Advertise on podcast: Europa Uden Forbehold
This podcast has
31 episodes
Language
DanishPublisher
EuropabevægelsenExplicit
No
Date created
2025/04/23
Latest episode
2026/10/12
Average duration
30 min.
Release period
19 days
Description
Danmark og EU står i disse år en helt ny situation. Hvilke veje skal vi nu gå i det europæiske samarbejde? Det, og andre store EU-spørgsmål, skal vært Jarl Cordua, i fællesskab med sine gæster, forsøge at besvare i Europa Uden Forbehold. Podcasten er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Unlock Europa Uden Forbehold podcast Email contact info,
Listeners & Audience details
Email contact information
Direct podcast contact details

Listeners
Audience numbers & engagement insights

Audience details
Podcast Insights

Podcast episodes
Check latest episodes from Europa Uden Forbehold podcast
Kan Europa konkurrere med verdens stormagter? Med Niels Fuglsang
2026/10/12
Sandheden har været hård længe: Europa sakker bagud.
Mens USA og Kina i årevis har siddet tungt på tronen som økonomiske supermagter, har EU siddet fast. Mario Draghis skelsættende rapport om europæisk konkurrenceevne slog det fast med syvtommersøm: Hvis ikke EU reformerer sin industripolitik og skaffer massive investeringer nu, går vi ind i en langsom, eksistentiel krise.
I dette afsnit af Europa Uden Forbehold får vært Jarl Cordua besøg af Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, hvor han blandt andet sidder i ITRE-udvalget – Udvalget om Industri, Forskning og Energi. Han er uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet med en ph.d. fra Copenhagen Business School.
Sammen taler de om, hvor langt EU egentlig er kommet, efter Draghi kom med sine advarsler. De stiller skarpt på, hvordan EU kan bruge Draghis anbefalinger til at styrke industripolitikken i praksis – f.eks. gennem regelforenklinger. Og så diskuterer de, om medlemslandene overhovedet er villige til at spytte de nødvendige milliarder i kassen, før det er for sent.
Lyt med og bliv klogere på europæisk konkurrenceevne, på industripolitikkens rolle, og på Niels Fuglsangs visioner for at gøre EU til en værdig konkurrent på vigtige områder som techpolitik, energi og den grønne omstilling.
Manuskript: Asta Mathilde Mølstrøm
Lyd og redigering: Theresa Cecilie Møller
Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Hvad er det bedste forsvar mod russisk hybridkrig? Med Lars Bangert Struwe
2026/09/28
En usynlig frontlinje rykker tættere på os dag for dag, og Europa kæmper med at finde et effektivt modsvar mod en ny form for aggression.
I dette afsnit af Europa Uden Forbehold får vært Jarl Cordua besøg af Lars Bangert Struwe, ph.d. i historie, sikkerhedspolitisk senioranalytiker for Atlantsammenslutningen og stifter og ejer af rådgivningsvirksomheden Geopol Strategi.
Sammen diskuterer de, hvordan grænserne for den traditionelle krigsførelse de senere år er blevet langt mere flydende. Og hvordan man bedst kan reagere på en trussel, der forsøger at holde sig lige under NATO’s tærskel for et direkte modsvar.
Lars Bangert Struwe giver blandt andet sit bud på, hvordan Vesten har misforstået Ruslands måde at føre krig på. Hvad EU yderligere kan gøre i sit modsvar mod fysisk sabotage, brandstiftelse og droneovervågning. Og hvorvidt og hvordan Europa kan forsvare sig selv mod Rusland, når forholdet til USA vakler.
Lyt med og bliv klogere på Ruslands hybridkrig og Europas nye sikkerhedspolitiske virkelighed.
Manuskript og lyd: Asta Mathilde Mølstrøm
Redigering: Theresa Cecilie Møller
Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Har Europa misforstået den nye verdensorden? Med Søren Lippert
2026/08/24
