Advertise on podcast: Verden til forskel - DIIS podcast

Det står skidt til med verdens natur og klima. Drivhusgasudledning, skovrydning og forurening betyder, at vi står over for en række såkaldte tipping points, hvor vi vil have gjort uoprettelig skade på klodens klima og økosystemer. Derfor er der global konsensus om, at den grønne omstilling haster. Tiden er knap. Naturen er knap. Og de ressourcer, vi skal bruge til den grønne omstilling, er knappe. I dagens udgave af Verden til forskel skal vi tale om, hvad den fortælling gør ved de grønne projekter, som skal redde naturen og os alle sammen. Hvorfor omstillingen ser ud til at haste mere i nogle dele af verden end andre. Og hvordan grønne projekter i Afrika kan føre til nogle af de samme uligheder og konflikter omkring land og ressourcer, som vi historisk har set i forbindelse med minedrift og olieudvinding. Medvirkende: Marie Ladekjær Gravesen, seniorforsker på DIIS Tilrettelæggelse, vært og produktion: Marie Barse

En lang række danske overgreb mod den grønlandske befolkning er blevet afdækket og dokumenteret de seneste år. Vi har hørt om eksperimentbørnene, tvangsflytninger af mindre samfund, om juridisk faderløse børn og senest spiralkampagnen, hvor tusindvis af kvinder og piger fik opsat spiral uden samtykke. Statsminister Mette Frederiksen har sagt undskyld på vegne af den danske stat og lovet erstatning til kvinderne, og både Danmark og Grønland har talt om behovet for en forsoningsproces mellem de to lande. Men er en undskyldning virkelig nok til at forsone sig med årtiers eller ligefrem århundreders overgreb? Og hvad skal der egentlig til, hvis forsoning skal blive mere end blot et politisk ord? Det spørger vi om i denne udgave af Verden til Forskel, hvor vi ser nærmere erfaringerne fra forsoningskommissioner i vores nordiske nabolande. Medvirkende: Astrid Nonbo Andersen, seniorforsker på DIIS, Malin Arvidsson, lektor på Linköping Universitet & Ketil Zachariassen lektor på Norges Arktiske Universitet Tilrettelæggelse, vært og produktion: Marie Barse

Niels Bohr Instituttets iskernearkiv i Brøndby industripark er en af verdens største samlinger af iskerner. Isen består af sammenpresset sne, som er faldet gennem millioner af år og er blevet til det, vi i dag kender som den grønlandske indlandsis. Ved at studere iskernerne kan klimaforskere få et ret præcist billede både af isens alder, og hvordan temperaturen på jorden har ændret sig gennem tusinder og atter tusinder af år. Denne her udgave af DIIS podcast Verden til Forskel handler om iskernerne i Brøndby. Hvordan iskerneboringer blev født ud af et hemmeligt amerikansk militæreksperiment under indlandsisen. Og om hvordan menneskets aktivitet på jorden er lagret og kan aflæses i iskernerne. Podcasten er del to i en miniserie om klimaforskning og international sikkerhedspolitik. Lyt til første episode: Amerikanske herkulesfly er klimaforskernes eneste livline til iskerneboringer i Grønland: https://www.diis.dk/publikationer/amerikanske-herkulesfly-klimaforskernes-eneste-livline-iskerneboringer-groenland Medvirkende: Lin Alexandra Mortensgaard, ph.d.-kandidat på DIIS & Jørgen Peder Steffensen, iskernekurator og professor på Niels Bohr Instituttet. Tilrettelæggelse, vært og klip: Marie Barse

Forskning i iskerner fra den grønlandske indlandsis er afgørende for at forstå fortidens klima. Ved at analysere isen kan forskerne få viden om, hvor gammel isen er, og hvor varmt det var, den gang Grønland var isfrit. Den forskning har kæmpe betydning for vores viden om indlandsisens afsmeltning og efterfølgende havstigninger i dag. For at transportere sig selv og deres udstyr og proviant op til deres lejr på indlandsisen er forskerne fuldstændig afhængige af amerikansk militær. Amerikanerne er nemlig de eneste i verden med store transportfly, der kan lande på is. I denne udgave af Verden til Forskel taler vi med ph.d.-studerende Lin Alexandra Mortensgaard og iskerneforsker Sune Olander Rasmussen om afhængigheden af det amerikanske militær, og hvordan forskerne har mærket, at Donald Trump igen er præsident i USA. Medvirkende: Lin Alexandra Mortensgaard, ph.d.-studerende på DIIS & Sune Olander Rasmussen, iskerneforsker, logistikansvarlig, lektor på Niels Bohr Instituttet. Tilrettelæggelse, klip og produktion: Marie Barse

