
Advertise on podcast: Tænketanken Prospekt
This podcast has
95 episodes
Language
DanishPublisher
Tænketanken ProspektExplicit
No
Date created
2024/04/08
Latest episode
2026/10/19
Average duration
26 min.
Release period
10 days
Description
Prospekts podcast inviterer en række faste gæster og prominente navne ind til politiske diskussioner og analyser, så du er klædt på til at forstå verden omkring dig. Tænketanken Prospekt er en værdipolitisk tænketank, som arbejder for at styrke bevidstheden om forudsætningerne for det gode liv og det gode samfund.
Unlock Tænketanken Prospekt podcast Email contact info,
Listeners & Audience details
Email contact information
Direct podcast contact details

Listeners
Audience numbers & engagement insights

Audience details
Podcast Insights

Podcast episodes
Check latest episodes from Tænketanken Prospekt podcast
Børnenes Danmark – omsorg eller kontrol?
2026/10/19
I denne episode af Politik med Prospekt taler kommunikationschef Tine Obel med Prospekts direktør, Søren Peter Hansen, om hans nye notat om Børnenes Danmark, første kapitel i regeringsgrundlaget.
Regeringens milliarder går til institutioner og systemer. Men hvem har egentlig ansvaret for det gode børneliv: staten eller familien? Søren Peter Hansen peger på en grundlæggende spænding mellem omsorg og kontrol. Han advarer mod, at barnet bliver både mål og middel, når politikken handler om fremtidig arbejdskraft.
Samtalen handler også om trivsel, der ikke kan planlægges politisk, og om familiernes mangel på tid. Og om hvorvidt politikerne tør stole på, at det er familien omkring barnet, der skaber den gode barndom.
Læs notatet her: https://www.taenketankenprospekt.dk/2026/10/19/notatboernenesdanmark/
Er verden i stykker?
2026/10/12
I denne episode af Politik med Prospekt taler kommunikationschef Tine Obel med seniorforsker ved DIIS Flemming Splidsboel om hans nye bog, En verden i stykker – Opbruddets tid.
De taler om, at de grundlæggende trafikregler mellem stater er i opbrud. Ruslands krig i Ukraine og en amerikansk politik, der vender ryggen til den regelbaserede orden, har skabt en usikkerhed, som historikere sammenligner med årene før 1914. Hvad betyder det for Danmark, når vores nærmeste allierede ikke længere opfører sig som en allieret – og hvor efterlader det Grønland?
Ifølge Flemming Splidsboel behøver vi ikke blot at se på, mens verden går i stykker. Men det kræver mod, vilje og evnen til at sige fra.
Episoden er optaget i studiet på Kofoeds Skole i Aarhus.
Vi har brug for hinanden i arbejdet for en bedre folkeskole
2026/10/07
I denne episode af Politik med Prospekt besøger kommunikationschef Tine Obel Krogerup Højskole. Her taler hun med forstander og tidligere formand for Trivselskommissionen Rasmus Meyer og lærer Maja Rømer om den kulturkamp, de begge har skrevet om: Hvordan får vi faglig stolthed og lærerautoritet tilbage i folkeskolen?
Samtalen handler også om at rette fokus mod elevernes personlige egenskaber og om, hvordan vi får forældrene med i samarbejdet uden skældud og løftede pegefingre.
Hvornår blev skoledagen noget, vi forhandler om?
2026/09/27
I denne episode af Politik med Prospekt taler kommunikationschef Tine Obel med lærer og debattør Maja Rømer om fravær, skolekultur og skolens værdi. De taler om forskellen på undervisningsmæssige tilpasninger og særaftaler, om skolens ansvar for at sætte tydelige rammer og forældrenes ansvar for at bakke op om dem – og om, at fællesskabet kræver, at alle er med.
Kan vi sætte verden på pause?
2026/09/14
Kan nutidens unge og kommende konfirmander sætte verden på pause? Og kan vi hjælpe dem med at skrue ned for lyden – sætte dem på mute – og lære dem bare at være?
Det kan give plads til fordybelse, men også gøre dem bedre i stand til at forholde sig kritisk til alt det, de møder online.
Det taler kommunikationschef Tine Obel med sogne- og feltpræst Peter Sporleder om i denne episode af Politik med Prospekt. Med afsæt i PISA-undersøgelsens resultater undersøger de, hvordan vi kommer videre herfra – og om en del af svaret på læsekrisen skal findes i kirken, i fordybelsen og i evnen til at sætte verden på pause.
