1193135586
Videnskab.dk Podcast

Advertise on podcast: Videnskab.dk Podcast

Categories
Country
United States
This podcast has
226 episodes
Language
Danish
Publisher
Videnskab.dk
Explicit
No
Date created
2017/01/09
Latest episode
2026/07/03
Average duration
22 min.
Release period
17 days

Description

Lyt til Videnskab.dk's podcasts. Vi har samlet en bred vifte af vores dybdegående, underholdende og informative podcastserier om videnskabens vidunderlige verden. Du kan blandet andet lytte til plantepodcasten 'Plantejagten' og vores 'Forskerne formidler'-serie, hvor forskere fortæller om deres forskning - direkte til dig. Derudover kan du hver uge finde nye afsnit fra hjernepodcasten 'Brainstorm', hvis du søger i din podcast-app.  Du kan også dykke ned i arkivet og lytte til ældre podcasts, der stadig rummer en masse aktuel viden af den både seriøse og lidt mere gakkede slags. Du finder Videnskab.dk's oplæste artikler under navnet "Videnskab.dk - Lyt til artikler". God fornøjelse! 

Unlock Videnskab.dk Podcast podcast Email contact info,
Listeners & Audience details

Email contact information

Direct podcast contact details

Listeners

Audience numbers & engagement insights

Audience details

Podcast Insights

Social media

Check Videnskab.dk Podcast social media presence


Podcast episodes

Check latest episodes from Videnskab.dk Podcast podcast


Faktisk: Hvordan erstatter jeg telefonen med en god bog?
2026/07/03
Kender du det?  Du griber ud efter telefonen, måske bare for at se, hvad klokken er. Men før du ved af det, er der gået 20 minutter med nyheder, reels eller opslag på sociale medier. Og du har stadig ikke fået tjekket, hvad klokken egentlig var. Vi bruger flere timer hver eneste dag med blikket rettet mod vores telefoner, og for mange af os stjæler de opmærksomheden fra det, vi egentlig havde tænkt os at lave. Men hvad gør den konstante strøm af notifikationer og korte videoer egentlig ved vores evne til at koncentrere os? Og hvordan bryder vi vanen? I denne episode af Faktisk dykker vi ned i forskningen bag vores mobilvaner, opmærksomhed og motivation. Hvorfor er det så svært at lægge telefonen fra sig? Hvad sker der i hjernen, når vi scroller? Og findes der enkle greb, der faktisk kan hjælpe os med at genvinde fokus – uden at vi behøver smide telefonen helt væk? I studiet er vært Kasper Vegeberg i selskab med Anders Høeg Lammers, redaktør på Forskerne Formidler på Videnskab.dk.  Sammen gennemgår de forskernes bedste råd til at bryde dårlige vaner, skabe mere koncentration og holde fast i de mål, vi sætter os – hvad enten det handler om at læse flere bøger, bruge mindre tid på sociale medier eller få gennemført sommerens store projekter. Sidst i episoden kigger producer Johanne Hoffmeyer forbi med en overraskende historie fra dyrenes verden. Ny forskning viser nemlig, at vi i årevis har misforstået fugles seksuelle adfærd – et kuriøst eksempel på, hvad der kan ske, når mennesker tolker naturen lidt for ivrigt.  Lyt med, når videnskabens små og store dramaer folder sig ud i lydbølgerne.Og husk: Hvis du har ris eller ros til Faktisk, så vil vi meget gerne høre fra dig her.  MedvirkendeVært: Kasper Vegeberg, journalist på Videnskab.dkGæst: Anders Høeg Lammers, redaktør, Forskerne Formidler på Videnskab.dkTilrettelæggelse: Kasper VegebergProducer: Johanne Hoffmeyer Redaktør: Benjamin D’Souza  Links fra podcasten:Styrk din opmærksomhed: Sådan træner du din hjerne til at overvinde distraktioner5 gode råd til at lægge mobilen mere væk3 faldgruber, du skal undgå, hvis dit nytårsforsæt skal blive en succes Nyt studie: Fugle-onani er helt normalt - og sundt for fuglenForskere har dyrket ‘tænder’ i minigrise — kan det blive fremtidens tanderstatninger?