Verden er i dramatisk opbrud, og Europa kæmper med at finde sine egne ben. I dette afsnit af Europa Uden Forbehold får vært Jarl Cordua besøg af Søren Lippert, tidligere markant TV-vært, nu direktør for GeoPolitik og aktuel med bogen "Geopolitiseret".
Sammen stiller de skarpt på de skiftende globale magtbalancer og de udfordrede alliancer med USA, NATO og Storbritannien. Søren Lippert giver sit bud på:
Hvorfor Europa har misforstået den nye geopolitiske orden.
Hvordan kriser som krigen i Ukraine, migrationen ved Ceuta og konkurrencekampen mod Kina bør håndteres.
Fremtidens store spørgsmål i 'Krystalkuglen' – får vi en EU-hær, og hvad sker der med Taiwan og USA's rolle på verdensscenen om 10 år?
Lyt med og bliv klogere på den nye geopolitiske virkelighed!
Lyd og redigering: Ritva Bech
Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Har Ceuta sat sine spor i Schengen? Med Ditte Brasso, Vicedirektør ved Tænketanken Europa
2026/08/14
I denne episode af Europa Uden Forbehold ser Jarl Cordua nærmere på den aktuelle migrationskrise ved den spanske enklave Ceuta og de konsekvenser, den har for Europas grænser og Schengen-samarbejdet.
Sammen med Ditte Brasso, vicedirektør og migrationsekspert hos Tænketanken Europa, dykker han ned i, hvad der sker ved EU's ydre grænser, om Spanien har håndteret situationen tilstrækkeligt, og hvordan EU kan finde en fælles migrationspolitik i en tid med stigende politisk pres.
Til sidst ser de i krystalkuglen og diskuterer, hvordan Europas asyl- og grænsepolitik kan udvikle sig de kommende år.
Lyd og manus: Ritva Bech
Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indhold er alene tilskudsmodtagers.
Hvad vil de unge med EU? Med Asmus Vilster, landsformand i Europæisk Ungdom
2026/06/29
Europæisk Ungdoms landformand vil gerne have en Dexit afstemning. Hvorfor? Og hvor vil ungdommen gerne have, at Europa og EU bevæger sig hen?
Vært Jarl Cordua har i dette afsnit besøg af Asmus Vilster, landsformand i Europæisk Ungdom for at blive klogere på, hvad der rør sig hos de unge i den europæiske samtale.
Sammen kigger de ind i krystalkuglen, hvor Asmus giver sit gæt på, om vi kommer af med forbeholdene og om der er en udvidelse i horisonten.
For lyd og manus stod Julius Hjortshøj Thorning og Ritva Bech.
Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Skal Island med i EU? M. Torfi Jóhannesson, Ekspert i Norden
2026/06/19
D. 29. august skal islændinge til stemmeurnerne. De skal beslutte, hvorvidt forhandlinger om deres medlemskab af EU skal genoptages eller om de skal smække døren.
Til at gøre dig, og os, klogere på det har vi inviteret Torfi Jóhannesson i studiet. Torfi har tidligere været rådgiver for Nordisk ministerråd og så har han temmelig godt styr på, hvad der rør sig i sit hjemland.
Vært: Jarl Cordua
Manuskript og lyd: Ritva Bech
Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Stormvejret over Europa med Marlene Wind
2026/05/27
Er det bare guld og grønne skove, nu hvor Orbán er væk fra magten? Og hvordan sikrer EU, at vi ikke får en lignende situation?
I dette afsnit af Europa Uden Forbehold taler Jarl Cordua med professor i statskundskab, Marlene Wind. Hun giver os sin analyse af, hvordan landet ligger efter Orbáns farvel og giver sit besyv på, hvad EUs næste store udfordring er. Hint: 🥐
Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Er Europa alene hjemme? Med Mikkel Vedby Rasmussen
2026/05/20
Verden forandrer sig hurtigere, end de fleste strategier kan nå at blive printet, og de gamle regler, som Europa har indrettet sig efter i årtier, gælder simpelthen ikke længere. I dette afsnit af Europa Uden Forbehold tager vært Jarl Cordua fløjlshandskerne af og kigger ind i det europæiske maskinrum med fokus på ét centralt emne: overlevelse.
