
Advertise on podcast: KvægLyt - en klovspalte dybere
This podcast has
60 episodes
Language
DanishPublisher
Landbrug & Fødevarer KvægExplicit
No
Date created
2023/01/23
Latest episode
2026/08/27
Average duration
27 min.
Release period
23 days
Description
En podcast fra Landbrug & Fødevarer Kvæg, som opdaterer dig på det kvægfaglige - og hvad der rører sig politisk i kvægverdenen.
Unlock KvægLyt - en klovspalte dybere podcast Email contact info,
Listeners & Audience details
Email contact information
Direct podcast contact details

Listeners
Audience numbers & engagement insights

Audience details
Podcast Insights

Podcast episodes
Check latest episodes from KvægLyt - en klovspalte dybere podcast
KvægLyt 10: Kvælstofreguleringen – hvad er nyt? Og nyt bidrag på eksportdyr
2026/08/27
Kvælstofreguleringen har været på dagsordenen før i KvægLyt – men siden sidst er der sket en hel del. Nye beregninger og ændrede kvælstofkort gør konsekvenserne mere konkrete for kvægbrugerne, og særligt dyrkning af majs og hele bedriftens grovfoderforsyning kan blive udfordret.
Hvad ved vi nu, som vi ikke vidste sidst? Hvordan kan reguleringen påvirke markplan, foderproduktion, arealbehov og økonomi – og hvilke muligheder er der for at gøre indfasningen mere fleksibel?
I anden del ser vi nærmere på finansieringen af Kvægdatabasen. Fremover skal der betales et nyt databidrag, når kvæg over seks måneder eksporteres. Hvorfor skal eksportdyr være med til at betale for det fælles datagrundlag, og hvilken værdi skaber data om blandt andet sundhed, genetik og afstamning for dansk kvægbrug?
Det taler Erik Suhr med Jesper Arnth om.
Medvirkende:
Jesper Arnth, formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg
Vært:
Erik Suhr
KvægLyt 9: På Landsskuet med Jesper Arnth
2026/07/06
Hvad sker der, når man tager formanden for Landbrug & Fødevarer Kvæg under armen og går en tur på Landsskuet?
I dette afsnit af KvægLyt tager Erik Suhr med Jesper Arnth rundt mellem dyr, mennesker og aktiviteter på årets skue. Undervejs møder de nogle af de mange mennesker, der tilsammen udgør kvægbruget – og dem, der måske først lige har fået øjnene op for det.
Vi møder vuggestuebørn på tur, landmænd, kalvepassere, dyrlæger og passionerede kødkvægsfolk. Det bliver til samtaler om dyr, faglig stolthed, hverdagen i kvægbruget og om, hvorfor Landsskuet fortsat er et vigtigt mødested for både branchen og resten af samfundet.
Tag med på en tur rundt på Landsskuet – med Jesper Arnth som guide og masser af spontane møder undervejs.
Medvirkende:
Jesper Arnth, formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg
Vært:
Erik Suhr
KvægLyt 8: Hvad betyder regeringsgrundlaget for kvægbruget?
2026/06/03
I denne episode af KvægLyt sætter vi fokus på det nye regeringsgrundlag – og på, hvad den politiske retning kan komme til at betyde for danske kvægbrugere.
Regeringen lægger op til mere natur, renere drikkevand, lavere klimaaftryk og en fortsat implementering af den grønne trepart. Men hvad betyder det konkret ude på bedrifterne? Hvordan kommer arealomlægning, kvælstofkrav, CO2-afgift og ændringer i landbrugsstøtten til at påvirke hverdagen for danske mælke- og kvægproducenter?
Erik Suhr har besøg af Jesper Arnth, formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg, til en samtale om både muligheder, bekymringer og de politiske kampe, der venter forude.
De taler blandt andet om, hvordan kvægbruget kan fastholde en stærk produktion i Danmark, samtidig med at kravene til klima, natur, vandmiljø og dyrevelfærd bliver skærpet. Og de ser nærmere på, hvad kvægbrugerne bør holde øje med i den kommende tid.
Lyt med og bliv klogere på, hvordan regeringsgrundlaget kan komme til at forme fremtiden for dansk kvægbrug.
Medvirkende:
Jesper Arnth, formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg
Vært:
Erik Suhr
KvægLyt 7: Ny bestyrelse i L&F Kvæg – og vejen ud af Salmonella Dublin
2026/05/12
I denne episode af KvægLyt sætter vi fokus på to aktuelle emner i kvægbruget.
