339000532
Skønlitteratur

Advertise on podcast: Skønlitteratur

Rating
★★★★★
5
from
2 reviews
Categories
Country
Denmark
This podcast has
21 episodes
Language
Danish
Publisher
DR
Explicit
No
Date created
2009/11/05
Latest episode
2026/10/07
Average duration
57 min.
Release period
10 days

Description

Et aktuelt ugemagasin med nyheder, reportager og samtaler om interessante tendenser og nødvendig litteratur. En time i selskab med de vigtigste forfattere og andre bogfolk med noget på hjerte. Vært: Nanna Mogensen. Redaktør: Hanne Barslund Hør flere afsnit i DR Lyd

Unlock Skønlitteratur podcast Email contact info,
Listeners & Audience details

Email contact information

Direct podcast contact details

Listeners

Audience numbers & engagement insights

Audience details

Podcast Insights

Podcast episodes

Check latest episodes from Skønlitteratur podcast


Panik på rumfærgen
2026/10/07
8000 mennesker skal dø ude i rummet. De er ved at løbe tør for mad og begynder at spise deres kæledyr. Deres rumskib er nemlig ramt af uheld - og de kan ikke rejse tilbage til jorden, der er ødelagt af krig og klimakatastrofer. Sådan begynder Alexandra Moltkes nye roman 'Paradisi Gloria', der fortælles af robotten Mime. I dagens udsendelse taler vært Nanna Mogensen med forfatteren om håb, afmagt og civilisationskollaps. Alexandra Moltke fortæller også om sin aktivisme i varehuset Illum - og om at researche til sin litteratur på Oslo-færgen. Redaktør: Hanne Barslund.
Den ultimative klassiker
2026/09/30
Albert Camus' lille roman 'Den fremmede' (1942) har gjort generationer af læsere forvirrede - for hvorfor myrder hovedpersonen Meursault en tilfældig arabisk mand på en strand i Algeriet? I dagens program taler vært Nanna Mogensen med journalist og forfatter Karin Mørch om den kendte franske klassiker, der lige er blevet filmatiseret. Hvem var Camus? Hvorfor opfører Meursault sig så mærkeligt? Og hvordan læses romanen i dag i et Frankrig, der er mere splittet end nogensinde? Særligt Frankrigs fortid i Algeriet spiller en rolle i den nye film, og Karin Mørch fortæller om 'det algeriske sår' - både i sin egen familie og hos nogle af de unge mænd, der stod bag terrorangrebene i Paris i 2015. Redaktør: Hanne Barslund.
Udlandet vil læse dansk litteratur!
2026/09/23
Men for at det kan ske, må det oversættes - og det står Martin Aitken for. Han oversætter bl.a. Helle Helle og Ida Jessens bøger fra dansk til engelsk. I dagens program er vært Nanna Mogensen taget til Sorø for at besøge den prisbelønnede oversætter. Sammen taler de to om, hvordan man får formidlet Helle Helles helt særlige tone og Ida Jessens jyske skildringer, så det forstås af en fremmed læser. Og så runder de Martins Aitkens fortid som opvasker på Molsfærgerne og truslen mod oversættergerningen fra AI. Har Martin Aitken og andre oversættere overhovedet et job om 10 år? Ida Jessen melder sig også i samtalen og taler om det, der altid vil være 'lost in translation'. Redaktør: Hanne Barslund.
Sladderen flyder i to nye danske romaner
2026/09/16
I Katrine Engbergs krimi 'Tandfeen' florerer et rygte om en dansk mand, der trækker tænder ud på sexarbejdere for sjov. Rygtet er, siger forfatteren, ét hun har hørt i virkeligheden. Hos Louise Urth Olsen løber sladderen også lystigt. I hendes roman 'Alle de løgne' får beboerne på en villavej nemlig et anonymt brev, der anklager en nabo for overgreb. Hvem er brevskriveren, og er der noget om anklagerne? I dagens program taler de to forfattere med vært Nanna Mogensen om sladder og rygter, der bruges som motor i fiktionen - men de diskuterer også, hvad der sker, når rygter 'rejser' videre fra fiktionen og over i virkeligheden. Undervejs kommer de tre også ind på Rachel Cusks nye roman 'M's liv', der måske/måske ikke handler om en berømt Hollywood-skuespillerinde. Redaktør: Hanne Barslund