Dagens gæst er Mikkel Vedby Rasmussen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, tidligere rådgiver for NATO’s generalsekretær og tidligere medlem af de afgørende danske forsvarskommissioner. Han er aktuel med bogen "Illusionernes fald – hvordan vi overlever den nye verdensorden". I bogen kaster han et nådesløst blik på et Europa, der har holdt ferie fra historien, men som nu er vågnet op til en virkelighed, hvor vi er efterladt alene hjemme.
Den nye virkelighed: Hvilke grundlæggende illusioner om verdens indretning har vi klamret os til i Europa, og hvordan ser det geopolitiske landskab ud, nu hvor den gamle orden er væk?
Magtens sprog: Besidder de europæiske lande den nødvendige kynisme og vilje til magt for at begå sig som stormagt, og kræver afskrækkelse et radikalt brud i retning af en europæisk forsvarsunion?
Krystalkuglen: Mikkel Vedby Rasmussen giver sine kontante bud på Europas situation om fem og ti år, herunder Ukraines fremtidige status og de kommende års største konfliktkilder.
Mikkel Vedby Rasmussens bog "Illusionernes fald" er aktuel nu og kan findes hos din lokale boghandler.
Vært: Jarl CorduaGæst: Mikkel Vedby RasmussenLyd og manuskript: Ritva Bech
Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Europas Time? Med Søren Pind
2026/04/30
Er vi overhovedet mødt til tiden? Besøg af Søren Pind
Er Europa vågnet op til virkeligheden, eller slumrer vi stadig i troen på, at andre løser vores problemer? I dette afsnit af Europa Uden Forbehold smider vi de diplomatiske floskler og tager de benhårde spørgsmål op med en mand, der aldrig har været bange for at sige sin mening.
Vært Jarl Cordua får besøg af tidligere minister og statsmand Søren Pind til en samtale om hans nye bog, Europas Time. Vi undersøger, om kontinentet er klar til at transformere sig fra et "civilt hyggeprojekt" til en reel magtfaktor, der kan forsvare sig selv mod både ydre fjender og digitale trusler.
I afsnittet kan du høre om:
Europas mentale parathed: Er vi blevet for magelige til at træffe de svære valg, mens krigen raser i Ukraine og Mellemøsten?
Sikkerhed og forsvar: Hvordan går vi fra kampvogne til at lukke de digitale huller, som vores fjender udnytter hver eneste dag?
Energi som våben: Hvorfor biogas og grøn energi ikke kun er et klimaspørgsmål, men en nødvendighed for vores sikkerhedspolitiske uafhængighed.
Krystalkuglen: Søren Pind giver sit bud på, hvornår krigen i Ukraine slutter, og om han er optimist eller pessimist på vegne af den næste generation af europæere.
Det er tid til at se direkte ind i maskinrummet på et kontinent under kolossal forandring. Er det nu, Europas time er kommet – og er vi parate?
Vært: Jarl Cordua
Gæst: Søren Pind
Produktion: Ritva Bech (Lyd og manuskript)
Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Orbán, vores selvskabte plage m. Vibe Termansen (Ekspert i centraleuropa)
2026/04/10
Søndag går Ungarn til valg, og for første gang i et årti slår facaden for alvor revner i Viktor Orbáns "illiberale stat". Men er det overhovedet muligt at vælte en leder, der har skræddersyet valgsystemet til sig selv?
I denne episode af Europa Uden Forbehold tager vært Jarl Cordua temperaturen på et Ungarn i opbrud. Vi kigger nærmere på den opsigtsvækkende udfordrer, Péter Magyar - en mand, der er trådt direkte ud af systemets inderste cirkler for at blive Orbáns største mareridt.
Til at hjælpe os med at forstå dramaet har vi besøg af Vibe Termansen, Centraleuropa-ekspert og forfatter til den anmelderroste bog Europas selvskabte plage.
Vi diskuterer blandt andet:
Valgmaskinen: Hvordan Orbán har brugt 14 år på at optimere valgkredse og medier til sin egen fordel.
Krigen og fortællingen: Hvordan kan Orbán vinde på at kalde sig "fredens kandidat", mens han plejer tætte bånd til Putin?
Udfordreren Magyar: Er han Ungarns demokratiske håb, eller blot en "Orbán-light"?
