Advertise on podcast: Lyden af dansk svømmesport

I tredje del af historien fortæller Morten Marstrand om livet efter operation og kemoterapi. Om at skulle lære at spise og træne på en ny måde. Om fællesskabet i Krop og Kræft og om, hvordan svømmehallen blev et sted, hvor han kunne hente energi, også når han var syg. Samtalen handler også om de mennesker, der stod ved hans side, og om det blik på livet, der kan ændre sig, når man pludselig ikke længere kan tage morgendagen for givet. En ærlig samtale om kræft, kærlighed, fællesskab og om at huske at gøre mere af det, der betyder noget. #knækcancer

Hvad sker der, når man forlader svømningen og opdager, at nogle af de egenskaber, der gjorde én god som elitesvømmer, er dem, man senere skal lære at skrue ned for? Jon Rud har været olympisk svømmer, trænet på det daværende elitecenter og oplevet dansk svømning indefra i en af de mest succesfulde perioder. I dag ser han sporten udefra. Vi taler om at skifte miljø, når loyaliteten begynder at stå i vejen for udviklingen. Om hvorfor en træner ikke nødvendigvis er den mest objektive rådgiver for sin egen svømmer. Og om hvordan et dårligt løb ved OL i Beijing blev vendt til personlig rekord mindre end 24 timer senere. Men samtalen bevæger sig også ind på noget større: Var dansk svømnings succes egentlig resultatet af et system, eller af nogle ekstraordinære individer, der ramte hinanden på det rigtige tidspunkt? Jon har et ret klart svar. Vi diskuterer, om Danmark forsøger at være for meget for alle, om vi burde være langt skarpere på at udvikle verdensklasse juniorer og derefter lade ressourcerne følge den enkelte svømmer derhen, hvor verdensklassemiljøet faktisk findes. Og så taler vi om bagsiden af kompromisløshed. For evnen til at holde ud, arbejde hårdere og ignorere ubehag kan være en enorm styrke i elitesport. Lige indtil den ikke er det længere. En samtale om svømning, ledelse, ansvar, miljøer, værdier og om at finde ud af, hvad der faktisk er vigtigt nok til at gå hårdt efter.

Tre svømmere til nordiske juniormesterskaber. Færre deltagere til EM Junior. Et internationalt niveau, der bliver tættere og hårdere. Og et OL i Los Angeles, hvor det bliver sværere end nogensinde at kvalificere sig. Så hvor står dansk svømning egentlig? I dette afsnit gør landsholdschef Thomas Stub status efter sommerens internationale mesterskaber og ser frem mod en sæson, der kan blive afgørende for, hvem der reelt er på vej mod OL i 2028, og hvem der måske skal tænke længere frem mod 2032. Vi taler blandt andet om: • Hvorfor kun tre danske svømmere endte ved nordiske juniormesterskaber • Om kravene til EM Junior skal strammes yderligere • Hvorfor europæisk svømning lige nu udvikler sig så voldsomt • Hvad Helena Rosendahl Bach og de danske rekordherrer fortæller om dansk internationalt niveau • Hvorfor Thomas forventer et lille dansk OL-hold • Og hvad dansk svømning skal gøre bedre, når andre nationer investerer mere, tilknytter flere eksperter og i nogle tilfælde har professionelle svømmere. Thomas kalder udviklingen internationalt for et slags “våbenkapløb”. Men måske ligger den vigtigste pointe et helt andet sted: Danish Open i april bliver vigtig. Men præstationerne dér bliver ikke skabt i april. De bliver skabt til træning i aften. Et afsnit om niveau, ambitioner, prioriteringer og om, hvad der faktisk skal til, hvis Danmark fortsat vil være med, hvor det er rigtig spændende.