USA 25 år efter 11. september
2026/09/09
Hvor var du, da de to fly ramte World Trade Center den 11/9 2001? For de fleste står den skæbnesvangre dag stærkt i hukommelsen, for med ét blev Amerika og den kendte verdensorden ændret for altid. Men hvordan? Journalist og forfatter David Trads, der boede i USA i en årrække, giver sit bud på svaret i dagens program. Via nedslag i den amerikanske lyrik udlægger han sammen med vært Nanna Mogensen forandringerne i Amerikas kerneværdier. Hvordan så f.eks. Walt Whitman (1819- 1892) den ideelle nation? Og hvor meget er der tilbage af den amerikanske drøm om frihed og lighed hos digtere som Claudia Rankine (f. 1963) og Amiri Baraka (1934-2014)? Og så fortæller både vært og gæst, hvad de selv oplevede og tænkte, da terroren ramte Amerika for 25 år siden. Redaktør: Hanne Barslund.
Den store arv fra Italien
2026/09/02
En dansk kvinde arver et kæmpe arkiv og et helt indbo fra sin afdøde italienske bedstemor - men hvad skal hun stille op det hele? Kan tingene hjælpe hende med at forstå de mennesker, der brugte dem? Og hvad fortæller den store arv om den gamle borgerlige verden og det 20. århundrede? Majse Aymo-Boot er dagens gæst, og sammen med vært Nanna Mogensen udfolder hun sin roman 'Tingene'. Du kan også høre en oplæsning af et udvalg af Marianne Larsens sidste digte fra samlingen 'Barn i landskaber med hvidtjørn'. Den danske digter døde sidste år. Redaktør: Hanne Barslund.
Mød Douglas Stuart!
2026/08/26
I dagens program kan du møde den skotske stjerneforfatter Douglas Stuart. Han slog stort igennem med debuten 'Shuggie Bain', og vært Nanna Mogensen taler denne gang med ham om romanen 'Unge Mungo'. Her bliver den homoseksuelle teenagedreng Mungo sendt på en slags genopdragelsestur med to fremmede, der skal lære ham de 'mandlige' dyder, men turen ender katastrofalt. I udsendelsen fortæller litteraturkritiker Johann Sten Nielsen om sit forhold til romanen og om Douglas Stuarts litterære universer. Til slut runder vært og gæst også den helt nye roman 'John søn af John', der er indstillet til Booker-prisen 2026. Redaktør: Hanne Barslund.
Forelsket i min ven
2026/08/19
Sådan er situationen for hovedpersonen i Caroline Albertine Minors nye roman - men kan man både være venner og forelskede på samme tid? Og hvad gør man, hvis forelskelsen ikke er gengældt? Det taler vært Nanna Mogensen med forfatteren om i dagens program, hvor de også kommer ind på den meget direkte inspiration fra virkeligheden, der ligger til grund for 'Den forelskede ven'. Caroline Albertine Minor lægger nemlig ikke skjul på, at romanen tager udgangspunkt i hendes eget liv - og at 'vennen' også er hendes muse. Hvad siger han til, at hun skriver om deres forhold? Og må man overhovedet 'oute' sin muse på den måde? Redaktør: Hanne Barslund.
Den flæbende helt
2026/08/05
Den græske helt må gerne græde - og han gør det! Vi taler om Odysseus, der både er krigerisk og brutal - men også klynkende og tudende, når han savner sit hjem i Ithaka. I dagens program ser vi nærmere på Homers klassiker 'Odysséen', der netop nu kommer i nyoversættelse. Hvem er Odysseus? Hvilket moralsk kodeks lever han efter? Og hvorfor er 'Odysséen' blevet alletiders ideologiske kampplads her i 2026? Christopher Nolan har filmatiseret værket - og både kritikerne og oversættere har kastet sig over den. Selveste Elon Musk vil ligefrem lave sin egen version af filmen. Gæst: Marcel Lysgaard Lech, oversætter og lektor i oldtidskundskab og klassiske studier ved SDU. Vært: Nanna Mogensen. Redaktør: Hanne Barslund.
Mellem Taylor Swift og stjernehud
