
Advertise on podcast: Den gule trøje - podcasten om GOG
This podcast has
47 episodes
Language
DanishPublisher
Fyns Amts Avis x JFM LydExplicit
No
Date created
2025/11/03
Latest episode
2026/10/20
Average duration
29 min.
Release period
4 days
Description
En af Danmarks mest traditionsrige håndboldklubber ligger på Sydfyn med hjemmebane i Svendborg. GOG rummer alt fra verdensstjerner til frivilligt fællesskab, ja nærmest en fornemmelse af familie. Hver uge finder vi historierne, menneskene og følelserne bag GOG og livet i og omkring klubben. Vært Maria Thuesen er journalist, har dækket håndbold i 25 år og har også selv en fortid på banen i netop den gule trøje. Kontakt redaktionen på [email protected] Podcasten udgives af Fyns Amts Avis og JFM Lyd
Unlock Den gule trøje - podcasten om GOG podcast Email contact info,
Listeners & Audience details
Email contact information
Direct podcast contact details

Listeners
Audience numbers & engagement insights

Audience details
Podcast Insights

Podcast episodes
Check latest episodes from Den gule trøje - podcasten om GOG podcast
TEASER - SPECIAL med Syberg: Blev GOG skabt ved et halvt kup?
2026/10/20
Fire slags kage, et bestyrelsesmøde, der trak ud til efter midnat, og en beslutning, som ikke alle var enige i.
Sådan fortæller GOG-stifter Poul Syberg om den dramatiske aften i april 1973, hvor grundlaget for GOG blev lagt.
Men hvordan fik klubben egentlig sit navn? Og hvorfor kom spillerne til at løbe rundt i gult og rødt?
I andet kapitel af SPECIAL med Syberg fortæller Poul Syberg historien om GOG's tilblivelse, de første store ambitioner og menneskene bag klubben.
Her kan du høre en smagsprøve på samtalen.
Hør hele afsnittet ved at vente tre dage eller bliv abonnent på Den gule trøje.
Vært: Maria Thuesen
Podcasten udgives af Fyns Amts Avis og JFM Lyd – nye afsnit hver uge.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Nicolai Pedersen - skraldespande til bræk, guldmedaljer og en usikker fremtid
2026/10/13
Nicolai Pedersen fik allerede som teenager GOG ind under huden, da han flyttede fra Nordsjælland til Oure og blev en del af det sydfynske håndboldmiljø.
Siden gik turen videre til blandt andet Nordsjælland, Aalborg, Ribe-Esbjerg og Frankrig, inden en besked fra daværende GOG-træner Nicolai Krickau blev begyndelsen på hans vej tilbage til Sydfyn.
Nu er Nicolai Pedersen i gang med sin femte sæson i den gule trøje.
I afsnittet fortæller han om GOG-kulturen, om hvorfor hårdt arbejde stadig står så centralt for ham, og om en helt særlig morgentræning på efterskolen, som han aldrig har glemt.
Vi kommer også tættere på hans noget utraditionelle tilgang til livet som professionel håndboldspiller. Nicolai eksperimenterer blandt andet med biomekanisk træning, søvn, restitution og et grounding-lagen på sengen derhjemme.
Og så taler vi om fremtiden. Hans kontrakt med GOG udløber til sommer, og lige nu ved han endnu ikke, hvor karrieren fortsætter.
Vært: Maria Thuesen
Podcasten udgives af Fyns Amts Avis og JFM Lyd – nye afsnit hver uge.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
TEASER: Nicolai Pedersen - 60 minutters løb og otte skraldespande til bræk
2026/10/13
En tabt håndboldkamp, en aflyst kælketur og en morgentræning klokken syv med otte skraldespande og 60 minutter på uret.
Det lyder voldsomt, men for GOG-spilleren Nicolai Pedersen blev oplevelsen på Oure Efterskole en del af den kultur, der har præget ham gennem hele håndboldkarrieren.
I denne teaser fra Den gule trøje fortæller han historien om den usædvanlige straftræning under Mathias Albrektsen, og hvordan oplevelsen senere fik betydning, da holdet stod i en svær situation i en DM-finale.
