-ægteparret Poul Halberg og Jette Schandorf i stævne i deres private rammer og studie. Siden 1970’erne har de to stået helt centralt i dansk musikliv på henholdsvis ekvilibristisk guitar og sublim bas.
Poul Halberg er manden bag soundtracket til flere generationers forelskelser og hjertesorg. Listen af ørehængere er svimlende: ’Magi i luften’, ’Jeg vil la’ lyset brænde’, ’Elskes af dig’ og ’Brændende læber’ for bare at nævne nogle få.
De har sammen og hver i sær været drivkraften i nogle af landets største bandsucceser, som fx Ray-Dee-Ohh & News. Alle kender Jette Schandorfs sublime bastalent i News, som blev et slags varemærke for bandet sammen med Søs Fenger og Peter Biker. Kom med indenfor i popmagiens absolutte hjertekammer!
Gæster: Poul Halberg & Jette Schandorf / Vært: Jesper Maigaard / Lyd: Bertil Feld / Redaktør: Søren Huld / Udgiver: Vejle Musikteater
#Backstage 35: Poul Krebs - alle har brug for en som Poul
2026/04/29
Poul Krebs har opnået en folkelig status, som kun er få kunstnere er forundt i Danmark. Alle kan synge med på sangene fra det efterhånden store og nu næsten 50-årige bagkatalog. Det er ren vellyd med dybde og genkendelse, som vækker minder i manges liv. Men inden det kom så vidt, så var unge Poul faktisk faktisk også ret god til håndbold, men i sidste ende brændte musikken og sangskrivningen sig mere fast i hjertet. Det er vi mange, som er glade for i dag.
Få et sjældent indblik i den lange vej fra de små scener, hvor han ofte spillede for omkring 5 publikummer til de helt store scener senere i karrieren med tusinder af fans, som den dag i dag stadig skråller med på Krebs-hitsene. Det står lysende klart, at den populære og flinke jyske mand har noget på hjerte, som rammer de fleste danskere.
#34 Backstage:Merete Mærkedahl - fra Nors til de store scener
2026/03/02
Vi mødte hele Danmarks “Otilia” fra tv-succesen Badehotellet – Merete Mærkedahl – midt i de intense prøver på musicalen Den eneste ene, som får premiere i Vejle Musikteater til april 2026. Her indtager hun hovedrollen som Sus.
Men drømmen om scenelyset var ikke skrevet i stjernerne fra barnsben. “Det var ligesom noget, der kom – jeg kunne lige så godt være blevet musiklærer.”, fortæller Merete i Vejle Musikteaters podcast Backstage.
I afsnittet deler hun hele sin spændende rejse: Fra barndommen i Nors i Nordvestjylland til det modige spring i 00’erne, hvor hun rykkede til Århus for at forfølge skuespillerdrømmen på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater, for nu at være en af landets mest benyttede skuespillere.
Ja, for karrieren har i den grad taget fart med markante roller på tv, film, revyscenen og i musicals – og ikke mindst med sejren i Vild med dans i 2020. Merete er nu med rette en af landets mest folkekære kunstnere.
Gæst: Merete Mærkedahl / Vært: Jesper Maigaard / Lyd: Bertil Feld / Redaktør: Søren Huld / Udgiver: Vejle Musikteater
#33 Backstage: Trine Gadeberg - du må gerne tro, du er noget
2025/11/04
Glæd dig til at komme helt tæt på multitalentet Trine Gadeberg, der har stået på scenen, siden hun var blot fire år gammel. I dag er hun landskendt som sanger, skuespiller, komiker, instruktør, tekstforfatter og podcaster – og ikke mindst som stemmen bag den 5½-årige "Pelle" i det populære show af samme navn. Et show, der de seneste par år har spillet for fulde huse over hele landet.
Trine har modtaget priser som Årets Revyforfatter (2017) og Årets Dirch (2018), og hun har medvirket i alt fra Dansk Melodi Grand Prix til film, shows og revyer.
Hun voksede op i Holsted nær Esbjerg i en familie med tre søskende. Faren var musikskoleleder og folkeskolelærer, mens moren arbejdede som bedemand og kordegn. Hjemmet var fyldt med musik, teater og kreativitet – noget, der gjorde familien lidt anderledes i 70’ernes Holsted. At skille sig ud og mærke Jantelovens blik i et lille lokalsamfund er noget, Trine har båret med sig gennem livet. I dag taler hun åbent og ærligt om vigtigheden af at stå ved sig selv og tro på sine evner. “Du må gerne tro, du er noget,” som hun siger med et smil.
