RumSnak

Advertise on podcast: RumSnak

Rating
5
from
3 reviews
Country
This podcast has
93 episodes
Language
Explicit
No
Date created
2019/08/19
Average duration
52 min.
Release period
17 days

Description

Danmark er en rumnation - et land med stolte traditioner for både forskning og forretning i rummet, fra bittesmå studentersatellitter til dybt avancerede instrumenter. I podcast-serien RumSnak fortæller vi om Danmarks bidrag til rumforskningen og udviklingen af dansk rumteknologi - i håbet om at øge både den generelle viden og den brede interesse for de danske rumaktiviteter. RumSnak har tidligere været støttet af Otto Mønsteds Fond og Weith-Knudsens fond, men er i 2022-23 støttet eksklusivt af Novo Nordisk Fonden.

Podcast episodes

Check latest episodes from RumSnak podcast


Episode 87: På jagt efter den usynlige planet Planet 9
2024/02/26
I denne episode af RumSnak tager vi turen fra Jorden og ud forbi Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun, helt ud forbi Kuiperbæltet, dér hvor rummet for alvor er ved at blive mørkt og tomt. Men måske er der ikke helt tomt. Faktisk er der nogen der tror, at de har fundet en ny planet derude – Planet 9, som den kaldes indtil videre. Vi har besøg i studiet af Mike Alexandersen som er astronom på Minor Planets Center i Cambridge, Massachusetts, for at høre mere om Planet 9 – eller i hvert fald de observationer og simulationer som har givet anledning til hypotesen om bonusplaneten derude. Derudover skal vi selvfølgelig have et par aktuelle nyheder – og en held håndfuld bonusser – denne gang blandt andet om endnu en privat Månemission, om Euclid-missionen og om en dokumentarfilm med fokus på astronauters mentale og psykiske velbefindende. Lyt med 🚀 LINKS NYHEDER Odysseus er på vej til Månen De første fotos fra Odysseus Har vi glemt hvordan man lander på Månen?! Euclid begynder sin scanning af universet PACE-mission skal undersøge verdenshavenes plankton Andreas kommer ikke på rumvandring Young Graduate Trainee hos ESA Dokumentarfilmen "Space – the Longest Goodbye" Ansøgning til “Mars-mission” hos NASA Film ESA Webshop – ombygningsudsalg! SOLSYSTEMET OG PLANET 9 Solsystemets struktur Voyager ramt af alvorlige computerproblemer Mike Alexandersen, Minor Planet Center Mike var også med i episode 70 Planet 9 på Wikipedia Mere om Planet 9 hos Science Alert Link til grafik med Planet 9 og de andre objekter
more
Episode 86: På besøg i ESAs kontrolcenter
2024/02/12
I denne episode tager RumSnaks helt egen Tina på tur til European Space Operations Center, ESOC. Det er herfra at alle ESAs missioner, på nær selve opsendelsen, bliver overvåget og styret. Derudover arbejder de også på at designe, udvikle og bygge det udstyr, man skal bruge til arbejdet med at styre missionerne. Vi skal møde to vidt forskellige medarbejdere på ESOC. Først Andreas Accomazzo, der har arbejdet på med at lede ESA-missioner i 24 år. Han er oprindeligt uddannet aerospace engineer, og har også en baggrund som pilot. Bagefter en af ESAs nyeste talenter, svenske Louise Fischer, der er såkaldt Young Graduate Trainee hos ESA, hvor hun især arbejder med rumvejr i ESOCs afdeling for space weather. I de korte nyheder skal det handle om Psyche og sorte huller. Lyt med 🚀 LINKS Psyche-missionen har testet kameraerne Forbindelse mellem supernovaer og sorte huller Lyt podcasten Periodisk fra Rakkerpak Productions – “en tour de chambre gennem det periodiske system” ESOC – European Space Operations Centre i Darmstadt Andrea Accomazzo Louise Fischer
more
Episode 85: Månemissioner, mystiske sorte huller og andre rumhistorier fra juleferien
2024/02/05