Hør også hele samtalen med Nicolai Pedersen i Den gule trøje, hvor han også fortæller om sin tilbagevenden til GOG, sin utraditionelle tilgang til livet som professionel håndboldspiller og en endnu uafklaret fremtid efter denne sæson.
Vært: Maria Thuesen
Podcasten udgives af Fyns Amts Avis og JFM Lyd – nye afsnit hver uge.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Anders Zachariassen – seks titler, GOG-familien og de gyldne år
2026/10/06
Da Anders Zachariassen kom til GOG i 2020, var planen at finde spilleglæden igen efter seks år i Flensburg-Handewitt. Fire år senere forlod han Sydfyn med seks titler – og et forhold til klubben, der rakte langt ud over håndboldbanen.
I dette afsnit af Den gule trøje fortæller den tidligere GOG-profil om årene under Nicolej Krickau, de unge stjerner, der voksede frem omkring ham, DM-guldet efter 15 års ventetid og den turbulente sidste sæson i klubben.
Han fortæller også om de to alvorlige knæskader, om rollen som erfaren spiller blandt GOG's unge talenter – og om, hvorfor han stadig bliver rørt, når han tænker på sine børn og familiens tid omkring klubben.
I dag står Anders Zachariassen på den anden side i Bjerringbro-Silkeborg. Og selv om GOG er blevet en “pisseirriterende” modstander, er respekten for det, der fortsat bliver skabt på Sydfyn, intakt.
Vært: Maria Thuesen
Podcasten udgives af Fyns Amts Avis og JFM Lyd – nye afsnit hver uge.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
TEASER: Anders Zachariassen - Derfor bliver han rørt, når han taler om GOG
2026/10/06
Anders Zachariassen kom til GOG for at finde spilleglæden igen. Fire år senere forlod han klubben med seks titler og havde været med til at bringe DM-guldet tilbage til Sydfyn efter 15 års ventetid.
Men når han i dag ser tilbage på årene i den gule trøje, er det ikke medaljerne, der rammer ham hårdest.
I denne smagsprøve fortæller Anders Zachariassen om GOG-fællesskabet, guldet – og om hvorfor familiens og især børnenes tid omkring klubben stadig vækker følelser.
Vil du høre hele samtalen, kan du blive abonnent på Den gule trøje.
Som abonnent får du nye podcastafsnit tre dage før alle andre, nyhedsbrevet med historier om GOG og den gule trøje, invitationer til events og konkurrencer. Du får også adgang til Fyns Amts Avis online og streamingtjenesten DirekteSport.
Læs mere og bliv abonnent på denguletroje.dk.
Vært: Maria Thuesen
Podcasten udgives af Fyns Amts Avis og JFM Lyd – nye afsnit hver uge.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
TEASER: Mikkel Kjær Møller og Kenneth Dahl - Nu skal pigerne have samme muligheder som drengene
2026/09/29
Pigerne vil det lige så meget som drengene.
Det er en af de klare pointer fra de to GOG-trænere Mikkel Kjær Møller og Kenneth Dahl, som er gæster i det nye afsnit af Den gule trøje.
For GOG er igen ved at bygge noget op på damesiden. Flere ambitiøse spillere vælger klubben til, og målet er at skabe et miljø, hvor pigerne får nogle af de samme muligheder, som drengene i GOG har haft i mange år.
Her får du et uddrag af afsnittet med fokus på GOG Dame Elite og de to lokale trænere. Vil du høre hele samtalen, kan du blive abonnent på Den gule trøje.
Som abonnent får du nye podcastafsnit tre dage før alle andre, nyhedsbrevet med historier om GOG og den gule trøje, invitationer til events og konkurrencer. Du får også adgang til Fyns Amts Avis online og streamingtjenesten DirekteSport.
Læs mere og bliv abonnent på denguletroje.dk.
Vært: Maria Thuesen
