
Advertise on podcast: Det bæredygtige arbejdsliv
This podcast has
26 episodes
Language
DanishPublisher
Din Sundhedsfaglige A-kasseExplicit
No
Date created
2023/03/28
Latest episode
2026/10/02
Average duration
29 min.
Release period
67 days
Description
Det kalder på nye løsninger at gøre arbejdslivet mere holdbart i længden, så flere stempler ind på arbejdsmarkedet, frem for ud. Men hvordan kan trivsel og fleksibilitet gå hånd i hånd med effektive arbejdspladser?Det undersøger vi i Det bæredygtige arbejdsliv - en podcast fra Din Sundhedsfaglige A-kasse.
Unlock Det bæredygtige arbejdsliv podcast Email contact info,
Listeners & Audience details
Email contact information
Direct podcast contact details

Listeners
Audience numbers & engagement insights

Audience details
Podcast Insights

Podcast episodes
Check latest episodes from Det bæredygtige arbejdsliv podcast
Hvordan møder sundhedsvæsnet bedst regnbuefamilier?
2026/10/02
Da Mille blev gravid, gik hun som alle andre til lægen. Lægen spurgte, hvem der var far til Milles barn, og Mille svarede, at det var Mads og Teis.
Men i de officielle systemer kan et barn ikke have to fædre, så lægen endte med at skrive ’far ukendt’, selv om det ligger langt fra virkeligheden.
Generelt har sundhedsvæsnet svært ved at håndtere familier og patienter, som har en anden kønsidentitet eller lever i en anden familieform end flertallet.
Flere undersøgelser har i årenes løb peget på, at LGBT+ personer ofte oplever forskelsbehandling. Forskelsbehandlingen skyldes ikke ond vilje, men nok i højere grad at personalet mangler viden eller let snubler i samtalen med deres regnbuepatienter. Og nogle gange ender LGBT+ patienter og -familier med at føle, at de skal uddanne det sundhedspersonale, de opsøger for at få hjælp.
Derfor har Rigshospitalet nu i et år tilbudt fødselsforberedelse for regnbuefamilier.
Hvordan oplever en regnbuefamilie helt konkret forskelsbehandling, når de ønsker et barn?
Hvorfor betyder antallet af stole i konsultationen noget?
Og hvad kan sundhedsprofessionelle i hele landet lære af Rigshospitalets fødselstilbud til regnbuefamilier?
Det taler vi om i dette afsnit af Det Bæredygtige Arbejdsliv.
Det kalder på nye løsninger at gøre arbejdslivet mere holdbart i længden. Hvordan kan trivsel og fleksibilitet gå hånd i hånd med effektive arbejdspladser?
Det undersøger vi i podcasten Det bæredygtige arbejdsliv.
Føler du dig anderledes? - Det gjorde Pia, men en ADD-diagnose som 58-årig ændrede alt
2026/09/02
Pia Ingerslev har været jordemoder på Aarhus Universitetshospital i over 20 år og har oplevet overbelastningsreaktioner og udbrændthed. Sidste år fik hun, som 58-årig, en ADD-diagnose. I dette afsnit fortæller hun, hvad diagnosen har lært hende om sig selv – både på jobbet og privat. Hun kommer særligt ind på to udfordringer, der er blevet lettere efter diagnosen.
Charlotte Holmer Kaufmanas er konsulent i afdelingen for diversitet og inklusion på Hans Knudsen Instituttet. Hun giver sit bud på, hvordan arbejdspladser bedst kan møde sendiagnosticerede medarbejdere, og hvorfor så mange først bliver udredt som voksne.
Lyt med, hvis du selv er blevet diagnosticeret sent, har en kollega, der er det, eller bare er nysgerrig på, hvad en sen diagnose kan betyde for arbejdslivet.
Det kalder på nye løsninger at gøre arbejdslivet mere holdbart i længden. Hvordan kan trivsel og fleksibilitet gå hånd i hånd med effektive arbejdspladser?
Det undersøger vi i podcasten Det bæredygtige arbejdsliv.
Neurodivergens på jobbet – sådan skaber vi plads til forskellige hjerner
2026/06/23
