1750069684
Vejen til Jesus

Advertise on podcast: Vejen til Jesus

This podcast has
69 episodes
Language
Danish
Explicit
No
Date created
2024/06/03
Latest episode
2026/10/02
Average duration
90 min.
Release period
24 days

Description

Danske vidnesbyrd til opbyggelse for de der er ny og ældre i troen på Jesus Kristus, eller dem der ikke kender Jesus endnu. Lær om, hvordan Gud drager mennesker til sig på mange forskellige måder, men vejen de har gået fører et og samme sted hen, i favnen på en Gud fuld af nåde, retfærdighed og kærlighed. Udgives hver fredag kl. 11:00 Hvis du har et vidnesbyrd du oplever dig ledt til at skulle dele på podcasten så kontakt os endelig på: [email protected] Følg os på: Instagram - VejentilJesus Facebook - Vejen til Jesus

Unlock Vejen til Jesus podcast Email contact info,
Listeners & Audience details

Email contact information

Direct podcast contact details

Listeners

Audience numbers & engagement insights

Audience details

Podcast Insights

Podcast episodes

Check latest episodes from Vejen til Jesus podcast


#69 - Emil Adler gik fra galning til følger af Jesus
2026/10/02
Emil voksede op med tro som tradition. De talte ikke meget om Gud, men hans mor troede på, at der var noget mellem himmel og jord. Da Emil var 8 år, mistede han sin far, og sorgen satte dybe spor. Til minikonfirmation hørte Emil om Noahs ark. Kort efter drømte han, at han var i en båd midt i en voldsom storm. Han oplevede det som om, Gud kaldte på ham. Familien rejste meget og besøgte kirker, hvor Emil begyndte at gå rundt og bede for sig selv. Men vreden fyldte også. Han blev et oprørsk barn, var i konflikt med andre og begyndte allerede som 12-13-årig at ryge hash. Som 15-årig fik han sin første voldsdom, og senere kom han på opholdssted på grund af tyveri og stoffer. Som myndig endte han igen i fængsel. Efter fængslet blev han inspireret til at blive tømrer og håbede på en ny start. Men Emil begyndte i stedet at søge ind i det åndelige. Han blev draget af New Age, manifestation og det okkulte. På en rejse til Kreta blev den åndelige verden meget levende for ham, og han begyndte at tale om Gud. Det endte med, at han blev indlagt på en lukket afdeling på Rhodos. Midt i mørket kom et menneske og bad for ham og fortalte ham om Jesus. Efter flere måneder kom Emil hjem til Danmark, hvor søgen efter Gud fortsatte. En dag blev han ledt til et foredrag om åndelig hvile i Guds nærvær. Kort efter indså han, at han skulle døbes. Da han kom op af vandet, oplevede han en frihed, som blev begyndelsen på et nyt liv. Emil begyndte at læse Bibelen og vandre med Jesus. Helligånden ledte ham videre ud i verden – og hjem til Danmark igen, hvor han i dag ønsker at være et vidnesbyrd om, at Gud kan møde et menneske selv midt i det største mørke.
#68 - Anna Sommer gik fra at være vred på Gud til at hungre efter ham
2026/09/11
Anna voksede op med kirke og tro omkring sig, men selvom Gud var en del af hendes barndom, havde hun ikke altid et godt forhold til Ham. Som barn oplevede hun at blive holdt udenfor. Det fortsatte i folkeskolen, hvor hun blev udsat for grov fysisk og digital mobning. Det gjorde hende vred på Gud. Hun kunne ikke forstå, hvorfor han ikke greb ind. Håndbolden blev hendes frirum, hvor hun kunne flygte fra det hele. Samtidig blev Gud den, hun gik til med sin vrede, fordi hun på en måde stadig troede på ham. Da Anna begyndte på en kristen efterskole, blev hun mere og mere rebelsk og grænsesøgende. Midt i det hele sårede hun også andre, fordi hun selv var såret. På efterskolen, opstod der for