EU’s rolle: Hvorfor er Ungarn endt som det, Vibe Termansen kalder en "selvskabt plage" for Europa?
Få overblikket over det måske vigtigste valg i nyere europæisk historie lige her.
Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Traktorer, tropper og tabuer M. Sigrid Friis (MEP, RV)
2026/03/25
Hvordan fordeler man milliarder af euro mellem landbrug og klima uden at få vrede landmænd til at spærre gaderne? Og er det på tide, at Europa får sin egen hær og fælles abortrettigheder, selvom det udfordrer national suverænitet?
I dette afsnit af Europa uden Forbehold får Jarl Cordua besøg af en af de mest markante nye stemmer i Bruxelles: Sigrid Friis (MEP, Radikale Venstre). Som central forhandler på EU’s gigantiske landbrugsaftale (CAP) og medlem af de magtfulde ITRE- og ENVI-udvalg, sidder hun direkte ved knapperne, hvor fremtidens energi- og miljøpolitik bliver støbt.
Vi kommer omkring:
Fremtidens landbrug: Kan vi stille tårnhøje grønne krav uden at sende produktionen (og CO2-udledningen) direkte ud af EU?
Forsvarsdrømme: Hvad skal en EU-hær kunne, som NATO ikke allerede gør – og er vi klar til at lade et flertal i Bruxelles sende danske soldater i felten?
Kampen for kroppen: Hvorfor skal abort skrives ind i EU’s charter, og risikerer man, at et konservativt flertal en dag bruger de samme regler til at rulle rettighederne tilbage?
Vi slutter af med en tur i krystalkuglen: Har vi indført euroen om 15 år, og hvad frygter vi mest i 2030 - krig eller klima?
Vært: Jarl CorduaGæst: Sigrid Friis (MEP, RV)Produktion: Ritva Bech
Finasieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Made in Europe og Euroen - Med Claus Jensen, Forbundsformand i Dansk Metal
2026/03/09
I dette afsnit af Europa Uden Forbehold får Jarl Cordua besøg af en mand, der har mere magt end de fleste - bogstaveligt talt. Han er udlært smed, forbundsformand for Dansk Metal, og i 2025 blev han kåret som Danmarks mest magtfulde person: Claus Jensen.
Vi dykker ned i de store spørgsmål om Europas fremtid som produktionskontinent og Danmarks rolle i et EU under forandring. Kan vi overhovedet gøre os fri af Kina, og er handelsaftaler i virkeligheden vores stærkeste geopolitiske våben?
I episoden kan du høre om:
Geopolitiske våben: Hvad betyder de nye handelsaftaler med Indien og Mercosur for europæisk industri, og kan vi nogensinde lande en fair aftale med USA?
Produktionskontinentet Europa: Er det realistisk at rulle produktionen af mikrochips og vindmølledele hjem, eller er vi blevet for afhængige af tredjelande?
Farvel til kronen?: Dansk Metal har foreslået en folkeafstemning om euroen. Claus Jensen forklarer, hvorfor kronen måske er blevet en barriere for dansk industri, og om vi mister indflydelse ved at stå udenfor.
Hør med, når vi undersøger, om drømmen om et selvhjulpet Europa kan blive til virkelighed, eller om vi stadig er prisgivet globale stormagter.
Vært: Jarl Cordua
Gæst: Claus Jensen, forbundsformand for Dansk Metal
Manuskript: Ritva Bech
Lyd og teknik: Asta Mølstrøm
Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Tyrannernes råd og det grønlandske knæfald - Med Journalist og forfatter David Trads
2026/03/02
Er David Trads blevet afhængig af politisk kaos?
I årtier var USA "den voksne i lokalet", men nu tegner journalist og forfatter David Trads et billede af en supermagt i moralsk frit fald. I dette afsnit af Europa Uden Forbehold tager vi temperaturen på det transatlantiske forhold, der er gået fuldstændig i hårdknude.
Vi dykker ned i Trads’ personlige opgør med den amerikanske top:
Nyhedsbrev-afhængighed: Er det "kend din fjende", eller er David Trads i virkeligheden blevet afhængig af sit daglige skud politisk vanvid direkte i indbakken?
