Advertise on podcast: De Grønne Sider !

I iveren om den grønne omstilling har man fået skabt et monster hvor tid også bruges som våben, men det resultat at et erhverv kan styrte i grus i flere områder. Systemet og dets regneark er mere vigtigt end mennesket, og det får uoverskuelige konsekvenser ikke kun for landbruget men rigtig mange følgeerhverv.  Planteavlskonsulenterne landet over er blandt andet dem som kommer til at overlevere den dårlige nyhed til landmanden om deres meget usikre fremtidige drift. Det får jeg en snak med Hans Jørgen omkring.   Hans Jørgen Bak er planteavlskonsulent fra AgriAdvice ApS som er en privat rådgivningsvirksomhed for planteavlere på Sjælland, Lolland-Falster og i Sydsverige. Virksomheden hjælper med mark-, gødnings- og sprøjteplanlægning samt den årlige EU-ansøgning og udarbejder en skræddersyet strategi for hver bedrift inden sæsonen. Ejer Hans Jørgen Bak er agronom og har rådgivet privat siden 2004, og han har fire ansatte rådgivere med både praktisk og teoretisk baggrund. Rådgivningen foregår på ejendommen og i marken, med fokus på timing og management for at få mest muligt ud af den enkelte bedrifts potentiale.  Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™

Kan man drive virksomhed, når reglerne først bliver kendt bagefter?  Forestil dig, at du skal investere millioner, planlægge næste års produktion og indgå aftaler med medarbejdere og leverandører. Men først bagefter får du at vide, hvilke regler du skal drive virksomhed efter. Sådan er virkeligheden for mange landmænd lige nu. Efterårsarbejdet kan ikke sættes på pause, mens væsentlige dele af rammerne for 2027 stadig er uafklarede. I dette afsnit ser vi på, hvad debatten om landbrugsregulering handler om, når den ikke kun handler om kvælstof og klima, men om retssikkerhed og forudsigelighed. Er det et urimeligt krav, at reglerne er kendt, før regningen lander? Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™

I denne episode får jeg en snak med Thomas Jensen som fornyeligt har deltaget i TV2’s program Højskolen. Thomas fortæller blandt andet om has oplevelse af de samme personer når kameraet er slukket.  Efter et spændende døgn med mange engagerede mennesker er der især ét budskab som Thomas tager med: vi skal måle, før vi handler, men hastighed i stedet for eftertænksomhed er meget mere vigtig i den nuværende politik.  Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™

Hvorfor har sandheden så trange kår og hvor er den sunde fornuft blevet af.?? Debatten om skovenes natur omfang,  indeholder ofte en masse påstande, som det kan være svært at finde en saglig begrundelse for. Også hensynet til klimaet bliver brugt til at kræve mere urørt skov, men er der hold i disse påstande om skovenes negative påvirkninger på naturens mangfoldighed og klimaet. Det korte svar er nej. Naturen i skovene har det ikke dårligt. Både på den korte bane og set over en periode på et par hundrede år har skovnaturens mangfoldighed været i fremgang. Der er f.eks. blevet mange flere fugle i de danske skove end der var for 200 år siden. Vi har fået en stigning i antal af fuglearter i mange egne af landet og arterne er blevet mere talrige. Hvordan kan det være? Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™

Giftig arv fra havbunden – ammunition der lækker i Østersøen I denne episode får jeg en snak med Mikkel fra tænketanken GeoHav. Der ligger omkring 300.000 tons ammunition fra 2. verdenskrig gemt i den tyske del af Østersøen – og den ruster og lækker gift lige nu. I denne episode dykker Mikkel og Jesper ned i et miljøproblem, de færreste kender til: Cirka 3.000 kg giftstoffer er allerede sluppet ud i havet, og uden oprydning kan forureningen fortsætte i op mod 800 år. Vi gennemgår de nyeste forskningsresultater fra GEOMAR, hvor forskere fandt stoffer som TNT, RDX og DNB i næsten samtlige vandprøver fra Kieler og Lübeck Bugt. Niveauerne ligger endnu under de kritiske grænser – men klimaforandringer kan fremskynde korrosionen og øge udslippet. Vi ser på Tysklands nye 100-millioner-euro pilotprojekt til oprydning af havbunden, og perspektiverer til, hvad det betyder for danske farvande, fiskeri og fødevaresikkerhed. Et afsnit om en tikkende miljøbombe, der ligger lige uden for vores dør. Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™