På Christianshavns Torv i København står Grønlandsmonumentet. Hugget i granit og lidt tilbagetrukket fra vejen. I midten en høj skulptur af en grønlandsk fanger med sin kajak. Og på hver side af ham en skulptur, der forestiller to kvinder i gang med at fange fisk og sæl. Monumentet er et af de dyreste monumenter i Københavns Kommune. Faktisk var det så dyrt, at kommunen måtte købe det ad flere omgange. Alligevel blev monumentet aldrig indviet, og der er skrevet utroligt lidt om det gennem tiden. Det har seniorforsker Astrid Nonbo Andersen lavet om på. Hun har nemlig sammen med journalist Martine Lind Krebs skrevet en bog på over 400 sider om lige præcis det monument. I denne udgave af Verden til forskel taler vi om Grønlandsmonumentets plads historien og særligt dets rolle i retssagen i Haag i 1931-33, hvor Danmark vandt over Norge og fik suverænitet over hele Grønland. Medvirkende: Seniorforsker Astrid Nonbo Andersen Tilrettelæggelse og klip: Marie Barse & Anne Blaabjerg Nielsen Vært: Marie Barse

Humor er ikke bare noget, vi griner af. Humor kan også være farlig. Den kan være en skjult protest – en måde for folk at sige noget kritisk om samfundet og magthaverne. Men humor er ikke kun et våben mod magten. Den kan også bruges af magthavere for at styrke deres kontrol. I dag undersøger vi i selskab med postdoc Fannie Agerschou-Madsen og professor Sune Haugbølle fra Roskilde Universitet, hvordan humor både kan udfordre og støtte magten – og hvordan den bevæger sig på tværs af samfund, stat og internationale relationer. Podcasten er et resultat af forskningsprojektet "HumourME: Humour and Politics in the Middle East" der er finansieret af Det danske Forskningsråd (DFF). Læs mere: Politics of Fun in Saudi Arabia: https://forskning.ruc.dk/da/publications/politics-of-fun-in-saudi-arabia/ ‘No Woman No Drive’: The Saudi State’s New Politics of Fun: https://forskning.ruc.dk/da/publications/no-woman-no-drive-the-saudi-states-new-politics-of-fun/ Medvirkende: Postdoc Fannie Agerschou-Madsen og professor i globale mellemøststudier Sune Haugbølle fra Roskilde Universitet. Tilrettelæggelse og vært: Anne Blaabjerg Klip: Anne Blaabjerg og Marie Barse Vi har lånt klip fra Youtube.

Siden Belarus’ autoritære leder Aleksandr Lukasjenko blev genvalgt ved et omdiskuteret valg i 2020, har Belarus i samarbejde med Rusland brugt migranter og flygtninge til at presse Polen og EU. Og efter krigen i Ukraine startede i 2022, blev det kun værre. Ngo’er fortæller om, at migranterne jages gennem Bialowieza urskoven af belarusisk militær og opfordres eller presses til at angribe grænsehegnet og de polske grænsevagter med sten, kæppe eller knive. Polen har svaret igen med grænsehegn, suspendering af asylreglerne og hårdhændet tilbagesending af migranter. Denne udgave af Verden til forskel handler om, hvordan mennesker på flugt fra fattigdom og elendighed er blevet våben i en storpolitisk konflikt mellem EU og Rusland. Og hvad EU risikerer at tabe, selv hvis vi måske vinder kampen for at holde migranterne ude. Medvirkende: Seniorforsker Hans Lucht Tilrettelæggelse og vært: Marie Barse Klip: Anne Blaabjerg Nielsen og Marie Barse

Når informationsrummet oversvømmes af støj, løgne og halve sandheder, er det ikke kun vores viden, men selve demokratiets fundament, der bliver testet. Flemming Splidsboel spørger chefredaktør på Berlingske, Pierre Collignon, hvordan vi som borgere og samfund kan stå imod manipulation – og hvorfor netop tillid er vores stærkeste våben. En samtale om, hvorfor kritisk sans og åben debat er mere effektive end censur. Forstå, hvordan tillid til institutioner og oplysning gør os robuste. Og se, hvorfor kampen om sandheden i sidste ende er en kamp om demokratiets overlevelse. DE F*CKER MED VORES HJERNER er en serie i 6 afsnit om desinformation i en verden, hvor viden er blevet til våben. Seniorforsker Flemming Splidsboel fra DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, undersøger sammen med en række eksperter, hvordan manipulation rammer os – fra internationale konflikter til vores sociale mediefeed derhjemme. Hvem står bag? Hvad gør os sårbare? Og hvordan bliver vi bedre rustet til at håndtere det? Produceret med støtte fra Carlsbergfondet af Pretty Clear Science Communication.