Gæst: Trine Gadeberg / Vært: Jesper Maigaard / Lyd: Bertil Feld / Redaktør: Søren Huld / Udgiver: Vejle Musikteater
#32 Backstage: Ester Brohus - countrymusik i hjertet
2025/11/04
Mød Ester Brohus. Én af Danmarks største countrysangerinder, men hendes karriere begyndte faktisk et helt andet sted. Hun startede i gospelgenren i det jyske, hvor hele familien rejste rundt og optrådte sammen.
Gå på opdagelse i snak om livet og karrieren. Hendes debutalbum “The Perfect Way” fra 1992 blev hendes store gennembrud, ikke mindst takket være titelsangen, der udviklede sig til et stort hit. Hun har siden vundet hele fire danske Grammy-priser og var på mange måder forud for sin tid i Danmark, når det gjaldt countrygenren. I dag, hvor country er mere populært end nogensinde, som Ester selv udtrykker det, har hun med tiden tilpasset sig rollen som en af genrens markante skikkelser i Danmark. Som den jyde, hun er, har det taget hende lidt tid at vænne sig til både succesen og livet i rampelyset.
Gæst: Ester Brohus / Vært: Jesper Maigaard / Lyd: Bertil Feld / Redaktør: Søren Huld / Udgiver: Vejle Musikteater
#31 Backstage: Peter Sommer - ordsnedker fra Skanderborg
2025/09/10
I denne episode skal du møde Peter Sommer, som har mange tanker og ord på hjerte. Han har vundet stribevis af priser for sit særegne ordsnedkeri. Det rummer et univers af sange, som han har optrådt med på de største største og fleste scener i Danmark, siden karrieren tog fart med gennembrudsalbummet "På den anden side" i 2004, hvor det legendariske kæmpehit "Valby Bakke" også blev født.
Du kan se frem til at komme med ind i "maskinrummet" i Peter Sommers unikke tankerum, og også høre om samarbejdet med vennen og kollegaen Simon Kvamm, der fylder en særlig plads.
Peter Sommer er i øvrigt kæmpe VB-fan, og deler ud af en lokal Vejle-historie fra Vejle Stadion fra barndommen som fodboldspiller, hvor han var lige ved ikke at komme på banen.
Glæd dig til at blive tryllebundet af en Danmarks største ordsnedkere.
Gæst: Peter Sommer / Vært: Jesper Maigaard / Lyd: Bertil Feld / Redaktør: Søren Huld / Udgiver: Vejle Musikteater
#30 Backstage: Anna Munch - lysende talentspire
2025/05/02
Hold nu fast. Det er imponerende, hvad Anna Munch har opnået med en alder på bare 19 år. Influencer, roller i flere film og TV-serier, vinder af Vild med dans i 2024, indehaver af eget tøjmærke, nyudklækket student i 2024 samt hovedrolleindehaver i Fame The Musical i Vejle Musikteater i efteråret 2025. Vi trækker lige vejret...
Ja, der er fart på for det unge multitalent. Glæd dig til møde den unge superstjerne, når hun fortæller om sin opvækst, sin målrettethed samt store disciplin og om at være ung kvinde med drømme for livet som ligesindede unge. Nå ja, og om at skulle "bære" hovedrollen i en stor professionel musicalopsætning i Vejle Musikteater.
Gæst: Anna Munch / Vært: Jesper Maigaard / Lyd: Bertil Feld / Redaktør: Søren Huld / Udgiver: Vejle Musikteater
#29 Backstage: Henrik Lykkegaard - 'jysk-genert' skuespillerstjerne
2025/02/24
Vi har sat skuespiller og komiker Henrik Lykkegaard i stævne på Frederiksberg i København. Det er ret hyggeligt. For Henrik er nemlig en meget venlig og imødekommende mand, sådan på tomandshånd. Dermed sagt, så er han egentlig ikke så meget for al den opmærksom, som jo følger med, når man er en kendt og etableret skuespiller. Henrik fortæller ærligt, at han faktisk er ret genert af natur, og gerne holder sig fra store forsamlinger. Derudover er han jyde - og landmandssøn - fra Juelsminde. Et centralt spørgsmål trænger sig på...hvad er det, der trækker i Henrik Lykkegaard, når han står på landets store scener? Det er tydeligvis ikke opmærksomheden, der drager ham. Glæd dig til en podcastepisode, hvor vi kommer 'tæt' på den 'generte' skuespillerstjerne, og får indsigt i et spændende liv som prisvindende skuespiller.
