Advertise on podcast: Ambassadørerne

The Danish MFA would like to welcome both Danish and international listeners to this episode of the podcast series looking not only at the Danish special focus areas for COP28 but also at why Denmark reckons that COP28 is the most important COP since the adoption of The Paris Agreement. COP28 in Dubai is right around the corner and Denmark has been taking a very active part in the preparations for the COP. The Danish Climate Ambassador, Tomas Anker Christensen, is back in Denmark following a string of visits to states in The Pacific Ocean in preparation for the upcoming COP28 and we will hear from him in this special edition.

Finland er ikke bare for sjette gang i streg blevet kåret som verdens lykkeligste land, men er i de seneste år med Ruslands brutale invasion af Ukraine som dystert bagtæppe, også blevet brandet som langt det mest cool af de nordiske lande verden over. Så vi må nøjes med at glæde os over, at vi trods alt vandt over dem i fodbold forleden. Her i podcasten taler vi først og fremmest om Finlands kommende optagelse i NATO med Danmarks ambassadør i Finland, Jakob Nymann-Lindegren. Hvor stor er opbakningen i den finske befolkning, og hvad betyder det, at Finlands tætteste partner, Sverige, endnu ikke har opnået godkendelse i alle NATO-lande. Vi kommer også ind på den nuværende finske statsminister, Sanna Marin, en international politisk komet, der på kort tid har formået at brande Finland som en global cool samarbejdspartner. I lighed med mange andre ledere er hendes popularitet større i udlandet end hjemme. Der skal være parlamentsvalg den 2. april, og hvem der ser ud til at blive Finlands næste statsminister, runder vi til sidst i podcasten.

Årsdagen for den brutale russiske invasion af Ukraine er lige om hjørnet. Siden 24. februar sidste år har mange tusinde ukrainere mistet livet. Over 500.000 ukrainere er en del af de væbnede styrker, og mange af dem er ved fronten. Millioner af ukrainere er enten internt fordrevne eller flygtet fra Ukraine. Hovedstaden Kyiv og andre store byer bliver angrebet med missiler og droner, og der er omfattende afbrydelser af el, vand og varme over hele Ukraine. Vi taler i denne podcast med Ole Egberg Mikkelsen, der er Danmarks ambassadør i Ukraine. Vi skal for det første høre om, hvordan det er at leve i et land under en russisk invasion – både som udsendt for Danmark og som ukrainer. Vi skal også tale om den internationale og danske hjælp og støtte og høre om den ukrainske befolkning føler de har glæde af den. Endelig skal vi kigge lidt i krystalkuglen. Hvad tror ukrainerne at 2023 bringer og hvad siger ambassadøren?

I denne udgave af ”Ambassadørerne” bliver vi til en forandring i København, men kommer til gengæld hele verden rundt. Rapporten ”Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035” er offentliggjort, og derfor skal vi tale med ambassadør Michael Zilmer-Johns, der er formand for analysegruppen. Rapporten er tænkt som en faglig forberedelse til det kommende forsvarsforlig, og analysegruppen har været uafhængig. Derfor er rapporten hverken godkendt af regeringen eller Udenrigsministeriet. Rapporten kommer som sagt hele verden rundt, men her i podcasten har vi valgt at koncentrere os om følgende: 1. Rapportens bud på hvordan det internationale samfund kommer til at udvikle sig. 2. Det nye jerntæppe i Europa. 3. Sveriges og Finlands fuldgyldige medlemskab af NATO. 4. Kinas rolle. 5. Trusler mod det, I har valgt at kalde for samfundssikkerhed. Du kan selvfølgelig læse hele rapporten på Udenrigsministeriets hjemmeside.

I podcasten ”Rundt om valget i Kenya” fortæller den danske ambassadør i Kenya Ole Thonke om det nylige præsidentvalg i Kenya. Selve valget fandt sted den 9. august. I Kenya udnævnes vinderen af den kenyanske valgkommission, og en lille uge efter valget udråbte valgkommissionen den siddende vicepræsident William Ruto til vinder med 50,49 pct. af stemmerne. Men dermed var valget langt fra slut. Et flertal af valgkommissionen anerkendte nemlig ikke valgets gyldighed pga. af manglende gennemsigtighed, og den anden opstillede præsidentkandidat, Raila Odinga, klagede til Højesteret. Mandag den 5. september afviste Højesteret klagen, og William Ruto blev dermed Kenyas nye præsident.