Faktisk: Er der liv i rummet?
2026/06/19
Er vi alene i universet? Det er et spørgsmål, mennesker har stillet sig selv i årtusinder. For hvis der findes liv derude, ændrer det vores forståelse af os selv og vores plads i kosmos. Men måske er tanken om at være helt alene mindst lige så skræmmende. I tredje episode af Faktisk dykker vi ned i jagten på liv uden for Jorden. Hvordan leder forskere efter planeter omkring fjerne stjerner? Hvad gør en planet beboelig? Og hvor tæt er vi egentlig på at finde de første tegn på liv et andet sted i universet? I studiet er vært Kasper Vegeberg i selskab med Kristian Højgaard Nielsen, videojournalist på Videnskab.dk. Han har lavet adskillige videoer om rumforskning og jagten på liv i universet. Sammen ser de nærmere på exoplaneter, Mars, radiobeskeder til fremmede civilisationer og de store spørgsmål, der gemmer sig mellem stjernerne. Hvor sandsynligt er det, at der findes liv andre steder? Og hvad fortæller forskernes teorier om vores egne chancer for at overleve som civilisation? Sidst i episoden kigger producer Johanne Hoffmeyer forbi med en overraskende historie fra teknologiens verden. For robotterne bliver stadig mere avancerede, og udviklingen inden for kunstig intelligens går hurtigere end nogensinde.  Men hvor tæt er vi egentlig på de menneskelignende robotter, vi kender fra science fiction – og hvad kan de faktisk finde ud af i dag? Lyt med, når videnskabens små og store dramaer folder sig ud i lydbølgerne. Og husk: Hvis du har ris eller ros til Faktisk, så vil vi meget gerne høre fra dig her.  MedvirkendeVært: Kasper Vegeberg, journalist på Videnskab.dkGæst: Kristian Højgaard Nielsen, videojournalist på Videnskab.dkTilrettelæggelse: Kasper VegebergProducer: Johanne Hoffmeyer Redaktør: Benjamin D’Souza  Links fra podcasten:Video: Er der liv i rummet?Artikler:Humanoide robotter: Hvor langt er udviklingen kommet?»Totalt uventet«: Forskere opdager kæmpe hval-kirkegård på 7 kilometers dybde
Faktisk: Looksmaxxing - er jeg smuk nok?
2026/06/05
Kan man være objektivt smuk?  Ja, hvis du tror på de trends, der florerer på sociale medier, hvor ansigter bliver gjort op i mål, vinkler og forbedringspotentiale. Den logik går igen hos online-tjenester som QOVES, der tilbyder ansigtsanalyser og personlige guides til, hvordan man kan forbedre sit udseende gennem plastikkirurgi, træning eller kosmetik.  QOVES hævder, at analyserne bygger på videnskabelig forskning, men kan skønhed virkelig måles og sættes på formel? Og hvad mener andre forskere om den type videnskab? I anden episode af Faktisk dykker vi ned i fænomenet looksmaxxing – idéen om at optimere sit udseende til dets fulde potentiale. Det er både en milliardindustri og en trend, der fylder på sociale medier, hvor eksperter og amatører deler råd om alt fra hudpleje til omfattende plastikkirurgi i jagten på det perfekte look. I studiet er vært Kasper Vegeberg i selskab med kollega Mathilde Kondrup Rasmussen, der er journalist på Videnskab.dk. Hun har ikke bare skrevet om looksmaxing – hun har også købt en guide fra QOVES for at se, hvordan virksomheden vurderer hendes udseende, og hvilke forbedringer den anbefaler.  Sidst i episoden springer vi ind i en abstrakt kunstfilm og ser nærmere på et studie, der undersøger, hvordan den slags film kan påvirke vores evne til at tænke kreativt.  Lyt med, når videnskabens små og store dramaer folder sig ud i lydbølgerne. Og husk: Hvis du har ris eller ros til Faktisk, så vil vi meget gerne høre fra dig her.  