Fra Børnenes Danmark til familiernes Danmark
2026/08/23
Hvornår skal staten blande sig i familien? Hvad er forskellen på velfærdspolitik og familiepolitik? Og hvordan taler man egentlig politisk om familien?
I denne uges Politik med Prospekt taler kommunikationschef Tine Obel med Max Manøe Bjerregaard, der har været akademisk praktikant i Prospekt.
Sammen med programleder Christian Egander Skov har Max skrevet notatet Familien som politisk kampplads. I podcasten taler de om notatets vigtigste pointer – og om vejen fra Børnenes Danmark til familiernes Danmark.
Læs notatet her: Familien som politisk kampplads
Skolen er børnenes møde med virkeligheden
2026/08/06
I denne episode taler kommunikationschef Tine Obel med Maja Rømer, der er folkeskolelærer på Gilbjergskolen i Gribskov Kommune, om skolen som børnenes møde med virkeligheden.
For når børn begynder i skole, træder de ind i et fællesskab med mange forskellige mennesker, hvor man skal tage hensyn og lære at være en del af noget større. Her er opgaven ikke altid lige den, man selv havde ønsket sig, og samarbejdspartneren er ikke nødvendigvis den, man selv ville have valgt.
Der er nemlig forskel på at være barn i en familie og elev i en skole. Og skolen skal ikke indrettes efter det enkelte barn alene, men give plads til det fællesskab, som alle børn skal være en del af.
Maja giver også forældrene gode råd med på skolevejen – og os alle lidt lektier for. Lyt med, og hør, hvad en lærer mener, vi med fordel kan huske her op til skolestart.
Hvor grøn er Folkekirken?
2026/07/28
I denne episode af Politik med Prospekt taler kommunikationschef Tine Obel med Jesper Rønn Kristiansen, der er sekretariatsleder for Folkekirkens Grønne Omstilling. Her leder han arbejdet med at rådgive folkekirken om bæredygtighed inden for blandt andet bygninger, opvarmning og arealforvaltning.
Samtalen handler om folkekirkens rolle som forvalter – og om det store grønne potentiale, der ligger i kirkens mange bygninger, kirkegårde og jordarealer. For hvordan kan folkekirken tage ansvar for den grønne omstilling og samtidig værne om sin kulturarv?
Jesper Rønn Kristiansen har desuden bidraget til Prospekts lille grønne antologi I forvalterens perspektiv.
Køb antologien her
Bedsteforældre, børnesyn og kulturclash mellem generationer
2026/07/20
I denne episode af Politik med Prospekt taler kommunikationschef Tine Obel med forfatter, debattør og tidligere undervisningsminister Merete Riisager om bedsteforældre – og om betydningen af at være en del af en større familie.
For mødet mellem generationerne kan også blive et møde mellem forskellige børnesyn. Det nye børnesyn kan clashe med bedsteforældrenes syn på regler, rammer og de voksnes ansvar.
Måske endda med omvendt fortegn af, hvad man umiddelbart skulle tro: Hvor børnene oplever frie rammer hjemme hos mor og far, kan bedsteforældrene være dem, der sætter tydelige regler og grænser.
Men samtalen handler også om den enorme rigdom, der ligger i at være en del af en større familie og en fortælling, som rækker ud over én selv.
At kende sin slægt, vide, hvor man kommer fra, og opleve sig som en del af noget større giver både forankring og tilhørsforhold. Det er en rigdom, vi skal værne om.
Har Vesten glemt sit fundament?
2026/07/06
I denne episode af Politik med Prospekt taler programleder Christian Egander Skov med forfatter Bo Heimann om hans nye bog I den orange mands verden – Værdisystemernes kamp om fremtiden.
Samtalen kredser om de værdisystemer, der ifølge Heimann præger Vestens udvikling og er med til at forklare tidens polarisering, den politiske splittelse og de store kulturkampe.
Med afsæt i bogens analysemodel argumenterer Heimann for, at Vesten har haft travlt med at bygge videre på samfundet, men har forsømt det fundament, det hviler på. Diagnosen er, at vi har glemt de grundlæggende værdier, mens forandringerne er sket med stadig større hastighed.