første gang en mulighed for at Anna kunne åbne op og fortælle om noget af smerten fra hendes liv, men skolen og forældrene vidste ikke helt, hvordan de skulle håndtere det, hun stod i. Til sidst blev Anna hentet hjem fra efterskolen, fordi hun havde det så dårligt, at hun var blevet selvmordstruet. Senere rejste hun med efterskolen til USA og besøgte Bethel i Californien. Her besøgte de et healing room og Anna hungrede efter forbøn. Hun ønskede bare, at alt det, hun havde båret på, skulle forsvinde. Under forbønnen oplevede Anna en forløsning, hvor noget slap sit tag i hende, og tårerne kom, mens hun begyndte at åbne op for den smerte, hun havde båret på i mange år. Da hun kom ud fra rummet, kiggede hun på de steder, hvor hun havde skadet sig selv. Mærkerne var forsvundet. Siden da har hun været fri fra selvskade og fra at være selvmordstruet. Det blev begyndelsen på en ny tid i Annas liv, hvor hun begyndte at bryde med de ord og forbandelser, der var blevet talt over hende, og samtidig voksede der en ny sult efter Gud frem i hende. Hun fik plads på det kristne gymnasium i Ringkøbing og startede Instagram-profilen To i Tro. Men her begyndte Gud også at arbejde med noget dybere i Anna – hendes hjertes indstilling og den måde, hun så sig selv, andre og Gud på.
#67 - Birte Slot Henriksen vidner om helbredelse, udfrielse og Guds trofasthed
2026/07/31
Birte voksede op i et kristent hjem, hvor troen tidligt blev en levende del af hverdagen. Som 15-årig tog hun imod Jesus som sin personlige frelser og begyndte en vandring med Gud, som siden skulle føre hende gennem både glæde, sorg og store prøvelser. Sammen med sin mand oplevede hun smertefulde graviditetstab, men også Guds omsorg midt i sorgen. Senere fik de tre sunde børn, selvom vejen dertil var præget af modgang. Under en graviditet fik Birte diagnosen sclerose. I mange år levede hun med sygdommen, indtil Gud begyndte at vende op og ned på både hendes og familiens liv. Gennem forbøn oplevede hun en stærk udfrielse og vidnede efterfølgende om, at Jesus havde helbredt hende. I dag lever Birte og Andreas et liv, hvor bøn for syge, udfrielse og tillid til Guds kraft er blevet en naturlig del af hverdagen. Senest oplevede Birte endnu et alvorligt sygdomsforløb, hvor lægerne gav en alvorlig prognose. Men efter vedholdende bøn oplevede hun, at Gud greb ind, og en ny undersøgelse viste ingen tegn på den alvorlige sygdom, som tidligere var blevet konstateret. I denne episode deler Birte ærligt om sin trosrejse, kampen med sygdom, tab og tvivl – og om, hvordan hun igen og igen har oplevet Guds trofasthed.
#66 - Kim Michael: bevæget af Helligånden
2026/06/05
Kim voksede ikke op i et kristent hjem. Da han var 6 år gammel, blev hans forældre skilt, og han kom til at bo hos sin far. Hans mor kæmpede med psykisk sygdom, men havde en tro på Gud og talte ofte om næstekærlighed. Det gjorde et stort indtryk på ham. Kim havde let ved mange ting og oplevede succes på flere områder, men bar samtidig på sår fra sin opvækst. Gennem livet stod han flere gange ansigt til ansigt med døden. To alvorlige motorcykelulykker kunne have kostet ham livet, men begge gange oplevede han, at Gud holdt hånden over ham. I 1996 blev han ledt til Aarhus Festuge. Da han satte sine fødder i byen, oplevede han en stærk følelse af at være kommet hjem. Her mødte han Charlotte, som senere blev hans hustru. Sammen fik de datteren Emma. Da de skulle finde pasning til Emma, førte Gud dem til en kristen dagplejemor. Det blev begyndelsen på deres rejse mod Jesus. Kim havde oplevet meget af det, verden