Det er fast rutine RumSnak at vi holder en god lang pause henover jul og nytår, så vi kan fylde brændstoftankene op igen og samle ny inspiration til den kommende sæson. Men det bliver jo ved med at strømme ind med historier fra det store univers, så i denne bonus-episode åbner vi sæson 10 med et lille udvalg af de vigtigste, særeste og vildeste rumnyheder fra de sidste par måneder. Vi skal høre om en mulig dansk Månemission – og aktuelle missioner med svingende grader af succes. Vi siger et stort farvel og tak for tro tjeneste til Ingenuity-helikopteren på Mars. Vi kigger på unge og mystiske sorte huller sammen med James Webb-teleskopet, og glæder os til at LISA-projektet nu snart for alvor går igang – og meget mere. Lyt med – og tjek links nedenfor, hvis du har lyst til at grave dybere i de mange nyheder. Velkommen til RumSnak Sæson 10 🚀 LINKS Australsk Månefartøj får navn NASA vælger besætning til 45 dages simulations-mission Schumanns Rumraket fortæller om mulig dansk mission til Månen Lyt vores episode om at tage billeder af Månens overflade Halleys komet har været ude at vende Så er det slut for Ingenuity JAXA’s SLIM-fartøj havde problemer – men der er hul igennem igen! Astrobotics Peregrine Månelander kom aldrig derop… LISA skal detektere bølger i rumtiden NASA får endelig låget af Bennu-prøven James Webb finder ungt og mystisk sort hul Det perfekte måltid til mandlige astronauter? Lyt også vores episode om rummad Artemis-missionerne er udskudt Flere missioner i 2024 Rumtomat dukker op igen efter 8 måneders forsvinden NASA fejrer 25-års jubilæum for ISS
more
Episode 84: RumÅret Der Gik 2023 – vi vælger vores favoritter
2023/12/18
I årets sidste RumSnak lukker vi sæsonen med et kig tilbage på RumÅret 2023. Vi vender teleskopet, og ser på alt det der er sket i rummet de forgangne 12 måneders tid, både herhjemme, på resten af kloden og ude i det uendelige univers. Vi har i fællesskab fundet 10 kategorier – fra Årets Opsendelse til Årets Nyhed – og vælger hver vores favoritter i 10 forskellige kategorier. Eller rettere: i 9 kategorier, for vi har også bedt jer om at fortælle om jeres favorit-rumhistorie fra 2023, i den kategori vi kalder for Lytternes Valg. Og vi kan nok også godt på forhånd advare om, at der er en del navlepilleri især i anden del af vores tilbagekig. Kategorierne er: årets opsendelse årets rummission årets rumbillede årets rumforskningsresultat årets rumidé eller rumvision ...og så altså lytternes bud på årets rumhistorie. RumSnaks egne navlepiller-kategorier er: årets favorit-episode af rumsnak årets rumsnak-nyhed fra nyhedsblokken årets rumrelaterede julegaveønske Og så slutter vi af med at vælge: hvad ser vi mest frem til i 2024? Tusind tak for at have lyttet med på endnu en sæson af RumSnak, vi glæder os til at RumSnakke til jer igen i sæson 10! God rumjul og godt nytår! 🚀🍾 NB! Hvis man vil overraskes, så skal man jo straks lukke for shownotes før man kigger på links nedenfor! LINKS Crew-7 Galactic 01 OSIRIS-REx JWST Uranus Tabt værktøjspose Voksne galakser i det tidlige Univers Kilnovaeksplosioner kan hjælpe os med ny, universel målestok SpaceX Starship Kampen mod rumskrot Sternula-1 JUICE AI finder supernova Undertøj til astronauter LEGO Saturn V eller Moon Lander Danmark i Rummet Meteoritter til salg JWST-øreringe Ariane-6 Artemis-II
more
Episode 83: Asteroideprøver afslører ny viden om Jordens dannelse
2023/12/04
I denne episode har RumSnak-redaktionen været på udflugt på Center for Star and Planet Formation (StarPlan), på Øster Voldgade i København. Centrets formål er selvfølgelig at gøre os klogere på, hvordan stjerner og planeter opstår, inklusive Jorden selv. Og netop Jordens oprindelse er fokus for en række nyere af centrets artikler – artikler som mener at kunne påvise at Jorden blev dannet meget hurtigere end man hidtil har antaget, på få millioner år i stedet for 50-100 millioner år. For at høre mere om teorierne besøgte vi professor og centerleder Martin Bizzarro i hans lune hjørnekontor på Starplan, og fik også en kort rundtur til nogle af de laboratorier, blandt andet kemilaboratoriet, hvor Martin og hans kolleger undersøger meteoritter og støvprøver fra asteroider. Martin har nemlig tidligere været med til at analysere materiale fra asteroiden Ryugu og venter også på en lille leverance fra asteroiden Bennu… God fornøjelse 🚀 LINKS NYHEDER Walisisk spektrometer på Mars-rover Starships anden testaffyring var en moderat succes Andreas Mogensen tager nye flotte billeder af lyn RumSnak ep 6 blandt andet om ASIM lynprojektet BONUS: Ny metode til at indfange rumskrot EMNE StarPlan – Center for Star and Planet Formation Professor Martin Bizzarro Blev Jorden dannet meget hurtigere end vi hidtil har troet? Den oprindelige artikel: "Silicon isotope constraints on terrestrial planet accretion" StarPlans arbejde med analyse af asteroideprøver