Podcasten udgives af Fyns Amts Avis og JFM Lyd – nye afsnit hver uge.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mikkel Kjær Møller og Kenneth Dahl – Pigerne vil det lige så meget som drengene
2026/09/29
Engang var GOG lige så kendt for sit damehold som for herrerne. Efter mange år i skyggen er kvinderne nu tilbage i fokus under navnet GOG Dame Elite – og ambitionen er at skabe et miljø, hvor pigerne får nogle af de samme muligheder, som GOG i årtier har givet drengene.
I dette afsnit er trænerne Mikkel Kjær Møller og Kenneth Dahl gæster. Begge er vokset op med GOG og har selv spillet i klubben. Nu står de i spidsen for dameholdet i 1. division.
De fortæller om arbejdet med at skabe en rød tråd fra ungdom til senior, hvorfor det betyder noget, at der igen står GOG på pigernes gule trøje, og ambitionen om at skabe et af landets bedste talentmiljøer.
Og så kommer vi omkring deres egne GOG-historier – blandt andet Mikkels sidste kamp i klubben sammen med sin far og bror og Kenneths noget anderledes minde fra ungdomsårene i Gudme.
Vært: Maria Thuesen
Podcasten udgives af Fyns Amts Avis og JFM Lyd – nye afsnit hver uge.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
TEASER: Mark Strandgaard – skiftet til Aalborg begyndte som et forsøg på at blive i GOG
2026/09/22
Mark Strandgaard var med, da GOG skulle bygges op igen efter konkursen. Han gik fra ligahåndbold til 2. division, var med til oprykningen og blev en del af den rejse, der førte klubben tilbage mod toppen af dansk håndbold.
Men i 2018 skiftede han til Aalborg Håndbold. Et skifte, der siden er kommet til at fylde meget i fortællingen om hans tid i GOG.
Her får du et uddrag af samtalen, hvor Mark Strandgaard fortæller, hvordan interessen fra Aalborg i første omgang faktisk var tænkt som et middel til at få en ny kontrakt i GOG – og hvorfor han til sidst alligevel valgte at tage nordpå.
Vil du høre hele samtalen med Mark Strandgaard, kan du blive abonnent på Den gule trøje.
Som abonnent får du nye podcastafsnit tre dage før alle andre, nyhedsbrevet med historier om GOG og Den gule trøje, invitationer til events og konkurrencer. Du får også adgang til Fyns Amts Avis online og streamingtjenesten DirekteSport.
Læs mere og bliv abonnent på denguletroje.dk.
Vært: Maria Thuesen
Podcasten udgives af Fyns Amts Avis og JFM Lyd – nye afsnit hver uge.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mark Strandgaard – mere end ham, der skiftede til Aalborg
2026/09/22
Han var med, da GOG skulle begynde helt forfra. Mark Strandgaard gik fra ligahåndbold til 2. division og blev en del af det hold, der efter konkursen i 2010 skulle føre de gule tilbage mod toppen.
Otte sæsoner senere forlod han GOG til fordel for Aalborg Håndbold. Et skifte, der siden er kommet til at fylde meget i fortællingen om ham.
“Jeg er ret sikker på, at jeg jo nok i GOG er mere kendt som ham, der skiftede til Aalborg, end måske den spiller, der rent faktisk var med GOG fra starten, da det hele startede. Hvilket jeg nok synes er en skam,” siger Mark Strandgaard.
I dette afsnit af Den gule trøje fortæller han om genrejsningen efter konkursen, det gule inferno ved oprykningen, den første medalje og beslutningen om at skifte til Aalborg, hvor han siden vandt tre danske mesterskaber.
Men historien om Mark Strandgaard og GOG sluttede ikke dér. I dag bor han på Sydfyn, hans børn spiller i GOG, og han fortæller, hvorfor kulturen fra Gudme stadig fylder i hans liv og i den måde, han selv arbejder som træner.
Vært: Maria Thuesen
Podcasten udgives af Fyns Amts Avis og JFM Lyd – nye afsnit hver uge.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
SPECIAL MED SYBERG – Hvem var Poul Syberg før GOG?
2026/09/15