Hvad koster god dyrevelfærd egentlig? Og er vi som forbrugere villige til at betale prisen? I denne episode besøger Jesper Bering griseproducent Michael Nielsen, der gennem næsten 35 år har drevet landbrug i Nordsjælland. Michael var blandt de første producenter af de såkaldte Antonius-grise – et dansk velfærdskoncept med løsgående søer, lange haler, ekstra plads, senere fravænning og et lavt antibiotikaforbrug. Selvom dyrevelfærd har været en del af produktionen i årtier, oplever Michael, at markedet ikke altid belønner de ekstra investeringer. Han har også prøvet kræfter med økologisk produktion, men måtte opgive, fordi økonomien ganske enkelt ikke hang sammen. Samtalen kredser om de mange valg og dilemmaer, som danske griseproducenter står overfor. Hvordan skaber man god dyrevelfærd i praksis? Hvad kræver det at undgå halebid hos grise med lange haler? Og hvad betyder nye politiske krav for konkurrenceevnen og eksporten? Michael er samtidig medlem af Det Dyreetiske Råd og giver sit perspektiv på den offentlige debat om antibiotika, dyrevelfærd og dansk svineproduktion. Episoden rejser et centralt spørgsmål: Vi siger, at vi ønsker højere dyrevelfærd – men er vi også villige til at betale den pris, det koster? Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™

Kan medierne være med til at afgøre et valg? Og hvad sker der, når én fortælling kommer til at dominere den offentlige debat? I denne episode gæster tidligere folketingsmedlem og udenrigsminister Christian Friis Bach podcasten til en samtale om mediernes rolle i dækningen af dansk landbrug – og den kritik, han rettede mod især DR og TV 2 efter folketingsvalget. Friis Bach mener, at valgkampen kom til at handle om grise og grundvand på bekostning af en mere nuanceret debat om landbrugets betydning, fødevareproduktion og de langsigtede udfordringer, erhvervet står overfor. Samtalen handler ikke kun om journalistik, men også om balancen mellem pressefrihed, dagsordenssætning og politik. Hvornår er der tale om kritisk journalistik – og hvornår risikerer dækningen at blive ensidig? Christian Friis Bach peger samtidig på, at dansk landbrug er blandt verdens mest effektive og innovative, men at omstillingen til nye krav kræver realistiske tidshorisonter. Når investeringer i stalde og produktion løber over 10-15 år, skal reguleringen ifølge ham give mulighed for både udvikling og økonomisk bæredygtighed. En samtale om medier, politik og et erhverv, der ofte fylder meget i overskrifterne – men sjældent får hele historien fortalt. Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™

Hvordan ser fremtiden ud for dansk landbrug, når rammevilkårene ændrer sig hurtigere end nogensinde? I denne episode gæster formand for Bæredygtigt Landbrug, Niels Hauge Mikkelsen, podcasten til en samtale om den grønne trepart, ejendomsretten og de udfordringer, der præger dansk landbrug netop nu. Niels driver selv både økologisk og konventionelt planteavl på omkring 1.200 hektar og oplever dagligt konsekvenserne af de politiske beslutninger. Han mener, at de nuværende vandplaner og kvælstofmål bygger på et utilstrækkeligt fagligt grundlag, og derfor har Bæredygtigt Landbrug valgt at stævne staten. Samtalen kredser om de 165 påstande i stævningen, ønsket om opsættende virkning og de juridiske spørgsmål, der opstår, når regulering får betydning for ejendomsretten og landbrugets økonomi. Niels stiller også spørgsmål ved den politiske ambition om mere økologi. Ifølge ham er det ikke markedet, men tilskuddene, der driver udviklingen, mens de økonomiske realiteter fortæller en anden historie. Episoden handler også om den usikkerhed, mange landmænd oplever. Hvordan planlægger man investeringer og drift, når fremtidens regler fortsat er uklare? Og hvilke konsekvenser kan det få – ikke kun for landbruget, men også for fødevareproduktionen og de kommende generationer? En samtale om politik, ejendomsret, faglighed og fremtidens danske landbrug. Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™

Hvordan ser dansk landbrug ud gennem øjnene på en mand, der har arbejdet i erhvervet hele sit liv? I denne episode gæster Arne Gejl podcasten til en åben samtale om dansk landbrug, planteavl og den udvikling, han har oplevet gennem mere end fire årtier i erhvervet. Arne har arbejdet med alt fra maskinstation og planteavl til salg af landbrugsteknik og moderne dyrkningsmetoder. I dag har han ansvaret for markdriften på en større landbrugsbedrift og følger udviklingen i erhvervet tæt. Samtalen kommer vidt omkring, men kredser især om den debat, som landbruget møder i offentligheden. Ifølge Arne er debatten ofte blevet unuanceret og præget af holdninger frem for fakta – og det mærkes i stigende grad blandt de mennesker, der arbejder i erhvervet. Hvordan påvirker det landmændene, når de igen og igen bliver gjort til problemet? Og hvad betyder det for næste generation, der skal vælge, om de vil arbejde i landbruget? Samtidig ser Arne fremad og giver sit bud på, hvordan dansk landbrug kan komme til at se ud om 25 år, og hvilke udfordringer og muligheder der venter et af Danmarks vigtigste erhverv. En ærlig samtale om faglighed, fremtid og menneskerne bag dansk landbrug. Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™