MedvirkendeVært: Kasper Vegeberg, journalist på Videnskab.dkGæst: Mathilde Kondrup Rasmussen, journalist på Videnskab.dkTilrettelæggelse: Kasper VegebergProducer: Johanne Hoffmeyer Redaktør: Benjamin D’Souza  Links fra podcasten:Artikler: Jeg betalte 150 dollars for den ultimative guide til looksmaxxing - sådan gik detNyt studie: Folk, der så mærkelige kunstfilm, blev mere kreativeVild evolution: Plante bliver tilsyneladende mere usynlig for at skjule sig for mennesker Kortfilm:🎬Kortfilm: Shorts Scientifically-Proven to Combat Brain Rot and Boost Creative Thinking Studier: Beauty in Mind: The Effects of Physical Attractiveness on Psychological Well-Being and DistressA Thing of Beauty is a Joy Forever”? Returns to Physical Attractiveness over the Life CourseFacial Attractiveness and Lifetime Earnings: Evidence from a Cohort Study
Faktisk: Straffefangernes blodige hævn
2026/05/22
I den svenske skærgårds dyb ligger et skibsvrag med en brutal og næsten glemt historie.  Her er forskere nu i gang med nye undersøgelser af Havmanden — et dansk skib, der i 1683 sejler ud fra København med danske straffefanger ombord.  Kursen er sat mod St. Thomas, hvor fangerne skal bruges som slaver i den nye danske koloni.  Rejsen udvikler sig til et blodigt opgør, for undervejs begår en del af besætningen mytteri - kaptajnen bliver kastet i havet, og flere mister livet til søs.  Mytteristerne bliver dog senere stillet til ansvar for deres bedrifter og lider en grusom skæbne på Østerbro i København.  I podcasten Faktisk inviterer journalist og vært Kasper Vegeberg journalister fra Videnskab.dk i studiet for at bringe velfortalte historier fra videnskaben til bordet.  I første afsnit får Kasper Vegeberg selskab af kollega og journalist Lise Brix. Sammen folder de den dramatiske fortælling om Havmanden ud og stiller skarpt på, hvad vi kan bruge marinarkæologien til i dag. Sidst i episoden skal vi forbi Gibraltar til en helt anden historie om Makakaber, der har tilpasset sig et liv omgivet af turister og fast food.  Lyt med, når videnskabens små og store dramaer folder sig ud i lydbølgerne. Og husk: Hvis du har ris eller ros til Faktisk, så vil vi meget gerne høre fra dig her.  MedvirkendeVært: Kasper Vegeberg, journalist på Videnskab.dkGæst: Lise Brix, journalist på Videnskab.dkTilrettelæggelse: Kasper VegebergProducer: Johanne Hoffmeyer Redaktør: Benjamin D’Souza  Læs artikler fra podcasten her:Straffefanger i oprør: Arkæologer dykker ned i et af danmarkshistoriens mest dramatiske mytterierAber spiser jord for at fordøje turisters junkfoodHajer tester positive for kokain og koffein i Bahamas
Resistente bakterier på hospitalet – og hvorfor det betyder noget
2026/04/03
Hvad sker der, når en patient på hospitalet får antibiotika, som måske ikke er helt nødvendig? Hvordan kan smitte mellem patienter sprede resistente bakterier, uden at vi altid opdager det? Og hvilke løsninger er på vej, så fremtidens behandlinger stadig virker, når bakterierne bliver stærkere? I podcasten Resistent dykker vi ned i de udfordringer, vi står overfor, når det gælder antibiotikaresistens – og ikke mindst hvad vi kan gøre for at komme dem i forkøbet. I denne uges afsnit følger vi de situationer, hvor antibiotika gives på hospitaler, og ser på, hvordan det påvirker den enkelte patient – samt hvordan forskere forsøger at begrænse unødvendig brug.  