2026/06/24
Signe Gjessing (f. 1992) er én af Danmarks fineste lyrikere - og hendes digteriske univers spænder over en uendelighed af elementer. Her er alt lige fra solsikker til børnesikringer over stjernehud, guddommeligt kosmos og popidoler. Hendes ønske er efter eget udsagn "at videregive euforisk fryd" til sin læser. Signe Gjessing har været i studiet for at læse op fra hele sit forfatterskab - og mange af digtene har aldrig været indlæst før. Med som gæst er professor og poesiekspert Peter Stein Larsen - og sammen med vært Nanna Mogensen udlægger han linjerne i Gjessings digtning. Redaktør: Hanne Barslund.
Han er Algeriets store forfatter - og hovedpine...
2026/06/17
Kamel Daoud kan ikke længere komme i sit hjemland Algeriet, og styret har forbudt hans seneste roman 'Huri'. I Frankrig, hvor han bor nu, modtog bogen landets fineste litteraturpris i 2024. 'Huri' handler om Algeriets blodige borgerkrig i 1990'erne og den kollektive fortielse, der er vedtaget ved lov og forbyder samtale om fortiden. I dagens program taler vært Nanna Mogensen med Kamel Daoud om islamisme, kvindeliv og de anklager, han er blevet mødt med om islamofobi. I studiet er desuden forfatter Lotte Garbers, der har boet en årrække i Algeriet og redaktør Tore Leifer, der har et indgående kendskab til Kamel Daouds forfatterskab. Redaktør: Hanne Barslund
Romanpris - special 3:3
2026/06/10
Theis Ørntoft skriver om en forfatter i skrivekrise, isoleret i en faldefærdig rønne i romanen "Habitat", mens Deniz Kiy i "Blokkene" giver stemme til en række mennesker, der har det til fælles, at de bor i blokke, der snart skal rives ned. Begge forfattere er indstillet til DR Romanprisen 2026 og i dagens program, kan du møde dem begge. Seks forfattere er indstillet til DR Romanprisen: Kim Fupz Aakeson, Dorthe Nors, Amalie Laulund Trudsø, Niels Krause-Kjær, Theis Ørntoft og Deniz Kiy. I tre særudgaver af Skønlitteratur på P1 præsenteres de seks forfattere, og dette er tredje og sidste program i serien. Vinderen af DR-Romanprisen afsløres og fejres på P1 lørdag d. 13/6 2026 kl. 14.03-15. Tilrettelæggelse Mette Willumsen. Redaktør Hanne Barslund.
Romanpris - special 2:3
2026/06/03
Amalie Laulund Trudsø og Niels Krause-Kjær er indstillet til DR Romanprisen 2026. Romanerne hedder 'Kunstnerliv' og 'Ude for uden' og du kan møde begge forfattere i dagens program. Vinderen af DR-Romanprisen afsløres og fejres d. 13/6 2026. I tre særudgaver af Skønlitteratur på P1 præsenteres alle seks nominerede forfattere. Dette er det andet program i serien. Tilrettelæggelse Mette Willumsen. Redaktør Hanne Barslund.
Romanpris - special 1:3
2026/05/27
Kim Fupz Aakeson og Dorthe Nors er de to første nominerede til DR-Romanprisen i år. Du kan møde begge forfattere i dagens program, hvor de interviewes af Mette Willumsen. Romanerne hedder 'Skyggen foran mig' og 'Spænd'. Vinderen af DR-Romanprisen findes den 13/6 2026. I tre særudgaver af Skønlitteratur på P1 kan lytterne møde alle seks nominerede forfattere. Dette er det første program i serien.
Den grønne omstilling er en løgn!
2026/05/20
Sådan lyder én af konklusionerne i Theis Ørntofts spritnye essay 'Bag litiumbjergene'. Sammen med chefredaktør, journalist og forfatter Lea Korsgaard taler han med vært Nanna Mogensen. De tre undersøger naturens vilkår; fortrængningen af klimakrisen og muligheden for et håb. Lea Korsgaard er aktuel med 'Inden året er omme' - en bog om jagten på de danske sommerfugle og meningen i naturen. Redaktør: Hanne Barslund.

Podcast reviews

Read Skønlitteratur podcast reviews


5 out of 5
2 reviews

Podcast sponsorship advertising

Start advertising on Skønlitteratur relevant audience podcasts


What do you want to promote?