Advertise on podcast: Dyr i Detaljen

Vidste du, at sommerfugle kan smage med fødderne, høre med kroppen og finde vej over tusindvis af kilometer uden GPS? 🦋 I denne megaepisode har jeg samlet alle 5 dele af serien om sommerfugle i én lang Mega-Episode, så du kan dykke ned i sommerfuglenes fascinerende verden helt uden afbrydelser. Vi begynder med at rejse millioner af år tilbage i tiden og snakke om verdens første sommerfugle og deres utrolige forvandling fra larve til voksen sommerfugl. Derefter undersøger vi, hvordan sommerfugle oplever verden med sanser, der på nogle måder er helt anderledes end vores egne. Vi følger også de sommerfugle, der rejser tusindvis af kilometer, og afslører, hvordan andre snyder rovdyr med camouflage, giftige advarselsfarver og imponerende efterligninger. Til sidst går vi på jagt efter sommerfuglenes vildeste rekorder og møder nogle af de mest spektakulære arter i verden – men også nogle af Danmarks sjældneste sommerfugle, der risikerer at forsvinde, hvis vi ikke passer bedre på deres levesteder. I megaepisoden kan du blandt andet høre om: Hvordan sommerfugle opstod, og hvordan en larve bliver til en sommerfugl Sommerfuglenes utrolige sanser – fra smagssans i fødderne til særlige øjne og ører Hvordan sommerfugle finder vej over tusindvis af kilometer De vilde tricks, sommerfugle bruger til at narre deres fjender Verdens største, mindste og hurtigste sommerfugle Sommerfuglen med en sugesnabel på op til 30 centimeter Den sortplettede blåfugl, der får myrer til at passe sine larver Hvorfor nogle sommerfugle er truede, og hvordan vi kan hjælpe dem Så find et godt sted at sidde, læn dig tilbage, og gør dig klar til en spændende rejse ind i sommerfuglenes verden fyldt med farver, overraskelser og utrolige overlevelsestricks.

Vidste du, at verdens største sommerfugl har et vingefang på hele 27 centimeter – og at nogle sommerfugle kan flyve hurtigere end biler må køre inde i byen? Sommerfuglenes evner er alt andet end almindelige. Nogle lever kun i få dage, andre kan overleve som voksne i næsten et helt år. Nogle er så små, at de næsten er umulige at få øje på, mens andre har en sugesnabel på hele 30 centimeter! I denne 5. og sidste del af serien om sommerfugle tager vi på en rejse ind i sommerfuglenes verden og afholder vores helt eget sommerfugle-OL. Vi skal finde Danmarks og Verdens største, mindste og hurtigste sommerfugle, møde arter, der lever i over 4.000 meters højde, og undersøge, hvor seje de danske sommerfugle egentlig er! Du kan også møde nogle af Danmarks mest sjældne sommerfugle og finde ud af, hvorfor nogen sommerfugle risikerer at forsvinde eller uddø i fremtiden, og hvad vi kan gøre for at hjælpe dem. Så læn dig godt tilbage, og kom med til det store sommerfugle-OL ! Læs hvilke planter sommerfugle elsker Her Læs om Naturfondens arbejde her Kilder Pavid, Katie, Nature’s Olympians: Record-breaking butterflies and moths, nhm.ac.uk. Hentet den 15-10-2026 fra https://www.nhm.ac.uk/discover/record-breaking-butterflies.html Askham, Beth, Moth predicted to exist by Darwin and Wallace becomes a new species, nhm.ac.uk, hentet den 14-10-2026 fra https://www.nhm.ac.uk/discover/news/2021/september/moth-predicted-to-exist-by-darwin-and-wallace-becomes-a-new-species.html Pavid, Katie, SPotlight: the atlas moth, NHM.ac.uk, hentet den 15-10-2026 fra https://www.nhm.ac.uk/discover/spotlight-the-atlas-moth.html dn, Sådan får du flere sommerfugle i haven, dn.dk, Hentet den 13-10-2026 fra https://www.dn.dk/vaer-med/vildere-haver/sadan-far-du-flere-sommerfugle-i-haven/ Naturfonden, Sommerfugle. Naturfonden.dk hentet den 13-10-2026 fra https://naturfonden.dk/sommerfugle/ Naturbasen.dk, stor natpåfugleøje, hentet fra naturbasen.dk , den 15-10-2026 fra https://www.naturbasen.dk/art/46160/stor-natpaafugleoeje Steen, Jørgen, Dværgblåfuglen, hentet den 12-10-2026 fra https://naturporten.dk/leksikon/danmarks-dyr/insekter/dvaergblafugl Hall, Heather, Thesmallest butterflies in the world. Hentet fra Az.animals.com den 13-10-2026 fra https://a-z-animals.com/animals/butterflies/top-10-smallest-butterflies-in-the-world/ naturbasen.dk, snerlesvaermer, hentet fra Naturbasen.dk den 15-10 -2026 fra https://www.naturbasen.dk/art/856/snerlesvaermer Kristensen, Niels Peder: bredpander i Lex på lex.dk. Hentet 14. oktober 2026 fra https://lex.dk/bredpander https://butterfly-conservation.org/news-and-blog/painted-lady-migration-secrets-revealed naturbasen.dk, Lille penselspinder fra Naturbasen.dk. Hentet 14-10-2026 fra https://www.naturbasen.dk/art/873/lille-penselspinder Naturstyrelsen.dk, Sjælden sommerfugl er nu spottet to steder i Danmark fra naturstyrelsen.dk. hentet den 14-10-2026 fra https://naturstyrelsen.dk/nyheder/2023/juni/sjaelden-sommerfugl-er-nu-spottet-to-steder-i-danmark arter.dk, Sortplettet blåfugl fra Arter.dk. Hentet den 14-10-2026 fra https://arter.dk/taxa/103325 Kastrup, Kim, Kæmpe invasion i Danmark: Afrikansk insekt vælter ind, Ekstrabladet.dk. Hentet den 16-10-2026 fra https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/kaempe-invasion-i-danmark-afrikansk-insekt-vaelter-ind/7670826 Emil Blicher Bjerregård, Lars Baastrup-Spohr, Bo Markussen, Hans Henrik Bruun, Rapid and continuing regional decline of butterflies in eastern Denmark 1993-2019,Biological Conservation,Volume 284,2023,110208,ISSN 0006-3207, https://doi.org/10.1016/j.biocon.2023.110208.