Vært Kasper Vegeberg har inviteret Michael Kemp i studiet. Han er professor i klinisk mikrobiologi ved Sjællands Universitetshospital. Han forklarer, hvordan bakterier, som er resistente over for mange antibiotika, kan give alvorlige infektioner hos patienter – og hvorfor hospitalsindretning, smitteforebyggelse og målrettet brug af antibiotika er afgørende for at stoppe spredningen. Michael Kemp fortæller også om forskernes arbejde med smalspektret antibiotika – præcisionsvåben, der rammer de syge bakterier uden at ødelægge de sunde. Men han understreger, at brede behandlinger nogle gange er nødvendige, når patienten er alvorligt syg, eller når bakterien ikke kan identificeres hurtigt. Lyt med og bliv klogere på, hvorfor antibiotikabrug på hospitaler kan skabe resistente bakterier – og hvordan forskerne arbejder for at beskytte både patienter og samfund mod fremtidige infektioner. MedvirkendeGæst: Michael Kemp, professor i klinisk mikrobiologi, Sjællands UniversitetshospitalVært og tilrettelægger: Kasper VegebergProducer: Johanne HoffmeyerPodcastredaktør: Benjamin D’Souza Podcasten er produceret med støtte fra Sundhedsdonationer
Hvorfor får danske plejehjemsbeboere så meget antibiotika – og hvilke konsekvenser kan det få for fremtidens behandling af infektioner?
2026/03/27
Hvad sker der, når en ældre får antibiotika for en lille feber, som måske ville gå over af sig selv? Kan en enkelt urinprøve eller et hurtigt symptom føre til medicin, som ikke altid er nødvendig? Og hvordan mærker beboerne og personalet konsekvenserne af antibiotikabrug i hverdagen? I podcasten Resistent dykker vi ned i de udfordringer, vi står overfor, når det gælder antibiotikaresistens – og ikke mindst, hvad vi kan gøre for at komme dem i forkøbet. I denne uges afsnit ser vi på, hvordan antibiotikabrug på plejehjem påvirker både den enkelte og samfundet – og hvad forskere gør for at reducere overforbruget. Vært Kasper Vegeberg har inviteret Jette Nygaard Jensen i studiet. Hun er seniorforsker ved Afdeling for Mikrobiologi på Herlev og Gentofte Hospital. Hun forklarer, at antibiotika ofte gives “for en sikkerheds skyld”, også når det måske ikke er nødvendigt. Det kan give bivirkninger hos de ældre borgere – og samtidig øge risikoen for, at bakterier udvikler resistens, som kan gøre fremtidige infektioner sværere at behandle. Forskning viser, at danske plejehjemsbeboere får mere antibiotika end ældre uden for plejehjem – og mere end ældre i andre lande. Men hvad skyldes overforbruget? Og hvilke muligheder har man for at reducere det? Jette Nygaard Jensen og hendes kolleger har testet metoder til at begrænse brugen af antibiotika. Forsøgene viste, at små ændringer kan reducere forbruget betydeligt – og samtidig mindske risikoen for resistens. Lyt med og bliv klogere på, hvorfor antibiotikabrug på plejehjem kan skabe resistente bakterier – og hvordan forskerne arbejder for at beskytte både ældre borgere og samfundet mod fremtidige infektioner. Medvirkende Gæst: Jette Nygaard Jensen, seniorforsker ved Afdeling for Mikrobiologi på Herlev og Gentofte HospitalVært og tilrettelægger: Kasper VegebjergProducer: Johanne Hoffmeyer Podcastredaktør: Benjamin D’Souza  Podcasten er produceret med støtte fra Sundhedsdonationer
Kæledyr og husdyrsproduktion: En skjult vej for resistente bakterier
2026/03/20
Hvor tæt hænger menneskers og dyrs bakterier egentlig sammen? Kan din hund eller kat give dig bakterier, du ikke kan behandle med antibiotika? Og hvor stor en rolle spiller både vores kæledyr og husdyrproduktionen i den globale krise med antibiotikaresistens? I podcasten Resistent dykker vi ned i de udfordringer, vi står overfor, når det gælder antibiotikaresistens – og ikke mindst hvad vi kan gøre for at komme dem i forkøbet. I denne uges afsnit ser vi nærmere på den rolle, vores dyr kan spille. Når vi taler om at være resistente, er det ikke os mennesker, men bakterierne, der udvikler modstandskraft. Det betyder, at du kan blive