Advertise on podcast: Du lytter til Politiken

I Ukraine hjælper forfattere deres landsmænd – og os andre – med at forstå og huske, hvordan krig opleves, når man står midt i den. Men forfatteren Oleksandr Mykhed bruger ikke kun sit sprog i kampen mod Rusland. Han bruger også sin vrede og sine næver. Ligesom digteren Iya Kiva laver kamuflagenet til hæren. Politikens Felix Thorsen Katzenelson fortæller i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’, hvordan de to forfattere går i krig, og hvilken besked de har til os danskere.

Han er både bevæbnet soldat og forfatter, og selv om poesien ikke kan slå ihjel, så kan skriften stadig noget. Lige nu er de tre vigtige ord vrede, kærlighed og hukommelse.  Politikens Birgitte Kjær og Felix Thorsen Katzenelson har talt med Oleksandr Mykhed og to andre ukrainske forfattere, Iryna Shuvalova og Iya Kiva, i forbindelse med toårsdagen for den fulde russiske invasion af Ukraine. Og det er de tre interviews, du kan høre i denne udgave af Politikens weekendpodcast. Som denne gang er beværtet af Felix Thorsen Katzenelson.  --------------- N.B.: Som vi fortæller I podcasten, så bringer vi på politiken.dk og i Politikens papiravis lørdag 24. februar eksempler på digte af de tre forfattere. De digte kan du læse i tekstudgaverne af interviwene, som du finder lige her i artiklen på følgende link (tryk på overskriften): Digteren er blevet soldat. Og han har en besked til danskerne --------------- Og husk: Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop

Nadia Matar, en venlig, afslappet klædt kvinde på 58 år, tager imod Politikens reporter med et smil og pulverkaffe. Nadia er en af de mest hårdkogte bosættere, som vil have alle palæstinensere drevet ud af Vestbredden og Gazastriben. Ikke langt derfra er det en palæstinensisk kvinde, Nisreen Azzeh, der tager imod i sit hus, hvor hun lever forskanset med sine børn og omgivet af jødiske bosættere, som ifølge hende selv har chikaneret andre palæstinensere ud af landsbyen. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens Jacob Svendsen fra Ramallah, hvad det er for en kamp, der hver dag foregår mellem israelske bosættere og palæstinensere. Og hvorfor den i sig selv gør fred umulig.

For præcis 20 år siden fik verden pludselig en helt ny måde at tale sammen på. Et socialt medie, hvor milliarder af mennesker kunne mødes. Facebook. Et sted på nettet, hvor enhver kan finde nogen at skændes med, prale overfor og dele alt med – fra feriebilleder til fordomme. Men der var en dansker, der under ingen omstændigheder skulle nyde noget. Forfatteren og debattøren Knud Romer, som ellers i årevis havde siddet klistret til sin skærm og drømt om en verden, hvor alle endelig frit kunne komme til orde. Men Facebook blev et monster, mener han. Som i stedet for at sætte ordet og menneskene frie har gjort os til slaver.  I anledning af Facebooks fødselsdag er Knud Romer i studiet. Vi spørger ham, hvad der gik galt. Hvorfor det gør ham så rasende. Og om han virkelig slet ikke har nogen profil på Facebook.

Hvem af de her to mænd, synes du, har mest grund til at være bange for den anden?  Den ene – Vladimir Putin – er præsident for verdens største land. Han råder over mere end en million soldater. Har et stort arsenal af atomvåben. Og en frygtet efterretningstjeneste til at holde øje med al modstand.  Den anden – Alexei Navalnyj – var advokat, familiefar og politisk aktivist, som efter at havde udfordret Putin var blevet forgiftet og endte livet isoleret i en fangelejr nord for polarcirklen under kummerlige forhold. Navalnyj lagde aldrig skjul på, at det var Putins magtmisbrug og korrupte regime, der var hans modstander, mens Putin omhyggeligt undlod at nævne Navalnyjs navn og bare omtalte ham som ’en borger’. Men var det af frygt, fordi han ikke regnede ham for noget? Altså: Hvem frygtede hvem?

I flere år har politikerne taget tilløb til at indføre en CO2-afgift på landbrugsområdet. Uden rigtigt at springe. Men onsdag får de et katalog, de har bestilt hos et udvalg af eksperter. I det står der, hvordan de danske landmænd kan komme med ind i klimakampen. Og når politikerne har læst det, venter de sådan set ikke længere på andre end sig selv. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller klimaredaktør Magnus Bredsdorff om kampen om CO2-afgiften, og hvorfor vi har tøvet så længe med at gribe ind overfor landbruget. 