Livet som sommerfugl er farligt. Rundt omkring lurer fugle og andre rovdyr, der gerne vil spise dem. Men sommerfuglene har et helt selv flere tricks i vingerne end man skulle tro! I denne episode dykker vi ned i sommerfuglenes fantastiske verden af bedrag, camouflage og efterligning. Du kan blandt andet høre om sommerfugle, der ligner giftige dyr, sommerfugle der ser ud som blade eller grene, og sommerfugle der har udviklet store øjenpletter for at få et rovdyr til at tro, at det selv kigger på et større rovdyr! Vi skal også finde ud af, hvorfor danske sommerfugle ligner hvepse og hvordan sommerfuglenes vingemønstre måske kan snyde et rovdyr om, hvilken retning de egentlig flyver i. Så læn dig godt tilbage, og kom med ind i sommerfuglenes verden af snyd, camouflage og vilde overlevelsestricks! 🦋 Kilder American Museum of Natural History, Butterfly Anatomy, Hentet fra amnh.org den 04-10-2026 fra https://www.amnh.org/exhibitions/butterflies/anatomy Kojima W. Fearless distasteful butterflies and timid mimetic butterflies: comparison of flight initiation distances in Papilioninae. Biol Lett. 2022 May;18(5):20220145. doi: 10.1098/rsbl.2022.0145. Epub 2022 May 11. PMID: 35538843; PMCID: PMC9091839. Arter.dk, Seksplettet kølesværmer, Hentet fra Arter.dk den 06-10-2026 fra https://arter.dk/taxa/100670 Madsen, Jørn: mimicry i Lex på lex.dk. Hentet 6. oktober 2026 fra https://lex.dk/mimicry  Kristensen, Niels Peder: glassværmere i Lex på lex.dk. Hentet 6. oktober 2026 fra https://lex.dk/glassv%C3%A6rmere stor glassværmer i Lex på lex.dk. Hentet 6. oktober 2026 fra https://lex.dk/stor_glassv%C3%A6rmer Naturbasen.dk, Bredrandet Humlebisværmer på Naturbasen.dk. Hentet den 06-10-2026 fra https://www.naturbasen.dk/art/863/bredrandet-humlebisvaermer Jabocs, Phie, Butterfly wing patterns give predators the old razzle-dazzle, Hentet fra science.org den 06-10-2026 fra https://www.science.org/content/article/butterfly-wing-patterns-give-predators-old-razzle-dazzle Pavid, Katie, Butterflies: the science behind the colour, Hentet fra nhm.ac.uk den 06-10-2026 fra https://www.nhm.ac.uk/discover/butterfly-wings-science-behind-the-colour.html Naturbasen.dk, Det Hvide C, Hentet fra Naturbasen.dk den 06-10-2026 fra https://www.naturbasen.dk/art/785/det-hvide-c Naturbasen.dk,Måneplet, Hentet fra Naturbasen.dk den 06-10-2026 fra  https://www.naturbasen.dk/art/867/maaneplet Steen, Jørgen, Dagpåfugleøje, Hentet fra Naturporten.dk den 06-10-2026 fra https://naturporten.dk/leksikon/danmarks-dyr/insekter/dagpafugleojehttps://naturporten.dk/leksikon/danmarks-dyr/insekter/dagpafugleoje