Først tager Simone Marker en snak med Jesper Arnth og Anders Peter Jensen, der er henholdsvis formand og ny næstformand i Landbrug & Fødevarer Kvæg. Den nye sektorbestyrelse er på plads, og de politiske dagsordener står allerede i kø. Kvælstofregulering, stærkere samarbejde i værdikæden og arbejdet med at øge værdien af de danske kalve fylder blandt andet på dagsordenen.
Derefter skal vi til Feldborg, hvor Simones kollega Erik Suhr har besøgt driftsleder Søren Troelsen. Efter syv-otte år med Salmonella Dublin er bedriften nu fri. Men vejen dertil har krævet konsekvente valg, blodprøver af kvier, tæt samarbejde med dyrlægen og en fast beslutning om, at der ikke måtte være hellige køer i saneringen.
Til sidst i episoden fortæller Troels Løwig Larsen fra projektet Sammen mod Salmonella Dublin, hvad andre besætninger kan tage med fra forløbet – og hvorfor det gode arbejde med smittebeskyttelse ikke stopper, bare fordi besætningen kommer i niveau 1.
Medvirkende:
Jesper Arnth, formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg
Anders Peter Jensen, næstformand for Landbrug & Fødevarer Kvæg
Søren Troelsen, driftsleder
Troels Løwig Larsen, dyrlæge og projektleder for Sammen mod Salmonella Dublin, Landbrug & Fødevarer Kvæg
Vært:
Simone Marker
Reporter på indslaget om Salmonella Dublin:
Erik Suhr
KvægLyt 6: Skærpet fokus på smittebeskyttelse og den værdibaserede kalveafregning
2026/04/20
Fødevarestyrelsen har sat gang i en ny kontrolkampagne med fokus på smittebeskyttelse i kvæg-, fåre- og gedebesætninger. Samtidig arbejder Landbrug & Fødevarer Kvæg på en ny branchekode, der skal styrke indsatsen ude på bedrifterne. I dette afsnit ser vi nærmere på, hvad kampagnen betyder i praksis, hvor der typisk er huller i smittebeskyttelsen, og hvorfor der er brug for tydelige rutiner, når både medarbejdere, rådgivere og andre besøgende kommer i stalden.
Vi dykker også ned i den nye værdibaserede kalveafregning, som nu har afløst den gamle model. Den nye beregning tager blandt andet højde for kalvens vægt, alder, race, køn og avlsmæssige indeks og skal give et mere præcist billede af kalvens potentiale. Samtidig er ambitionen at skabe et stærkere fællesskab mellem mælkeproducent og slagtekalveproducent, så der bliver bedre muligheder for at løfte værdien i hele kæden.
Medvirkende:
Joey Ellis-Petersen, dyrlæge og projektleder for Cowsafe i Landbrug & Fødevarer Kvæg
Ruth Davis Kring, SimHerd
Vært:
Erik Suhr
KvægLyt Special: BVD i Esbjerg Kommune – hvad betyder udbruddet?
2026/03/31
Et udbrud af Bovin Virus Diarré, BVD, i Esbjerg Kommune har sat smittebeskyttelse og flytning af kvæg øverst på dagsordenen. I dette afsnit af KvægLyt ser vi nærmere på, hvad udbruddet betyder i praksis – både for de besætninger, der er direkte berørt, og for resten af landet.
Formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg, Jesper Arnth, fortæller om sagen set fra producenternes side. Han driver selv mælkeproduktion tæt på det berørte område og sætter ord på de bekymringer og hensyn, som følger med, når en anmeldepligtig sygdom dukker op så tæt på hverdagen.
Dyrlæge hos SEGES Innovation, Erik Rattenborg, forklarer, hvad BVD er, hvorfor sygdommen tages meget alvorligt, og hvilke forholdsregler der gælder nu. Samtidig ser vi på, hvad der skal til for at begrænse smitten og sikre, at Danmark igen kan opnå fuld sygdomsfri status.
Afsnittet giver et overblik over situationen, de aktuelle krav og de vigtigste pointer for kvægbrugere lige nu.
Medvirkende:
Jesper Arnth, formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg og mælkeproducent
Erik Rattenborg, dyrlæge, SEGES Innovation
Erik Suhr, vært
KvægLyt 5: Arbejdsro til kystvandrådene og status på kampen mod Salmonella Dublin
2026/03/27
I denne episode af KvægLyt sætter vi fokus på to aktuelle emner i kvægbruget.
