Advertise on podcast: Bogfolk

Bogfolk tager dig i denne omgang med på en tidsrejse. Vi skal tilbage til 1870’ernes Danmark for at se nærmere på, hvilket læsestof folk underholdt sig med dengang. Takket være ny forskning, som ved hjælp af kunstig intelligens har scannet sig gennem mere end 800 romaner og fortællinger, ved vi nemlig nu meget mere om hvad folk dengang læste og de var vilde med krimier, gyserhistorier, eventyr, krøniker og romancer. De f.eks. læste den hidtil ukendte fortælling ’Den Vanvittiges Børn eller Skurken paa Nørrebro’ fra 1870, som er fuld af horror og gotik. Lektor Jens Bjerring-Hansen og postdoc Alexander Conroy fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet giver i Bogfolk eksempler på, hvad den brede befolkning læste dengang Georg Brandes præcis samtidig holdt sine berømte forelæsninger om litteratur på Københavns Universitet i 1871, hvori han hyldede en helt anden litteratur, end den folkelige. Brandes fremhævede gennembrudsforfattere som I. P. Jacobsen, Henrik Pontoppidan, Amalie Skram og Herman Bang m. fl. Brandes berømte parole var, at litteraturen skulle “sætte problemer under debat” og med begrebet ’Det moderne gennembrud’ gav han opgøret med autoriteter – kirke, stat, patriarkalsk moral – et navn, som den dag i dag bruges i litteraturhistorien. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jeg har altid fotograferet. Når jeg ser tilbage på de billeder, jeg har taget, slår det mig, hvor mange steder og mennesker jeg gennem tiden har haft lyst til at forevige. Det er som om, jeg for enhver pris har villet fastholde erindringen om de mennesker, jeg var sammen med, og hvad vi lavede. Jeg spørger mig selv, hvad denne konstante optagethed af at fastholde billeder af det, som jeg oplevede, er udtryk for. Jeg fandt selv et stort nærvær, ja, et ekstra nærvær, når jeg så verden gennem et kamera, men hvordan mon alle de mennesker, der optræder på billederne, oplevede det? I denne udgave af Bogfolk får jeg svar på mine mange spørgsmål af Mette Sandbye, som er professor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet. Hun har forsket i fotografi siden 1990’erne. I bogen ’Fra Instamatic til Instagram’ fortæller hun om familiealbummets historie, men også om den forvandling af vores liv, som har fundet sted med selfies og sociale medier. Hvad sker der med mennesker, der hele tiden fotograferer sig selv, det de spiser, det de ser – og deler det med andre? Og hvad sker der med samfundet? Det er for mig, de vigtigste kulturelle spørgsmål man kan stille om den tid, vi lever i nu. Hør hvad Mette Sandbye mener om den sag. See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne udgave af Bogfolk taler litteraturredaktør Jes Stein Pedersen med de nominerede til Politikens Litteraturpris i kategorien ’Forever Young’ om, hvordan det er at være ung i dagens Danmark. Men også om, hvad der skal til for at nå unge læsere i en tid, hvor mange unge vender ryggen til bøger.  Tone Ottilie, Martha Flyvholm Tode og makkerparret Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved har alle skrevet bøger, som fører læseren dybt ind i livet som presset ungt menneske. Politikens Litteraturpris blev sat i verden for at fremme interessen for dansk litteratur. I alt er tolv forfattere – tre inden for fire forskellige kategorier - indstillet og nu er vi nået til de sidste tre i Bogfolk. Du kan stemme på de nominerede forfattere frem til 23.2. Du finder koderne her: https://politiken.dk/kultur/boger See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der er både inderlig fortvivlelse og vred protest, men også humor og legesyge i Caspar Eric, Nath Krause og Mette Moestrups digtsamlinger: ’Crip’, ’Trilogi’ og ’Butterfly Nebula’ , som alle tre er nomineret til Politikens Litteraturpris i kategorien ’Verden i stykker’. I denne udgave af Bogfolk taler litteraturredaktør Jes Stein Pedersen med de tre digtere om at skrive om personlig sygdom og handicap men også om et samfundssystem, der synes ligeglad med natur og miljø. Politikens Litteraturpris blev sat i verden for at fremme interessen for dansk litteratur. Når den fornyer sproget. Når den tvinger nye erkendelser frem. Når den undersøger verden og det gør Nath Krause, Caspar Eric og Mette Moestrup. Det her er den tredje podcast om de indstillede til Politikens litteraturpris. I alt er tolv forfattere – tre inden for fire forskellige kategorier – indstillet, og du kan møde dem alle her i Bogfolk ligesom du kan stemme på forfatterne. Du kan også stemme på forfatterne. SMS-koderne finder du her. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der er både grænseløshed og kærlighed i Amalie Langballe, Cecilie Lind og Pernille Abd-el-Dayems seneste bøger: ’Elskende’, ’Bristefærdig’ og ’Softice’. Tre bøger som alle er nomineret til Politikens Litteraturpris i kategorien Grænseløs kærlighed I denne udgave af Bogfolk taler litteraturredaktør Jes Stein Pedersen med både Langballe, Lind og Abd-el-Dayem om, hvordan deres bøger er blevet til og hvad der driver deres forfatterskaber. Politikens Litteraturpris blev sat i verden for at fremme interessen for dansk litteratur: Når den fornyer sproget, tvinger nye erkendelser frem og undersøger verdenen. I alt er 12 forfattere – tre i hver af de fire kategorier – indstillet til vores litteraturpris du kan møde dem alle her i Bogfolk. Du kan også stemme på forfatterne. SMS-koderne finder du her. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Theis Ørntoft, Karoline Stjernfelt og Harald Voetmann. Sikke en trio, hvilken fortællekraft! I denne udgave af Bogfolk taler vi med disse tre forfattere, er det fordi, de er instillet til Politikens Litteraturpris. Den blev sat i verden for at fremme interessen for dansk litteratur, når den er allerbedst. Når den skildrer nye måder at forstå og sælger verden på, når den fornyer sproget og fortællekunsten, når den tvinger nye erkendelser frem. Men også når den fascinerer og provokerer. Og det gør Ørntoft, Stjernfelt og Voetmann. De tre er indstillet i kategorien Den store fortælling. De øvrige kategorier i vores litteraturpris er Grænseløs Kærlighed, Verden i Stykker og Forever Young. Her i Bogfolk kan du i de kommende uger møde alle de 12 nominerede fortællere. Politikens Litteraturpris kom til verden i 2012, og det er avisens læsere og lytteres sms-stemmer afgør, hvilke af de 12 forfattere og bøger fra det forgangene år, som fortjener at komme med i den efterhånden ret lange række af prismodtagere.  Næste uge inviterer vi igen tre forfattere ind i studiet. De tre nominerede i kategorien Grænseløs kærlighed.    See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er noget af en rundbordssamtale, som Rune Lykkeberg har gang i. Både i podcasts og fire tykke bøger har Informations chefredaktør samtaler med intellektuelle fra hele verden. Langsomme samtaler om den verden vi lever i, vi har levet i, og den verden, der kommer.  Tænkere som Francis Fukuyama, Rebecca Solnit, Olivier Roy, Robert Pippin, Yuval Noah Harari og Anton Jäger bliver spurgt om deres syn på verdens tilstand, men også om hvad der skal til for at gentænke de helt store fortællinger – f.eks. den om demokrati, pluralisme og frihed. Selv er Lykkeberg optaget af, hvordan viljen til ’fred’ og fred som en udøvende handling i alt, hvad vi foretager os, kan bringe verden til et bedre sted. Og så er han glad for, at Trump har vist, at man fra politisk hold virkelig kan sætte en vilje igennem. Trump har nemlig vist oligarkerne, at det er ham, der bestemmer. At selv de ikke er fredede, men må bøje sig under en politisk jernnæve. Lykkeberg er aktuel med ’Farvel til den frie verden’, som er bog nummer fire i det, der er blevet en serie, og i dagens afsnit af bliver han spurgt, hvor han selv finder håb. Tror han, at den opløsning af samfundsordenen, som finder sted mange steder lige nu, kan føre til noget bedre? Hans svar er overraskende. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kim Fupz Aakeson har skrevet et væld af børnebøger, men også flere tv-serier og voksenromaner om, hvad der foregår bag nogle af landets højeste mure. Hans seneste roman hedder 'Skyggen foran mig'. Det er tredje bind i en trilogi, der omfatter Bådens navn fra 2019 om en fængselspræst, der selv bærer på stor skyld og Fangeleg fra 2021 som blev til DR-serien Huset om tre fængselsbetjente med hver deres hemmelighed. I denne udgave af Bogfolk taler jeg med Fupz Aakeson om straf og tilgivelse og det der rører sig i hovedpersonen i ’Skyggen Foran mig’, som af sine medfanger bliver kaldt Paven, fordi han har læst Bibelen hele to gange, mens han rusker tremmer for drabet på sin samleverske. Paven har fået 12 år og vil ikke prøveløslades. Hvorfor ikke?, spørger jeg Fupz Aakeson, der i sin research har talt med mange tidligere fangere, herunder mordere, og med fængselspræster. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Denne podcast blev første gang sendt d. 29. maj 2024. At læse Marianne Larsens digte er som at træde ind i en have. Hun debuterede i lyrik-tidsskriftet Hvedekorn i 1969 og i bogform i 1971 med digtsamlingen ’Koncentrationer’. I dag modtager hun Politikens Frit Flet-pris, en lillesøsterpris til Politikens litteraturpris, for sin utrættelige indsats for nu i 50 år at have fornyet poesien og alligevel stadig være umiskendeligt den samme. Marianne Larsen har også netop vundet Kritikerprisen for sin seneste digtsamling ’Den morgen jeg tilfældigvis ikke var et insekt i september’. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Denne podcast blev første gang sendt d. 20. september 2024. Digteren Marianne Larsen har en bibliografi der er mere omfattende end de fleste menukort. Siden debuten i 1971, ’Koncentrationer’, har udgivelserne sjældent haft mere end et par år mellem sig. Den nyeste hedder ’på en skala fra havblik til forestillinger om lettelsens suk’, og den og dens skaber handler denne uges Bogfolk om. Vikarvært Felix Thorsen Katzenelson har besøg af forfatter, oversætter og kritiker Mathilde Moestrup. Hun har både læst og mødt Marianne Larsen, og giver en indflyvning i digterens bagkatalog. Sammen læser de Marianne Larsens nyeste, der, meget ’Larsensk’, barnligt leger med sproget. Her kan man ’grønme’ i stedet for at rødme, og man kan blive ’visnet slorslået til’ i smukke efterårsfarver. Og samtidig med at Marianne Larsen holder fast i 70’er-digtningens slagfærdighed, så er der ofte både kække smil og andre finurligheder at støde på. See omnystudio.com/listener for privacy information.

I Haruki Murakamis fortællinger kan alt ske. En mand kan blive beordret til at finde et bestemt får i en anden del af Japan eller et klædeskab giver adgang til den underjordiske verden. Murakamis univers er som mystiske portaler til nært beslægtede verdener, men består også af katte, jazz og særligt mænd, der leder efter kvinder. Det er Mette Holm, som igennem tiden er blevet Murakamis danske oversætter, der er ugens gæst i Bogfolk. Hun fortæller om det magiske univers, om hvordan han fortryller selv dagligdagen, og hvordan det er at tage til Japan for at tilbringe tid med forfatteren selv.   Den japanske forfatters litterære univers er blevet beskrevet som mystisk, surrealistisk og filosofisk med en 'kafkask' behandling af temaerne som fremmedgørelse og ensomhed. Lyt med på dagens afsnit og få en tur igennem portalen ind i denne betagende verden.  See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvordan begyndte antisemitismen i Europa? Hvilke dramatiske konsekvenser fik den? Det fortæller to vellykkede danske romaner om på hver sin måde. Den ene foregår i miljøet omkring et kloster i 1100-tallets England. Den anden i en KZ-lejr, hvor der udføres sjælsrystende forsøg på levende jøder under Anden Verdenskrig. I denne udgave af Bogfolk taler litteraturredaktør Jes Stein Pedersen med forfatterne Harald Voetmann, som har skrevet ’Lysmesse’ om klosteret i middelalderen og Simon Pasternak, der har skrevet ’Hemmelighedsbærer’ om nazismens grufulde eksperimenter. Tilsammen to romaner, der på fremragende vis stiller skarpt på fortællingers magt – og konsekvenser. See omnystudio.com/listener for privacy information.