Forestil dig, at du skulle flyve flere tusinde kilometer gennem et landskab, du aldrig har set før – uden kort, kompas eller GPS. Det lyder umuligt, men nogle sommerfugle kan faktisk gøre netop det! 🦋 I denne episode tager vi med sommerfuglene på deres fantastiske migrationsrejser og undersøger, hvordan de kan finde vej over enorme afstande. Du kan blandt andet høre om, hvordan nogle sommerfugle kan mærke Jordens magnetfelt og bruge det som en slags indbygget GPS, hvordan de kan navigere over tusindvis af kilometer, og hvad sommerfugle egentlig laver om vinteren. Så læn dig godt tilbage, og kom med på en utrolig rejse gennem sommerfuglenes verden af migration, navigation og lange rejser! 🦋 Kilder (1)Liljedahl, Estrid: migration - dyr i Lex på lex.dk. Hentet 29. september 2026 fra https://lex.dk/migration_-_dyr (2) Trolle, Mogens: gnu i Lex på lex.dk. Hentet 29. september 2026 fra https://lex.dk/gnu (3) Ingeniøren: Simpel lyslogger kortlægger havterners træk på 71.000 km på ing.dk. Hentet den 29 september fra https://ing.dk/artikel/simpel-lyslogger-kortlaegger-havterners-traek-paa-71000-km (4) WWF: Monarch butterfly population increases by 64% fra WWF.org. Hentet den 29.september fra https://www.worldwildlife.org/news/stories/monarch-butterfly-population-increases-64-percent/ (5) WWF, The great monarch migration fra WWF.org. hentet den 29 september fra https://www.worldwildlife.org/resources/explainers/the-great-monarch-migration/ (6) Suchan, T., Bataille, C.P., Reich, M.S. et al. A trans-oceanic flight of over 4,200 km by painted lady butterflies. Nat Commun 15, 5205 (2024). https://doi.org/10.1038/s41467-024-49079-2 (7)https://videnskab.dk/naturvidenskab/sommerfugl-gemmer-paa-en-vild-og-eventyrlysten-livshistorie/ (8)Eric Warrant, Ryszard Maleszka; The multisensory basis of long-distance migration in monarch butterflies and bogong moths: precision navigation or simply chance?. J Exp Biol 15 February 2026; 229 (Suppl_1): jeb250957. doi: https://doi.org/10.1242/jeb.250957