Hvorfor lod millioner sig forføre af coronamyter? Under pandemien blev frygt, usikkerhed og vrede udnyttet systematisk – mens desinformation spredte sig hurtigere end virussen selv. Lone Simonsen, professor i epidemiologi ved Roskilde Universitet, taler med Flemming Splidsboel om, hvordan coronakrisen blev en case i international desinformation – og hvorfor nogle samfund var langt mere sårbare end andre. Hør, hvordan konspirationer blev dyrket og forstærket, og hvorfor tillid til myndigheder reddede menneskeliv. Kan næste krise kan blive en åben invitation til manipulation, hvis vi ikke lærer af erfaringerne? DE F*CKER MED VORES HJERNER er en serie i 6 afsnit om desinformation i en verden, hvor viden er blevet til våben. Seniorforsker Flemming Splidsboel fra DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, undersøger sammen med en række eksperter, hvordan manipulation rammer os – fra internationale konflikter til vores sociale mediefeed derhjemme. Hvem står bag? Hvad gør os sårbare? Og hvordan bliver vi bedre rustet til at håndtere det? Produceret med støtte fra Carlsbergfondet af Pretty Clear Science Communication. Musik og post-produktion af William Zinckernagel.

Hvad afslører dine data om dig – mere end du selv ved? Der findes ingen gratis tjenester online. Hver klik, hvert søg og hver lokation kan forvandles til data – og data kan forvandles til et våben. Flemming Splidsboel taler i dette afsnit med Tobias Hyrup, ph.d.-studerende i datalogi ved Syddansk Universitet, om, hvordan persondata bruges i moderne psykologisk krigsførelse – og hvorfor syntetiske data måske kan beskytte vores privatliv. Lyt med og opdag, hvordan dit digitale fodspor kan tegne en skræmmende præcis profil af dig, og forstå, hvordan kampagner målrettes til netop din sårbarhed. Det er dig selv, der er produktet, når noget online er gratis. Men én ting er at få vist reklamer for villatelte, noget andet er våbenliggjort desinformation … DE F*CKER MED VORES HJERNER er en serie i 6 afsnit om desinformation i en verden, hvor viden er blevet til våben. Seniorforsker Flemming Splidsboel fra DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, undersøger sammen med en række eksperter, hvordan manipulation rammer os – fra internationale konflikter til vores sociale mediefeed derhjemme. Hvem står bag? Hvad gør os sårbare? Og hvordan bliver vi bedre rustet til at håndtere det? Produceret med støtte fra Carlsbergfondet af Pretty Clear Science Communication. Musik og post-produktion af William Zinckernagel.

Hvem bestemmer egentlig, hvad du ser online? Algoritmer styrer langt mere af dit liv, end du aner – fra nyhedsfeeds og reklamer til, hvem du dater, og hvordan du bevæger dig rundt i byen. Thore Husfeldt, professor ved IT-Universitetet, forklarer Flemming Splidsboel, hvordan algoritmer fungerer – og hvorfor de kan manipulere os, uden vi opdager det. Lyt med og hør, hvordan kunstig intelligens og skjult kodning styrer dine digitale valg. Forstå, hvorfor polarisering er indbygget i systemet, og bliv klogere på, hvorfor algoritmer ikke kun er farlige, men også helt uundværlige i dit daglige liv. DE F*CKER MED VORES HJERNER er en serie i 6 afsnit om desinformation i en verden, hvor viden er blevet til våben. Seniorforsker Flemming Splidsboel fra DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, undersøger sammen med en række eksperter, hvordan manipulation rammer os – fra internationale konflikter til vores sociale mediefeed derhjemme. Hvem står bag? Hvad gør os sårbare? Og hvordan bliver vi bedre rustet til at håndtere det? Produceret med støtte fra Carlsbergfondet af Pretty Clear Science Communication. Musik og post-produktion af William Zinckernagel.