Forestil dig, at du sidder til en jobsamtale til dit drømmejob. Du matcher stillingen, men du har også ADHD eller autisme. Skal du sige det? Og hvad vil arbejdsgiveren tænke?
I denne episode møder du ergoterapeut Johanne Baecher og hendes leder Karen Jørgensen fra hjælpemiddelområdet i Slagelse Kommune. Johanne valgte at være åben om sin neurodivergens allerede til jobsamtalen, og i stedet for skepsis blev hun mødt med nysgerrighed og fokus på sine kompetencer.
Sammen fortæller de, hvordan åbenhed, tillid og fleksible rammer kan skabe et arbejdsliv, hvor neurodivergens ikke er en hindring, men en del af det hele menneske på arbejdspladsen. Og hvordan en arbejdsplads – selv uden en særlig politik på området – alligevel kan skabe plads til forskellighed i hverdagen.
En episode til dig, der vil blive klogere på neurodivergens i arbejdslivet, og på hvad der sker, når ledere ser mennesket før diagnosen, og medarbejdere tør være ærlige om deres behov.
Det kalder på nye løsninger at gøre arbejdslivet mere holdbart i længden. Hvordan kan trivsel og fleksibilitet gå hånd i hånd med effektive arbejdspladser?
Det undersøger vi i podcasten Det bæredygtige arbejdsliv.
Tør du sige dine fejl højt? Derfor er psykologisk tryghed afgørende på arbejdspladsen
2026/01/28
I sundhedsvæsenet kan fejl få alvorlige konsekvenser, men fejl er uundgåelige. Spørgsmålet er, hvordan vi taler om dem, så fejl bliver til læring frem for skam.
I denne episode sætter vi fokus på psykologisk tryghed som en afgørende forudsætning for patientsikkerhed, trivsel og et sundt psykisk arbejdsmiljø. Psykologisk tryghed handler om modet til at være sårbar og om at kunne sige højt, når noget er gået galt.
Med udgangspunkt i konkrete fortællinger fra hospitalsverdenen fortæller sygeplejerske, psykoterapeut og forebyggelseskonsulent Bente Taagholt, hvordan skam, skyld og faglig stolthed kan skabe tavshed, og hvorfor tavshed ofte er farligere end selve fejlen.
Det kalder på nye løsninger at gøre arbejdslivet mere holdbart i længden. Hvordan kan trivsel og fleksibilitet gå hånd i hånd med effektive arbejdspladser?
Det undersøger vi i podcasten Det bæredygtige arbejdsliv.
Skæve arbejdstider og familieliv – er fleksible vagtplaner løsningen?
2025/09/17
Hvordan får du arbejde og familieliv til at hænge sammen, når arbejdstiden også ligger om natten, i weekenden eller på helligdage?
På Regionshospitalet Horsens har afdelingen for Blodprøver og Biokemi indført fleksible vagtplaner, hvor medarbejderne kan ønske de vagter, der passer bedst til deres liv. Ordningen har sænket sygefraværet fra 13,7% til 3,5%. Men hvad betyder fleksible vagtplaner for trivslen og den enkelte medarbejder – og hvad skal der egentlig til, for at ordningen kan fungere i praksis?
Tre gæster deler deres erfaringer og fortæller, hvad den nye måde at planlægge arbejdstiden på har betydet for trivsel, balance og arbejdsglæde i en hverdag, hvor alting skal gå op i en højere enhed.
Episodens gæster er bioanalytikere Kathrine Kilstrup Sørensen og Simon Fruerlund Høg samt overbioanalytiker Katrine Bay Steen. Alle tre er fra afdelingen for Blodprøver og Biokemi på Regionshospitalet Horsens.
Det kalder på nye løsninger at gøre arbejdslivet mere holdbart i længden. Hvordan kan trivsel og fleksibilitet gå hånd i hånd med effektive arbejdspladser?
Det undersøger vi i podcasten Det bæredygtige arbejdsliv.
Lighed i sundhed for LGBT+ personer – hvordan gør vi det i praksis?
2025/08/14
I forbindelse med årets Pride sætter vi fokus på et vigtigt, men ofte overset emne: den sundhedsulighed, som mange LGBT+ personer stadig oplever i Danmark. Forskning og erfaring viser, at seksuelle og kønsminoriteter har større risiko for både fysisk og psykisk mistrivsel – og samtidig oplever mange, at de ikke bliver mødt med forståelse, åbenhed eller den rette faglige viden i sundhedsvæsenet.