Hvordan ville verden se ud, hvis du var en sommerfugl? 🦋 Sommerfugle oplever verden på en helt anden måde end os mennesker. De kan se ultraviolet lys, smage med fødderne, og nogle natsværmere kan endda høre flagermus kald, som er umuligt for mennesker! I denne 2. del fortsætter vi serien om sommerfugle og dykker ned i deres fantastiske sanser. Du kan blandt andet høre, hvordan sommerfugle ser blomsters skjulte UV-mønstre, hvordan hanner kan finde hunner flere kilometer væk ved hjælp af duft, og hvorfor nogle sommerfugle faktisk har øjne og kan se med deres kønsdele. Og når natten falder på, bliver det endnu vildere: Natsværmere har udviklet en hørelse, der kan opfange flagermusenes ultralyd – og nogle kan endda sende deres egne ultralydslyde tilbage for at forvirre eller skræmme rovdyret. Så kom med på en rejse ind i sommerfuglenes verden af super sanser! Kilder  Kristensen, Niels Peder: sommerfugle i Lex på lex.dk. Hentet 27. august 2026 fra https://lex.dk/sommerfugle  https://www.discoverwildlife.com/animal-facts/insects-invertebrates/how-can-butterflies-and-moths-smell Stephanie Ehlers, Stefan Schulz, The scent chemistry of butterflies,Natural Product Reports, Volume 40, Issue 4, 2023, Pages 794-818, ISSN 0265-0568, https://doi.org/10.1039/d2np00067a. Arikawa K. (2017). The eyes and vision of butterflies. The Journal of physiology, 595(16), 5457–5464. https://doi.org/10.1113/JP273917 Entomology of today, The Eyes of Common Bluebottle Butterflies Have 15 Photoreceptor Classes, Hentet den 27. August 2026 fra:https://entomologytoday.org/2016/03/09/the-eyes-of-common-bluebottle-butterflies-have-15-photoreceptor-classes/ Liz Langley, Some Insects Taste With Their Feet and Hear With Their Wings på National geographic. Hentet den 26 august 2026 fra https://www.nationalgeographic.com/animals/article/insects-butterflies-anatomy-senses-animals Moth jamming bat -- National Geographic Untamed Americas Nakano, R., Takanashi, T., & Surlykke, A. (2015). Moth hearing and sound communication. Journal of Comparative Physiology, 201(1), 111-121. doi:https://doi.org/10.1007/s00359-014-0945-8 Mikhail, A., Lewis, J. E., & Yack, J. E. (2018). What does a butterfly hear? physiological characterization of auditory afferents in morpho peleides (nymphalidae). Journal of Comparative Physiology, 204(9-10), 791-799. doi:https://doi.org/10.1007/s00359-018-1280-2

Hvordan kan en larve forvandle sig til et helt andet dyr? 🦋 En lille larve kravler ind i en puppe – og uger eller måneder senere kommer der en sommerfugl ud. Men hvad sker der egentlig inde i puppen? Og hvordan så de første sommerfugle egentlig ud? I dette første afsnit om sommerfugle rejser vi flere hundrede millioner år tilbage i tiden og undersøger, hvordan sommerfuglene udviklede sig, og hvorfor de er blevet en af verdens mest succesfulde insektgrupper. I episoden kan du høre om: Den vilde forvandling fra larve til sommerfugl Sommerfuglens fire livsstadierHvorfor sommerfuglene i millioner af år primært fløj om natten Hvordan blomster kan have ændret sommerfuglenes historie Sommerfugle, der faktisk drikker blod Hvordan sommerfugle bruger deres farver og vingeskæl Duehalen, Danmarks egen lille "kolibri"Og det er kun begyndelsen. I næste episode skal vi undersøge hvordan verden ser ud gennem en sommerfugls sanser. Tak fordi du lytter med! Kilder Kawahara, A.Y., Storer, C., Carvalho, A.P.S. et al. A global phylogeny of butterflies reveals their evolutionary history, ancestral hosts and biogeographic origins. Nat Ecol Evol 7, 903–913 (2023). https://doi.org/10.1038/s41559-023-02041-9  https://www.science.org/doi/pdf/10.1126/sciadv.1701568 https://onlinelibrary-wiley-com.zorac.aub.aau.dk/doi/full/10.1111/brv.12159 Kristensen, Niels Peder: sommerfugle i Lex på lex.dk. Hentet 27. august 2026 fra https://lex.dk/sommerfugle  Johnson, H., Solensky, M. J., Satterfield, D. A., & Davis, A. K. (2014). Does skipping a meal matter to a butterfly’s appearance? Effects of larval food stress on wing morphology and color in monarch butterflies. PLoS ONE, 9(4), e93492. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0093492 American Museum of Natural History, Butterfly behavior på amnh.org. hentet den 08-09-2026 fra https://www.amnh.org/exhibitions/butterflies/butterfly-behavior Kevin Fritzgerald, Vampire Moths Suck the Blood of Vertebrates, Including Humans på Entomologytoday.org. Hentet den 08-09-2026 fra https://entomologytoday.org/2015/10/30/vampire-moths-suck-the-blood-of-vertebrates-including-humans/ Naturbasen, Duehale på naturbasen.dk. Hentet den 08-09-2026 fra https://www.naturbasen.dk/art/864/duehale Kawahara, A. Y., Plotkin, D., Espeland, M., Meusemann, K., Toussaint, E. F. A., Donath, A., Gimnich, F., Frandsen, P. B., Zwick, A., Dos Reis, M., Barber, J. R., Peters, R. S., Liu, S., Zhou, X., Mayer, C., Podsiadlowski, L., Storer, C., Yack, J. E., Misof, B., & Breinholt, J. W. (2019). Phylogenomics reveals the evolutionary timing and pattern of butterflies and moths. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, 116(45), 22657–22663. https://doi.org/10.1073/pnas.1907847116 Chanderbali, A. S., Berger, B. A., Howarth, D. G., Soltis, P. S., & Soltis, D. E. (2016). Evolving Ideas on the Origin and Evolution of Flowers: New Perspectives in the Genomic Era. Genetics, 202(4), 1255–1265. https://doi.org/10.1534/genetics.115.182964 https://www.britannica.com/science/Permian-Period Niels Ebdrup, Hvordan bliver larven til en sommerfugl? på Videnskab.dk. Hentet den 08-09-2026 fra https://videnskab.dk/naturvidenskab/hvordan-bliver-larven-til-en-sommerfugl/ Active wild, The World’s Most Beautiful Butterflies: Pictures & Facts påActivewild.com. Hentet den 08-09-2026