kunne tilbyde, men indså, at der måtte være mere. Da han overgav sit liv til Jesus, oplevede han Guds kærlighed strømme ind over sig på en måde, han aldrig havde kendt før. Gud tog ham med på en rejse, hvor han lærte at tilgive sin mor for de smerter, han havde båret på. Da han valgte tilgivelsen, oplevede han en frihed, som løftede en tung byrde fra hans skuldre. På en kristen konference i Sverige blev Kim og Charlotte døbt og oplevede Helligåndens fylde. Kort efter ledte Gud dem til Bibelhøjskolen i Mariager, hvor de oplevede tegn, undere og mirakler, som styrkede deres tro og forankrede Kim i sandheden om, at han er retfærdiggjort i Jesus Kristus. I årene efter begyndte Gud at åbne det profetiske for ham og lede ham skridt for skridt. Senere blev Kim engageret i arbejdet blandt ukrainske flygtninge, hvor mange mennesker fik lov til at møde Gud. Midt i denne tid fik Kim konstateret kræft. Under behandlingen oplevede han, at Gud talte til ham om at rejse til Ukraine. Det blev et håb midt i sygdommen. Efter et krævende forløb blev han rask, og siden har Gud brugt ham stærkt i tjeneste, forbøn og profetisk virke. I dag brænder Kim for at følge Helligåndens ledelse og se det profetiske få sin retmæssige plads i Kristi legeme. Hans liv vidner om Guds trofasthed, helbredelse, tilgivelse og ledelse gennem alle livets sæsoner.
#65 - Egon & Hannah Falk: Troens små frø, til Guds store værk
2026/04/24
Hannah og Egon voksede begge op med troen tæt inde på livet. For Hannah var Gud en naturlig del af hverdagen i et lille hjem på Djursland, fyldt med bøn, lovsang og bibellæsning. Alligevel oplevede hun en periode med oprør, hvor hun ikke helt forstod alvoren i troen. Som 10-årig, på en pinselejr, blev hun døbt med Helligånden, og Gud talte til hende om et kald til noget større – hun håbede bare, det ikke ville blive Afrika. To år senere blev hun døbt i vand med en ny forståelse af, hvad det betød. Egon voksede op på Bornholm i en familie, hvor troen var levende. Når hans far var på havet som fisker, bad familien for ham. Som barn tog Egon troen så bogstaveligt, at han forsøgte at gå på vandet. Men med tiden kom oprøret. En dag bad hans far ham forlade hjemmet. I det øjeblik blev Egon ramt af Gud, faldt til jorden og så sin far knælende i bøn. Den dag blev troen personlig, og kort efter begyndte han at tjene i kirken. De mødtes som 15- og 17-årige på en lejr på Bornholm. Et blik blev til breve, og breve blev til kærlighed. De vidste, at Gud havde ført dem sammen. Sammen begyndte de at tjene – først blandt unge og gennem musik, hvor Egon var med til at forny den kristne lovsang. Gud ledte dem videre fra Danmark til Norge og senere til Tanzania. Vejen var ikke let – sygdom og modgang tvang dem en tid tilbage til Danmark. Men kaldet stod fast. De rejste ud igen, startede i det små, og Egon prædikede fra en taburet. I dag er arbejdet vokset til bibelskoler og kirker, hvor mennesker har fået håb og et nyt liv. Et vidnesbyrd om, hvordan Gud former, leder og lader det små vokse til noget langt større.
#64 - Sofie Mark levede med angst, men en dag kaldte Jesus igennem TikTok
2026/04/17