more
Episode 82: Sådan forsker Andreas på Den Internationale Rumstation
2023/11/20
Den Internationale Rumstation ISS er først og fremmest et svævende rumlaboratorium i omløb om Jorden, hvor vi kan lave alskens eksperimenter i vægtløs tilstand. Så når 244 mennesker indtil videre har fået lov at besøge ISS, så er det først og fremmest for at kunne udføre hundredevis af små og støre forsøg – ligesom rumstationen jo også i sig selv er en slags videnskabeligt eksperiment. Vi har forbindelse igennem et in-flight call til Andreas Mogensen oppe på ISS, hvor han fortæller om hvordan det foregår når han som forskernes fortrop skal udføre massevis af forsøg i det vægtløse miljø. Men astronauterne og kosmonauterne på ISS får hjælp af et kæmpe hold af mennesker på Jorden, som har hver deres speciale. Der er både forskere, ingeniører, programmører, assistenter, bureaukrater og mange flere, som er dybt involveret i arbejdet med ISS. I denne episode af RumSnak sætter vi fokus på nogle af de danske forsøg, der aktuelt er oppe på ISS – og vi skal særligt høre om en aktivitetsmåler fra Danish Aerospace Company og om en søvntracker fra Aarhus Universitet. Det er Mads Toudal Frandsen (SDU), Kaare Mikkelsen (AU) og Thomas A. E. Andersen (Danish Aerospace Company) der fortæller. Lyt med på RumSnak LIVE, optaget på SDU den 8. november 2023 🚀 (Denne RumSnak-episode var særlig støttet af Uddannelses- og Forskningsministeriet). LINKS Læs mere om Andreas Mogensens aktuelle mission og de 10 danske forsøg han skal udføre undervejs 👉 Følg den fornemme dækning af hele Andreas Mogensens mission og arbejde på Videnskab.dk Rumkonferencen 2023 Mads Toudal Frandsen, SDU Kaare Mikkelsen, AU – Sleep in Orbit Thomas A. E. Andersen, Danish Aerospace Company – blandt andet forsøg med Wearable og vandrensning i samarbejde med Aquaporin
more
Episode 81: Rummissioner til usamarbejdsvillige mål
2023/11/06
Denne gang handler RumSnak om hvordan man udfører missioner som Psyche, der netop nu er på vej ud til den metaltunge asteroide af samme navn. Det er nemlig langt fra trivielt at finde derud og komme tæt nok på til at man kan gå i omløb, lave analyser og måske tage prøver af sådan et himmellegeme – og der er meget der kan gå galt for sådan et lille fartøj med et begrænset antal navigationsinstrumenter og sensorer. Vi har besøg i studiet af post doc Christina Ayoe Toldbo fra DTU Space, der præcis arbejder med at forbedre de teknikker man bruger på missioner ud til det man kalder non-cooperative targets, altså objekter der “ikke hjælper til”. Vi skal dog også have et par aktuelle nyheder – denne gang blandt andet om solvejr og univers-simulationer, og selvfølgelig lidt baggrund om de her usamarbejdsvillige himmellegemer. Lyt med 🚀 LINKS NYHEDER De kan ikke få låget af Bennu-prøven! Er asteroidestøv det dyreste materiale? Andreas kommer tidligst på rumvandring i december Solmaksimum kommer måske før vi forventede Kæmpe-simulation af universet Metalforurening i atmosfæren Og mere metal i atmosfæren Videnskab.dk-video om CO2-aftryk fra raketopsendelser EMNE Psyche-missionen Video om DTUs magnetometre på Psyche-fartøjet Christina Ayoe Toldbo, DTU Space Christina Toldbos PhD-afhandling om missioner til 'non-cooperative targets'
more
Episode 80: Skrot og affald er en trussel mod rumfarten
2023/10/23