Mediebilledet er under forandring: Algoritmer, nye platforme og syntetiske tekster ændrer vores måde at møde virkeligheden på – og gør det sværere at skelne mellem sandhed og manipulation. Flemming Splidsboel taler med Janni Møller Hartley, professor i journalistik ved Roskilde Universitet om, hvordan det danske og internationale mediebillede er forandret – og om de mange måder, medierne er blevet en slagmark i informationskrigen. Hør, hvordan digitale aktører udnytter mediernes svagheder, og om hvorfor journalistikkens rolle som demokratiets filter ikke længere kan tages for givet. Troværdighed og teknologi hænger uløseligt sammen, når kampen om sandheden raser. DE F*CKER MED VORES HJERNER er en serie i 6 afsnit om desinformation i en verden, hvor viden er blevet til våben. Seniorforsker Flemming Splidsboel fra DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, undersøger sammen med en række eksperter, hvordan manipulation rammer os – fra internationale konflikter til vores sociale mediefeed derhjemme. Hvem står bag? Hvad gør os sårbare? Og hvordan bliver vi bedre rustet til at håndtere det? Produceret med støtte fra Carlsbergfondet af Pretty Clear Science Communication. Musik og post-produktion af William Zinckernagel.

Hvordan kan vores hjerner være så avancerede – og samtidig så lette at manipulere? Hjernen belønner os, når vi bliver vrede, og søger konstant anerkendelse fra flokken – præcis de mekanismer, som kan udnyttes af dem, der vil splitte og manipulere. Flemming Splidsboel spørger videnskabsjournalist Charlotte Koldbye – som er forfatter til flere bøger om hjernen – hvorfor vi er biologisk sårbare over for manipulation, og hvordan hjernens fejl og belønningssystemer gør os til oplagte mål. Få forklaringen på, hvorfor vrede mobiliserer stærkere end positive følelser, og forstå, hvorfor algoritmer og den menneskelige hjerne er så farlig en cocktail. Og hør hvordan dagdrømme og kedsomhed kan beskytte mod manipulation – og hvorfor ingen af os kan sige os helt fri fra at være påvirkelige. DE F*CKER MED VORES HJERNER er en serie i 6 afsnit om desinformation i en verden, hvor viden er blevet til våben. Seniorforsker Flemming Splidsboel fra DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, undersøger sammen med en række eksperter, hvordan manipulation rammer os – fra internationale konflikter til vores sociale mediefeed derhjemme. Hvem står bag? Hvad gør os sårbare? Og hvordan bliver vi bedre rustet til at håndtere det? Produceret med støtte fra Carlsbergfondet af Pretty Clear Science Communication. Musik og post-produktion af William Zinckernagel.

I slutningen af juni mødes NATO’s stats- og regeringschefer i Haag til forsvarsalliancens årlige topmøde. I årtier har NATO udgjort en sikkerhedspolitisk søjle, men med fortsat krig i Ukraine, krig i Mellemøsten og et presset forhold mellem Trump og USA’s allierede i Europa, lader alt til at være oppe i luften. Én ting kan vi dog formentlig regne med: De kommende år vil USA trække mange af sine militære styrker ud af Europa for at fokusere på Kina og Stillehavet. Derfor forsøger DIIS i dette afsnit at svare på, hvad der ligger fast i Trumps og USA’s udenrigspolitik i forhold til NATO, og om NATO kan spille en rolle i styrkeprøven mellem Amerika og Kina. Links: - Policy Brief af Rasmus Sinding Søndergaard: 'Fire bud på Trumps opgør med NATO': https://www.diis.dk/node/27628 - Policy Brief af Andreas Bøje Forsby: 'Kan Kinas trusler mod Taiwan puste nyt liv i et hensygnende NATO?': https://www.diis.dk/node/27706 Gæster: Rasmus Sinding Søndergaard og Andreas Bøje Forsby. Vært og tilrettelægger: Anders Højer Rømeling

Danmarks regering lover historiske investeringer i forsvaret, og pengene skal ikke kun bruges på at reparere nedslidte soldaterbarakker og ammunitionslagre. Danmark skal også være et forsvarsteknologisk foregangsland med droner, kunstig intelligens, kvanteteknologi og cyber. Vi skal med andre ord både købe mere men også producere mere. Logikken synes klar: Med et stærk forsvar kan vi afskrække vores fjender, forhindre konflikter i at eskalere – og ikke mindst stille USA tilfreds. Men forskning viser også, at de store fremskridt inden for våbenteknologi kan skabe nye farer, som kan undergrave den sikkerhed, vi ellers alle sammen efterspørger.Så hvad sker der, når vi sætter turbo på en branche, der historisk set har været gennemreguleret? Hvad er prisen, når vores statsminister siger køb, køb, køb? Det spørgsmål skal vi prøve at svare på i dette afsnit af Verden til forskel – denne gang i selskab med Trine Rosengren Pejstrup, der er phd på DIIS, hvor hun forsker i forsvars- og sikkerhedspolitik. Gæst: Trine Rosengren Pejstrup Tilrettelæggelse og vært: Anne Blaabjerg Vi har lånt klip fra TV2 og Folketinget.