Vidste du, at skægagamen kan bruge sit skæg til at kommunikere , skræmme fjender og styre sin kropstemperatur? I dette afsnit af Lytternes Dyr møder vi skægagamen! Du kan også høre om dens altædende kost og om, hvordan skægagamen er gået fra vildt dyr til et populært kæledyr. 🦎 Tusind tak til Victoria for forslaget! Kilder https://www.nationalgeographic.com/animals/reptiles/facts/bearded-dragonhttps://reptilia.dk/skaegagame-pogona-vitticeps/https://www.nature.com/articles/s41592-024-02485-2

Kongeørnen er Danmarks næststørste rovfugl med et vingefang på over 2 meter – og en imponerende jæger! I dette afsnit af Lytternes Dyr tager jeg dig med ind i kongeørnens verden og fortæller 3 vilde facts om Danmarks måske sejeste ørn. Du kan blandt andet høre om dens fantastiske syn, hvad den egentlig spiser, og hvorfor den er så sjælden som ynglefugl i Danmark. 🦅 Tak til Oscar og Nolia Elise for forslaget! Kilder(1) Dofbasen.dk, Kongeørn Aquila chrisaetos, hentet 14-08-2026 den https://dofbasen.dk/danmarksfugle/art/02960 (2) Christophersen, Hans, Kongeørnen har sin danske trone i Jylland, hentet den 14-08-2026 fra https://www.dof.dk/om-dof/nyheder?nyhed_id=2421 (3) NOVANA, Kongeørn Aquila chrisaetos , Hentet den 14-08-2026 fra https://novana.au.dk/fugle/fugle-2020-2021/ynglefugle/ynglefuglearter/kongeoern (4) Arter.dk, art: Kongeørn - Aquila chrisaetos (linneaus, 1758), Hentet den 14-08-2026 fra https://arter.dk/taxa/89181 (5) CornellLab, Golden Eagle, Hentet den 14-08-2026 fra https://www.allaboutbirds.org/guide/Golden_Eagle/overview (6) Sidiropoulos, L., Whitfield, D. P., Astaras, C., Vasilakis, D., Alivizatos, H., & Kati, V. (2022). Pronounced Seasonal Diet Diversity Expansion of Golden Eagles (Aquila chrysaetos) in Northern Greece during the Non-Breeding Season: The Role of Tortoises. Diversity, 14(2), 135. https://doi.org/10.3390/d14020135

Den spanske ribbenssalamander har en af de mest bizarre forsvarsstrategier i hele dyreriget. Når et rovdyr angriber, kan den nemlig bruge sine egne ribben som knive! I dette afsnit af Lytternes Dyr fortæller jeg 3 vilde facts om den spanske ribbenssalamander – fra dens giftige ribben og mærkelige forsvar til dens imponerende evne til at reparere sin egen krop. Tak til Alfred og Louis for forslaget! Kilder (1) Pedro Beja et al. 2009. Pleurodeles waltl. The IUCN Red List of Threatened Species2009: e.T59463A11926338. http://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2009.RLTS.T59463A11926338.en (2) Ikuta, H., Uemasu, H., Kyakuno, M., Satoh, Y., Namba, N., Takeuchi, T., & Hayashi, T. (2023). Step-by-step protocol for alternative injury models in newt cardiac regeneration. Development, Growth & Differentiation, 65(5), 266–271. https://doi-org.zorac.aub.aau.dk/10.1111/dgd.12854 (3) Zamora-Camacho, F. J. (2023). Contextualising the bizarre: The integrated functioning of rib puncture as an antipredator defence in the Iberian ribbed newt (_Pleurodeles waltl). _Freshwater Biology, 68, 462–472. https://doi-org.zorac.aub.aau.dk/10.1111/fwb.14039 (4) https://www.discoverwildlife.com/animal-facts/reptiles/spanish-ribbed-newt (5) https://www.iflscience.com/the-iberian-ribbed-newt-might-just-have-the-worlds-most-metal-defense-mechanism-80275