Sofie voksede ikke op med troen på Gud, men bar altid en fornemmelse af, at noget større fandtes. Hun oplevede en åndelig åbenhed, hvor skygger og en følelse af ikke at være alene prægede hendes barndom – ofte med frygt, især om natten. Ved sin konfirmation blev noget vakt i hende. En stille erkendelse af, at der måske var sandhed i budskabet om Jesus Kristus. Men efter festen gled det i baggrunden, og hverdagen tog over igen. Som 12-årig blev Sofie udsat for et traume, som satte dybe spor. Det udviklede sig til social angst, som blev en stadig større del af hendes liv. Hun kæmpede med frygt, og senere også symptomer som OCD og tics. Under corona blev angsten forstærket, og hun søgte hjælp, men bar stadig kampen med sig videre. Midt i det hele begyndte en ny længsel at vokse. Efter et brud og en tid derhjemme, stødte hun på kristent indhold på TikTok, det vakte noget i hende. Hun købte Bibelen, og begyndte at læse og længtes efter fællesskab. En søndag trodsede hun sin angst og tog alene ind i kirken Ark. Her blev hun mødt dybt personligt. Under lovsangen brød hun sammen i tårer – og noget i hende blev forandret. Sofie begyndte at søge sandheden i Jesus Kristus, og skridt for skridt oplevede hun frihed. Selv det, hun før var bundet af, mistede sit greb. I dag står hun på en rejse, hvor hun lærer at leve i den frihed, hun har fundet – med et hjerte, der søger Guds hellighed mere og mere. ✝️
#63 - René Fredborg så Gud i lysglimt, hvorefter gik han på vandet med en Elg
2026/04/10
Han var ikke vokset op med troen. Som barn bad hans mor fadervor for ham, men i ungdommen gled det væk. I stedet jagtede han penge, prestige og anerkendelse. Mange år senere sad René i en skov i Sverige på jagt, da et kraftigt lys pludselig viste sig for ham. Han oplevede, at Jesus talte til ham og sagde, at han skulle være Jesu Kristi legeme på jorden. Kort efter oplevede han noget endnu vildere – han gik på vandet med en elg efter sig. Han blev fyldt af glæde og undren. Efterfølgende ringede han til sin mor og sin kone og fortalte, hvad han havde oplevet, men de troede ikke på ham. Kort tid efter faldt han ned i en mørk indre tilstand, og tvivlen tog over. Han kunne ikke forene oplevelserne med sit liv og lod det glide væk. Men Jesus mødte ham igen – flere gange. Og hver gang var kaldet det samme. Til sidst sagde han nej. Derefter begyndte alt at falde fra hinanden. Økonomien krakelerede, virksomheden gik ned, og han begyndte at tvivle på sig selv. Tre år senere blev han ledt til en video med Lars Hyldgård. Han opsøgte ham, blev døbt – og det samme gjorde hans kone. De begyndte at søge Gud, og Bibelen blev levende for ham. Senere oplevede han, at ilden blev mindre i hverdagens travlhed. Men han vidste, at Gud stadig kaldte. Han erfarede, at Gud ikke ønskede hans succes – men hans tid, hans hjerte og hele hans liv. “Du skal elske Herren, din Gud, af hele dit hjerte, med alle dine tanker, med liv og sjæl og med al din styrke!” ‭‭5. Mosebog‬ ‭6‬:‭5‬ ‭
#62 - Søren og Sine var børn af verden, nu er de Guds børn
2026/04/03
Sine voksede op med troen som en del af kulturen. Hun blev døbt og konfirmeret, og som barn troede hun på Gud. Mini-konfirmand gjorde indtryk, og en kærlig lærer i folkeskolen, der startede dagen med salmer, satte spor. Som 8-årig ønskede hun sig et kors og bad Fadervor hver aften. Men som årene gik, bankede verden på. Behovet for at passe ind fyldte mere, og troen gled i baggrunden—ikke væk, men stille. Søren voksede ikke op med tro. Han havde en livlig fantasi og levede i sit eget indre univers som barn. Dåb og konfirmation var traditioner uden dybere betydning. Efter konfirmationen tog verden fat—alkohol tidligt, og mange timer i computerspil som en flugt ind i fantasien. Sine arbejdede i Musikkens Hus i Aalborg, hvor hun mødte Søren til en jobsamtale. Men for Søren var det ikke første gang—han havde set hende før til en fest. De byggede et stærkt venskab med fælles venner. Sine mærkede, at hun havde følelser for Søren, men