Først tager vi en snak med Jesper Arnth, formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg, som opfordrer politikerne til at lade kystvandrådene arbejde i fred. Hvorfor er det vigtigt, at fagligheden får lov at gøre sit arbejde uden politisk indblanding? Og hvad står på spil for kvægbruget, hvis beslutningerne bliver truffet, før det lokale arbejde er gjort færdigt?
Dernæst gør vi status på projektet Sammen mod Salmonella Dublin. Sammen med projektleder og dyrlæge Troels Løwig Larsen ser vi på, hvor arbejdet står lige nu, hvad målet er, og hvorfor indsatsen er vigtig for både besætninger med niveau1 og 2.
Medvirkende:
Jesper Arnth, formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg
Troels Løwig Larsen, dyrlæge og projektleder, Landbrug & Fødevarer Kvæg
Vært:
Erik Suhr
KvægLyt4 : Jesper Arnth om Kvægkongres 2026 og valgkampen set med kvægbriller
2026/03/09
I denne episode af KvægLyt ser vi sammen med Jesper Arnth tilbage på Kvægkongres 2026. Hvad tog han med sig fra årsmødet, hvad overraskede ham, og hvordan ser han på de store emner fra kongressen – fra Årets elev i kvægbruget til kvælstofplan, grøn trepart, ministerbesøg og Søren Søndergaards fem forslag? Til sidst vender vi valgkampen og spørger, hvad kvægbruget håber på, når valget er overstået.
Medvirkende:
Jesper Arnth, formand for Landbrug & Fødevarer KvægVært
Erik Suhr
KvægLyt 3: Kvægkongres 2026 – politik, retning og smittebeskyttelse i praksis
2026/02/18
Kvægkongres 2026 står for døren, og i denne episode af KvægLyt varmer vi op til to dage med politisk perspektiv, konkrete løsninger og fællesskab i kvægbranchen.
Først er Jesper Arnth i stolen til en snak om hans første kongres som formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg. Vi taler om de store temaer, der fylder lige nu – grøn trepart, kvælstofreguleringer og vejen frem for et erhverv, der både er under pres og fuld af udviklingskraft.
I anden del går vi fra kongressal til staldgang. Vi har besøgt mælkeproducent Jacob Stensig for at tale om smittebeskyttelse: Hvilke rutiner gør en reel forskel i hverdagen – og hvordan får man smittebeskyttelse til at fungere som en vane, ikke en tjekliste?
Medvirkende:
Jesper Arnth, mælkeproducent og formand for Landbrug & Fødevarer KvægJacob Stensig, mælkeproducentVært: Erik Suhr
KvægLyt 2: Værdibaseret kalvenotering – og lempelser på vej til 2034-kravene
2026/02/09
En kalv er ikke “bare en kalv” – og det bliver mere tydeligt med den nye, værdibaserede kalvenotering. I denne episode taler vi om, hvad noteringen bygger på, hvordan den kan bruges i praksis, og hvad den kan betyde for både handel, opdræt og økonomi – fra stalddør til slagteri.
I anden del vender vi de varslede lempelser af 2034-kravene til fremtidens kvægstalde. Hvad er det, der kan blive ændret, hvad betyder det for planlægning og investeringer her og nu – og hvor kan man som kvægbruger sætte ind, hvis man vil stå stærkere frem mod 2034?
Medvirkende:
Jesper Arnth, mælkeproducent og formand for Landbrug & Fødevarer KvægRasmus Alstrup, slagtekalveproducent og formand for Danske SlagtekalveproducenterRuth Davis Kring, konsulent SimHerdVært:
Simone Marker
KvægLyt 1: Kvælstofaftalen: Hvad betyder den for kvægbruget?
2026/01/16
Kvælstofaftalen landede kort før jul – og siden har den sat en ny ramme for hverdagen på mange danske kvægbedrifter. Men hvad betyder aftalen helt konkret, når den rammer praksis?
I denne episode af KvægLyt dykker vi ned i de vigtigste konsekvenser for kvægbrugerne sammen med formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg, Jesper Arnth, og Søren Kolind Hvid fra SEGES Innovation. Undervejs tager vi fat på de problemstillinger, der fylder mest lige nu: grovfoder, håndtering og udnyttelse af husdyrgødning – og hvilke kompensationsordninger der kan komme i spil.
Medvirkende:
Jesper Arnth, formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg
Søren Kolind Hvid, SEGES Innovation
Interviewer:
Christian Ratchke Tegllund
Vært:
Erik Suhr, SEGES Innovation
KvægLyt 16: Kvælstofaftalen – og fodernørderi i stalden hos van Veldhuisen
2025/12/12