Køb bogen her:
I den orange mands verden - Værdisystemernes kamp om fremtiden
Vi er alle værter i skolen
2026/06/29
Skolen handler om mere end faglighed. Den handler også om fællesskab, ansvar og om at skabe gode rammer for læring og trivsel.
I denne episode af Politik med Prospekt taler kommunikationschef Tine Obel med psykolog og forfatter Rasmus Alenkær om skolens formål, om værtskab som pædagogisk greb og om, hvordan vi kan erstatte abstrakte idealer med konkrete opgaver, der styrker fællesskabet.
Samtalen kredser også om skolens formålsparagraf, klasserumsledelse og om, hvordan vi sammen passer på hinanden – og på vores skole.
Sommersamtaler om fællesskab
2026/06/14
I den sidste episode af Sommersamtaler fra Folkemødet 2026 taler presse- og kommunikationschef Tine Obel og forstander Maria Schack fra Ellengårdens Familiehjem med Dorte Andreas, der er formand for Skolelederforeningen.
Samtalen tager blandt andet udgangspunkt i Skolelederforeningens debat på Folkemødet, hvor spørgsmålet lød: Er den danske folkeskole en servicebutik eller et forpligtende fællesskab?
De taler om forventningerne til skolen og om forældrenes rolle. Og kommer de også lidt omkring Aula. - For kan man egentlig melde sig ud af det fællesskab?
Sommersamtaler om fællesskab
2026/06/13
Det bliver til en samtale om frivillighed, deltagelse og fællesskaber i denne episode af Sommersamtaler fra Folkemødet.
Presse- og kommunikationschef Tine Obel og forstander Maria Schack fra Ellengårdens Familiehjem har besøg af Lasse Mors, der er fællesskabsudvikler i Ligeværd.
For hvordan bidrager man til fællesskabet, når livet ikke altid er let? Hvordan finder man sin plads i et fællesskab, når man selv har brug for støtte? Og hvad betyder det at opleve, at man både kan modtage og give noget til andre?
Det ved Lasse noget om.
Sommersamtaler om fællesskab
2026/06/11
I denne første episode af Sommersamtaler fra årets Folkemøde taler vi med Carsten Bjerre, der er institutionsleder på Sct. Georgsgården Børne- og Ungdomscenter Skanderborg. Der bliver snakket om værtskab, fællesskaber og begrebet perifert legitim deltagelse. For hvad betyder det egentlig? Hvordan inviterer vi mennesker ind i fællesskaber? Hvordan møder vi dem, der står på kanten og kigger ind? Og hvad kræver det af os, hvis flere skal føle, at de hører til? Det og meget mere blev startskuddet på vores pop-up podcast fra Solskinsøen.
Hvordan skaber vi forståelse for den grønne omstilling?
2026/06/03
I denne episode af Politik med Prospekt taler kommunikationschef Tine Obel med Jakob Vest Arler, chef for forretningsudvikling i NCC Industry/Råstoffer og bidragyder til Tænketanken Prospekts nye antologi I forvalterens perspektiv.
Samtalen tager afsæt i et af den grønne omstillings store dilemmaer: Hvordan skaber vi forståelse for de forandringer, som omstillingen kræver?
For de fleste ønsker mere natur, mere grøn energi og mindre CO₂. Men hvad sker der, når omstillingen også betyder jernmarker, vindmøller og forandringer i de landskaber, mennesker føler sig knyttet til?
Måske handler den grønne omstilling ikke kun om teknologi og politiske beslutninger. Måske handler den også om tillid, relationer og forståelse.
Podcast reviews
Read Tænketanken Prospekt podcast reviews
Podcast sponsorship advertising
Start advertising on Tænketanken Prospekt relevant audience podcasts
You may also like to advertise on these Podcasts

4.639181170
Modern Wisdom
Chris Williamson

4.66238309
True Crime with Kendall Rae
Mile Higher Media & Audioboom Studios

4.73449786
The Ancients
History Hit

4.89173317
The Why Files: Operation Podcast
The Why Files: Operation Podcast

51088171
Middle Children
Jessie Jolles and Chris Burns

4.8265172000
Morning Wire
The Daily Wire

4.518796376
American Scandal
Audible

4.689481227
Get Sleepy: Sleep meditation and stories
Slumber Studios

4.79026375
Life is Short with Justin Long
Audible

4.714138351
Bad Friends
Bobby Lee & Andrew Santino