Han har været med hele vejen. Som spiller, træner, leder, formand, medstifter – og som en af de personer, der mere end nogen anden har sat sit præg på GOG.
I denne særserie af Den gule trøje fortæller Poul Syberg sin og GOGs fælles historie.
Første kapitel begynder før GOG. Vi skal tilbage til barndommen på Sydfyn, til udendørs håndbold, sportsstævner og den unge Poul, der allerede som 14-årig blev træner og gerne ville både konkurrere, organisere og bestemme.
Han fortæller om det ekstreme vindergen, om at være en dårlig taber, om turen hjem fra sin brors bryllup for at nå et håndboldstævne – og om at miste sin mor som 17-årig og selv opleve, at noget i ham ændrede sig.
Det er historien om, hvordan Poul Syberg blev Poul Syberg. Næste kapitel handler om, hvordan GOG blev GOG. Den og øvrige kapitler vil udkomme løbende hen over sæsonen.
Vært: Maria Thuesen
Podcasten udgives af Fyns Amts Avis og JFM Lyd – nye afsnit hver uge.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
TEASER - SPECIAL MED SYBERG: Hvem var Poul Syberg før GOG?
2026/09/15
Han har været med hele vejen. Som spiller, træner, leder, formand, medstifter – og som en af de personer, der mere end nogen anden har sat sit præg på GOG. Derfor kommer der i denne sæson en serie i serien, som hedder SPECIAL med Syberg.
Her får du et uddrag af det første kapitel, hvor Poul Syberg fortæller en af sine mange anekdoter. Nemlig om dengang han rejste alene hjem fra sin brors bryllup for at nå et håndboldstævne.
Vil du høre hele samtalen med Poul Syberg, kan du blive abonnent på Den gule trøje.
Som abonnent får du nye podcastafsnit tre dage før alle andre, nyhedsbrevet med historier om GOG og den gule trøje, invitationer til events og konkurrencer. Du får også adgang til Fyns Amts Avis online og streamingtjenesten DirekteSport.
Læs mere og bliv abonnent på denguletroje.dk.
Vært: Maria Thuesen
Podcasten udgives af Fyns Amts Avis og JFM Lyd – nye afsnit hver uge.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Håndbold i GOG og natur i Lundeborg – det er livet for Steven Plucnar
2026/09/08
Steven Plucnar er tilbage i GOG. Fem år efter han forlod klubben, er den 25-årige stregspiller vendt tilbage til Sydfyn – til klubben, hvor han fik sin ligadebut, blev formet som spiller og fandt et fællesskab, der stadig betyder noget særligt for ham.
I afsnittet fortæller Steven om vejen fra ungdomsårene på Skolerne i Oure til GOG’s ligahold, om årene i Sverige, Kolding og Bundesligaen – og om hvorfor tiden væk har gjort ham endnu mere bevidst om, hvad han savnede.
Vi taler også om livet uden for banen. Om at bosætte sig i Lundeborg, finde ro i naturen og læse medicin ved siden af håndbolden. For Steven handler det om ikke kun at være håndboldspiller, men om at have noget ved siden af, der giver perspektiv og gør ham til et helt menneske.
Og så fortæller han om at sidde syv kampe i træk på bænken i Tyskland, om at have hårdt arbejde som sit største talent, om sit særlige mentale ritual før kamp og om nummer 83, der hver gang minder ham om, hvor det hele begyndte.
Vært: Maria Thuesen
Podcasten udgives af Fyns Amts Avis og JFM Lyd – nye afsnit hver uge.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
TEASER: Steven Plucnar - hjem til den gule trøje
2026/09/08
Fem år væk fra Sydfyn har gjort Steven Plucnar endnu mere bevidst om, hvad GOG betyder for ham. I dette uddrag fortæller han om fællesskabet i klubben, om følelsen af at føle sige hjemme – og om hvorfor stregspilleren hellere vil kæmpe for den gule trøje end tage til en vilkårlig klub i Bundesligaen.
Vil du høre hele samtalen med Steven Plucnar, kan du blive abonnent på Den gule trøje.