I denne udgave af KvægLyt zoomer vi ind på den nye kvælstofaftale og de konsekvenser, den får for danske kvægbrugere. Hvad betyder de politiske beslutninger konkret for din bedrift – på marken, i stalden og på bundlinjen? Og hvor er der stadig usikkerhed og spørgsmål, du bør have med i dialogen med din rådgiver?
Vi tager også gummistøvlerne på og besøger Bertus og Niels van Veldhuisen på staldgangen. Her nørder de foder i bund og fortæller, hvordan de arbejder med rationerne for at få mest muligt ud af foderet, holde køerne godt kørende og samtidig stå stærkere i en tid med skærpede krav til både økonomi og klimaaftryk.
Medvirkende:
Jesper Arnth, formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg
Bertus van Veldhuis, mælkeproducent
Niels van Veldhuis, kvægrådgiver
Henrik Kviesgaard, konsulent hos SEGES Innovation
Vært: Erik Suhr
Reporter: Simone Marker
KvægLyt 15: Bovaer – hvad er status? Og - tag med til Kalvens Dag
2025/11/21
I denne episode af KvægLyt zoomer vi ind på Bovaer – med fokus på, hvad du som mælkeproducent skal gøre her og nu. Skal du fortsætte, skrue ned eller sætte det helt på pause? Sammen med Ida Storm og Jesper Arnth taler vi om, hvordan du kan forholde dig til den nuværende viden, hvilke spørgsmål du bør tage med til din rådgiver, og hvad der er værd at holde øje med i den kommende tid.
I anden del tager vi med til Kalvens Dag, hvor Mette Vaarst deler hovedpointerne fra sit oplæg, og hvor vi sammen med slagtekalveproducent Rasmus Alstrup og konsulent Camilla Geven ser nærmere på praktiske greb til stærke og sunde kalve – lige til at tage med hjem i stalden.
Medvirkende:
Ida Storm, direktør Landbrug & Fødevarer Kvæg
Jesper Arnth, formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg
Mette Vaarst, seniorforsker ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet
Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent
Camilla Geven, konsulent hos SEGES Innovation og medarrangør på Kalvens Dag
Vært:
Simone Marker
KvægLyt 14: Ny formand, enkeltkælvingsbokse og græs til slagtekalve
2025/10/31
Så er vi klar med en nye KvægLyt til dig. I denne uge kan du:
- møde den nyvalgte formand for L&F Sektor for Kvæg
- høre om forsøg på Forskningscenter Foulum med enkeltkælvingsbokse
- høre om græs i foderrationen til slagtekalve
Vært er Martin S. Hansen og interviews er af Erik Suhr.
KvægLyt 13: Fodring, foder og forebyggelse
2025/10/10
Hvordan finder man den rette balance mellem klima, økonomi og dyrevelfærd, når man skal fodre sine køer året rundt? I dette afsnit af KvægLyt stiller vi skarpt på helårsfodring med Bovaer og fedt – og ser på, hvordan valg af fodermidler påvirker både produktion og klimaaftryk.
Vi ser også nærmere på en ny undersøgelse fra SEGES Innovation, der går i dybden med, hvad der egentlig gemmer sig i foderet – og hvordan præcis viden kan gøre en stor forskel i stalden.
Endelig tager vi hul på emnet smittebeskyttelse – set gennem landmandens egne erfaringer. Hvordan får man gode rutiner til at fungere i en travl hverdag?
Medvirkende i episoden er Christian Lund, formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg, Henrik Kviesgaard, konsulent hos SEGES Innovation, samt kalveproducenterne Janni Nielsen og Josefine Nielsen.
🎙️ Vært: Erik Suhr, SEGES Innovation
Podcast reviews
Read KvægLyt - en klovspalte dybere podcast reviews
Podcast sponsorship advertising
Start advertising on KvægLyt - en klovspalte dybere relevant audience podcasts
You may also like to advertise on these Podcasts

4.629942025
Optimal Living Daily - Personal Development and Self-Improvement
Justin Malik

4.815451000
The Todd Herman Show
Radio America

4.6221722000
Mark Levin Podcast
Cumulus Podcast Network

4.6137791998
The Rubin Report
Dave Rubin

4.917101561
DarrenDaily On-Demand
Darren Hardy LLC

4.921801090
The Carl Jackson Podcast
Salem Podcast Network

4.922712003
First15 Devotional
First15

4.6313621086
Wow in the World
Tinkercast

4.723181969
Timeless Wisdom with Dennis Prager
Salem Podcast Network

4.814621647
The Big Honker Podcast
Andy Shaver & Jeff Stanfield