Hvordan beskytter vi bedst vores drikkevand og vandmiljø? Og bygger de politiske beslutninger på et tilstrækkeligt fagligt grundlag? I denne episode gæster Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, podcasten til en samtale om nogle af de mest omdiskuterede miljøspørgsmål i Danmark. Debatten om pesticider i grundvandet fylder meget, men ifølge Jørgen viser de årlige grundvandsrapporter, at hovedparten af fundene ikke kan knyttes til nutidens landbrugsdrift. Tværtimod stammer mange fund fra stoffer, der blev forbudt for årtier siden, eller fra anvendelser uden for landbruget. Samtalen kommer også omkring PFAS-stoffet TFA, som i stigende grad dukker op i debatten. Her peger Jørgen på, at den største kilde er atmosfærisk nedfald fra blandt andet kølemidler og varmepumper, og at stoffet findes i samme koncentrationer på både økologiske og konventionelle arealer. Endelig diskuteres Vejle Fjord, hvor nye undersøgelser udfordrer den gængse fortælling om, at kvælstof fra landbruget alene er årsagen til fjordens problemer. Ifølge Jørgen peger analyser på, at spildevand og miljøfremmede stoffer spiller en langt større rolle, end den offentlige debat ofte giver indtryk af. Episoden er en samtale om faglighed, datagrundlag og konsekvenserne af de beslutninger, der træffes om dansk landbrug, miljø og drikkevand. Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™

Hvor er dansk svineproduktion på vej hen? Det spørgsmål er omdrejningspunktet i denne episode, hvor Jesper Bering taler med svineproducent og grisehandler Jesper Madsen. Jesper driver svineproduktion flere steder i Jylland med omkring 2.500 søer og handler samtidig mellem 15.000 og 18.000 grise om ugen. En stor del af de danske smågrise eksporteres i dag til blandt andet Polen og Italien – mens slagtesvineproduktionen i Danmark er under massivt pres. Ifølge Jesper Madsen er udviklingen tydelig: Regulering, stigende omkostninger og politiske beslutninger gør det stadig sværere at producere slagtesvin i Danmark. Og konsekvenserne stopper ikke ved landmanden selv. Når produktionen forsvinder, rammer det også:  slagterier  vognmænd  foderstoffirmaer  mekanikere  håndværkere  og hele lokalsamfund Episoden tager også fat i nogle af de mest omdiskuterede emner i dansk svineproduktion: halekupering, dyrevelfærd, økologiske grise, kontrolsamfund og eksport af levende dyr. Jesper Madsen udfordrer flere af de fortællinger, der præger debatten. Blandt andet peger han på, at grise med lange haler ofte har større problemer med halebid og bylder – og at forskellen mellem teori og praksis i staldene sjældent kommer frem i offentligheden. Samtidig stiller han spørgsmål ved, hvorfor Danmark accepterer import af billigere svinekød produceret under forhold, der ofte ikke lever op til de samme standarder som danske producenter arbejder under. Episoden er en direkte og ærlig samtale om fremtidens svineproduktion, dyrevelfærd, eksport og den voksende afstand mellem politiske beslutninger og virkeligheden ude på gårdene. Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™

Fejler vores drikkevand egentlig noget? Ifølge Bjarne Brønserud er svaret langt mindre dramatisk, end debatten giver indtryk af. I denne episode taler han om data fra mere end 416.000 analyser af dansk drikkevand over en 5-årig periode. Konklusionen er klar: 99,85% af analyserne viser vand uden overskridelser af pesticidgrænseværdier. Alligevel tegnes der i offentligheden et helt andet billede. Bjarne peger på, at debatten ofte bygger på analyser fra boringer, der ikke bruges til drikkevand – fx overvågningsboringer tæt på overfladen. Samtidig bliver analyser uden fund sjældent fremhævet, hvilket kan give et skævt billede af situationen. De få overskridelser, der findes, stammer primært fra: Ældre pesticider, som blev forbudt for mere end 25 år siden Midler anvendt uden for landbruget, fx på befæstede arealer og jernbaner Episoden tager også fat i, hvordan Danmark i nogle tilfælde går længere end EU’s krav – blandt andet ved at inkludere stoffer, som andre lande ikke vurderer som sundhedsskadelige. Samtidig diskuteres kvælstofdebatten, hvor danske niveauer ligger langt under EU’s grænseværdier – men hvor kravene til landbruget alligevel er blevet markant skærpet over tid. Budskabet er klart: Hvis vi vil have en oplyst debat om drikkevand og miljø, kræver det, at vi ser på hele datagrundlaget – ikke kun dele af det. Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™