Da Andreas Mogensen tidligere i år var på vej op til ISS sammen med resten af Crew-7, så endte turen med at blive et par timer længere end oprindelig planlagt. Det skyldtes at man oppe på ISS måtte tænde for sine servicemodul-motorer og lade dem fyre af i præcis 21 et halvt sekund for at skifte bane og undgå risikoen for at blive ramt af et stykke rumskrot! Det er absolut hverken første eller sidste gang at et stykke rumskrald giver problemer. Mængden af 'space debris' er vokset kolossalt siden vi mennesker første gang begyndte at sende ting i rummet. ESA anslår at der findes omkring 130 millioner stykker rumskrot med en størrelse mellem 1 millimeter og 10 centimeter derude, i omløb om Jorden fra Low Earth Orbit (nogle få hundrede kilometer) og hele vejen ud til geostationært omløb (ca 36.000 km). Samtidig kommer der bare mere og mere skrald, efterhånden som flere ting kommer i rummet og ramler ind i hinanden og går i stykker og bliver til mere rumskrot, og så videre og så videre... Der bliver heldigvis arbejdet på at løse problemet med både lovgivning og teknologi. I denne episode af RumSnak skal vi især tale om den første del af løsningen – nemlig at finde, tracke og analysere især de udtjente satellitter der stadig befinder sig i omløb og skaber potentiel ballade derude. Vi havde for nogle måneder siden besøg i studiet af Ann-Sofie Bak Nielsen, der dengang arbejdede som Space Situational Awareness-ingeniør i et spansk firma (idag arbejder Ann-Sofie i Uddannelses-og Forskningsministeriet hos kontoret for rum). Derudover har vi selvfølgelig korte nyheder og bonus – og så fortæller vi om den foreløbig sidste omgang RumSnak LIVE, hvor vi skal tale direkte med Andreas oppe på ISS! Lyt med 🚀 LINKS NYHEDER Støvpakken fra OSIRIS-REx landede sikkert i Utah Andreas må vente med sin rumvandring Softwareopdatering til EUCLID-missionen lykkedes Heftigt marsskælv rystede den røde planet AI finder helt selv en supernova Fjerde sæson af "For All Mankind" RUMSNAK LIVE Kom med til RumSnak LIVE fra SDU den 8.11 og lyt med når Andreas ringer ned fra ISS ☎️ RUMSKROT Rumsikkerhed hos Deimos ESAs seneste store rapport om rumskrald ClearSpaces oprydningsmission Vi bør opføre os bæredygtigt – også i rummet
more
Episode 79: RumSnak LIVE: Når mørket falder på
2023/10/09
Mørke er et fænomen, der strækker sig fra vores hverdagsliv og vores kultur til ting som sorte huller og mørkt stof. Mørke er selvfølgelig noget helt konkret i en videnskabelig sammenhæng, men det har også en symbolsk kraft, der har formet vores kultur, mytologi og sociale liv. I denne episode af RumSnak skal vi dykke ned i tre aspekter af mørke: lysforurening, sorte huller og mørkt stof – emner som alle er relevante for rumforskere, der arbejder med at udforske og forstå universet. Episoden blev optaget live på scenen foran publikum på RumSnak Festival den 7. oktober 2023 med tre gæster, der har hver deres take på mørke. Rumjurist Emilie Marley Siemssen fortæller om, hvordan vi kan regulere raketopsendelser som Starlink for at passe på vores mørke. Ph.d-studerende Albert Sneppen fortæller om sorte huller – og om hvordan de næsten paradoksalt kan hjælpe os med at se bedre. Og Lektor Troels C. Petersen taler om arbejdet med at forstå mørkt stof, der har en masse som er 5 gange større end det stof vi kan se og "røre ved", men som vi stadig ikke rigtig ved hvad er. God fornøjelse 🚀 LINKS Emilie Marley Siemssen Scientific American om 'noctalgia' – mørke-nostalgi IAU-diskussioner om hvordan man kan beskytte mørket mod satellit-konstellationerne Albert Sneppen Alberts arbejde med at studere lys som påvirkes af sorte huller Troels C. Petersen Artikel fra Information om mørkt stof – og mørk energi 👉 STIL SPØRGSMÅL TIL ANDREAS I NÆSTE RUMSNAK LIVE
more
Episode 78: Rumetik: Hvordan sikrer vi en retfærdig fremtid blandt stjernerne?
2023/09/25
Hvis vi fortsætter med koloniseringen af rummet, så er det næsten uundgåeligt, at vi tager vores udfordringer med os fra Jorden. Og hvordan skal man så forholde sig til noget så ekstremt som mord i rummet? Og hvilke sociale strukturer vi gerne vil understøtte på et generationsrumskib på vej mod en fjern stjerne? Når vi taler om udforskning af rummet, om Marsbaser og kolonisering, så har vi nok en tendens til at glemme, at alle vores sociale, kulturelle og samfundsmæssige udfordringer jo følger med os mennesker, uanset hvor vi tager hen. Rummet er ikke et problemfrit Utopia, hvor alle bare opfører sig ordentlig overfor hinanden. Derfor er det også nødvendigt at diskutere det man kalder 'rumetik' – altså etik, men med udgangspunkt