I januar lukkede Danmarks eneste internationale adoptionsbureau, så det er ikke længere muligt at adoptere børn fra udlandet. Over hele verden er et kæmpe skifte i gang i forhold til synet på international adoption, efter afsløringer af at adopterede børn gennem årene er blevet stjålet fra deres forældre eller er landet i Vesten med forfalskede adoptionspapirer.  I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ deler Louise Kwang sin historie. Hun blev adopteret fra Sydkorea i 1976, da hun var et år gammel, og hun mener, det er på høje tid, at vi ændrer fortællingen om internationale adoptioner.

I dagens udgave af vores weekendpodcast kan du høre kulturjournalist Birgitte Kjærs interview med forfatteren Thomas Korsgaard., som for nylig udgav en novellesamling: 16 noveller om et sted, der minder om det, han kommer fra. »Bogen hedder ikke ’Sådan er Jylland’« , siger Thomas Korsgaard i interviewet. »Men det er væsentligt at starte samtaler om, hvordan livet i Danmark også ser ud. For det glemmer man let, når man befinder sig i storbyernes kreative miljø, hvor man kan gå på deltid og købe et lille hus på Møn. Hvor man har overskud. En meget stor del af befolkningen i det her land har ikke overskud«. --------------- I podcasten teaser vi også for en række af Birgitte Kjærs øvrige forfatter-interviews. Her er links til de tre omtalte interviews, så du kan høre dem i fuld længde (tryk på deres navn): Jeanette Varberg fortælle om dele sit følelsesliv med offentligheden Katrine Marie Guldager om hæmningsløse kvinder på 50+: Zadie Smith om at skrive bøger om kolonialisme i en tid, hvor vi er på randen af klimakollaps --------------- Og husk: Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop

’Du lytter til Politiken’ er tilbage på mandag med nye afsnit, men resten af vinterferien kan du blandt andet høre det nye afsnit af ’Den levende’, hvor Lotte Folke og Eva Eistrup taler om Cillemouse og om Katherine Diez, og om hvordan vores handlinger på sociale medier er en del af en større opmærksomhedsøkonomi. Du kan også høre om nye tendenser og popkulturelle fænomener i ’Poptillægget’, hvor den altid fænomenale vært, Lucia Odoom, står klar. Og ellers er der masser af andet guld fra Politiken Podcast, og det kan du finde i Politikens podcast app eller der, hvor du normalt finder dine podcasts. 

I januar lukkede Danmarks eneste internationale adoptionsbureau, så det er ikke længere muligt at adoptere børn fra udlandet. Over hele verden er et kæmpe skifte i gang i forhold til synet på international adoption, efter afsløringer af at adopterede børn gennem årene er blevet stjålet fra deres forældre eller er landet i Vesten med forfalskede adoptionspapirer.  I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ deler Louise Kwang sin historie. Hun blev adopteret fra Sydkorea i 1976, da hun var et år gammel, og hun mener, det er på høje tid, at vi ændrer fortællingen om internationale adoptioner.

I denne udgave af Politikens weekendpodcast kan du høre tre eksempler på de mange artikler, som Politikens skribenter skriver og selv læser op.  I den første artikel skal det handle det om Aarhus og de mange højhuse, som Karsten Ifversen har skrevet en ret hård kommentar omDerefter læser Nanna Sofie Pehrson en artikel om krigen mellem TikTok og det store musikselskab UniversalOg til sidst kan du høre Torben Benner læse sin artikel om to store dokumentarudsendelser på DR, ’Simon Spies og morgenbolledamerne og ’Forfulgt af politiet’, hvor der er blevet stillet spørgsmålstegn ved troværdigheden. Og husk: Artiklerne er bare et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop

Tirsdag formiddag troppede politiet op på et slagteri i Nordjylland og arresterede en 53-årig mand. Manden blev sigtet for drabet på Hanne With, som nytårsnat 1990 blev stukket ihjel i sin lejlighed i København. Gennem ny og banebrydende brug af dna-materiale mener Københavns Politi, at de efter mere end 30 års søgen endelig har identificeret en gerningsmand. Men hvordan kan den nye brug af dna hjælpe politiet? Og vil den føre til, at flere uopklarede sager kan afsluttes?  Det svarer tidligere chef for Kriminalteknisk Afdeling Frank Jensen på i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’.