Som abonnent får du nye podcastafsnit tre dage før alle andre, nyhedsbrevet med historier om GOG og den gule trøje, invitationer til events og konkurrencer. Du får også adgang til Fyns Amts Avis online og streamingtjenesten DirekteSport, der blandt andet viser håndbold i 1. div., hvor GOGs damer spiller.
Læs mere og bliv abonnent på denguletroje.dk.
Vært: Maria Thuesen
Podcasten udgives af Fyns Amts Avis og JFM Lyd – nye afsnit hver uge.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Nicolej Krickau: Overraskende mange ligheder mellem GOG og Füchse Berlin
2026/09/01
Nicolej Krickau er tilbage i Gudme. Denne gang som træner og sportschef for Füchse Berlin – en af Europas største klubber og et hold med flere stærke forbindelser til GOG.
For lighederne mellem GOG og Füchse Berlin er større, end man måske skulle tro. Begge klubber vil vinde de største titler, men insisterer samtidig på at udvikle deres egne spillere og skabe en vej fra ungdomshåndbold til den absolutte top.
I afsnittet fortæller Krickau om det, han har taget med sig fra årene i GOG, om forskellene på dansk og tysk talentudvikling og om, hvorfor unge spillere i Tyskland efter hans mening er mere bange for at fejle.
Han fortæller også om Mathias Gidsels rolle over for de unge spillere i Berlin, sit eget arbejde helt ned omkring ungdomsholdene – og svarer på spørgsmålet: Er Füchse Berlin ved at blive det nye GOG 2?
Vært: Maria Thuesen
Podcasten udgives af Fyns Amts Avis og JFM Lyd – nye afsnit hver uge.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Direktør Kasper Jørgensen: Vi har haft for lidt GOG-DNA
2026/08/25
GOG går ind til den nye sæson med et markant forandret hold. Ni spillere og en assistenttræner er væk, mens 11 nye spillere er kommet til – flere af dem med en fortid i klubben og en række ungdomsspillere fra egne rækker.
I sæsonpremieren af Den gule trøje, sæson 2, fortæller direktør Kasper Jørgensen, hvorfor det er helt bevidst. Han erkender, at GOG de seneste sæsoner har skiftet for meget ud og haft for lidt GOG-DNA, og at klubben nu vil skabe mere kontinuitet og en stærkere forbindelse mellem holdet, fansene og resten af GOG.
Han fortæller også om forventningerne til det nye hold, hjemvendte profiler som Kevin Møller, ambitionen om igen at være blandt de to bedste i Danmark og jagten på Aalborg.
Og så kommer han ind på de udfordringer, der fylder uden for banen: økonomien, konkurrencen om talenterne og fanklubben Det gule hjørne, som endnu ikke har fundet samme styrke i Arena Svendborg som tidligere i Gudme.
Det handler om GOG-DNA, vinderkultur, talentudvikling, forventninger – og om en direktør, der faktisk er lidt nervøs inden sæsonstart.
Vært: Maria Thuesen
Podcasten udgives af Fyns Amts Avis og JFM Lyd – nye afsnit hver uge.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Podcast reviews
Read Den gule trøje - podcasten om GOG podcast reviews
Podcast sponsorship advertising
Start advertising on Den gule trøje - podcasten om GOG relevant audience podcasts
You may also like to advertise on these Podcasts

4.616155359
Giggly Squad
Hannah Berner & Paige DeSorbo

4.8219787
Imperfect Action
Steph Taylor

4.727557588
This Past Weekend w/ Theo Von
Theo Von

4.713020376
The Tim Dillon Show
The Tim Dillon Show

4.115984460
The Tucker Carlson Show
Tucker Carlson Network

4.828057452
Huberman Lab
Scicomm Media

4.240683
To Be The Man
Podcast Heat | Cumulus Podcast Network

4.41511452000
The Ben Shapiro Show
The Daily Wire

4.2155648
TENNIS.com Podcast
TENNIS.com Podcast/Tennis Channel Podcast Network

4.510854773
The Joe Budden Podcast
The Joe Budden Network