Advertise on podcast: RÆSON - dansk og international politik

Hvem vandt Iran-krigen? Selv hvis én part – Iran, Israel eller USA – står tilbage med en militær sejr, er det langt fra givet, at det også er dem, der ender som den egentlige vinder. I et spil med tre parter bliver udfaldet mindre entydigt. Og dermed sejren mindre synlig. For kriserne står i kø; de hænger sammen – og det øger kompleksiteten og dermed udfaldet af den krise, eller krig, vi for øjeblikket har blik for. I denne uges særudgave af Geopol dykker Mikkel Vedby Rasmussen og Lars Bangert Struwe ned i, hvordan indenrigspolitik farver udenrigspolitikken i vores syn på Iran-krigen og stiller spørgsmålet: Hvem står stærkest efter våbenhvilen? Hvilke alliancer har Iran-krigen affødt? Og apropos: Vil USA lykkes med at få genvalgt Viktor Orbán i næste uge? I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer.

En række af historiens afgørende punkter har været: Kriser. Hvad kendetegner en krise – og hvad kan vi lære af dem? Professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe fra podcasten ’Krisecast’ fortæller krisernes verdenshistorie. I denne liveudgave på Historiske Dage handler det om en af det 20. århundredes mest bemærkelsesværdige konflikter: Vinterkrigen i 1939, hvor Finland mod alle forventninger satte sig til modværge, da Sovjetunionen angreb. Optaget lørdag 14. marts kl. 14-14:30.

Mellem 7. og 10. marts gik olieprisen fra 85 dollar til over 110 dollar – for igen at sænke sig til 90 dollar. Tankskibene med gas skiftede kurs, som kunderne i Asien overbyder europæernes gasindkøb. Verdensøkonomien vakler, mens Israel og USA fortsætter angrebene på Iran. 11. marts sagde den israelske forsvarsminister, at krigen vil fortsætte – uden nogen tidsbegrænsning. I denne uges Geopol dykker Mikkel Vedby Rasmussen og Lars Bangert Struwe ned i perspektivet for en afslutning på krigen i Mellemøsten og spørger: Hvem og hvad vil bringe en ende på Iran-krigen? I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer. SKAL DU TIL HISTORISKE DAGE I KØBENHAVN? Kom og hør Mikkel Vedby og Lars Struwe, når de sammen indtager Rød Scene i Øksnehallen lørdag 14. marts kl. 14:00-14:30 og indspiller en særudgave af podcasten Krisecast om Vinterkrigen 1939, og hvad den fortæller os om krigen i Ukraine. Læs mere her: https://historiskedage.dk/program/

Iranske droner og missiler har ramt installationer med Amazon-webservices i Bahrain og De Arabiske Forenede Emirater, samtidig med at flyene står på landingsbanerne i Golfstaterne. Mens ligger omkring en tiendedel af energitransport på vand og venter på at få lov til at sejle gennem Hormuz-strædet. Kort sagt: De verdensøkonomiske effekter ved krigen i Iran er store – og bliver større. I dette særafsnit af Geopol dykker Mikkel Vedby Rasmussen og Lars Bangert Struwe ned i det amerikanske og israelske angreb på Iran. I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer.

Krige har formet Europas historie. Og Ukrainekrigen er i færd med at definere kontinentet på ny. På fireårsdagen diskuterer Lars og Mikkel, hvad Europa har lært – og hvilken vej krigen kan gå herfra. Fastfrossen konflikt? Russisk eskalation? Ukrainsk gennembrud? Mikkel og Lars gennemgår scenarierne for krigens nærme fremtid. Og endelige udfald. I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer.

USA presser Europa sikkerhedspolitisk. Men hvad gør de egentlig, når europæerne vågner? I dette særafsnit – optaget live på Vartov i København – diskuterer Vedby og Struwe perspektiverne for det transatlantiske samarbejde og europæisk sikkerhed efter München. I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer.

Hvad gør jeg i morgen? I RÆSONs nye podcastserie stiller Philippa Rošić de mest presserende spørgsmål, der fylder hos ungdommen i dag og dykker ned i de emner, der betyder noget for vores alles fremtid. Når man taler om ulighed, bliver det ofte et spørgsmål om kroner og øre. Men hvad sker der, når vi gør alt op i penge? Hvilke mennesker, værdier og former for arbejde falder så uden for regnestykket? I denne special har Philippa Rošić fået besøg af Emma Holten, der er aktivist, foredragsholder, ligestillingspolitisk konsulent og forfatter til bogen ’Underskud’. Sammen undersøger de, hvordan vores økonomiske modeller former det samfund, vi tror, vi beskriver – samt hvordan omsorgsarbejde, relationer og naturens bidrag ofte bliver usynlige, netop fordi de ikke passer ind i et regneark.