smittet med resistente bakterier – også selvom du aldrig selv har fået antibiotika. I studiet taler vært Kasper Vegeberg med Ute Wolff Sönksen, som er overlæge ved laboratoriet for antibiotikaresistens ved Statens Serum Institut. Hun forklarer, hvordan bakterier kan bevæge sig mellem dyr og mennesker. Studier viser blandt andet, at hunde og deres ejere ofte deler de samme bakterier – blandt andet E. coli, som kan give urinvejsinfektioner. Samtidig bruger vi store mængder antibiotika i husdyrproduktionen, især til smågrise, hvor sygdomme i de første leveuger kan kræve behandling. Det kan være med til at skabe bakterier, der er sværere at slå ned. Lyt med, når vi undersøger, hvordan bakterier bevæger sig mellem mennesker og dyr – og hvad det betyder for fremtidens behandling af infektioner.  Medvirkende Gæst: Ute Wolff Sönksen, overlæge ved laboratoriet for antibiotikaresistens ved Statens Serum InstitutVært og tilrettelægger: Kasper VegebjergProducer: Johanne Hoffmeyer Podcastredaktør: Benjamin D’Souza  Podcasten er produceret med støtte fra Sundhedsdonationer.
Jeg læser mig gennem klimakrisen og har opdaget, at gysere hjælper
2025/12/19
Har du under en hedebølge eller efter et voldsomt skybrud mærket overvældende bekymringer for klimaet? Er negative følelser omkring klima meningsløse - eller kan de hjælpe os med at handle?For Agnethe Brounbjerg Bennedsgaard, ph.d.-studerende i litteraturhistorie på Aarhus Universitet, har litteraturen åbnet et nyt perspektiv: romaner der kan omsætte vores følelser omkring klimaet til handling. Hun dykker ned i genren klima-gys - bøger, hvor klimakrisen bliver sat på spidsen og universer skildres i en detaljegrad, der kan give de fleste voldsomme kropslige reaktioner. Men netop de fysiske oplevelser, vi kan få fra fiktionen, kan øge vores motivation til at handle på klimaangsten, mener Agnethe Brounbjerg Bennedsgaard.For at demonstrere det sætter hun sine studerende til at læse en novelle, der beskriver en verden, hvor kroppe bliver genbrugt som materialer til sweatre, lamper, møbler, smykker. De studerende er ved at brække sig og undrer sig over, hvorfor de skal læse noget så frastødende. Men Agnethe Brounbjerg Bennedsgaard har en særlig agenda: at lade litteraturen give os et rum til at mærke krisen, forstå vores følelser og bruge dem konstruktivt.Det har hun skrevet et essay om til Videnskab.dk’s serie Fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op. Agnethe Brounbjerg Bennedsgaards essay hedder: Jeg læser mig gennem klimakrisen og har opdaget, at gysere hjælperDu kan læse essayet herMedvirkendeForsker, forfatter og oplæser: Agnethe Brounbjerg Bennedsgaard, ph.d.-studerende i litteraturhistorie på Aarhus UniversitetForskerens redaktør: Matilde Pallesen Producer: Johanne Hoffmeyer Podcastredaktør: Benjamin D’SouzaFredagsessays er en del af Forskerne Formidler på Videnskab.dk og serien er støttet afLundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, TrygFonden, Augustinus Fonden og LEO Fondet.
Fredagsessay: ’Starstruck og med nikotinhunger i Melbourne: Hun ændrede min forståelse af liv’
2025/12/12