valgte ikke at handle på det. Venskabet fik lov at være rent. En aften, som de sidste tilbage på en bar, skete der noget. Pludselig blev Sørens øjne åbnet—som ramt af en kærlighed. Det, Sine havde båret i stilhed, blev et bønnesvar. Alle andre havde set det længe—nu gjorde han også. De flyttede ud af byen, byggede et hjem og fik deres første barn. Her begyndte Gud stille at tale til Sine. Hun mærkede, at deres børn skulle have bibelske navne, og under sin graviditet begyndte hun at læse Det Nye Testamente. Troen blev vækket til live igen. Søren stod på sidelinjen—søgende. Efter gymnasiet havde han bevæget sig ind i new age, drevet af en indre uro og spørgsmål om meningen med livet. Han søgte svar i konspirationer og det skjulte, i en verden der føltes større end det synlige. Men midt i det hele blev han ledt ind i en faste. Og dér mødte Gud ham. Helligånden brød ind og åbenbarede sandheden: at Jesus er vejen. At Bibelen er levende. At han var elsket. Samtidig viste det sig, at hans bror havde fastet og bedt for ham. Kort tid efter blev de begge døbt. Og noget nyt blev født. Nu stod de i et nyt liv—som Guds børn. Og midt i hverdagen lærte de ikke bare at leve med Gud… men også at blive formet—selv gennem deres egne børn. Følg dem på Instagram profilen: @FamforJesus
#61 - Judith lever et overgivet liv i hengivenhed til Gud
2026/02/13
Judith voksede op i en frikirke med forældre, der levede i troen, og Gud var en naturlig del af hendes hverdag. Som 17-årig blev hun døbt ved et stævne i København. Kort efter længtes hun efter at blive fyldt med Helligånden, men en voldsom og skræmmende forbønsoplevelse satte dybe spor. En løgn slog rod i hende – at hun ikke var værdig for Gud. Hun tog afstand fra kirken og blev ramt af en dyb forkastelse. I næsten 30 år levede hun på afstand af Gud, selvom hun aldrig mistede troen og fortsat forsvarede den overfor andre. Hun havde svært ved at bede og blev plaget af en indre stemme, der kaldte hende hykler. Gennem åbenbaringen af lignelsen om den fortabte søn vendte hun tilbage til Gud. Hun mødte en kærlig Gud – ikke en vred, og oplevede omsorg, genoprettelse og frihed fra selvmordstanker. Kort efter vendte hun tilbage til kirken, hvor en gudstjeneste talte direkte ind i hendes liv, og hun blev fyldt med Helligånden. Hun blev ledt til Apostolsk Bibelskole i Kolding, hvor hun i 2½ år oplevede heling og genoprettelse. Herefter fulgte discipeltræning, ledelsesansvar i menighed, tjeneste i Grønland blandt børn og unge og senere flere steder i Danmark. Gennem gentagne bekræftelser blev visionen om Kongsgården født – et stort sted, ledt af Gud.
#60 - Lizette Andersen fandt Jesus i søgen efter lykke, mening og identitet
2026/01/16
Lizette voksede op uden et personligt forhold til Gud. Hun sang om ham i kor, blev barnedøbt og konfirmeret, men troen var ikke noget, hun levede i. Alligevel bar hun på en fornemmelse af, at der fandtes noget større. Som ung flyttede hun til København, hvor hun begyndte at opleve den åndelige verden på en måde, der både fascinerede og drænede hende. Hun blev overvældet af indtryk fra mennesker og besvimede næsten flere gange, uden at lægerne kunne finde en forklaring. Hun blev fortalt, at den åndelige verden ville arbejde gennem hende – men hun bad om, at det måtte stoppe, og oplevelserne ophørte. Lizette søgte videre. Hun læste om wicca, mødte hekse, berørte buddhisme og meditation og rejste ud i verden for at finde sig selv. Hun søgte lykken, sin identitet og meningen med livet – men fandt den ikke derude i verden. På en rejse bad hun ud i