Kan man blive dansk mester og kvalificere sig til EM, selv om man først for alvor begynder at svømme som voksen? Shawn Wolf fra Pro Swim Esbjerg har taget en vej, der ikke ligner den klassiske svømmekarriere. Han stoppede som barn, dyrkede atletik, amerikansk fodbold, crossfit og styrketræning, uddannede sig til kok og vendte først tilbage til bassinet efter en bytur og en udfordring fra vennerne. To år senere er han dansk mester i 50 meter brystsvømning og udtaget til EM i Paris. I samtalen med gæstevært Klaus Bach Christensen fortæller Sean om den eksplosive udvikling, træningen i Pro Swim og samarbejdet med træner Bo Jacobsen. Han deler også, hvordan en notesbog, små mål og en stærkere tro på processen var med til at vende en periode med skuffende resultater. Shawn fortæller åbent om sin direkte facon, om at kombinere elitesport med et fysisk krævende arbejdsliv som kok og om behovet for at skabe økonomisk værdi gennem sociale medier og sponsorer. Vi kommer også tæt på familien bag karrieren. En mor med OL- og international erfaring, en amerikansk far med svømmebaggrund, en storebror som fysisk træner og en svigerfar, der samtidig er hans svømmetræner. Samtalen udfordrer samtidig flere klassiske forestillinger i svømningen: - Skal alle svømmere følge den samme vej?- Skal man nødvendigvis svømme mange kilometer for at blive hurtig på 50 meter?- Og kan sen specialisering og erfaringer fra andre idrætter være en fordel? Et afsnit om selvtillid, specialisering, styrketræning, arbejdsliv og modet til at satse, mens muligheden er der. For som Shawn selv siger: “Man kan altid være kok, når man er 40. Men man kan ikke rigtig være svømmer, når man er 40.” Medvirkende: Shawn Wolf, Pro Swim EsbjergGæstevært: Klaus Bach Christensen

Hvornår er det modigt at kæmpe videre, og hvornår er det modigt at stoppe op? På fjerde og sidste dag af DM i Herning møder vi mennesker, der på hver deres måde forsøger at få svømning, ambitioner og resten af livet til at hænge sammen. Camilla Kjærgaard Olesen Pileborg tager os med bag mikrofonen og fortæller om arbejdet som speaker, forberedelserne bag en finaleaften og det særlige fællesskab blandt de frivillige, som får mesterskabet til at leve. Elisabeth Sabroe Ebbesen fra Gentofte Svømmeklub fortæller åbent om stress, studiepres og beslutningen om at skrue ned for træningen. En pause er ikke nødvendigvis et farvel til ambitionerne. Nogle gange er et skridt tilbage netop det, der gør det muligt at komme stærkere igen. Isabella Pedersen og Asta Kruse Enemark fra Herlev Svømning fortæller om usikkerheden, da deres træner Lars meddelte sit klubskifte. De sætter ord på, hvad et trænerskifte gør ved en gruppe, og hvorfor timing og kommunikation betyder mere, end man måske tror. Lucas Linderoth taler om forventningspres, nervøsitet og om, hvordan velmenende kommentarer fra andre kan gøre et løb tungere, før det overhovedet er begyndt. Samtidig fortæller han om at kombinere elitesvømning med en fireårig gymnasieuddannelse. Mads deler sine tanker om livet som træner og far, og udfordrer dansk svømning: Ved vi egentlig, hvorfor vi træner børn, årgangs- og juniorsvømmere, som vi gør? Eller gentager vi bare det, vi selv oplevede? Vi møder også Inuk og Silas fra Triton Ballerup, som fortæller om at genopbygge et miljø, troen på gode trænere og drømmen om en dag at repræsentere Grønland. Til sidst fortæller Michael, formand for Herning Svømmeklub, om de frivillige, samarbejdet mellem midtjyske klubber og de mere end 200 vagter, der skal dækkes, før et dansk mesterskab kan blive til virkelighed. Et afsnit om pauser, forventninger, trænerskifte, familieliv, talentudvikling og de frivillige kræfter, der gør dansk svømning mulig. Medvirkende: Camilla PileborgElisabeth Sabroe EbbesenIsabella Pedersen og Asta Kruse EnemarkLucas LinderothMadsInuk og Silas fra Triton BallerupMichael, formand for Herning SvømmeklubVært: Kim Dietrichsen