Gorillaen er den største af menneskeaberne – og selvom den ser meget anderledes ud end os, deler vi omkring 98 % af vores gener med den. I dette afsnit af Lytternes Dyr tager jeg dig med ind i gorillaernes verden og fortæller 3 vilde facts om alt fra sølvrygge og hierarkier til brystslag og livet i gorillaflokken. Tak til Nønne for forslaget! Har du et ynglings dyr, du vil vide mere om? Så skriv det i kommentarfeltet under! Kilder(1) https://wwf.dk/forstaa-naturkrisen/naeste-generation/dyreleksikon/gorilla/(2) Holst, Bengt; Westergaard, Bjarne: gorillaer i Lex på lex.dk. Hentet 27. juli 2026 fra https://lex.dk/gorillaer(3) https://www.worldwildlife.org/resources/facts/what-do-gorillas-eat-and-other-gorilla-facts/(4) https://www.pbs.org/wnet/nature/blog/gorilla-fact-sheet/(5) Briggs, Helen, Secrets of gorilla communication laid bare, BBC. Hentet 13-08-2026 fra https://www.bbc.com/news/science-environment-56676124(6) Berggorilla.org, Gorilla Group Formation and Dynamics, Hentet 14-08-2026 fra https://www.berggorilla.org/en/gorillas/general/behaviour/articles-behaviour/gorilla-group-formation-and-dynamics/

I denne episode kigger vi frem mod den næste sæson! 🌿 Men denne gang er det jer, der bestemmer, hvilket dyr vi skal dykke ned i. Skal den nye sæson handle om: 🦋 Sommerfugle – et dyr, der kan meget mere, end man skulle tro🦈 Hajer – som har eksisteret på Jorden længere end dinosaurerne🐍 Slanger – som ikke behøver den store introduktion til, hvorfor de er seje Stem senest 23. august i afstemningen under den nyeste episode på Spotify (episode #91)– så er det jer, der vælger næste sæsons dyr! Derudover har jeg en vigtig update: Podcasten går tilbage til lydformatet. 🎙️ Jeg har været rigtig glad for at lave video, men med studiet ved siden af podcasten tager videoformatet så meget ekstra tid, at det bliver sværere at udgive konsekvent. Ved at gå tilbage til lyd kan jeg bruge mere tid på selve podcasten og forhåbentlig give jer flere, bedre og længere episoder. Og bare rolig – inden den nye sæson starter, kommer der 4 episoder med jeres dyreforslag, hvor vi blandt andet skal møde gorillaer, ribbenssalamandre og kongeørne. 🦍🦎🦅 Den nye sæson starter søndag d. 20. september. Tusind tak fordi I lytter med, følger podcasten og skriver kommentarer. Det er virkelig jer, der gør det så fedt at lave podcasten. ❤️ Hvad stemmer du på – sommerfugle, hajer eller slanger?

Vidste du, at bladskærermyrer har drevet landbrug i millioner af år, før det moderne menneske eksisterede? Eller at dovendyret har et helt levende økosystem i pelsen, at vampyrflagermus kan dele blod med hinanden, og at nogle sommerfuglelarver tilkalder myrer som livvagter. Og det er bare for at nævne nogle af de samarbejder organismer har med hinanden i Amazonas. Og i dette afsnit dykker vi ned i Amazonas' vilde verden af symbioser og samarbejde – fra mutualisme og kommensalisme til ulækre parasitter, der lever af deres værter indefra. Så læn dig godt tilbage og kom med ind i et af naturens mest komplekse netværk af samarbejder. Billeder af (Ingen af billeder er redigeret efterfølgende) Warut Roonguthai, CC BY-SA 3.0 , via Wikimedia Commons João Medeiros, CC BY 2.0 , via Wikimedia Commons April Nobile / © AntWeb.org Geoff Gallice from Gainesville, FL, USA, CC BY 2.0 , via Wikimedia Commons Alan R Walker, CC BY-SA 3.0 , via Wikimedia Commons Arthur "Art" Cushman (retired USDA/SEL Illustrator), Public domain, via Wikimedia Commons Heine, D., Holmes, N. A., Worsley, S. F., Santos, A. C., Innocent, T. M., Scherlach, K., Patrick, E. H., Yu, D. W., Murrell, J. C., Vieria, P. C., Boomsma, J. J., Hertweck, C., Hutchings, M. I., & Wilkinson, B. (2018). Chemical warfare between leafcutter ant symbionts and a co-evolved pathogen. Nature Communications, 9(1), 2208.  Ferrière, R. et al. (2002). Cheating and the evolutionary stability of mutualisms. Proceedings of the Royal Society B. https://doi.org/10.1038/s41467-018-04520-1 Andre kilder https://www1.bio.ku.dk/english/news/2024-2025/leafcutter-ants-domesticated-their-fungal-crops-millions-of-years-before-humans---new-genomic-discoveries-reveal-how/ https://stri.si.edu/story/its-complicated https://worldrainforests.com/0203.htm https://stri.si.edu/story/happy-bodyguards https://royalsociety.org/news/2014/sloths-moths-mutualisms/ https://bio.libretexts.org/Courses/Gettysburg_College/01%3A_Ecology_for_All/17%3A_Mutualism_and_Commensalism/17.04%3A_Maintenance_of_Mutualisms https://www.sciencedirect.com/topics/agricultural-and-biological-sciences/oestridae