Men hvad består den ulighed egentlig i? Hvilke barrierer møder LGBT+ personer i praksis? Og hvordan kan sundhedsprofessionelle være med til at ændre det?
I denne episode har vi inviteret Karo Bojsen Træden (de/dem) fra Social Sundhed, der arbejder for at mindske ulighed i sundhed gennem blandt andet undervisning og efteruddannelse af sundhedspersonale. Social Sundhed tilbyder målrettede forløb, der giver sundhedsprofessionelle konkrete redskaber til at møde LGBT+ patienter med større respekt, forståelse og faglighed.
Det kalder på nye løsninger at gøre arbejdslivet mere holdbart i længden. Hvordan kan trivsel og fleksibilitet gå hånd i hånd med effektive arbejdspladser?
Det undersøger vi i podcasten Det bæredygtige arbejdsliv.
Sygeplejerske med ADHD – sådan bruger du det som en styrke
2025/04/09
Hvordan trives og udvikler du dig i et sundhedsfagligt job, når din hjerne fungerer anderledes end de flestes?
Det ved Viktoria Bermann, som i denne episode fortæller om at arbejde som sygeplejerske og samtidig være diagnosticeret med ADHD.
Hun deler åbent og ærligt, hvordan det har påvirket hendes arbejdsliv på godt og ondt.
Viktoria fortæller om, hvordan hendes ADHD ikke bare er en udfordring, men også en styrke, der gør hende nærværende, handlekraftig og intuitiv i sit arbejde.
En inspirerende samtale til dig, der selv arbejder i sundhedsvæsenet – med eller uden en anderledes hjerne.
Det kalder på nye løsninger at gøre arbejdslivet mere holdbart i længden. Hvordan kan trivsel og fleksibilitet gå hånd i hånd med effektive arbejdspladser?
Det undersøger vi i podcasten Det bæredygtige arbejdsliv.
Overgangsalder på jobbet - sådan sikrer du din trivsel i denne livsfase
2025/03/18
Hvordan er det at gå på arbejde, når du samtidig døjer med gener fra overgangsalderen, der påvirker både fysisk og mentalt? Det fortæller sygeplejerske Lene Knudsen om i denne episode af Det bæredygtige arbejdsliv.
Tine Marie Boysen, socialfaglig konsulent i Din Sundhedsfaglige A-kasse, fortæller, at mange medlemmer deler samme oplevelse med Lene.
Få gode råd til, hvad du kan gøre for at sikre din trivsel på arbejdet, hvis du også er ramt af gener - og hvad kan vi egentlig lære af sundhedsvæsenet i England, som faktisk har arbejdet seriøst med overgangsalder som livsfase i flere år?
Læs mere om overgangsalder på arbejdspladsen på dsa.dk/overgangsalder
Det kalder på nye løsninger at gøre arbejdslivet mere holdbart i længden. Hvordan kan trivsel og fleksibilitet gå hånd i hånd med effektive arbejdspladser?
Det undersøger vi i podcasten Det bæredygtige arbejdsliv.
Hack dit arbejdsliv
2025/01/22
Har du prøvet at forslå en anden måde at gøre tingene på uden at blive hørt eller taget alvorligt? At nye måder at løse opgaverne på fader ud og aldrig rigtig bliver til noget?
I denne episode af Det bæredygtige arbejdsliv får du hacks - eller genveje - du kan bruge i dit arbejdsliv. Du lærer, hvordan du får andre med på dine idéer og hvordan du bliver bedre til at sige fra, så du ikke brænder ud. For hvordan siger man egentlig nej, hvis kerneopgaven er at behandle, vejlede og hjælpe andre mennesker, der har brug for dig?
Det får du forfatteren bag bogen "Hack dit arbejdsliv", Julie Odefeys bud på.
Julie Odefey er psykolog og har bl.a. været chef i Mærsk. Hun har gennem mange år beskæftiget sig med strategi, transformationer, omstruktureringer og organisationsdesign. Og så var hun blandt de 100 mest talentfulde i erhvervslivet udvalgt af Berlingske i 2021.