universet om at møde sin åndelige familie. Da hun kom hjem, mødte hun en kristen kvinde på et Krifa kursus. Lizette hørte et spørgsmål i sit indre: “Hvorfor kan du ikke kalde Gud for Gud?” Det skulle vise sig at være svaret på hendes bøn, der ledte hende til døren til Jesus Kristus. Kort efter gav Lizette sit liv til Jesus. Hun oplevede en ny identitet, en ny samvittighed og fik bekræftet i en drøm, at han er vejen, sandheden og livet. Fra den dag blev hun sat mere og mere fri fra sit gamle liv. I dag lever hun i fællesskab, elsker Jesus og har erfaret, at livet med ham er noget, man vandrer i – sammen med andre.
Ordet rundt om bordet - DÅB
2026/01/09
I denne samtale vil i møde Karl [vidnesbyrd #57] Andreas [vidnesbyrd #17] Alexander [vidnesbyrd #5] Christine [vidnesbyrd #42] Vi kommer hele vejen rundt om ordet dåb, ud fra dette vil i blive ført igennem disse punkter: - Historik perspektiv - Hvornår sker dåben og hvor mange år skal man være for at blive døbt? - Hvorfor ændrede det sig så til at være børn man døbte? - Frelser dåben alene? - Hvad står dåben egentligt for? - En personlig dåb eller et ritual for at blive medlem? - Hvornår bør man blive døbt efter man kommer til tro? - Personlige vidnesbyrd - Spørgsmål fra lytter: Hvad så hvis man ikke kan blive døbt af en eller anden årsag? - Den åndelige virkelighed af dåben som en underskrift på sin tro. - Spørgsmål fra lytter: Hvad betyder dåben personligt for dig? - Sådan rent praktisk hvordan foregår en dåb så? - Spørgsmål fra lytter: har bekendelses dåb betydning for min frelse? - Spørgsmål: Hvad betyder det for os at vi er beseglet af Gud med hans ånd. - Vi må holde fast i troen og overholde kontrakten. - Anekdote: bondens yndlings hest dør og skal begraves. Vi håber i finder denne samtale opbyggende, berigende og spændende. Hvis i sidder inde med spørgsmål, er i velkommen til at rette dem til vores mail: [email protected]
#59 - Frederik Kannegaard fødes ind i troens kald
2025/12/19
Frederik er vokset op i en kristen familie og har fra barnsben haft sin gang i pinsekirken i Herning. Han deltog i børnekirke og hørte de klassiske bibelhistorier, som lagde et tidligt fundament i hans liv. Allerede dengang var han passioneret omkring at tegne, og kreativiteten fyldte meget i hans hverdag. I en alder af 11–12 år fik Frederik sin første bibel. Her begyndte han selv at læse i den og tage tid alene med Gud. Det blev starten på et mere personligt forhold til troen, hvor han ikke kun byggede på det, han havde fået overleveret fra andre, men selv begyndte at danne et billede af, hvem Jesus er, ud fra Guds ord. På en lejr besluttede Frederik at gøre Jesus til sin Herre. Han modtog forbøn og mærkede intense følelser af Guds nærvær. Helligånden drog i ham, og her blev han dybt overbevist om, at Jesus er Herren. Senere, på en sommercamp, blev der kaldt frem, hvis man var klar til at modtage Helligånden. Frederik var 13 år, da han i tro trådte frem. Han blev overvældet af Guds nærvær, fyldt med Helligånden og begyndte at bede i tunger. Denne tungetale brugte han efterfølgende til sin personlige opbyggelse i troen. Efterfølgende begyndte Frederik at komme i frikirkens ungdomsfællesskab, som de kaldte “Underground”. Kort tid efter startede han i dåbsundervisning og talte med sine forældre derhjemme om beslutningen. Ved dåben oplevede han en tydelig indre forvandling, som kom til udtryk i større frimodighed – både i at bede for andre og i at fortælle evangeliet videre. Frederik mødte også modgang i verden i forhold til sin tro på Jesus, særligt omkring spørgsmål som evolutionsteorien. Her blev skriftsteder som Johannes evangeliet kapitel 15 og Matthæus 5:18 vigtige for ham. Gennem studier og refleksion fandt han mange modargumenter og nåede frem til, at det i sidste ende er et trosanliggende for den enkelte. Senere blev Frederik ledt ud på gaderne for at evangelisere. Sammen med andre bad han for syge og forkyndte Jesus Kristus. Her blev evangeliets kraft synlig, og hans tro blev yderligere styrket gennem de vidnesbyrd, han fik lov at være en del af.