Louisiana-episoden: Hør hvorfor Trads nægtede at give hånd til den amerikanske ambassadør og i stedet stemplede ham som "Danmarks fjende".
Det grønlandske knæfald: Har dansk diplomati lagt sig fladt ned for en administration, der betragter Grønland som en ejendomshandel?
Svanesangen: Er det liberale demokrati, som vi kender det, ved at synge på sidste vers, mens "Tyrannernes Råd" tager over?
Vi spørger også, om de internationale institutioner – fra FN til handelsdomstole – overhovedet har en funktion i en verden styret af økonomiske bøller. Er Europa tvunget til endelig at klippe navlestrengen til Washington og blive voksen?
Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Er Europa uden vicevært? Med MEP Villy Søvndal
2026/02/23
Er Europa ved at administrere sit eget forfald, mens USA mister tålmodigheden?
I kølvandet på sikkerhedskonferencen i München står det klart: De gamle alliancer er under historisk pres. Fra amerikansk side er beskeden kynisk og kontant – USA har ingen interesse i at være "vicevært" for et Europa i tilbagegang. Samtidig raser krigen i vores baghave, hvor EU betaler regningen, men risikerer at ende som en "betalende tilskuer" uden stemme, når freden skal tegnes.
I dette afsnit af Europa Uden Forbehold får vært Jarl Cordua besøg af en politiker, der har prøvet at sidde for bordenden i dansk udenrigspolitik, og som nu kæmper de danske interesser i hjertet af EU: Medlem af Europa-Parlamentet for SF og forhenværende udenrigsminister, Villy Søvndal.
Vi dykker ned i de mest presserende spørgsmål for kontinentet:
Sikkerhed under pres: Har USA og NATO-chef Mark Rutte ret i, at status quo ikke længere er en strategi?
Freden i Ukraine: Hvorfor sidder Europa ikke med ved bordet, når USA og Rusland forhandler over hovedet på os?
Handelskrig og Mercosur: Er vi i gang med at isolere os selv økonomisk i en verden af systemiske rivaler?
Fremtidens krystalkugle: Hvor er EU om 10 år? Findes NATO stadig, og kan vi overhovedet stole på Trump i mere end en time ad gangen?
Lyt med til en skarp analyse af en turbulent tid, hvor Europa skal genopfinde sig selv for at forblive relevant.
Vært: Jarl CorduaGæst: Villy Søvndal (MEP, SF)Produktion: Ritva Bech for Europabevægelsen
Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Er krisen forbi? Med formand for Europabevægelsen Jens-Kristian Lütken
2026/01/28
Efter EU og Danmark for få uger siden blev kastet ud i en geopolitisk centrifuge, ser situationen nu ud til at have stabiliseret sig.
Men forholdet til USA og præsident Trump er iskoldt.
Samtidig er en gigantisk handelsaftale med Indien indgået. Men vil et trodsigt Europa-Parlament i Bruxelles trykke på stopknappen igen?
Og hvordan skal EU i det hele taget navigere i den nye verdensorden, der er faldet ned over hovedet på os?
Det diskuterer Jarl Cordua i denne uges afsnit med Jens-Kristian Lütken, formand for Europabevægelsen og V-borgmester i København.
Lyt nu!
Podcasten er finansieret med midler fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Podcast reviews
Read Europa Uden Forbehold podcast reviews
Podcast sponsorship advertising
Start advertising on Europa Uden Forbehold relevant audience podcasts
You may also like to advertise on these Podcasts

4.4503509
Warfare
History Hit

4.8296551979
Fantasy Footballers - Fantasy Football Podcast
Fantasy Football

4.712831546
True Crime All The Time
Emash Digital

4.8160021996
Watch What Crappens
Ben Mandelker & Ronnie Karam

4.638801158
Modern Wisdom
Chris Williamson

4.66177305
True Crime with Kendall Rae
Mile Higher Media & Audioboom Studios

4.73412776
The Ancients
History Hit

4.89093310
The Why Files: Operation Podcast
The Why Files: Operation Podcast

51088171
Middle Children
Jessie Jolles and Chris Burns

4.9264982000
Morning Wire
The Daily Wire