Hvad kræver det egentlig at blive ved med at svømme, når man bliver voksen? På dag 3 af DM i Herning møder vi en række svømmere og mennesker omkring sporten, som på hver deres måde udfordrer forestillingen om, at der kun findes én vej til udvikling. Andreas Hansen fra AGF fortæller om at sætte holdet før sig selv, om at kombinere universitet, arbejde og otte ugentlige træningspas, og om hvorfor dansk svømning skal blive bedre til at skabe plads til voksne svømmere. Ibrahim fra YAK Sport tager os med bag kulissen på træningslejrene og fortæller om alt det, der skal fungere, fra fly og mad til coronakrise og hjemtransport. Tobias Dan fra Sigma Swim fortæller om at blive dansk mester i 50 meter butterfly efter flere år tæt på toppen. Han viser, at man ikke nødvendigvis behøver svømme flest meter for at svømme hurtigst. Det kræver til gengæld, at man finder en træningsform, man tror på, og gør det helhjertet. Frederik Møller fra GTI Swim kigger forbi til en snak om modgang, operation, forventninger og det at svømme et DM uden at være på sit højeste niveau. Vi møder også den yngre AGF-generation, som har startet en fanpage for Christian Leo, og som fortæller om betydningen af at føle sig set og accepteret af de ældre svømmere. Til sidst taler Emma og Mia om pigegruppen i et stærkt AGF-miljø, om langdistancesvømning, fællesskab og om at fortsætte, selv når udviklingen står stille. For Mia bliver samtalen særlig, da hun fortæller, at hendes næste løb bliver hendes sidste. Et afsnit om holdånd, træningsfilosofi, økonomi, modgang, træningslejre og kunsten at blive ved. Medvirkende: Andreas Hansen, AGF SvømningIbrahim fra JAK SportTobias Dan, Sigma SwimFrederik Møller, GTI SwimStorm, Eskild og Markus fra AGF SvømningEmma og Mia fra AGF SvømningVært: Kim Dietrichsen

Hvad sker der, når mikrofonen bliver stillet midt i et dansk mesterskab, og svømmerne selv får ordet?I dette afsnit kommer vi helt tæt på DM i Herning. Valdemar Møller Arn og Tristan Nygaard afgør en intern duel med ti minutters fodmassage på højkant. AGF-drengene fortæller om en holdkap, der bliver vundet med neglene, og om en drengegruppe, hvor svømmerne presser hinanden til et højere niveau.Sofie Herke og Sille Kirketær fra KVIK taler om trænerskifte, studentertid og om, hvorfor mindre træning og færre forventninger nogle gange kan frigøre en bedre præstation. Formand Pia Johansen og direktør Allan fortæller om retningen for dansk svømning, behovet for samarbejde og problemet ved at belønne årgangstrænere for medaljer her og nu.Til sidst møder vi Emil Schmidt, der netop er blevet dansk mester på 200 fri og snart rejser til University of Southern California. Han fortæller om sin udvikling, sin træner Jonas, træning med klare yderpunkter og betydningen af et miljø, hvor træneren ser mennesket bag svømmeren.Et afsnit om rivalisering, holdkammerater, forventningspres, studentervogne, medaljer, fodmassage og de mennesker, der gør dansk svømning levende.

I dette afsnit af Lyden af dansk svømmesport er mikrofonen rykket ud til DM Årgang i Hjørring.Her får alle lov at få ordet: svømmere, trænere, speakere, stævneledere, klubfolk og frivillige. Det gav et levende billede af dansk årgangssvømning, hvor kravtider, finaler, PR’er og medaljer fylder, men hvor fællesskab, nervøsitet, grin, skærmtid, god mad, trænere, forældre og klubkultur fylder mindst lige så meget.Du møder blandt andre Hubert, Laurits og Mieles fra Næstved, Katja fra stævneledelsen i Hjørring, Terille fra Thisted med norske perspektiver på dansk svømning, Nikolaj og Asbjørn fra A6, speakerteamet Stefan og Emma, Sigurd fra Herning, svømmere fra Gladsaxe, GTI, Herning, Odense, Vejle, Aalborg, Viborg og flere andre samt Lars Hansen fra S68, der fortæller om, hvad et stort mesterskab kan betyde for en klub og en by.Afsnittet handler ikke kun om, hvem der svømmer hurtigt. Det handler om alt det rundt om bassinet, som får dansk svømmesport til at leve: de frivillige, de unge stemmer, trænerne på kanten, forældrene på tribunen, speakers ved mikrofonen og klubberne, der får det hele til at hænge sammen.

