Advertise on podcast: Kongerækken

Den amerikanske præsident Donald Trump har et godt øje til Grønland, men det er bestemt ikke første gang, at der har været strid om herredømmet på verdens største ø.  Vi gennemgår omtrent 1000 års magtkampe mellem nordboere, inuitter, danskere, nordmænd, tyskere og amerikanere. Episoden udgives i betalt partnerskab med Dagbladet Information.

Hvordan tacklede de danske skønlitterære forfattere mødet med Hitlers Nazityskland i 1930’erne og 1940’erne?  I fire afsnit fortæller vi med hjælp fra historikerne Frederik Forrai Ørskov og Troels Solgaard Andersen historien om danske forfattere og myndigheders mange dilemmaer før og under Anden Verdenskrig.    Troels Solgaard Andersen fortæller i dette afsnit om de spektakulære sager om forfatterne Soya, Kaj Munk og Hans Scherfig, der alle tre oplevede at blive censureret under krigen.  Serien er blevet til med støtte fra Carlsbergs Mindelegat.

Hvordan tacklede de danske skønlitterære forfattere mødet med Hitlers Nazityskland i 1930’erne og 1940’erne?  I fire afsnit fortæller vi med hjælp fra historikerne Frederik Forrai Ørskov og Troels Solgaard Andersen historien om danske forfattere og myndigheders mange dilemmaer før og under Anden Verdenskrig.    Troels Solgaard Andersen fortæller i dette afsnit om de danske myndigheders forsøg på at bevare det danske bogmarked på danske hænder under Besættelsen. Som et led i samarbejdspolitikken iværksatte man nemlig en censur af dansk skønlitteratur, og det var bestemt ikke ukontroversielt. Serien er blevet til med støtte fra Carlsbergs Mindelegat.

Hvordan tacklede de danske skønlitterære forfattere mødet med Hitlers Nazityskland i 1930’erne og 1940’erne?  I fire afsnit fortæller vi med hjælp fra historikerne Frederik Forrai Ørskov og Troels Solgaard Andersen historien om danske forfattere og myndigheders mange dilemmaer før og under Anden Verdenskrig.    Frederik Forrai Ørskov fortæller i dette afsnit om, hvordan danske forfattere gæstede det tysk-nordiske forfatterhus i det nazistiske Tyskland og - måske - kom hjem til Danmark med en større sympati for det nationalsocialistiske projekt. Serien er blevet til med støtte fra Carlsbergs Mindelegat.

Hvordan tacklede de danske skønlitterære forfattere mødet med Hitlers Nazityskland i 1930’erne og 1940’erne?  I fire afsnit fortæller vi med hjælp fra historikerne Frederik Forrai Ørskov og Troels Solgaard Andersen historien om danske forfattere og myndigheders mange dilemmaer før og under Anden Verdenskrig.    I første afsnit fortæller Frederik Forrai Ørskov om, hvordan de tyske nazister allerede i 1930'erne gjorde tilnærmelser til det skønlitterære Norden. Serien er blevet til med støtte fra Carlsbergs Mindelegat

Midt i 870'erne var både Northumbria, East Anglia og Mercia faldet for den store hedenske hær, og kun Wessex med den unge kong Alfred i spidsen stod tilbage.  Det blev en hård og bitter kamp mod invasionshæren, og Alfred måtte søge tilflugt i dybe skove og uvejsomme sumpe. Men til sidst lykkedes det ham at samle sine tropper til kamp mod hedninges kong Gorm. Nu skulle slaget stå.

I andet afsnit af vores serie om den store hedenske hærs færden i 800-tallets England kan de invaderende horder nærmest gå på vandet og vinder det ene slag efter det andet. East Anglias konge, Edmund, falder på slagmarken og bliver siden helgenkåret. Mercias konge Burgred må drage i landflygtighed, og til sidst står kun Wessex' nye konge, den unge Alfred, tilbage. Hvem løber med sejren? Og hvem er de der hedninge egentlig? 

Fra 865 og mere end et årti frem blev de angelsaksiske kongedømmer i England hærget af en “micel hæðen here” - en stor hedensk hær. Siden har invasionen været genstand for stor interesse blandt historikere og arkæologer, og i de seneste år har skikkelser som Ivar Benløs, Halfdan og Alfred den Store også fyldt meget i populærkulturen. Men hvad sagn, og hvad kan vi tro på? I tre afsnit prøver vi at hitte rede i det hele, og i første afsnit præsenterer vi den spændende historie og følger hærens bevægelser i de primære kilder.