I denne udgave af ”Ambassadørerne” skal vi tale med ambassadør Jarl Frijs-Madsen i Haag. Det skal vi, fordi der den 20.-21. juni er et erhvervsfremstød til Nederlandene med Kronprinsparret i spidsen for en erhvervsdelegation på godt 30 virksomheder. Nederlandene, som vi normalt kalder Holland, kender vi nok mest for snurrende møller, cyklisme, renskurede køer og kanalidyl, men ikke for deres overraskende afhængighed af sort energi. Statslederne fra Nederlandene, Tyskland, Belgien og Danmark skrev den 18. maj under på den såkaldte Esbjerg-erklæring, der skruer markant op for de fælles EU-ambitioner om at udbygge den grønne energi på havet. Grøn energi som vind-energi, Power-to-X, fjernvarme og energieffektivitet er derfor i fokus under erhvervsfremstødet. Digital sundhed (som f.eks. medicinsk teknologi og internetbaserede løsninger) udgør den anden store del af erhvervsfremstødet. Mange af verdens største Med Tech firmaer findes på det nederlandske marked, og de mest spændende områder for dansk Health Tech og Med Tech er e-sundhed inklusiv fjernovervågning, hjælperedskaber og online-løsninger. Fremstødet kommer til at foregå i byerne Haag, Leiden, Delft og Rotterdam.

Danmarks nye Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi er emnet i denne særlige udgave af Udenrigsministeriets podcastserie ”Ambassadørerne”. Ambassadør og konstitueret departementschef Jesper Møller Sørensen giver dig her i podcasten en bred indflyvning til strategien. Vi skal høre, hvorfor det er vigtigt at have en strategi og om, hvad der konkret kommer til at ske på de 5 fokusområder: værdidiplomati, tryghedsdiplomati, klimadiplomati migrationsdiplomati, og økonomisk diplomati. Endelig kommer vi ind på, hvad der skal til rent ressourcemæssigt for, at Danmark kan løfte opgaverne i strategien i en stadig mere uforudsigelig verden.

I denne udgave af ”Ambassadørerne” skal vi tale med ambassadør Lone Dencker Wisborg i Washington, her et år efter Joe Bidens indsættelse som USA's 46. præsident. Samling og forsoning var hovedbudskaber i Joe Bidens indsættelsestale som præsident den 20. januar 2021 – kun små 14 dage efter angrebet på Kongressen. Det har vist sig at være op ad bakke – både i forhold til Republikanerne og også internt i Det Demokratiske Parti. Det startede ellers positivt. Joe Biden fik stor folkelig opbakning til sin massive coronahjælpepakke samt en succesfuld vaccineudrulning. Optimismen i USA blev i løbet af nogle måneder afløst af bl.a. delta og omikron, et kaotisk exit fra Afghanistan og store interne uenigheder i Det Demokratiske Parti. Og så skal vi selvfølgelig også høre nyt om Trump og Det Republikanske Parti her i podcasten.

I årets første podcast skal vi høre nyt fra Sydafrika; til en forandring hverken om sydafrikanske corona-varianter eller Omikron, men derimod om alt mulig andet. Vi taler med Danmarks ambassadør i Sydafrika, Tobias Elling Rehfeld. Vi starter med at tale om den tidligere ærkebiskop og menneskerettighedsforkæmper Desmond Tutu, som døde anden juledag i 2021. Han fik Nobels Fredspris i 1984 og var i en menneskealder Sydafrikas samvittighed. Tutu kritiserede både apartheid-systemet og det nuværende ANC-styre. Hvad betyder det for sydafrikanerne at miste Tutu? Og specielt nu, da Sydafrika heller ikke længere har sit andet moralske fyrtårn, Nelson Mandela, som døde i 2013. Vi skal også høre om Sydafrikas såkaldte state capture – en slags økonomisk statskup, der fandt sted under den forrige præsident Jacob Zuma. Den første officielle efterforskningsrapport om den ekstremt omfattende korruption er netop blevet offentliggjort. Endelig skal Præsident Cyril Ramaphosa holde sin årlige tale til nationen i starten af februar, og vi får nogle bud på talens forventede hovedpunkter på de politiske og økonomiske områder her i podcasten. Normalt holder den sydafrikanske præsident sin tale i parlamentet men næppe i år, da bygningen er svært brandskadet efter en påsat brand i årets første uge. Det skal vi også høre mere om.