I dette afsnit af Lyden af dansk Svømmesport taler Kim Dietrichsen med Thomas Lund om talentudvikling, årgangssvømning og de valg, der former svømmernes fremtid. For hvad er egentlig god talentudvikling? Er det flest medaljer til Danske Årgangsmesterskaber? Er det hårde serier, høje PR-statistikker og trætte børn? Eller er det at bygge et fundament, så svømmeren stadig kan udvikle sig som 17-, 18- og 20-årig? Thomas peger på en vigtig pointe: Unge svømmere kan ofte tåle mere, end vi tror, men det betyder ikke, at det er klogt at bruge det hele for tidligt. Afsnittet handler om forskellen på at træne det, kroppen allerede kan, og at lære det, kroppen skal kunne senere. Om teknik, lav aerob træning, legende læring, forskelle mellem drenge og piger, biologisk alder, forældres sammenligninger og hvorfor Dansk Årgang ligger, som det gør. Og så får forældre, trænere og svømmere et vigtigt råd før mesterskaberne: Det er bare et svømmestævne. Nyd det. Lær af det. Og mål jer på det, I har øvet jer på.

Sæson 4 af Lyden af dansk Svømmesport er i gang.Denne gang vender Kim Dietrichsen mikrofonen mod sig selv sammen med Klaus Bach Christensen og sætter retningen for en ny sæson, hvor der bliver mere svømning, mere faglighed og flere ærlige samtaler om de valg, der former dansk svømmesport.Afsnittet handler om talentudvikling, forældre, trænere, klubansvar, fællesskab og de beslutninger, vi træffer på kanten. Ikke kun dem, der giver medaljer i weekenden, men dem, der afgør, om svømmeren stadig er i sporten som 20-årig.Der bliver også sat ord på Knæk Cancer, de stærke historier fra de første tre sæsoner og ønsket om igen at bruge podcasten til at gøre en forskel.Og så får vi nogle klassiske Kim-formuleringer med på vejen:“Vi tror en masse, men vi ved sgu ikke en skid.”“Svømmerne skal lære at svømme nemt hurtigt.”“Man skal planlægge efter den dårligste tredjedel, udfordre den midterste og give særlige udfordringer til de bedste.”“Alle klubber kan ved et uheld kvalificere verdens mest talentfulde svømmer til OL. Men struktureret internationalt arbejde er noget andet.”Sæson 4 bliver en sæson om konsekvenser. Om kortsigtet og langsigtet udvikling. Om hvem der har ansvaret. Og om hvordan vi bygger miljøer, hvor svømmere ikke bliver begrænset af de voksne omkring dem.

Hvad er det egentlig, vi prøver at skabe i dansk konkurrencesvømning? I denne episode af Lyden af dansk Svømmesport taler jeg med 2x OL-svømmer Anton Ørskov Ipsen om vejen fra Sigma til USA, OL og en karriere i verdens største bank. Men samtalen handler ikke kun om resultater Vi dykker ned i hvorfor consistency er vigtigere end talent hvordan fællesskab kan drive individuel performance og hvorfor mange svømmere mister passionen undervejs Anton sætter også ord på forskellene mellem Danmark og USA, både i træningskultur, krav og synet på dual career Og til sidst sker der noget interessant Anton vender rollerne og udfordrer mig på trænerrollen, ejerskab og det ansvar vi har for det, vi efterlader i vores svømmere Det bliver en ærlig og reflekteret samtale om svømning, mennesker og udvikling Hvis du er træner, svømmer eller forælder, er det her et afsnit, der giver stof til eftertanke