Kære lyttere ❤️ Jeg har desværre kommet til at uploade det forkerte afsnit til Spotify. 🥹 og jeg har desværre ikke mulighed for at rette fejlen lige nu, da jeg er i gang med at vandre Gudenåstien og derfor ikke har en computer med. Det betyder desværre, at det sidste afsnit i serien om Amazonas først kommer ud den 16. august. (næste søndag) Jeg beklager utrolig meget fejlen. Tusind tak for jeres forståelse og tålmodighed — og tak fordi I lytter med! ❤️ - Christian

Hvem styrer egentlig Amazonas – jaguaren eller myrerne? De største dyr får ofte mest opmærksomhed. Men det er edderkopper, biller, tusindben og myrer, der holder regnskovens økosystem i gang. Faktisk er omkring 80 % af alle kendte dyrearter på Jorden leddyr. I denne episode dykker vi ned i Amazonas' fascinerende verden af leddyr – fra gigantiske rovedderkopper og giftige skolopendre til møgbiller og hærmyrer! I episoden kan du høre om: Verdens største fugleedderkop og den berygtede bananedderkopSociale edderkopper, der lever i kolonier med tusindvis af individerKæmpeskolopendre, der kan jage flagermusAmazonas møgbillerKuglemyrer med verdens mest smertefulde stikHvordan Hærmyrer og fugle samarbejder Billeder af  Bertrand Krafft, Laurie J. Cookson, CC BY 4.0 , via Wikimedia Commons Fritz Geller-Grimm, CC BY-SA 3.0 , via Wikimedia Commons Bernard DUPONT from FRANCE, CC BY-SA 2.0 , via Wikimedia Commons Akio Tanikawa, CC BY-SA 2.5 , via Wikimedia Commons Bernard DUPONT from FRANCE, CC BY-SA 2.0 , via Wikimedia Commons Katka Nemčoková, CC BY-SA 3.0 , via Wikimedia Commons Bernard DUPONT from FRANCE, CC BY-SA 2.0 , via Wikimedia Commons Hectonichus, CC BY-SA 3.0 , via Wikimedia Commons Erin Mills, CC BY 2.0 , via Wikimedia Commons CostaPPPR, CC BY-SA 3.0 , via Wikimedia Commons April Nobile / © AntWeb.org Videnskabelige kilder Martins, Jonas & Almeida, Marllus Rafael & Procópio, Rudi & Lira, André. (2024). Cannibalism in Tityus metuendus Pocock, 1897 (Scorpiones: Buthidae) from the Brazilian Amazon. REVISTA CHILENA DE ENTOMOLOGÍA. 50. 57-61. 10.35249/rche.50.1.24.08.  Andresen, E. (2002). Dung beetles in a Central Amazonian rainforest and their ecological role as secondary seed dispersers. Ecological Entomology, 27(3), 257-270. https://doi.org/10.1046/j.1365-2311.2002.00408.x Delabie, J. H. C., Dejean, A., Leponce, M., Longino, J. T., Orivel, J., Touchard, A., & Compin, A. (2025). Ant Diversity and Stratification in an Amazonian Rainforest. Ecology and evolution, 15(12), e72793. https://doi.org/10.1002/ece3.72793 Andre kilder https://www.discoverwildlife.com/animal-facts/insects-invertebrates/goliath-tarantula https://www.nationalgeographic.com/animals/invertebrates/facts/goliath-birdeater https://www.iflscience.com/goliath-birdeater-tarantula-the-worlds-biggest-spider-is-deadly-and-delicious-71459 https://www.livescience.com/41591-brazilian-wandering-spiders.html https://www.sciencealert.com/spider-venom-that-causes-penile-necrosis-could-work-as-an-alternative-to-viagra https://www.wandering-spiders.net/ancylometes/natural-history/#c2059 https://www.wandering-spiders.net/ancylometes/introduction/ https://www.rainforestcruises.com/guides/spiders-of-the-amazon https://www.iflscience.com/a-giant-centipede-that-lurks-in-the-amazon-is-a-bat-hunting-specialist-69845 https://www.si.edu/collections/snapshot/titan-beetle https://www.nhm.ac.uk/discover/what-is-the-biggest-beetle-in-the-world.html https://www.wildlifetrusts.org/wildlife-explorer/invertebrates/beetles/rhinoceros-beetle https://www.thebogotapost.com/hercules-beetle-meet-the-hug-bug-in-the-colombian-amazon/37970/ https://www.nhm.ac.uk/discover/what-is-the-biggest-beetle-in-the-world.html https://antwiki.org/wiki/Dinoponera https://www.antwiki.org/wiki/Eciton https://www.antwiki.org/wiki/Gigantiops_destructor https://antwiki.org/wiki/Cephalotes https://www.antwiki.org/wiki/Phragmosis https://animaldiversity.org/accounts/Anelosimus_eximius/ https://www.discoverwildlife.com/animal-facts/insects-invertebrates/bullet-ant-painful-sting https://antwiki.org/wiki/Cephalotes https://www.si.edu/spotlight/buginfo/bugnos https://www.livescience.com/25513-rainforest-arthropod-diversity.html https://pattedyrforening.dk/pattedyr/ https://fodboldbaner.wil.dk/