Gæster: Henrik Lykkegaard / Vært: Jesper Maigaard / Lyd: Bertil Feld / Redaktør: Søren Huld / Udgiver: Vejle Musikteater
#28 Backstage: Andreas Bo - Mand med mange ord og meninger...
2025/02/18
Andreas Bo kom forbi studiet i Vejle Musikteater. Her fik vi bl.a. en snak om en snørklet vej ind i showbizz, som er gået op og ned. Han fik det store gennembrud i 'Live fra Bremen' og Cirkus Revyen samt med shows i eget navn m.m., men har også levet med præstationsangsten som en lurende følger. Han har tilmed oplevet at gå konkurs. I dag stortrives Andreas Bo. Ikke mindst som nygift og med sit helt nye show 'HÅR(D)', som også kan opleves i Vejle Musikteater.
Inden Andreas Bo blev kendt som en af landets sjoveste komikere, havde han en tryg opvækst på Fyn, hvor han gik i Friskole. I skolen blev kimen nemlig lagt til al den kreativitet han i dag lever af og ånder for. Og så lærte han at sige sin mening i flere nuancer – somme tider skal man behandle ord og holdninger lidt som en bar hovedbund. Nogle gange er det bedst at udtrykke den nøgne skaldede sandhed og andre gange er det bedst at pakke det hele lidt ind, eller dække det helt til.
Andreas Bo blev i 2011, ved ZULU-galla, hædret som ”Årets TV-Skuespiller” og ”Årets Komiker”. Indenfor revyen har han været nomineret til "Årets Dirch” flere gange.
Gæster: Andreas Bo / Vært: Jesper Maigaard / Lyd: Bertil Feld / Redaktør: Søren Huld / Udgiver: Vejle Musikteater
#27 Backstage: Morten Kærså - Danmarks produktive sangskriver-unikum
2024/10/23
Vi har aftalt at mødes med Morten Kærså og ægtefælde, Maibrit Kærså, i deres hyggelige autocamper i Skagen. Den har de kørt hele vejen fra hjemmet i Sverige. Samme aften spiller Moonjam koncert i Skagen. Vi føler os i den grad hjemme i deres hyggelige selskab, så glæd dig til at høre Morten fortælle om en begivenhedsrig og succesfuld karriere med musik, om at overleve med en kræftsygdom samt ikke mindst om 'sjæleforholdet' til sin kone, Maibrit. De har kendt hinanden i over 40 år, men ikke i alle år som kærester. De blev gift i 2023.
Morten Kærså har spillet klaver, siden han var 5 år. Karrieren tog for alvor fart i slutningen af 70’erne, og ind i 80’erne, i det ikoniske succesband Sneakers. Herefter dannede han endnu et succesband. Nemlig Moonjam. Mange ørehængere senere, kan det populære band i dag fejre godt 40-års jubilæum, og Morten Kærså har uden tvivl slået sit navn fast som én af Danmarks mest succesfulde og produktive sangskrivere. Med to bøger på cv’et kan han også kalde sig forfatter. Så glæd dig til godt en time i skønt selskab med Morten Kærså. Vidste du fx, at han i sin tid boede i samme opgang som Kim Larsen i Skt. Peders Stræde i København? Og vidste du, at Morten stadig venter på et meget vigtigt telefonopkald fra det verdenskendte band ’The Police’? Altså, når de engang skulle få brug for en keyboard-spiller. For så er Morten, og autocamperen, nemlig klar!
Gæster: Morten & Maibrit Kærså / Vært: Jesper Maigaard / Lyd: Bertil Feld / Redaktør: Søren Huld / Udgiver: Vejle Musikteater
#26 Backstage: Alban Lendorf - Kongeligt ballettalent med discofeber
2024/10/08
Ét af Danmarks største ballettalenter, Alban Lendorf, taler ud om det at være et vidunderbarn fra Det Kongelige Teaters berømte Balletskole. Og om en flot international karriere, som han kun lige nåede at danse først akt af, inden slidgigt pludselig overskyggede den flotte balletkarriere. Hør også om, hvordan Alban på imponerende vis har formodet at 'genstarte' sin karriere, og ikke mindst at finde et nyt ståsted med kreative projekter som skuespiller og danser i TV, skuespil, shows og musicals. I Vejle Musikteater har vi allerede haft fornøjelsen af Albans' kæmpe talent i musicals som Dirty Dancing (juni 2023) og juleshowet Dance Ballerina Dance (julen 2023). I efteråret 2024 deler han hovedrollen, som Tony Manero, i musicalen Saturday Night Fever i Vejle Musikteater sammen med Silas Holst.