Det kalder på nye løsninger at gøre arbejdslivet mere holdbart i længden. Hvordan kan trivsel og fleksibilitet gå hånd i hånd med effektive arbejdspladser?
Det undersøger vi i podcasten Det bæredygtige arbejdsliv.
Fysioterapeut med synshandicap: Kan arbejdsmarkedet rumme personer med handicap?
2024/11/18
Hvordan bliver man en god fysioterapeut, når man ikke kan se sine patienter.
Er det en fordel at fortælle om sit handicap i sin jobansøgning, og hvilke overvejelser skal man gøre sig på et arbejdsmarked, hvor mange helst ansætter en, som ligner dem selv?
Det taler vi med Nina Marie Thomsen om i denne udgave af Det Bæredygtige Arbejdsliv. Nina er fysioterapeut og har et synshandicap.
Det kalder på nye løsninger at gøre arbejdslivet mere holdbart i længden. Hvordan kan trivsel og fleksibilitet gå hånd i hånd med effektive arbejdspladser?
Det undersøger vi i podcasten Det bæredygtige arbejdsliv.
Reducer ulighed i sundhed med stærke kulturelle kompetencer
2024/09/13
8 ud af 10 personer med anden etnisk baggrund end dansk har oplevet diskrimination. Det fremgår af en rapport fra Institut for Menneskerettigheder, offentliggjort i 2023.
Denne diskrimination findes desværre også i sundhedsvæsenet, hvor både patienter og personale kan være udsat. Sygeplejersken Mohamad Abo-Houssain har oplevet det flere gange på egen krop. Men i stedet for at lade sig styre af sin vrede og frustration, når han møder fordomme, vælger han en anden tilgang: Han søger dialogen og er nysgerrig. Med det håber Mohamad på, at han kan være med til at nedbryde diskriminationen med tiden.
Indtil for nylig har Mohamad været forperson for Mino Danmark, en organisation, der arbejder for at styrke minoritetsetniske danskeres rettigheder, stemmer og deltagelse i samfundet. Dette engagement har han også i sit privatliv, hvor han blandt andet underviser kollegaer i kulturelle kompetencer på sin arbejdsplads. Mohamad er nemlig overbevist om, at netop disse kompetencer er nøglen til at reducere ulighed i sundhed.
"Sundhedsprofessionelle har brug for at styrke deres kulturelle kompetencer. Jo bedre vi bliver til det, jo mere kan vi bidrage til at mindske uligheden i sundhed," siger han.
Lyt med, når vi dykker ned i, hvordan diskrimination viser sig i sundhedsvæsenet, og hvad vi kan gøre for at skabe forandring.
Det kalder på nye løsninger at gøre arbejdslivet mere holdbart i længden. Hvordan kan trivsel og fleksibilitet gå hånd i hånd med effektive arbejdspladser?
Det undersøger vi i podcasten Det bæredygtige arbejdsliv.
Ergoterapeut lander job trods handicap: Er arbejdsmarkedet inkluderende nok?
2024/06/27
Mennesker med handicap er oftere arbejdsløse end folk uden handicap. Mange kan godt arbejde, men det kræver, at arbejdspladserne tager højde for det og tør ansætte dem. Med Isbryderordningen har virksomheder mulighed for at ansætte nyuddannede personer med handicap i et job med løntilskud. Det hjalp Ann-Sofie til at lande et job efter adskillige afslag.
Det kalder på nye løsninger at gøre arbejdslivet mere holdbart i længden. Hvordan kan trivsel og fleksibilitet gå hånd i hånd med effektive arbejdspladser?
Det undersøger vi i podcasten Det bæredygtige arbejdsliv.
Strik dig til mindre stress – sådan virker craft psykologi
2024/05/14
Håndværk er det nye sort indenfor mental sundhed. Med håndarbejde kan du nemlig få det bedre i kroppen, få mere ro og lindre stress, angst og depression. Begrebet kaldes craft psykologi og er opfundet af psykolog og håndarbejdslærer Anne Kirketerp. Hør vores nyeste episode, hvor Anne fortæller mere om Craft Psykologi, hvordan det virker, og hvordan du selv kan bruge det.