På årets Bogforum talte litteraturredaktør Jes Stein Pedersen med tre danske forfattere, som alle er aktuelle med nye bøger. Men det var andres bøger, han talte med dem om. Bøgerne de ville ønske, at de selvthavde skrevet.  De tre forfattere er Sara Alfort, som har specialiseret sig i bøger om oversete kvinder i historien. Jesper Stein, som er kendt for krimiserien om Axel Steen og sine personlige romaner om alkoholisme og om at være alenefar. Og Iben Mondrup, som har skrevet med skånselsløs ærlighed om familie, oprindelse og tilknytning. Det blev til en samtale med fokus på kvaliteterne i Agnes Henningsen, Kerstin Ekman og Per Hultbergs bedste bøger, men også om andre forfattere. Og så på det store spørgsmål: Hvornår kan man overhovedet sige, at en bog er god?  See omnystudio.com/listener for privacy information.

Litteraturformidler Lea Fløe Christensen mener, vi befinder os midt i en læserrevoulution.Igennem sit arbejde på Krogerup højskole, i litteraturbaren Brøg i København og som underviser for bibliotekarer har hun mødt mange, der er gået i stå med læsningen. Ofte fordi de læser det, man bør læse i stedet for det, de egentlig har lyst til.»Du skulle vide, hvor mange voksne mennesker, der står og undskylder deres læsesmag«, siger hun i Bogfolk:»Det er rystende! Og jeg synes, det er så ærgerligt«, fortæller hun i Bogfolk.Men det vil hun gøre op med.I bogen ’En mand med en ged på side 251’ fortæller hun om læsermøder gennem årene og giver gode råd.Og hvis man den type læser, som bestemt ikke har lyst til at få lektier for, men bare gerne vil læse en god bog, så er der opmuntring af hente hos Fløe Christensen.»Vi skal sætte fokus på læseren i stedet for bogen. Fordi jeg tror vitterligt på, at hvis vi gør det, er der flere, der får et læseliv, de er glade for«, siger Lea Fløe Christensen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvis der er noget stort set alle, jeg kender, siger de har behov for, er det fordybelse. Mange af dem har lyst til at fordybe sig i en bog, lade sig opsluge, forsvinde, være i flow i læsningens dybhav. Det oplevede jeg senest, da jeg glemte at stå af toget, fordi jeg blev opslugt af Harald Voetmanns fremragende roman ’Lysmesse’. At fordybelse er efterspurgt er ikke underligt, for alt er oppe i tempo i vore dage og i længden er det ikke nok at lade sig nære af alle de tilbud om hurtig underholdning, som det er så nemt at sige ja til.  Præcis det har Kristiane Hauer, der er læseforsker ved Aarhus Universitet, skrevet en lille pamflet om, og derfor har jeg inviteret hende til en samtale i ’Bogfolk’. Pamfletten hedder ’Fordybelse’ og er del af serien Tænkepauser fra Aarhus Universitet. Den er fuld af kloge ord som filosoffer, psykologer og forfattere har sagt og skrevet om forskellige former for fordybelse. Fra stille kontemplation, til immersion i virtuelle verdener og flow. Selv tager Hauser fra tid til anden på ’detox’ i et nonnekloster. Her finder hun fred og ro til at fordybe sig – og skrive. Hauer citerer en forsker der skelner mellem at være ’hyper’ og ’dyb’ i måden at tænke på. I vores samtale fortæller Hauer, at mennesker måske engang var programmerede til at være ’hyper’, fordi det var nødvendigt for at overleve. Først efterhånden, som der opstod tryggere rammer, kunne man tillade sig den luksus at fordybe sig. See omnystudio.com/listener for privacy information.