Måske er svinelort ikke noget, du tillægger en stor værdi. Måske er det primært en lugt, du forbinder med at være på landet. For andre kan den dog have enorm betydning.For ‘Pig-Pooh-Patrick’ ændrer en opdagelse i dansk svinelort hele hans forståelse af liv. Patrick Munk er mikrobiolog og lektor på Danmarks Tekniske Universitet.En dag bliver han ringet op af sit store forskeridol, Jillian Fiona Banfield fra Australien, der er interesseret i et samarbejde pga. Patricks forskning i afføring fra danske grise. Det var også her, Jillian fandt på øgenavnet ‘Pig-Pooh-Patrick’.Så han rejser til Australien, nervøs for at møde sit idol og de to indgår i et intenst samarbejde i jagten på nye fund. Men hvad er det dansk svinelort kan fortælle os? Hvad er det, der får Patrick Munk til at se verden i et nyt lys? Og hvorfor bliver dét at lave fejl et vigtigt fremskridt for ham? Det har han skrevet et essay om til Videnskab.dk’s serie Fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op. Patrick Munks essay hedder: Starstruck og med nikotinhunger i Melbourne: Hun ændrede min forståelse af livDu kan læse essayet herMedvirkendeForsker, forfatter og oplæser: Patrick Munk, mikrobiolog og lektor på Danmarks Tekniske UniversitetForskerens redaktør: Matilde Pallesen Producer: Johanne Hoffmeyer Podcastredaktør: Benjamin D’SouzaFredagsessays er en del af Forskerne Formidler på Videnskab.dk og serien er støttet afLundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, TrygFonden, Augustinus Fonden og LEO Fondet.
Fredagsessay: Min musiksmag blev formet af ét album juleaften: Sådan følger nogle sange os gennem hele livet
2025/12/05
Er du til smooth jazz, hård metal eller bare en god banger, som man kan rocke til på dansegulvet? Så er det ikke helt tilfældigt. Din musiksmag er nemlig noget, der formes og påvirkes af flere faktorer lige fra vores alder, vores evne til at forstå rytmer og de oplevelser og følelser, som vi knytter til musik vi hører.Hvordan et bestemt minde, hvor man har lyttet til et stykke musik og oplevet nogle særlige følelser i forbindelse med det, er noget Peter Vuust kender til. Han er professor, hjerneforsker og jazzmusiker på Aarhus Universitet.Da han som 13-årige får et Beatles-album af sin far, der ellers kun lytter til klassisk musik, bliver lyden af ‘Abbey Road’ et soundtrack, der kører på repeat og siden følger ham langt op i voksenlivet. Men hvad er det, der afgør, at nogle musiknumre følger os gennem hele livet? Og hvad er det, der bestemmer, om vi finder et stykke musik godt og et andet skidt? Altså hvad er det, der i bund og grund skaber vores musiksmag. Det beslutter Peter Vuust sig for at finde ud af bl.a. ved at MR-scanne folks hjerner, mens de lytter til dansevenlig musik. Det har han skrevet et essay om til Videnskab.dk’s serie Fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op. Peter Vuusts essay hedder: Min musiksmag blev formet af ét album juleaften: Sådan følger nogle sange os gennem hele livetDu kan læse essayet herFredagsessays er en del af Forskerne Formidler på Videnskab.dk og serien er støttet afLundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, TrygFonden, Augustinus Fonden og LEO Fondet.MedvirkendeForsker, forfatter og oplæser: Peter Vuust, professor, hjerneforsker og jazzmusiker på Aarhus Universitet.Forskerens redaktør: Matilde Pallesen Producer: Johanne Hoffmeyer Podcastredaktør: Benjamin D’SouzaMusik: ‘Still Crazy’ – James Brown (1974), Polydor Records‘Get Up (I Feel Like Being a) Sex Machine’ – James Brown (1970), King Records
Fredagsessay: Da jeg skød min søn i nakken, forstod jeg for alvor glæden ved gaming
2025/11/28