#58 - Svetlana Kalugina føres igennem en åndelig fødsels fra død til liv i Kristus
2025/12/05
Svetlana voksede op i Ukraine, hvor troen i hendes barndomshjem var i forskellige retninger. Hun blev i hemmelighed barnedøbt i den ortodokse kirke af sin mors side af familien. Den åndelige verden har altid været virkelig for Svetlana. I en alder af ca. 5 år sad hun og kiggede ud på mørket, og noget uforklareligt derude, gav hende en længsel efter døden. Kort efter fik hun en nærdødsoplevelse grundet lungebetændelse. Som 8årig flyttede hun til Danmark med sin mor, hvor der skete et skift i hendes adfærd. Hun kom væk fra sin familie, og Gud blev en fjern Gud for hende, til hvem hun rettede sin vrede, og til sidst afviste. Løbende påvirkede den danske kultur hendes respekt for autoriteter negativt. Hun fik åbnet sine øjne for ondskab og uretfærdighed i verden, og det førte hende ud i et liv med rebelskhed. Et liv i oprør, med alkohol, seksuel synd, stoffer, og grænsesøgende oplevelser, som også resulterede i en manipulerende adfærd, for at bevare kontrollen i forskellige situationer. Den åndelige okkulte verden bankede også på, en dimension som hun frygtede, men på samme tid også blev draget af. Hendes mors tiltagende smerter, fik Svetlana og hendes mor til at søge alle mulige alternative praksiser for at opnå frihed fra smerter. Det førte til, at hun selv kom mere og mere ind i new age, og det blev en almindelig del af hendes liv, sammen med faren til sine børn. Det hele kulminerede i et mørkt kaos og splid efter en fuldmåne ceremoni, hvor hun havde bedt til “universet” om sandheden om livet. Dette ledte til 9 intense måneder, hvor mørket trængte sig ind i hendes liv, til der kun til sidst var et lys der kunne bryde igennem. Der mødte Jesus hende og hev hende ud af dødens magt, ind på livets vej.
#57 - Karl Jacobsen er løskøbt ved Jesu blod og fri af syndens lænker
2025/11/21
Karl har altid haft en form for tro på Gud, mere eller mindre ubevidst, og tro på at der var noget efter døden. Han kommer fra en baggrund af et traditionelt kristen hjem, hvor han gik i søndags skole. Han blev en del af et kristent ungdoms fællesskab før komfirmation. En mand kom og delte hans vidnesbyrd til et møde, dette gjorde et stort indtryk på Karl. Hvor han efterfølgende til mødet gav sit liv til Jesus Kristus. Der begyndte Karl sin personlige læsning af Bibelen. Han oplevede en ekstrem glæde efter og mennesker omkring ham kunne se det.‭ Da han gik ud af 9. Klasse tog han ud og sejle. Der havde han det nye testamente med til søs. Der læste han meget og fik flere åbenbaringer af skriften, der blev levende for ham. MEN.. selvom det ikke sagde Karl noget at gå i byen, blev han afhængig det og pornografi. Han kommer så langt ud i mørket at han ikke ønskede at leve mere. Midt i det rækker han ud til et telefon nummer på en hjemmeside der hed oplevejesus.dk, der tog Troben Søndergaard telefonen, og Karl bliver henvist til en præst i Esbjerg. Der kom Karl ind en mere åndsfyldt vandring med Guds ånd. Her oplevede han Guds indgriben