Gæst: Alban Lendorf / Vært: Jesper Maigaard / Lyd: Bertil Feld / Redaktør: Søren Huld / Udgiver: Vejle Musikteater
#25 Backstage: WULFFMORGENTHALER - et kreativt springvand med gak og løjer
2024/09/30
Hvad får du, hvis du parer en stand-up-komiker med en tegner? Du få et sandt kreativt springvand - aka Mikael Wulff og Anders Morgenthaler. I ca. 20 har de lavet skæv komik på deres helt egen unikke måde. Hold på hat og briller. I denne episode får Wulffmorgenthaler frit lejde. Hør om alle deres skøre påfund og om venskabet samt ikke mindst om deres nyeste unikke påfund/show: “Femlingerne møder dinoen Leif”, et familie-comedyshow, som du selvfølgelig kan opleve i Vejle Musikteater.
Gæster: Michael Wulff & Anders Morgenthaler / Vært: Jesper Maigaard / Lyd: Bertil Feld / Redaktør: Søren Huld / Udgiver: Vejle Musikteater
#24 Backstage: Daimi - En levende legende i dansk showbizz – DKs første talentkonkurrence-stjerne
2024/05/17
Vi mødte Daimi i Vejle Musikteaters hyggelige backstage-område, og fik en skøn snak med en lattermild Daimi med stor fortællelyst. Glæd dig til at høre om en fantastisk karriere i under-holdningsbranchen. Hør om alle de store personligheder, som Daimi har arbejdet sammen med i sin lange karriere. Dirch Passer, Preben Kaas, Bent Fabricius Bjerre, Jørn Grauengaard m.fl.
Faktisk var den 80-årige Daimi gået på pension, men så opstod muligheden for at spille rollen som fru Fernando Møhge i ’Matador The Musical’ i 2024, som endte med at sælge over 110.000 billetter i Vejle Musikteater, Musikteatret Holstebro og One and Only Musicals i København til sammen.
Det stod ikke skrevet i stjernerne at Daimi, som opvoksede i Esbjerg, skulle leve af showbizz i mere end nu 60 år. Hun vandt DRs talentkonkurrence ’Vi Unge’ i 1961, som velsagtens var den første TV-konkurrence af sin slags på dansk jord. Det var faktisk hendes mor, som pressede på, ellers var Daimi nok vendt om igen på vej hen til ’Centralmagasinet’ i Esbjerg, hvor konkurrencen fandt sted.
Gæst: Daimi / Vært: Jesper Maigaard / Lyd: Bertil Feld / Redaktør: Søren Huld / Udgiver: Vejle Musikteater
#23 Backstage: Gordon Kennedy - Mønsterbryder på de skrå brædder
2024/05/08
Gordon Kennedy fortæller om en ret anderledes vej ind i underholdningsbranchen. Man kan godt kalde ham for 'mønsterbryder på de skrå brædder'. Han kommer fx ikke fra kunstnerisk familie. Faktisk havde Gordon Kennedy stort set aldrig været på et teater før han søgte ind på Skuespillerskolen på Aarhus Teater. Men han kom ind i første forsøg, hvilket er ret unikt. Resten er historie. Han fik sit store gennembrud i DRs ungdomsprogram Transit i 1992 sammen med skuespillerkollegaen Timm Vladimir. Siden har medvirket i teaterforestillinger, film og tv-serier og revy. I 2007 fik vandt han årets Dirch, som er revy-genrens fornemste pris.
Han fortæller også om sin store begejstring for rollen, som Grisehandleren Oluf Larsen i 'Matador - The Musical' i Vejle Musikteater.
Podcast reviews
Read Backstage podcast reviews
Podcast sponsorship advertising
Start advertising on Backstage relevant audience podcasts
You may also like to advertise on these Podcasts

4.8815227
ArtCurious Podcast
Jennifer Dasal/ArtCurious

4.9328291396
REAL AF with Andy Frisella
Andy Frisella

3.99019564
20/20
ABC News

4.91363712
The Learning Leader Show With Ryan Hawk
Ryan Hawk

4.92112502
the bossbabe podcast
Natalie Ellis

4.3386152000
The Megyn Kelly Show
SiriusXM

4.947791414
The Shawn Ryan Show
Shawn Ryan

4.5185359
Who, When, Wow!
Tinkercast | Wondery

4.6687881118
Armchair Expert with Dax Shepard
Armchair Umbrella

4.9554112195
The MeidasTouch Podcast
MeidasTouch Network