I løbet af december kan du høre i alt tre podcasts i Udenrigsministeriets podcast-serie ”Ambassadørerne” fra nogle af tidens fokusområder, nemlig Ukraine, Storbritannien og Etiopien. Vi koncentrerer os om de vigtigste begivenheder i 2021 i de tre lande, som bl.a. har inkluderet borgerkrig, krig, trusler om handelskrig, Covid-19, hungersnød og varemangel. Og så beder vi ambassadørerne komme med deres bud på, hvad der kommer til at ske i 2022. Vi springer flere tusind år af etiopisk historie over i denne tredje podcast og koncentrerer os om Etiopiens udvikling de sidste små hundrede år. Etiopien var besat af Italien fra1936til1941og var så et kejserdømme frem til1974. Kejserdømmet blev derefter erstattet af et kommunistisk diktatur, som varede frem til 1991. Under det kommunistiske styre døde der i 1984-1985 ca. 600.000 etiopiere i en af de mest omtalte hungernødskatastrofer i verden. Samme år som det kommunistiske styre faldt, rev Eritrea sig løs fra Etiopien efter 30års guerillakrig, og i de følgende år udkæmpede Etiopien og Eritrea flere regulære grænsekrige senest i 2008. I 2018 blev den nuværende premierminister Abiy Ahmed valgt, og han fik Nobels Fredpris i 2019 bl.a. for at indgå fred med Eritrea. I november 2020 udbrød der kampe mellem den etiopiske hær og provinsen Tigrays regionale sikkerhedsstyrker, og her godt et år efter er der stadig krig. Det og meget andet skal vi tale om med Kira Smith Sindbjerg, som er Danmarks ambassadør i Etiopien. Vær opmærksom på at udviklingen i Etiopien går stærkt, og at der kan være sket ændringer, siden denne podcast blev optaget den 15. december.

I løbet af december kan du høre i alt tre podcasts i Udenrigsministeriets podcast-serie ”Ambassadørerne” fra nogle af tidens fokusområder, nemlig Ukraine, Storbritannien og Etiopien. Vi koncentrerer os om de vigtigste begivenheder i 2021 i de tre lande, herunder borgerkrig, krig, trusler om handelskrig, Covid-19, hungersnød og varemangel. Og så beder vi ambassadørerne komme med deres bud på, hvad der kommer til at ske i 2022. Den 23. juni 2016 stemte den britiske befolkning om Storbritanniens medlemskab af EU. Resultatet var det meget omtalte Brexit; et flertal på ca. 52 pct. stemte nemlig for at forlade EU. Men det betød ikke, at Storbritannien forlod EU dagen efter. Først i marts 2017 meddelte Storbritannien officielt, at landet ønskede at forlade EU ved at brugeartikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union. Den artikel giver som udgangspunkt to år til at gennemføre en udtrædelse af EU, men den britiske regering bad om udsættelse tre gange i 2019, og først den 1. januar 2021 ophørte overgangsordningen for tilknytning til EU, og handels- og samarbejdsaftalen trådte i kraft. Det er næsten et år siden, og her skal vi høre den danske ambassadør i Storbritannien, Lars Thuesen, berette om det første år med Brexit – og det andet år med Corona.

I løbet af december kan du høre i alt tre podcasts i Udenrigsministeriets podcast-serie ”Ambassadørerne”. Vi taler med ambassadører i nogle af tidens fokusområder, nemlig Ukraine, og Etiopien og Storbritannien. Vi koncentrerer os om de vigtigste begivenheder i 2021 i de tre lande heriblandt borgerkrig, krig, trusler om handelskrig, Covid-19, hungersnød og varemangel. Og så beder vi ambassadørerne komme med deres bud på, hvad der kommer til at ske i 2022. Vi starter i Ukraine hos den danske ambassadør Ole Egberg Mikkelsen. I 1954 fik Sovjetrepublikken Ukraine tildelt Krim-halvøen fra Sovjetrepublikken Rusland. Halvøen fortsatte som del af det selvstændige Ukraine efter Sovjetunionens opløsning i 1991. I vinteren 2013 udbrød der uroligheder i Ukraine, og i 2014 blev den russisk-venlige præsident Janukovitj afsat efter den såkaldte Majdan-revolution i Ukraine og erstattet med en midlertidig pro-europæisk præsident. I marts samme år reagerede Rusland på revolutionen ved at annektere Krim-halvøen. Samtidig tog russisk-støttede oprørere magten i to områder i Øst-Ukraine, Luhansk og Donetsk og udråbte såkaldte folkerepublikker, som ikke er anerkendte internationalt. Siden da har de to lande ligget i åben krig og konflikt. For nyligt kom det frem, at Rusland nu har den største koncentration af soldater ved grænsen til Ukraine siden starten af konflikten i 2014. Krigen og konflikterne som sådan er bredt dækket i danske medier, så her fokuserer vi på, hvordan ukrainerne takler at leve med den. Holder alle vejret eller fortsætter politik- og samfundsudviklingen, der blev sat i gang i 2014?