2024 blev registreret som det varmeste år nogensinde målt og jordens gennemsnitstemperaturer stiger fortsat. Ekstreme vejrfænomener sker oftere og oftere. På trods af at adskillige klimabevægelser og millioner af unge demonstranter har sat krisen på dagsordenen de sidste mange år, har resultaterne fra de internationale klimatopmøder ofte vist sig at være af forsinkede tidsplaner, uindfriede løfter og svære kompromiser. Vi står derfor over for det centrale spørgsmål: Hvor giver det mening at ligge kræfterne for stadig at forsøge at være med til at redde klimaet? I dette afsnit har Philippa Rošić fået besøg af Simon Fendinge, tidl. landformand for liberal alliances Ungdom og nu public affairs-rådgiver hos kommunikationsbureauet FRIDAY, og Elise Sydendal, klimaaktivist i den grønne ungdomsbevægelse. Hvad gør jeg i morgen? I RÆSONs nye podcastserie stiller Philippa Rošić de mest presserende spørgsmål, der fylder hos ungdommen i dag og dykker ned i de emner, der betyder noget for vores alles fremtid.

Geopolitik ligger altid på skrivebordet, også når Grønland optager både Lars Løkke Rasmussens og Mette Frederiksens kontorer. Men på Trumps bord presser urolighederne i Minnesota sig på sammen med forholdet til Kina, hos Macron fylder kampen med den franske opposition, og for Merz – som for mange andre europæiske ledere – er blikket rettet mod krigen i Ukraine. Alle taler om Grønland, men verden omkring er i hastig bevægelse, og magtens grundplader forskydes. NYHED: Oplev Geopol live mandag 16/2 på Vartov. Læs mere her: https://www.raeson.dk/2026/raeson-live-mandag-16-2-paa-vartov-groenland-ukraine-og-fremtiden-for-nato-med-mikkel-vedby-og-lars-struwe/ Har du spørgsmål til Mikkel og Lars? Send dem ind til [email protected] og få dem besvaret i en kommende episode. I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer.

Aktierne peger ned, guldpriserne stiger og Donald Trumps besked til Norges statsminister er: Ingen fredspris, ingen forpligtelser til fred. Er Grønlandskrisen ved at udvikle sig til en skæbnestund for NATOs fremtid? I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer.

I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer. I de iranske gader råber de "Død over diktatoren", og mere end 500 demonstranter er døde. Det iranske præstestyre har siddet på magten siden 1979, men har aldrig været under så stort internt pres som nu. I denne episode diskuterer Mikkel Vedby Rasmussen og Lars Bangert Struwe, om demonstrationerne er begyndelsen på enden for præstestyret i Iran.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen ventes at møde sin amerikanske pendant, Marco Rubio, og Grønlands minister for udenlandsanliggender, Vivian Motzfeldt – og nu også vicepræsident J.D. Vance – i Det Hvide Hus. Op til mødet gennemgår Vedby og Struwe fire potentielle scenarier for, hvordan den storpolitiske magtkamp mellem Danmark, Grønland og USA udvikler sig. I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer.

“We’re gonna run this place,” trådte Trump op på podiet og sagde foran pressen, efter amerikanske tropper havde angrebet Venezuela og bortført præsident Maduro. “We’re not afraid of boots on the ground,” lød konklusionen. Men er USA gået fra America First til regimeskifte? Hvor meget handler Maduros afsættelse om rivaliseringen med Kina? Og hvilket land er det næste i Trumps kikkert? I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer.

Krisecast: Belgien 1930 er vor tids Ukraine by RÆSON

I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer. Hvor fredelig – eller ikke fredelig – bliver 2026? Hvem bliver FN’s nye generalsekretær? Vinder Demokraterne midtvejsvalget i USA? Og er det muligt, at Donald Trumf går af – og dermed giver magten til vicepræsident J.D. Vance? Ser vi endelig afslutningen på Ukrainekrigen i 2026? Lars og Mikkel er taget tilbage i studiet på Vartov og tager i årets sidste afsnit et dybt kig ned i geopolitikkens krystalkugle og stiller spørgsmål: Bliver spillereglerne for magt og diplomati for alvor ændret i det nye år?