Er du pro gamer, der grinder XP, mens alle andre sover? Eller er gaming en verden, hvis portal du aldrig er trådt igennem? Særligt forældre kan bekymre sig om den verden, deres børn bliver suget ind i, når de spiller bag skærmen. For er det sikkert, at lade sine børn færdes alene i online spiluniverser, hvor man kan støde på sexistiske chatfora og højreradikalisering? Og hvad hvis man faktisk ønsker at støtte sit barn i at spille, men ikke selv kender koderne ind i gamingens verden?Det kender Helle Strandgaard Jensen alt til. Hun er barndomshistoriker og professor på Aarhus Universitet. Udover at forske i barndom, har hun selv stået foran sin 6-årige søn, der havde trådt sine første skridt i et computerspil. Hun er i tvivl om, hun skal lade ham spille selv eller forbyde det. Men hun vælger i stedet at lære at spille sammen med sin søn.Udover at blive klogere på gaming, lærer hun gennem noget nyt i relationen til sin søn. Det har hun skrevet et essay om til Videnskab.dk’s serie Fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op. Helle Strandgaard Jensens essay hedder: Da jeg skød min søn i nakken, forstod jeg for alvor glæden ved gamingDu kan læse essayet herFredagsessays er en del af Forskerne Formidler på Videnskab.dk og serien er støttet afLundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, TrygFonden, Augustinus Fonden og LEO Fondet.MedvirkendeForsker, forfatter og oplæser: Helle Strandgaard Jensen, barndomshistoriker og professor på Aarhus UniversitetForskerens redaktør: Matilde Pallesen Producer: Johanne Hoffmeyer Podcastredaktør: Benjamin D’Souza
Koldfronten: Hvorfor har danskerne så mange følelser i klemme, når det gælder Grønland?
2025/11/21
Hvad er det første, der popper op, når du tænker på danskernes forhold til Grønland? Er det fortællingen om danskerne, der byggede skoler og hospitaler til glæde og gavn for Grønland? Eller er det overskrifter om spiralkampagnen og bortførelser af grønlandske børn? Men hvad gør vi, når vores nationale selvforståelse udfordres - og hvad betyder det for relationen mellem Danmark og Grønland?I første afsnit af Koldfronten – kampen om Grønland og Arktis undersøger vi, hvad der har formet danskernes følelser, når det gælder Grønland. Sammen med forsker Kirsten Thisted folder vært Martin Breum historien ud gennem litteratur, musik, billeder og politik – fra kolonitidens begyndelse til nutidens voksende grønlandske stemmer. Undervejs nærmer vi os de svære spørgsmål: Hvordan reagerer vi, når fortællingen om hjælpen og udviklingen møder modfortællingen om ulighed, tavshed og overgreb.Lyt med, og oplev, hvordan fortidens danske fortællinger om Grønland møder nutidens virkelighed i et følelsesmæssigt opgør – et opgør, der ikke kun handler om historie, men om vores relationer, identitet og om fremtiden for både Danmark og Grønland.Resten af serien kan du høre, hvis du søger på 'Koldfronten - kampen om Grønland og Arktis' i dit podcastfeed.Læs mere herMedvirkendeGæst: Kirsten Thisted, lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.  Vært: Martin Breum Tilrettelæggelse: Martin Breum og Jakob Gottschau Projektleder: Jakob GottschauProducer: Johanne Hoffmeyer Podcastredaktør: Benjamin D’Souza Musik: Sumé med sangen Pivfît Nutât på albummet Sumut fra 1973 Podcasten er produceret af Videnskab.dk og Gottchau Media i samarbejde med DIIS og Nasiffik - center for udenrigs- & sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik, Grønlands universitet. Podcasten er støttet af Carlsberg Fondet.
Fredagsessay: Mørket har mindst 4 fantastiske egenskaber, som overraskede mig
2025/11/21
Har du prøvet at gå en tur i bælgragende mørke? Ved du, hvad det vil sige at få nattesyn? Og kan du forestille dig, at dét at bevæge sig rundt i en skov i mørke faktisk kan give dig ro?Mette Hvass er lysforsker på Aalborg Universitet. Hun giver sig selv til opgave at konfrontere sin frygt for mørke. En frygt, hun mener, er noget, vi som art har tillært os.  