Hvad har hajer, lyserøde floddelfiner og elektriske fisk til fælles? De lever alle i Amazonfloden! Et sted fyldt med dyr, der virker alt for mærkelige til at være virkelige. Og i denne episode går vi på jagt efter Amazonflodens 5 mærkeligste dyr . Så læn dig godt tilbage, og kom med ned! I episoden kan du høre om: Lyserøde floddelfinerHajer, der lever i ferskvandElektriske fisk Bassilisken der kan gå på vandetUbehagelige myter om fisk der tiltrækkes af urinBilleder af Guarandu, CC BY-SA 4.0 , via Wikimedia Commons Ivan Sazima & Jansen Zuanon, CC BY 4.0 , via Wikimedia Commons Bernard DUPONT from FRANCE, CC BY-SA 2.0 , via Wikimedia Commons  Videnskabelige Kilder Feitosa, Leonardo & Nunes, Jorge. (2020). A NEW RECORD OF Carcharhinus leucas IN AN AMAZONIAN RIVER SYSTEM. Boletim do Laboratório de Hidrobiologia. 30. 62-67. 10.18764/1981-6421e2020.6.    Mehlhorn, H. (2013). Myth and Reality: Candiru, the Bloodsucking Fish That May Enter Humans. In S. Klimpel & H. Mehlhorn (Eds.), Bats (Chiroptera) As Vectors of Diseases and Parasites (Vol. 5, pp. 179–181). Springer Berlin / Heidelberg. https://doi.org/10.1007/978-3-642-39333-4_10 Andre kilder https://www.ifaw.org/animals/bull-sharks https://www.bbc.com/future/article/20251107-the-photos-showing-why-pink-dolphins-are-the-amazons-great-thieves https://www.floridamuseum.ufl.edu/shark-attacks/yearly-worldwide-summary/ https://www.nhm.ac.uk/discover/how-do-electric-eels-work.html https://oceanconservancy.org/blog/2019/07/09/difference-between-electric-eels/ https://animaldiversity.org/accounts/Basiliscus_basiliscus/ https://www.discoverwildlife.com/animal-facts/basilisk-lizard https://www.worldwildlife.org/species/dolphin-and-porpoise/amazon-river-dolphin/ https://www.discoverwildlife.com/animal-facts/why-are-pink-dolphins-pink https://www.sciencefocus.com/nature/amazon-pink-river-dolphin https://www.rainforestexpeditions.com/wildlife/candiru/ https://www.iflscience.com/fact-check-will-a-fish-swim-up-your-urethra-if-you-pee-in-the-amazon-63508