Advertise on podcast: Markedspladsen - ugens vigtigste nyheder fra dansk og international økonomi

Enorme investeringer i datacentre er temmelig afgørende for væksten i global efterspørgsel for tiden, så det får stor opmærksomhed, når der bliver sat spørgsmålstegn ved finansieringen af dem, som der lidt gjorde i denne uge.

Renteniveauet er steget i 2026, i første omgang trukket af energipriserne, men siden også af flere andre grunde, ikke mindst de store AI-relaterede investeringer. Derfor skal man ikke regne med, at renterne vender tilbage til niveauet fra februar, også selv hvis energipriserne gør.

Franske obligationsrenter er steget og euroen svækket på grund af fornyet bekymring om de uholdbare offentlige finanser i Frankrig. Der tegner sig politisk vilje til at stramme lidt op, men ikke til rigtig at løse problemet.

Der er bemærkelsesværdigt små udsving i aktiekurserne for tiden. Det skyldes blandt andet, at tech-selskaber fylder så meget, og de nyder godt af stor indtjening drevet af store investeringer. Fremtiden er selvfølgelig usikker, men der er ikke tegn på, at det er lige ved at stoppe.

Markedsrenterne bliver ved med at trække opad, og der er tegn på, at det går knap så hurtigt på boligmarkedet. I det store billede ser det nu stadig ret robust ud, men i København kan vi godt få mere mærkbare prisfald, om end det langt fra er sikkert, at det faktisk bliver resultatet.

Den amerikanske centralbank er blevet betydeligt mere overbevist om, at renten skal længere op, lige som vi så i sidste uge med den europæiske. Det har vist sig, at hvad man troede var et ret højt renteniveau ikke var højt nok til at få bugt med inflationen.

Den Europæiske Centralbank er endnu mere bekymret for, at høje energipriser skal føre til omfattende inflation, end vi troede. Den signalerer flere renteforhøjelser, og det har sendt markedsrenterne kraftigt opad i denne uge, også i Danmark.

Højere amerikanske renter er primært et tegn på, at der er gang i især investeringerne i USA, selv om det tydeligvis ikke er noget, der passer finansministeren særlig godt. Den kommende uges nøgletal bliver afgørende for, hvor hurtigt centralbanken sætter renten op.

Prognoser – nu også regeringens – viser meget høj BNP-vækst i Danmark. Det siger bare ikke så meget om virkeligheden for virksomheder, husholdninger og statskassen, som meget mere er, at det går fint men ikke fantastisk.

Væksten i europæisk økonomi ser ud til at holde sig på et nogenlunde normalt niveau til trods for de højere energipriser. Der er heller ikke mange tegn på, at energipriserne har ført til mere bredt baseret inflation. Hvad det alt i alt betyder for renterne er ikke helt klart.

Aktier er steget og nøgletallene har været nogenlunde pæne hen over sommeren, til trods for, at Irankrigen ikke rigtig er slut, og energi stadig er ret dyrt. Det er blandt andet AI-investeringer, der trækker op. Der dog også stadig rigeligt at bekymre sig om.

Dyr energi har måske sat europæisk vækst helt i stå i andet kvartal, men den kommer efter alt at dømme i gang igen, om end ikke på amerikansk niveau. Det går langsomt med de reformer, der skal skabe mere langvarig vækst, men der sker da lidt, ikke mindst i Tyskland.

USA’s økonomi har fart på, også selv om forbrugertilliden er lav. Siden 2022 har denne ellers ofte gode indikator ikke fungeret så godt, men nu er spørgsmålet så blandt andet, hvor meget centralbanken vil gøre for at få folk til at holde lidt mere igen.

Med en ny chef i spidsen sender den amerikanske centralbank et ret tydeligt signal om renteforhøjelser i den kommende tid, hvor den tidligere regnede med nedsættelser. Modsat i Europa, så er tendensen i USA drevet af vækst i økonomien, og i den sammenhæng ser vi også en stærkere dollar.

Den Europæiske Centralbank (og Nationalbanken) har sat renten op i denne uge, og deres signaler peger mod, at der kommer en forhøjelse mere. Også andre steder i verden er det den vej, pilen peger, inklusive i USA – men dog ikke allerede nu.