efter en forbøn at han blev fri af afhængighed for cigaretter. Her i denne tid fik han bygget et fundament på Guds ord, men oplevede ikke fuld frihed i Kristus endnu. Karl besluttede sig for at tage en HF, og senere starte på diakonhøjskolen i Aarhus. Hvor han lærte at tjene andre, og det endte med at blive en gernings baseret tro, og han lever i dobbelt liv, ved at tjene Gud og verden. Visheden om at han var elsket af Gud kæmpede han med, anklagerne havde det på Karl at han ikke var omvendt hvilket gav skyld og skam. Han blev så ledt til at høre en prædiken af David Wilkerson - the Gospel for the outcasts, den overbeviste Karl at han ikke kunne gøre sig værdi til at komme til Gud, for han er allerede værdi. Han rækker ud for forbøn. Hvor han bliver sat fri. Synd kan tilgives og den er betalt ved Jesu blod, og sandheden skal sætte os fri.
#56 - Søren Boesen var militant ateist der røg ned i kaninhullet som førte til Jesus Kristus
2025/11/07
Søren voksede ikke med troen i sin barndom, andet end den kulturelle tradtionelle form som barnedåb og komfirmation. Men han lærte at bede fadervor af hans bedstemor. Søren havde en barnetro indtil skolen begyndte at programmere ham, til at tro på at Gud ikke findes og videnskaben og evolutionen er gud. Det at alt blev skabt ud af ingenting, købte han ind på. Han betroede sig til systemet og alt hvad medierne fortalte ham, og han blev kæmpe fan af NASA. Søren valgte at komme i millitæret for at tjene sit land, og i hjertet med god tro at skulle dø i tjenesten for sit land, hvis det kom der til. Søren levede i verden, med alkohol, fester og kærester. Den første rids i lakken af hans glansbillede og tiltro til det han fik fortal, skete i en film der stillede spørgsmål til JFK mordet. Den anden rids i lakken skete på militær udsendelse, der indså han at der gik politik i nødhjælpen. At magthaverne nok ikke har borgerens bedste i sinde. Han kommer hjem med PTSD, og oplever magtesløsheden mod uretfærdigheden og elendigheden, som han så mere af alle vegne, fra det system han kæmpede for i millitæret. Det ledte ham en dag til i hans mørke tid, med et liv i afhængig af porno, hash og seksuel synd, at se en video om konspirations fakta af JFK mordet på YouTube. Det ledte ham ned i et dybt kaninhul. Hvor Søren troede før han kæmpede på den gode side, så begyndte han lige så stille og roligt at se illusionen krakelere. Fra JFK mordet til, David Icke, videre ind i 9/11, til frimurer, satanister og Illuminati hvor han virkelig fik indset at ondskaben i verden er virkelig, til månelandingen og hvor han til sidst havnede ved fladjord teori. Sidst nævnte skulle unægteligt ville få Søren overbevist mente han, men hans parader faldt til jorden. I alt det her, begyndte det for Søren at være klart for ham at Satan er den øverste chef for alt det her ondskab, løgn og bedrag. Så det peger mod Bibelen, fordi det er den eneste bog som nævner fjenden. Der åbnede Sørens øjne sig for Bibelen, og søgte første side, hvor han så at jorden beskrives flad, derved blev han overbevist om at hvis sandheden stod på første side, så måtte alt andet i Biblen også være sandt. Her starter rejsen ind i friheden i hans nyfundens tro på Jesus, som sætter Søren fri af alt og giver ham liv i overflod. “I vil lære sandheden at kende, og sandheden skal sætte jer fri.”” ‭‭Johannesevangeliet‬ ‭8‬:‭32‬ ‭

Podcast reviews

Read Vejen til Jesus podcast reviews


0 out of 5
0 reviews

Podcast sponsorship advertising

Start advertising on Vejen til Jesus relevant audience podcasts


What do you want to promote?