Ukraine var et af de lande, hvor Anden Verdenskrigs for alvor kostede menneskeliv. Op mod 14 mio. ukrainere døde under krigen, og den kolde krig fristede landet en  anonym og undertrykt tilværelse.  Men efter murens fald i 1989 trådte Ukraine for alvor ind historiens scene, og i det nye årtusind vaklede landet længe mellem øst og vest. Resultatet af den kamp kender vi. Serien udgives i samarbejde med Ukraine House in Denmark og med støtte fra Politiken-Fonden samt Kulturministeriet og Slots - og Kulturstyrelsen. 

I kølvandet på Første Verdenskrig lykkedes det ikke de ukrainske selvstændighedskræfter at opnå et frit Ukraine. I stedet blev Ukraine i 1922 en republik i det nye Sovjetunionen, og Vladimir Lenin måtte anerkende, at Ukraine og Rusland ikke var to sider af samme mønt. Det anså Josef Stalin for at være en stor fejl, og i 1930'erne forårsagede hans politik i Ukraine en ufattelig hungersnødskatastrofe, der siden er blevet kendt som Holodomor - mord ved sult.  Serien udgives i samarbejde med Ukraine House in Denmark og med støtte fra Politiken-Fonden samt Kulturministeriet og Slots - og Kulturstyrelsen. 

I begyndelsen af 1600-tallet opstod en ny magt på stepperne mellem Moskvastaten, Polen-Litauen og Osmannerriget: Kosakstaten, eller Hetmanatet, forløberen for vores dages Ukraine.  Kosakkerne var ofte bortløbne bønder og valgte på semidemokratisk vis deres leder, hetmanen. Men trods kosakkernes militære styrke og diplomatiske snilde var de presset til alle sider… Serien udgives i samarbejde med Ukraine House in Denmark og med støtte fra Politiken-Fonden samt Kulturministeriet og Slots - og Kulturstyrelsen. 

I begyndelsen af 1978 vidste ingen, at Iran stod overfor en revolution. Men oprøret kom, og i januar 1979 måtte shah Mohammed Reza Pahlavi måtte forlade Iran for aldrig at vende tilbage. Men hvad nu? Snart kom Ayatollah Khomeini hjem fra sit eksil, og snart blev den  folkelige revolution til en islamisk revolution.  Serien udgives med støtte fra Carlsbergfondet.

Efter mange år uro og bitter strid tog autokraten Reza Shah Pahlavi magten og blev shah i 1925. Han forsøgte op at modernisere det tilbagestående Iran, men hans lidt for tætte samarbejde med tyskerne betød, at han blev tvunget til at abdicere under Anden Verdenskrig.  Han blev afløst af sin søn, Mohammad Reza Pahlavi, og i årene efter 1945 blomstrede de demokratiske kræfter i Iran. Men i 1953 blev den populære premierminister Mohammad Mosaddegh væltet i et USA-støttet kup, fordi han ville nationalisere olieproduktion, og Iran sank tilbage i noget der mindede om enevælde.  Serien om Irans historie er støttet af Carlsbergfondet.

1800-tallet blev en sej kamp for at reformere det tilbagestående Iran. Igen og ogen stillede snævre interesser sig i vejen for fremskridtet, mens shaher med lommesmerter solgte landets ressourcer til fremmede magter. Det udløste i 1890'erne nærmest oprør, da shahen solgte alle rettigheder på tobakshandel til et britisk selskab.  Til sidst gik den ikke længere. Gejstlige, handelsfolk og progressive intellektuelle fremtvang i 1906 grundlovsrevolutionen, og shahen måtte give afkald på sin uindskrænkede magt. Serien om Irans historie er støttet af Carlsbergfondet.

I løbet af 1600-tallet gik det ned ad bakke for den engang så stærke safavide-slægt, hvis herskere i eftertiden fremstår som en flok fordrukne horebukke uden politiske evner. I 1722 blev de væltet af pinden af afghanske oprørere, der indtog Isfahan. Ud af det efterfølgende kaos tog en ekstraordinært effektiv hærfører med turkmensk baggrund magten. Han lod sig i 1736 krone under navnet Nadir Shah, hvorefter han slog osmannerne og retableret rigets gamle grænser. Og så kunne man jo påstå, at de dårlige tider er ovre, og at de gyldne år fra de tidlige safavidekonger er genoprettet. Men ak. Snart hensygnede Iran igen i kaos. Serien er støttet af Carlsbergfondet.