Det kalder på nye løsninger at gøre arbejdslivet mere holdbart i længden. Hvordan kan trivsel og fleksibilitet gå hånd i hånd med effektive arbejdspladser?
Det undersøger vi i podcasten Det bæredygtige arbejdsliv.
Opdag forråelsen – den kan ramme os alle
2024/04/22
Vi skal først og fremmest forstå, at forråelse er en mestringsstrategi for at kunne gøre noget ved problemet.
I mange år har psykolog Dorthe Birkmose forsøgt at forklare, hvordan gode mennesker kan drives til at handle ondt. Hun har selv oplevet at blive forrået og har ladet det gå ud over en klient.
Forråelsen er en mestringsstrategi, siger hun. Et forsøg på at undgå at mærke sig selv og sine egne følelser, når man er psykisk slidt ned, og ingen tør kritisere forholdene.
Forråelsen er ikke nødvendigvis et problem, som kun rammer den enkelte. Ofte ses den som en kultur, der opstår blandt mange på en arbejdsplads. Den kræver derfor fælles løsninger, hvor medarbejderne bliver tanket op i stedet for at blive slidt ned.
Der findes heldigvis også arbejdspladser, som undgår forråelsen, selv om de også er udsat for høje følelsesmæssige krav, omsorgstræthed og et højt tempo.
I denne episode af podcasten ’Det bæredygtige arbejdsliv’, taler vi med psykolog og forfatter til bogen ’Når gode mennesker handler ondt’, Dorthe Birkmose, som fortæller om forråelsens mange ansigter, hvordan man opdager den, og hvordan man kommer den til livs.
Det kalder på nye løsninger at gøre arbejdslivet mere holdbart i længden. Hvordan kan trivsel og fleksibilitet gå hånd i hånd med effektive arbejdspladser?
Det undersøger vi i podcasten Det bæredygtige arbejdsliv.
5 minutters Body Scan Meditation
2024/03/21
I denne special kan du høre en fem minutters Body Scan meditation. Du kan høre meditationen på farten, i bussen, i toget, i hjemmet eller hvor end du er. Lad dig blive guidet igennem meditationen, og lad kroppen slappe af.
Vær til stedet i nuet med en body-scan meditation, hvor du bruger din krop til at blive opmærksom. Meditationen handler om at mærke kroppen. Vi går igennem hver kropsdel trin for trin. Du kan både lave øvelsen siddende, liggende eller stående. Det bestemmer du selv.
Meditationen er indtalt af Charlotte Dencker, Karriererådgiver ved Din Sundhedsfaglige A-kasse. Charlotte har en MPH (Master of Public Health) og har beskæftiget sig med mindfulness i over 15 år. Hun har deltaget i mindfulness undervisning i ind- og udland og har taget kurser på Center for Mindfulness i USA og hos grundlæggeren af mindfulness Jon Kabat-Zinn.
Det kalder på nye løsninger at gøre arbejdslivet mere holdbart i længden. Hvordan kan trivsel og fleksibilitet gå hånd i hånd med effektive arbejdspladser?
Det undersøger vi i podcasten Det bæredygtige arbejdsliv.
Podcast reviews
Read Det bæredygtige arbejdsliv podcast reviews
Podcast sponsorship advertising
Start advertising on Det bæredygtige arbejdsliv relevant audience podcasts
You may also like to advertise on these Podcasts

4.3386152000
The Megyn Kelly Show
SiriusXM

4.947791414
The Shawn Ryan Show
Shawn Ryan

4.5185359
Who, When, Wow!
Tinkercast | Wondery

4.6687881118
Armchair Expert with Dax Shepard
Armchair Umbrella

4.9554112195
The MeidasTouch Podcast
MeidasTouch Network

4.639655
Only Murders in the Building Podcast
Straw Hut Media

4.7831518
The Home Service Expert Podcast
Tommy Mello: $200 Million Founder|Forbes, Inc., Entrepreneur Columnist

4.443501358
Something You Should Know
Mike Carruthers | OmniCast Media

4.7906254
Everything is Fine
Jennifer Romolini and Kim France

4.610848573
Serialously with Annie Elise
Annie Elise & Audioboom Studios