Hvordan driver man en moderne malkekvægsbedrift med fokus på både høj ydelse, sundhed og trivsel? I denne episode møder vi Hans Skovgaard, der driver en stor bedrift med 525 malkekøer, 60-70 ammekøer og 450 hektar jord. Med mere end 35 års erfaring har han løbende udviklet sin produktion – fra 40 køer i 1991 til en højt specialiseret drift i dag. Hans har et klart mål: at være blandt de bedste, når det gælder sundhed, stabilitet og ydelse. I dag ligger ydelsen omkring 15.500 kg mælk, og meget af succesen bygger på en stabil fodring, fokus på goldkøer og brug af data. Et centralt værktøj i hverdagen er mælkinfo, som giver indsigt i køernes trivsel og gør det muligt at reagere hurtigt uden konstant brug af konsulenter. Samtidig arbejder Hans med konkrete tiltag i stalden – som sand i sengebåsene og gradvise foderskift – for at sikre ro og stabilitet i besætningen. Episoden kommer også omkring nye løsninger og udfordringer i erhvervet:  Erfaringer med fodertilskud og deres effekt på både ydelse og metan  Investeringer i Agrogas, der reducerer udledning fra gylle  Udfordringer med godkendelser frem mod 2034  Og bekymringer omkring nye krav som fx Bovaer Hans ser et erhverv, der kan tilpasse sig – men ikke uden konsekvenser. Mindre produktion og færre bedrifter kan få betydning langt ud over landbruget selv, blandt andet for lokale arbejdspladser og følgeerhverv. Episoden giver et ærligt indblik i hverdagen på en moderne kvæggård – og i de valg og investeringer, der skal til for at være med i fremtidens landbrug. Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™

Kan staten reducere landmænds indtjening markant – uden at betale erstatning? Det spørgsmål er i centrum i denne episode med juraprofessor Frederik Waage. Et nyt arbejdsdokument lægger op til såkaldt erstatningsfri regulering, hvor landbruget i perioden 2027–2032 kan blive mødt med markante indgreb i produktionen. Beregninger peger på tab i dækningsbidrag og indtjening – i nogle tilfælde helt op mod 35%. Ifølge Frederik Waage rejser det alvorlige juridiske spørgsmål. For hvornår går regulering fra at være et generelt indgreb til at være ekspropriation, hvor Grundlovens §73 giver ret til fuld erstatning? Han peger på, at selv generelle tiltag kan udløse erstatning, hvis de rammer enkelte grupper særligt hårdt. Og netop det kan blive afgørende i denne sag, hvor konsekvenserne varierer markant fra landmand til landmand. Episoden sætter også fokus på:  Om det er realistisk at gennemføre så store indgreb på kort tid  Hvorvidt danske domstole vil acceptere modellen  Og hvad erfaringerne fra fx mink-sagen kan lære os Budskabet er klart: Store samfundsforandringer kan gennemføres – men de skal ske inden for Grundlovens rammer. Og det kan komme til at koste. Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™

Debatten om grundvand fylder mere end nogensinde. Men bygger den på fakta – eller på gamle antagelser? I denne episode taler vi med Poul Bech fra Foreningen for Grundvandsbeskyttelse. Siden 2019 har han arbejdet for en mere fagligt funderet tilgang til beskyttelse af vores drikkevand – og han lægger ikke fingrene imellem. Ifølge Poul er der ikke sløjfet én eneste boring på grund af landbrugets regelrette brug af sprøjtemidler. I stedet peger han på punktkilder, gamle lossepladser og fortidens kemikalieforurening som de væsentligste årsager. Han mener, at debatten er blevet skæv:  Landmanden er synlig – og derfor nem at gøre til syndebuk.  Men den reelle forurening ligger ofte skjult under jorden. Samtidig stiller han spørgsmålstegn ved de grænseværdier, der blev fastsat i 1980’erne, og som stadig præger debatten i dag. For pesticider blev grænsen sat politisk – ikke sundhedsfagligt. Episoden tager også fat i nitratdebatten, hvor sammenhængen mellem landbrugets gødskning og grundvandet ifølge Poul er langt mindre, end mange tror. I stedet spiller jordens sammensætning en afgørende rolle. Budskabet er klart:  Hvis vi vil beskytte grundvandet effektivt, kræver det, at vi tør se på fakta, prioritere indsatsen rigtigt – og rydde op i fortidens synder. Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™