Han var én hundrededel fra EM-finalen. To gange. I en sport hvor alt er sort-hvid. Enten er du med. Eller også er du ikke. Men det her afsnit handler ikke om marginaler. Det handler om overgang. Om at gå fra at være europæisk juniormester til at være senior blandt seniorer. Uden at opfinde sig selv på ny. Jonas Gaur siger noget, som mange unge svømmere har brug for at høre: “Det er ikke et punktum og en ny begyndelse. Det er i forlængelse.” Vi taler om: • hvorfor overgangen fra junior til senior ikke er en revolution• hvordan man håndterer kravtider, forventninger og egne “burde”• at stå i callroom og tvivle, men alligevel gøre det man plejer• relationen til Line og hvorfor det betyder noget at blive set• ansvar. Hvem har det. Og hvem kan ikke tage det for dig• hvorfor han prioriterer 8-9 timers søvn• hvorfor han møder op til hver eneste træning og “lægger træning i banken” Det her er ikke en fortælling om hype. Det er en fortælling om kontinuitet. Om teknik der tager et år at ændre. Om at turde være tålmodig i en utålmodig sport. Hvis du er svømmer, træner eller forælder i konkurrencesvømning, så er det her et afsnit om det, der faktisk flytter noget i hverdagen. Og måske er det netop derfor, Jonas er tættere på næste niveau, end en hundrededel fortæller.

AGF har vundet danske mesterskaber, sat rekorder og leveret stærke holdkapper. Alligevel insisterer Line Petersen på at kigge udad. Ikke indad. For i international elitesport er spørgsmålet ikke, om man udvikler sig. Spørgsmålet er, om man udvikler sig hurtigere end resten af verden. I det her afsnit taler vi om kultur som et aktiv der skal beskyttes, ikke pakkes ind. Line er tydelig på, at et fællesskab godt må koste noget. Hvis alle skal have plads, risikerer man at miste retning. Og i et globalt perspektiv er der ikke råd til at slække. Verden venter ikke. Vi går også ned i den del mange miljøer ved de mangler. Den fysiologiske forståelse, målingerne, implementeringen. Ikke som projekt eller quick fix, men som en nødvendighed hvis man vil matche internationale miljøer, der allerede er flere skridt foran. Det her afsnit giver mening at høre, hvis du vil forstå hvorfor danske resultater ikke kan stå alene. Hvorfor man kan have succes og stadig være bagud. Og hvorfor den farligste illusion i elitesport er følelsen af fremgang uden sammenligning. “Hvis vi bare flytter os lidt, men resten af verden flytter sig mere, så står vi reelt længere bagud.”

Hvad vil det egentlig sige at lede en svømmeklub – ikke bare i hverdagen, men over tid?I dette afsnit møder du Stine Arneskov Mathiesen, optaget lige inden hun stopper som leder i Lyngby Svømmeklub. Det bliver en samtale om strategisk ledelse, kultur, erfaring og om at turde træffe langsigtede beslutninger i en hverdag, der konstant presser på.Stine deler sine refleksioner om at skabe retning frem for blot at reagere, om hvorfor kultur formes af gentagne valg – og om hvornår man som leder skal give plads til noget nyt.Et afsnit for klubledere og trænere, der er nysgerrige på ledelse, som rækker ud over næste træningsplan.

Hvordan leder man ansatte trænere i et startfællesskab, der drives på frivillig basis. Og samtidig har store ambitioner? I dette afsnit af Lyden af dansk Svømmesport taler jeg med René Uldall. Frivillig leder i A6 med ansvar for trænercoaching og trænerledelse. René deler sine erfaringer med at skabe retning, kvalitet og fælles kultur i et setup, hvor strukturen er frivillig. Men hvor trænerne er professionelle og aflønnet. Vi taler om de centrale dilemmaer: – Hvordan stiller man tydelige krav som frivillig leder over for ansatte trænere? – Hvor går grænsen mellem ledelse og relation, når man ikke har klassisk arbejdsgiverrolle? – Hvordan sikrer man fælles værdier og langsigtet udvikling uden at drukne i drift? En samtale om ledelse uden titel. Om ansvar uden magt. Og om hvorfor fællesskab ikke opstår af sig selv. Heller ikke når ambitionerne er høje.