Hun rejser til Anholt for at undersøge, hvad mørket kan – og hvorfor øboerne insisterer på, at mørket både er trygt, afstressende og fuldt af nye oplevelser. På turen finder hun ud af, at mørket måske rummer mere lys, end vi tror.Det har hun skrevet et essay om til Videnskab.dk’s serie Fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op. Mette Hvass’ essay hedder: Mørket har mindst 4 fantastiske egenskaber, som overraskede migDu kan læse essayet her Fredagsessays er en del af Forskerne Formidler på Videnskab.dk og serien er støttet afLundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, TrygFonden, Augustinus Fonden og LEO Fondet.MedvirkendeForsker, forfatter og oplæser: Mette Hvass, lysforsker på Aalborg Universitet Forskerens redaktør: Matilde Pallesen Producer: Johanne Hoffmeyer Podcastredaktør: Benjamin D’Souza
Fredagsessay: På terrassen gik det op for mig, at jeg følte mig ensom: Her er, hvad venskaber kan
2025/11/14
Har du siddet alene derhjemme og spekuleret over, hvor dine venner blev af? Måske er du omgivet af familie, men føler alligevel, at der mangler noget.Så kan det være vennesult, du oplever.Den følelse kender Marie-Elisabeth Pihl. Hun er litteratur- og venskabsforsker ved Københavns Universitet.Ud ad til har hun alt det, hun drømte om: mand, børn, hus og havetrampolin. Men da hun en sommeraften sidder på sin terrasse i forstaden, går det op for hende, at hun mangler venner.I litteraturen finder hun ud af, hvad venskaber kan, og hvorfor de ervigtige. Hun beslutter sig for at give sine venner en ny og vigtigere plads i sit liv.Det har hun skrevet et essay om til Videnskab.dk’s serie Fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op. Marie-Elisabeth Pihls essay hedder: På terrassen gik det op for mig, at jeg følte mig ensom: Her er, hvad venskaber kanDu kan læse essayet herFredagsessays er en del af Forskerne Formidler på Videnskab.dk og serien er støttet afLundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, TrygFonden, Augustinus Fonden og LEO Fondet.MedvirkendeForsker, forfatter og oplæser: Jannie Møller Hartley, professor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, RUCForskerens redaktør: Matilde Pallesen Producer: Johanne Hoffmeyer Podcastredaktør: Benjamin D’Souza
Fredagsessay: Mit feed var fyldt med blod, og jeg skammede mig: Sådan tog jeg magten tilbage
2025/11/07
Har du nogensinde oplevet, at dit feed på sociale medier ikke afspejler den, du egentlig er? I stedet for dybdegående artikler om politik, klima eller moderne filosofi bliver du mødt af et endeløst flow af videoer med katte, der ter sig på en fjollet måde og blodige true crime-historier.Det har Jannie Møller Hartley, medieforsker på Roskilde Universitet. Pludselig kunne hun ikke længere genkende sig selv i sit eget feed – og det satte tanker i gang om, hvordan man egentlig kan styre algoritmerne til at afspejle den måde, man ser sig selv på.Denne mission om at genvinde sit feed, har hun skrevet et essay om til Videnskab.dk’s serie fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op. Jannie Møller Hartleys essay hedder: Mit feed var fyldt med blod, og jeg skammede mig: Sådan tog jeg magten tilbageDu kan læse essayet herFredagsessays er en del af Forskerne Formidler på Videnskab.dk og serien er støttet afLundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, TrygFonden, Augustinus Fonden og LEO Fondet.Medvirkende:Forsker, forfatter og oplæser: Jannie Møller Hartley, professor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, RUCForskerens redaktør: Matilde Pallesen Producer: Johanne Hoffmeyer Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

Podcast reviews

Read Videnskab.dk Podcast podcast reviews


0 out of 5
0 reviews

Podcast sponsorship advertising

Start advertising on Videnskab.dk Podcast relevant audience podcasts


What do you want to promote?