i de særlige forhold der gælder vores aktiviteter i rummet. Det handler både om vores forhold til de omgivelser vi udforsker (Månen, Mars, asteroider eller fremmede systemer), om vores forhold til hinanden på rummissioner og kommende baser, og om de mere grundlæggende spørgsmål, som fx om vi overhovedet skal tage på missioner i rummet? Vi har talt med Erika Nesvold, der i foråret skrev bogen "Off-Earth: Ethical Questions and Quandaries for Living in Outer Space". Bogen undersøger nogle af de mange problemer, som dukker op når man begynder at tale om at kolonisere rummet: Hvordan vil vi dele og beskytte rummiljøet? Hvordan vil vi håndtere konflikter mellem bosættere og med mennesker på Jorden? Hvordan vil vi opdrage børn, dyrke vores kulturer og tjene til livets ophold på fjerne planeter? Og hvem får overhovedet lov til at flytte ud i rummet til at begynde med? Derudover er der som sædvanlige korte rumnyheder og en enkelt lille bonus. Lyt med 🚀 LINKS NYHEDER Sorte huller bare 150 lysår fra Jorden? Solpaneler i rummet? Nye løsninger på trelegeme-problemet NASA udpeger ny UAP-chef i kølvandet på ny rapport NASAs nyeste rapport om uforklarlige fænomener RUMETIK Om Erika Nesvold Erikas bog: "Off-Earth: Ethical Questions and Quandaries for Living in Outer Space" Erika er medstifter af JustSpace Alliance Erika arbejder i Universe Sandbox
more
Episode 77: Ground Control to Commander Mogensen
2023/09/11
"Houston, we have a problem." Det er nok en af de første sætninger man tænker på, hvis talen falder på astronauters kommunikation med kontrolcentret på Jorden. Men heldigvis er der også en masse snak mellem astronauter og Ground Control, som er mindre kritisk og meget mere hverdagslig. Dennis J. Frederiksen fra Aalborg Universitet har lyttet langt over 100 timers kommunikation mellem ISS og Ground Control, og analyseret den måde de taler med hinanden på – både når de hyggesnakker og når astronauterne har brug for teknisk assistance eller andre input. Han har blandt andet fundet ud af, at både høflighed og lun humor spiller en stor rolle. Det kan du høre meget mere om i denne episode af RumSnak, hvor vi også siger velkommen tilbage til Tina og dykker ned i et lille udvalg af rumnyheder – denne gang blandt andet om hackerangreb, laserkommunikation og en pakkepost fra rummet! Lyt med! 🚀 LINKS NYHEDER Crew-6 er landet igen i en varm kapsel Hackerangreb mod to teleskoper Laser-kommunikation på vej til ISS Pakkepost med asteroide-regolit på vej fra Bennu med OSIRIS-REx BONUS Hemmelig Rum-Barbie Hvor mange mennesker skal der til at lave en Mars-bosættelse? OM ASTRONAUTSNAK Dennis J. Frederiksen, AAU Dennis' artikel om astronaut-kommunikation Se også undervisningsforløb på Rumrejsen 2023 Lyt med på snakken på NASAs YouTube-kanal
more
Episode 76: RumSnak sender Andreas afsted
2023/08/28
Lørdag morgen den 26. august drog astronaut Andreas Mogensen afsted mod Den Internationale Rumstation, siddende på toppen af en Falcon 9-raket fra SpaceX sammen med resten af Crew-7. RumSnak er ikke med i Crew Dragon-modulet – men næsten: Tina var med ovre på Kennedy Space Center for at opleve opsendelsen på nærmeste hold, og det skal vi selvfølgelig rumsnakke meget mere om i denne episode. Udover at tale om selve opsendelsen skal vi også høre et par korte interviews fra Kennedy Space Center, og der er også plads til et par korte rumnyheder. God vind, Andreas – og god lytning 🚀 LINKS Ruslands Luna-25 crasher på Månen Indiske Chandrayaan-3 landede til gengæld helt efter planen Danmark skal (måske) give flere penge til ESA NASAs firetimers video fra opsendelsen af Crew-7 NASA-panelinterview – med Tinas spørgsmål Kennedy Space Center Meget mere NASA-info om Gateway Følg også Videnskab.dk's glimrende dækning af hele missionen RumSnak om rummad og rumchokolade Spacecrafted – onlinebutik med rumchokolade
more

Podcast reviews

Read RumSnak podcast reviews


5 out of 5
3 reviews

Podcast sponsorship advertising

Start advertising on RumSnak & sponsor relevant audience podcasts


What do you want to advertise?

Ad Format

Campaign Budget

Business Details